Burn, baby, burn(2) ~ Ashley

Fortsat fra denne tråd: Burn, baby, burn

Tid: ca. 00:20
Sted: Skoven
Omgivelser: Blot Angus og Ashley, samt den mørke skov der emmede af ukendte lyde.
Vejr: Inden skyer på den stjerneklare himmel, og vindstille. Med temperaturer omkring de 5-7 grader.
Påklædning: Angus bar et par mørke jeans, med et par sorte vandresko på sine fødder. Om overkroppen bar han en mørkerød hættetrøje, og en sort motorcykel-jakke af læder ovenover.

Angus stod, eller gik egentlig lidt frem og tilbage et sted inde i skoven. Foran ham stod Ashley, og omkring dem var en mørk skov. Angus hørte hvad hun havde at sige, og i de første mange øjeblikke virkede det som om han rent faktisk lyttede til hende, og forstod hendes ord. Men da hun sagde det sidste begyndte der at forme sig et smil på hans læber - lettere overraskende da han ikke ligefrem virkede som en der havde lyst til at smile. Men smilet forsvandt også hurtigt igen, og han holdte en hånd for hans mund og hans næse. Med højre hånd om sin mund og næse og venstre hånd hvilende på hans hofte, stod han stille og kiggede ned i jorden. Men hurtigt derefter rettede han sig op i hans fulde højde, og gik aggressivt hen imod Ashley. "Ja! Det lyder som om du har knaldet alle mulige." Sagde han, denne gang højmeldt og aggressivt. Vreden der havde boblet i ham var endelig steget op, og han kunne ikke længere lægge låg på det. Han stillede sig helt tæt på hende, så hun havde ryggen til det træ hun lænede sig op af. Han stirrede vredt på hende, og placerede en hånd flade på træet bag hende. På denne måde stod han næsten lænet over hende. "Men fordi du ikke elskede dem, så er det okay, eller hva!? ... Og hva så med mig? Er jeg bare en af de tilfældige fyre du ikke elsker?" Lød det fra ham, og han talte stadig højt, ja han røbte næsten ind i hendes ansigt. Barken ved hans højre hånd begyndte at knirke, og hans venstre hånd hang bare ned imod jorden med en knyttet næve. Han gjorde alt for at holde øjenkontakten, og var villig til at holde hendes hoved fast hvis det var nødvendigt. For han ville se skammen i hendes øjne. Ord kunne ikke beskrive eller forklare alt, og han var nok ikke klar på at tro på alle hendes ord. Men hvis han så det i hendes øjne, så det i dusinvis af tårer der forlod hendes kind - så ville han måske tro på det. Hans hjerte bankede og brystkassen hamrede afsted. Han vidste ikke hvad han havde gang i, eller hvad han ville have hun skulle sige... han var bare vred og skuffet.

