What to do? - André, Ashley og Angel.

Tid: 18.37
Sted: Foran den berygtede Hades hytte.
Omgivelser: Hytter og halvguder.
Vejr: Køligt, men det er til at holde ud.
Årstid: Tidlig sommer.
Påklædning: http://cdn4.lbstatic.nu/files/looks/medium/2012/06/01/2249310_penseur.jpg?1338576643

Theodor bevægede sig med langsomme skridt op mod døren til Hades hytten. Han havde aftalt med André at han skulle komme og besøge ham i hans hytte, og møde nogle af hans søskende. Et eller andet sted håbede han ikke at der var nogen hjemme. For det første var det første gang han skulle præsenteres for nogen på lejren som en andens kæreste. Og for det andet var hans familie alle Hades-børn, og Theodor havde aldrig rigtig haft noget til overs for Hades' afkom. Han dømte dem nok desværre lidt på forhånd, men han kunne ikke lade være med at have fordomme om dem. De var jo trods alt sønner og døtre af dødens gud, mens Theo selv var søn af en kærligheds gud. Ikke decideret kærlighedsguden, for det var jo Afrodite, som egentlig var hans farmor. Rimelig vildt at mange af halvguderne på lejren var hans faster og onkel. Når man tænkte over det, var det egentlig mærkeligt at en søn af Eros - også kaldet Amor.. ham man kender som den lille fyr med vinger og bue og pil? - og en søn af Hades, fandt sammen og blev kærester.

Døren kom hurtigt tættere og tættere på, og Theo kunne ikke trække den meget længere. Han var allerede syv minutter forsinket, og havde ikke lyst til at André skulle vente eller tro at han var blevet angrebet af et eller andet monster. Det var nu ikke fordi der var nogle monstre på den beskyttede lejr, men man kunne jo godt gå ud af lejren.

Theodors hjerte bragede ud af brystet på ham, og han kunne ikke få sig selv til at falde til ro. Egentlig skulle man ikke tro at han ville blive så nervøs. Men han vidste jo ikke hvor meget André havde kørt dem op. Hvad nu hvis de blev skuffet? Eller at de ikke kunne lide ham? Eller hvad nu hvis de var homofobiske og slet ikke kunne klare tanken om at deres bror var sammen med en anden dreng? Og havde André egentlig nogle brødre? Han kom helt i tvivl, for Theo havde aldrig rigtig snakket med nogle Hades-børn før. Theo havde hørt nogle slemme historier om Hades børn. De var ikke altid lige barmhjertige, og Theo var næsten helt bange for at skulle ind i en hytte fyldt med dem. Han vidste ingen gang hvor mange han skulle forvente at finde derinde. Hvad nu hvis de alle havde valgt at have hytte-aften? Han håbede på at de fleste var ude ved lejrbålet eller at de stadig sad og spiste.

Tunge skridt blev trukket op af den lille trappe, op til hytten. Theodor stod nu direkte foran døren, og dog en dyb indånding. Han rettede på hans hår, under huen, og trak denim-skjorten lidt tættere om sig.Han skulle nok klare det. Han havde jo André. Hans kære André ville vel hjælpe ham hvis hans søskende gik imod ham.. eller hvad? Theo rystede de dumme tanker af sig, og bankede lige så forsigtigt på døren.

//Rækkefølgen er lige som i titlen :-)

Påklædning:
http://cdn4.lbstatic.nu/files/looks/medium/2011/08/07/1467919_durplespace.jpg?1312731630
- tasken

Hjertet bankede hurtigt i brystet på André, og det var nærmest som om det prøvede at hoppe ud af brystet på ham. Han var så nervøs, da hans blik endnu en gang søgte ned mod vække uret, der stod ved natbordet, ved siden af hans seng. Fem minutter for sent. Han var sikkert bare forsinket en smule.. Det måtte være derfor.
André sank nervøst og spændt, inden han rejste sig fra sin seng og begyndte at vandre frem om tilbage. Hans blik flakkede rundt.

André havde insisteret på at Theodor skulle komme og møde hans søskende, selvom han godt havde kunnet mærke på ham, at det ikke var noget han var tryg ved. Det var da også forståeligt. Men når André ikke var ondskabsfuld og kold, hvad var chancerne så for at hans brødre og søstre var? Jo nogle af dem ville ikke brude sig om Theodor, til dels fordi de ikke kunne lide André, andre fordi det sikkert var pinligt for dem, at deres bror var sammen med en anden dreng. Det var også grunden til at André havde valgt lige den dag. De fleste andre var ude, og det plejede bare at være hans søster Ashley der var tilbage på værelset. Og det var faktisk hende, han ville vise Theo frem for. Han havde glædet sig som et lille barn til juleaften! Han havde gået og glædet sig til at kunne stå og holde om halvguden, og kalde ham hans kæreste overfor sine søskende, med stolthed. Men så var det han opdagede, at Angel også skulle være der.
André havde ikke noget imod Angel, men hun havde vist noget imod ham. Det var en historie, der stammede helt tilbage fra da de var hos deres far, og André ville stikke af, på grund af en pige, hvilket Angel havde ment var latterligt og spild af tid. Den sng havde André lyttet og blevet, men var alligevel endt med at stikke af og vende tilbage til lejeren.