Ashley stod lænet op af et træ nogle skridt fra Angus. Hun havde de sædvanlige sorte shorts på og en tanktop på med et brændt hul nederst på blusen, af et lille uheld tidligere. Hendes blik var vendt imod ham imens hun betragtede ham gå frem og tilbage foran hende. Det lille smil hun så på hans læber imens hun talte, fik hendes hjerte til at banke en anelse hurtigere. Hendes hår gnistrede vildt da han pludselig kom over til hende og hun mødte skamfuldt hans blik og kæmpede for ikke at krybe en anelse sammen under hans blik og for at holde stemmen på et normalt toneleje, istedet for at begynde at råbe og skrige af ham. "Det har jeg ikke!" sagde hun, og hendes stemme hævede sig en anelse for hvert ord. Hun havde trods alt selv et slemt temperament. Hun holdte hans blik og lod ham med glæde se hvor meget hun skammede sig over alle de kys og de meget få berøringer hun havde haft med de to enlige andre hun havde været lidt småt sammen med imens han var væk og den korte tid inden. Men på trods af skammen, som i det her tilfælde kunne misforstås utrolig meget, var ærligheden i hendes blik stadig tydeligt at kunne se. Men da han sagde det næste, begyndte hendes krop at udstråle en utrolig hed varme og hende hår at løfte sig en anelse op af de mange små gnistre det udsendte. "Jeg sagde, at jeg ikke gik i seng med dem, fordi jeg ikke kunne det, fordi jeg elsker dig!" Det sidste råbte hun ham op i ansigtet. Hun lagde sine hænder imod hans bryst for at for at skubbe ham lidt væk, det lykkedes også lidt, men kun meget lidt, og da hun trak sine hænder igen, havde hun efterladt mørke mærker på hans hættetrøje. Derefter lænede hun sig tungt op ad træet bag hende, som også var underlig svitset, og lukkede øjnene. "Okay?" sagde hun nu bare lavt imens hun gemte sit ansigt i hænderne. "Jeg elsker dig, og jeg hader mig selv for alt det her ... for jeg har sunket så dybt, at jeg var begyndt at ligne dem som brugte mig i sin tid." Hendes stemme var kun en lige hørlig mumlen.

Angus havde jo ikke lyst til at skælde hende ud. Han havde ikke lyst til at presse hende som hun gjorde, eller bebrejde hende så intenst som han gjorde det. Men han kunne ikke længere bare gemme sig fra en facade af sarkastiske udtryk og venlige smil, men måtte i stedet omfavne en anden side af sig selv... ellers ville han ikke kunne klare det her. Der var så meget han ville bebrejde hende for, så meget han kunne understrege og lægge vægt på af hende bedrag. Men det var lige før han begyndte at føle sig skyldig i noget forfærdeligt. Det var kun Ashley der kunne gøre det ved ham. Han følte skyld over at presse hende således, også selvom det var hende der havde gjort noget galt. Han fastholdte blikket på hende, også da hun svarede højlydt igen. Han skar sine tænder imod hinanden da hun sagde at hun elskede ham, for hvordan kunne han dog bebrejde en person der elskede ham som hun gjorde? Han tvivlede slet ikke på at hun elskede ham, og at hun hellere ville have ham over de andre... men hvorfor så de andre fyrer over ham? Han forblev stille, og kunne selv hvorledes hans åndedræt var tungt og bestemt, med små stød af luft der kom ud af hans næsebor - som en tyr der var klar til at angribe. Han gjorde modstand således at hun ikke ville kunne skubbe ham langt væk, og kunne mærke en varme ved hans bryst. Han ignorerede det dog, og vendte i stedet opmærksomheden imod Ashley der havde begravet hendes ansigt i hendes hænder. Han måtte læne sig lidt længere imod hende for at høre hvad hun sagde, men skubbede sig selv en smule væk fra træet da hun havde talt. "Det er jo ikke okay! Det er ikke okay at fjolle rundt med andre fyre når du siger at du elsker Mig! Og hvad så med næste gang jeg er væk, hva? Vil du så finde nogle andre fyre til at holde dig ved selvskab og holde din seng varm!?" Råbte han så, meget aggressivt - men lidt efter lidt lød det også en smule fortvivlet. Det var som om at det var det værste senarie han kunne forestille sig. Hvilket det også var. Hvorfor kunne han ikke have hende for sig selv? "Hvordan kunne du gøre det!?" Råbte han endnu højere og i fuld fortvivlelse, med sitrende hænder og et blik der gennemborede hende. Hvorfor skulle hun dele ud af sig selv til andre end ham? Når det jo åbenbart var ham hun elskede? Han blev stående tæt på hende, med brystet hamrende og blikket stadig på hende.

Ashley kunne godt mærke hans modstand da hun prøvede at skubbe ham væk, det undrede hende ikke. Hun fjernede sine hænder fra sit ansigt da han havde råbt færdigt. Hendes kinder var våde af tårer og hendes øjne var strålede af den skam hun følte, men vreden kunne også ses nu, stærkere end før. "Jeg har ikke været i seng med dem," snerrede hun ad ham og hun begyndte at blive varmere og varmere igen. Det så ud som om der skulle til at gå ild i hendes hår af alle de gnister der var i dem. Hendes hår stød nærmest op i luften og heden der gik fra hendes krop var ulidelig. Hun var ikke sikker på om hun kunne holde det inde den her gang. "Fordi du bare skred fra mig!" skreg hun ad ham og hendes krop dampede af indespærrede energi. Hendes øjne flammede nærmest og hun kunne næsten ikke holde det hele tilbage. "Du skred fra mig," sagde hun igen imens tårene der trillede ned ad hendes kinder dampede let. Hendes stemme var mere rolig, men sorgen var i den. "Jeg troede, at du var væk, at du ikke ville have, at du havde brugt mig, som alle andre!" Hendes stemme blev mere og mere grådkvalt imens hun talte, men heden der udgik fra hende blev stadig varmere. "Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro." Et lille hulk forlod hendes læber. Mange forskellige følelser kunne ses i hendes blik. Sorg, vrede, skam, kærlighed ... de to sidste var nok de mest fremtrædne. "Da jeg så dig før, troede jeg ikke mine egne øjne." Hun rystede på hovedet over sig selv inden hun så på ham igen. Hendes hjerte bankede på fuld fart, langt hurtigere end det burde være muligt.

Imens Angus havde været væk, havde han arbejdet meget på hans nyfundne evne(r). Han fornemmede derfor varmen der kom fra hende, og lagde mærke til hvordan hendes hår opførte sig. Man skulle tro at det ville overraske ham usandsynligt meget - men de var jo trods alt halvguder, og i den seneste tid, havde Angus set mere end han havde set hele hans liv. Han tvivlede på at der fandtes mere som ville overraske ham. Heden der udgik fra hendes krop sårede ham ikke, og havde ikke rigtig nogen effekt på ham, bortset fra at det dampede af hans hud, og gjorde hans tøj endnu varmere. Han skulle egentlig til at undersøge det nærmere, og måske påpege det - men ved hendes næste ord, glemte han alt om det, og kiggede hende skarpt ind i øjnene som respons på hendes ord. "Så nu er det min skyld!? Så alt hvad du har gjort, gjorde du fordi jeg tog af sted!?" Svarede han og lagde hovedet lidt på skrå imens han kiggede direkte ind i hendes øjne. Hvordan kunne det give mening? Måske havde han haft et valg med hensyn til missionen, men han kunne ikke se hvordan det kunne skade hende mere end hvordan hun havde skadet ham. Måske var det hende der havde udnyttet ham? Da hun snakkede om at hun troede han havde brugt hende som alle de andre, slap Angus træet, og tog et par skridt tilbage. Han førte en hånd igennem sit hår, og skyndte sig så tilbage til hende. Han bøjede en smule i sine knæ, og tog fat om begge hendes skuldre. Hun var varm, men det lagde han ikke så meget mærke til. "Hvad har jeg nogensinde gjort for at skade dig!? Kan du ikke se det?" Sagde han, næsten desperat, og kiggede stadig ind i hendes øjne. Men det kunne være han rent faktisk skadede hende i disse sekunder. For en blanding af vrede og hans enorme styrke, var slet ikke en god ting. Ofte kunne han i øjeblikkets hede, glemme hvor stærk han var. Så han tog rimelig hårdt fat om hendes skuldre - ikke hårdt nok til at brække noget, men hårdt nok til at det ville efterlade brutale blå mærker, og gøre ondt. "Jeg forlod ikke lejren for at slippe væk fra dig!.." Tilføjede han så... Måske kom han rent faktisk tilbage for at være sammen med hende? For at se hvordan han stod med hende. Måske havde han endda fortrudt det...