De lange ben fortsatte deres uendelige vandren frem og tilbage over gulvet. Hans blik søgte igen imod vække uret. Seks minutter for sent. Bare der ikke var sket Theodor. Bare tanken fik André til at stivne. Han satte sig ned på sengen igen og gemte ansigtet i sine hænder. Bare han ville dukke op, og gid at hans søskende ville tage godt imod ham. Selvom han holdte enormt meget af Theodor, ønskede han et eller andet sted, at Theodor ville blive accepteret af Andrés søskende. Ikke at det betød at André ikke ville være sammen med ham, hvis de ikke gjorde, det ville bare gøre det lettere for ham St være lykkelig hele tiden, hvis de i det mindste ikke opførte sig uforskammet overfor dem.

En let banken lød mod døren, og André var den første til at reagere. Hans hoved fløj op og hans øjne tændte som små julelys. Det kunne ikke være andre end Theodor der kom nu, eller hvad..? Han rejste sig hurtigt op, de andre skulle ikke hve chancen for at være den første til at byde HANS kæreste velkommen. Især ikke nu hvor han ikke havde fortalt Angel at hans kæreste var en dreng.. Han havde kun nået at sige det til Ashley få dage forinden.
Der gik ikke længe før han stod foran døren og åbnede den. Hans læber var trukket tilbage i et smil da han så halvguden stå foran sig. Hans øjne strålede af lykke, da han lod sin ene hånd løfte sig, og lod forsigtigt sine fingerspidser kærtegne Theodors kind, inden han med en svag stemme, lavt hviskede; "Hej...". Mere kunne han ikke få sagt. Hans stemme var så fuld af kærlighed, at der ikke var bogen tvivl var om, hvor meget han holdte af personen der stod over for sig.
Han overvejede at kysse halvguden, men tænkte at det nok var bedst, at de ikke lagde ud med lige dét, hvis nu hans søstre ikke kunne lide ham...
Alligevel, glemte han alt om halvgudinderne der var i samme lokale som ham, men han vidste de ikke kunne se hverken ham eller Theodor. Døren skyggede for dem, hvilket passede ham fint, for selvom han ikke gav ham et "goddag-kys" så havde han allerede nu besluttet sig for, at han skulle have et "farvel-kys". Om hans søskende så ville bryde sig om det eller ej...

//Undskylder stavefejl, hvis der er nogle, eller manglende ord; iPhone ^^'

Påklædning; Et par sorte shorts og et sort tanktop, ingen sko eller tilbehør.

Ashley sad på sin seng og lod bare sit blik følge sin storebror. Hun kunne godt forstå hvorfor han var så nervøs og hun kunne ikke lade være med at smile muntert over ham. André var nok den af hendes brødre hun bedst kunne lide, og hvis, okay, der var intet hvis, da han var lykkelig sammen med sin kæreste Theodor, var hun glad. Hun var ingen homofob, det ville også virke ret mærkeligt da hun selv var til drenge og piger. Og af det André havde fortalt om sin Theo, var hun ret sikker på, at hun ville kunne lide ham.

Hun flyttede blikket til døren da der blev banket på. "Så sker det," drillede hun blidt, men rejste sig ikke da hun ville lade ham byde Theo ind først, sådan var det høfligst. Hun fulgte ham med blikket indtil han åbnede døren. Hun overvejede om hun skulle blive siddende og vente til at de var kommet ind eller om hun skulle rejse sig nu og gå over at hilse. Hun valgte at blive siddende lidt efter at de havde sagt hej og rejste sig så og gik over mod døren og stillede sig ved siden af sin bror. Hun var næsten et hoved mindre end André, men hendes krøllede hår gjorde hende en smule højere. Hendes store, blå øjne fandt Theos og hun smilede sødt og venligt til ham. HUn vidste godt at hendes smil stivnede kort og svagt da hun så ham i øjnene, men det var på grund af tallet hun kunne se, men ellers var ikke den mindste fjendtlighed at spore hos hende, hun syntes faktisk allerede godt om ham. Hun rakte ham sin hånd. "Mit navn er Ashley, og velkommen til," hilste hun glad og muntert.