Ashley svarede ham ikke, hun kunne ikke, det føltes som om at hvis hun åbnede munden, eller bare koncentrerede sig om at finde ordene, ville det hele bryde ud. Hun vidste, at det havde været undervejs siden de havde mødtes, det var faktisk der at det lige så stille var begyndt at vise sig. Hun blev dog vækket da han tog fat i hendes skuldre. Taget var hårdt og hun gispede let og kort over smerten og prøvede at vride sig væk fra ham, men hun var fanget imellem ham og træet. Hendes vriden fik det kun til at gøre mere ondt og pine hende mere, derfor stoppede hun ikke med at prøve at komme væk. "Du har gjort intet," gispede hun lidt. Hun prøvede desperat at holde den voldsomme energi inde. Hun vidste, at børn af de tre øverste guder var noget stærkere end alle de andre halvblods, derfor var hun godt og grundig skrækslagen for hvad hendes nye evner ville vise sig at være, og om hun ville komme til at skade Angus hvis de brød ud nu og at han stod så tæt på. "Det gør ondt, Angus!" udbrød hun forpint imens hun stadig blev varmere, hun kunne snart ikke holde det inde længere, hvilket var begyndt at kunne ses på hendes hud. Den glødede ganske svagt.
Ved hans næste ord, blev hun helt stille og så bare på ham. Hun troede på ham, men der var tider hvor hun havde troet det, og hendes lave selvtillid havde ikke ligefrem gjort det bedre. "Undskyld for alt hvad jeg har gjort imod dig," hviskede hun halvkvalt, og skulle nærmest tvinge hvert et ord ud, ikke fordi det var svært for hende, men fordi hun samtidig skulle holde den voldsomme energi inde imens. Hun så mere og mere forpint ud, samtidig med at skammen lyste ud ad øjnene på hende, sammen med hadet mod sig selv og desperation for at komme længere væk fra ham, så han ikke ville blive skadet når eller hvis hendes nye evne ville bryde ud.

Angus ignorerede hendes ord om at det gjorde ondt på hende. Det havde bare at gøre ondt! For blå mærke ville heale med tiden, men hvad med den skade hun havde gjort ham.. Ville det heale? Alt dette var svært at forklare. Han havde lyst til at omfavne hende, og acceptere hendes undskyldning - men han havde også lyst til at lade hende bade i hendes egen skam og tårer. Han var ikke hævngerrig eller noget i den retning... det var bare som om at han ikke kendte hende længere, og at det var en helt ny person han stod overfor. Hvorfor gøre hvad hun gjorde? Hvordan kunne hun havde ignoreret ham så meget, at hun villigt gjorde hvad hun gjorde med andre? Det var slet ikke noget han nogensinde ville kunne forstå - og en pessimistisk side af ham, havde ikke lyst til at høre på hendes forklaring, ej heller forstå det. Hun skulle leve med den skam resten af hendes liv... og han skulle måske gøre hvad der var så svært?.. lære at leve med at hun aldrig, fuldstændigt, ville tilhøre ham.
Du hun undskyldte, sænkede han sine skuldre, og det var mere en irriterende faktor end det var dejligt. Han syntes ikke at forstå længere, som om han gik i en tåge med hende. Til ham virkede det næsten hånende at undskylde efter at det var gjort. Han slap hende og kiggede på hende inden han skar sine tænder og kiggede ned. Han satte sin hånd for hans pande, og fik samtidig øje på hvor han havde taget fat i hende. Men det var ikke så meget det kommende blå mærke der fangede hans opmærksomhed... men... glødede hendes hud? "Hvad sker der?" Spurgte han lidt fraværende, og valgte bevidst ikke at lyde bekymret - selvom han måske var. Angus rynkede sine bryn og kiggede nærmere på hendes hud, og derefter på hendes ansigt. Det var først der han lagde mærke til hvor forpint hun så ud. Han kunne også mærke hvordan han selv var begyndt at svede en smule af varmen - også selvom det ikke gjorde ham skade. Han kiggede forsigtigt ned, og så også at hans tøj var begyndt at tage skade. Hans jeans var blevet utrolig tørre, og ville sikkert flække hvert et øjeblik. Læderet var brandvarmt og det ville heller ikke vare længe inden det ville boble.

Ashley hadede sig selv, hvilket han åbentbart troede på, hun var virkelig ved at opgive at forklare ham hvor meget hun hadede sig selv og hvilken skam hun følte. Hun var begyndt at forstå at hun skulle vise ham det, men hvordan anede hun ikke. Hun var egentlig hans, og kun hans, hun havde bare været dum og utrolig naiv og dummet sig godt og grundigt. Den undskyldning var utrolig latterlig, det vidste hun godt, men det var jo sådan hun var. Dum, naiv, godtroende. "Jeg ved ikke hvordan jeg kan bevise at jeg taler sandt længere, Angus, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, for det virker ikke som om du tror på mig," sagde hun med en stille og anstrengt stemme. "Med god grund, utrolig god grund." Hun rystede en anelse på hovedet og begyndte at knytte sine hænder imens gnistrende fløj fra hendes hår ved hver bevægelse.
Da han spurgte, hvad der skete, så hun bare ned på sig selv og kom med en lille latter. "Min nye evne," knækkede hun hæst. "Jeg aner ikke hvad det er, den ..." Hun kom ikke længere før hun knækkede sammen og faldt til jorden, stønnende. Hun ville have sagt, at den havde været undervejs siden at de havde mødtes, som om han havde sat udløseren igang. Hendes hud og udstråling blev stadig varmere og varmere, og hun holdt den tilbage med sine sidste kræfter, men det varede ikke længe før de blev opbrugt og det hele gik amok. Hun nåede ikke engang at advare ham før der nærmest gik ild i hende og skoven blev oplyst. Hele hendes krop brændte og sydede, men smerten var kort, og bagefter gjorde det ikke ondt, det kildede istedet lidt. Hun følte sig varm, og tilpas. Og da hun langsomt løftede hovedet og så ned ad sig selv, var der ild i hende, men ilden var inden i hende. Jorden under hende var lettere forbrændt og luften omkring hende emnede af kraft og hede. Og hendes hår svævede som flammer omkring hendes hoved. Hun havde et kort øjeblik fuldstændig glemt Angus i forundring over hvad der var sket med hende. Hun fik langsomt rejst sig op og så ned ad hende selv og opdagede at hun nærmest var nøgen. Man kunne se alle former, men uden at se dem alligevel, hvis man kunne sige det sådan. Det var utroligt.

Angus begyndte at bide mærke i flere og flere ting omkring hende. Håret gnitrede, og hendes hud var så varm at det ville smelte aluminium. Han kiggede ned af sig selv, og lagde nu mærke til at noget af hans tøj begyndte at revne, men han trådte ikke væk fra hende. Da hun nævnte at det var en ny evne, rynkede han brynene og kiggede ned af hende. Hendes tøj var også ved at forsvinde. Han var ikke ligefrem i humør til at le sammen med hende, så han ignorerede blot hendes latter. Det var også nemt at ignorere en latter når man var i dårligt humør, og pigen man holdte af var ved at brænde op. Da hun faldt sammen nåede han ikke at gribe hende, men gik ned på knæ ved siden af hende. Han lænede sig lidt ind over hende. "Ashley?" Sagde han, og nåede ikke andet før der bogstavelig talt gik ild i hende. Varmen var så meget at selv han var nervøs for det. Det kom som et chok, og han faldt bagover. Men da han kunne mærke at der var ild i hans tøj, og selv læderet fra hans jakke boblede og smeltede ned af ham, trådte han et par skridt tilbage. Han vidste godt at hans evne gjorde ham immun overfor varme og flammer... men hvad nu hvis der var en begrænsning? For han vidste at det var utrolig varmt, og han nu ikke havde lyst til at brænde sig. Derfor brugte han sin egen evne til at slukke flammerne der var i hans tøj. Han kiggede frem for sig, og fik øje på... Ashley? Det lignede hende. Men hun var, nøgen... og der var ild i hende? Hun lignede noget nær en klassisk forestilling om en dæmon. Men... Angus stod omkring 5 meter fra hende, og betragtede hende bare med store øjne imens hans eget tøj langsomt begyndte at smelte af ham, indtil han var helt 'afklædt' og nøgen.
"Hvad fanden..." mumlede han for sig selv, og tænkte at dette ikke kunne være virkeligt. Det var hans yndlingsjakke. Det dampede fra hans krop, som om at alt sved og de mindste væsker på hans krop var blevet fordampet - og hans hud var knastør. Det ville også være tydeligt at det ikke kun var mentalt at han havde ændret sig på hans tur. Han var stadig slank, men musklerne var mere markerede. Sikkert et resultat af hans daglige rutine og den hårde træning på missionen og her i lejren. Men det var ikke det eneste. Der var ar og sår rundt omkring på hans krop. Der var især 3 tydelige ar på hans brystkasse, som om noget havde flænset ham. Det havde tydeligvis ikke været en behagelig tur. Men nok om det... Ashley brændte jo! Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre. Og stod i stedet bare med hamrende bryst, og et overrasket udtryk. Han vidste om han skulle skrige eller le, løbe eller blive.

Ashley nåede godt at bemærke at hans tøj, og hendes eget endda, var revnet og knastørt. Da hun var faldet, kunne hun godt mærke, at han lænede sig ind over hende og sagde hendes navn, men andet nåede hun ikke at bemærke.
Hun vendte sit blik imod ham, det var stadig blåt, nok den eneste anden farve hun havde anden end de naturlige flammers farve. Hvis hun havde kunnet rødme, havde hun nok gjort det da hun så hvordan hans tøj nærmest smeltede af ham. "Det må du altså undskylde," sagde hun, og blev selv overrasket over hvordan hendes stemme lød. Den havde samme tone, som normalt, men der var kommet noget andet og mere over den. Den lød som flammernes gnister, som om dem kom langt væk fra, og stadig var tæt på.
Hun lagde straks mærke til forandringen ved hans krop, de mere markante muskler, samt sårene og arene. Da hendes blik faldt på de tre ar på hans bryst. En lille, næsten uhørlig gispen kom fra hende og med nogle hurtige og utrolig elegante bevægelser gik hun over mod ham, men stoppede dog allerede da hun var omkring de to meter fra ham. Hun så nervøs ud. "Kan du klare varmen?" spurgte hun med en blid stemme og holdte blikket mod hans ansigt, af ren høflighed. Hun ville sagtens kunne forstå hvis han valgte at bede hende om at se væk eller selv skride. Hun så nervøs og urolig ud, hvilket kunne fornemmes på hendes hår der stadig udsendte små gnist. Hun følte sig utrolig fri i den her skiggelse, og var utrolig glad for at Angus havde den evne, at han var immun overfor flammer, da det ville gøre det hele meget nemmere, hvis det her nu skete igen. Hvilket det stensikkert ville gøre.

Dette var en meget underlig situation, for at sige det mildt. Han stod nøgen, i skoven, med Ashley, som havde fået en ny evne. Han kunne ikke forklare hendes evne. Men det bekræftede vel bare at det altså var en helt anden Ashley han stod overfor. Han kiggede ned af sig selv, og hævede det ene øjenbryn for derefter at kigge tilbage på hende. Han burde måske dække sig selv til? Men hun havde set ham nøgen før, og der var heller ikke noget at dække sig med. I stedet orkede han ikke rigtig, og kørte sin hånd igennem hans hår idet hun undskyldte, endnu en gang. Han svarede ikke, men nikkede bare med blikket lidt flakkende fra side til side. Han var som forstenet i et øjeblik af total forvirring, frustration, vrede og meget mere. Nu vidste han ikke hvad han var og hvad han skulle føle. Så i stedet udstrålede han en rimelig neutral tone, uden at være negativ. Han kiggede ned, og det eneste der lå på jorden iblandt asken og de små stumper af udbrændt tøj - var en lighter. Han kunne ikke lade være med at smile diskret, og kun i et splitsekund inden hans blik atter faldt på hende.
Måske stirrede han en smule, men hun burde kunne forstå. Han nåede ikke rigtig at tænke over noget før hun begyndte at gå hurtigt imod hende. Hun havde altid været elegant, men nu var hun næsten flydende. Han var fuldstændig mundlam, og af ren refleks tog han et lille skridt bagud lige inden hun stoppede op. Hvad var det for noget? Han kiggede op på hendes øjne og tøvede lidt før han så nikkede som svar på hendes spørgsmål. Ja, han kunne godt klare varmen. Det var jo stadig hende. Det var hendes krop, hendes stemme og hendes øjne. Han stod stille i et øjeblik før han så gik tættere på hende. Han hævede sin flade hånd op, og stoppede foran hendes bryst. Han kunne mærke bølgerne af varme ramme hans hud, og kiggede derefter på hans hånd. Der var ikke sket noget. Han sagde stadig intet, for han vidste ikke hvad han skulle sige. I stedet stirrede han først på hendes flammende hår, på hendes læber, og derefter ind i hendes øjne. Det var næsten skræmmende... men også spændende og fascinerende. Det lå måske naturligt til ham at syntes så godt om flammer...

Ashley var stoppet op da han tog et skridt tilbage og et mere såret udtryk gled over hendes ansigt. Hun så nervøst ned og så ned ad sig selv samtidig. Hun var stadig fuldstændig forundret over hvordan hun så ud. Da hun vendte blikket op mod ham igen og så hvor mundlam han var blevet og at han nikkede, kunne hun ikke stoppe et lille smil der begyndte at forme hendes læber. Hun sukkede dog lettet over at han godt kunne klare hendes varme, det var i det mindste noget.
Hun blev stående stille indtil han bevægede sig imod hende, hun lagde ikke selv mærke til at hun holdte vejret da han løftede sin hånd og holdte den ude for hendes bryst. Hun smilede forsigtigt og prøvede til ham da der ikke var sket noget med hans hånd. Hun så hvordan han kiggede på hendes hår, hendes læber, og hendes hjerte begyndte at banke hurtigere da han mødte hendes blik. Hun gjorde ikke andet end at stirre forelsket på ham. Hun kunne ikke lade være, for hun var i sandhed forelsket i ham, af hele sit hjerte.
Hun løftede selv langsomt sin hånd og lagde sin håndflade langsomt ind imod hans. Først med en kort og hurtig berøring, for at se om der skete noget, men bagefter mere sikkert, da der intet skete. Hun havde kort flyttet sit blik fra hans øjne og set på deres hænder, men nu vente hun endnu en gang sit blik mod ham. Hun turde ikke sige noget, men lod istedet langsomt og prøvende sin hånd glide ned ad hans underarm og videre op ad armen og til sidst ind imod hans bryst og hans ar. Hun lod sine fingre langsomt følge arenes form og så underlig trist ud. Hun havde fulgt sin hånd med øjnene, men nu lod hun sine øjne glide op ad hans bryst, hvor de så stoppede kort ved hans læber og hendes øjne blev kort mere længselsfulde inden hun fortsatte op til hans smukke øjne. Hun åbnede sine læber for at sige noget, for at fortælle ham hvor meget hun havde savnet ham, men endte med at lukke munden og ryste let på hovedet og så smile stille til ham og bare se forelsket på ham. Men hendes blik viste stadig hvor bange og nervøs hun var for at han ville skubbe hende væk.

Selv når der var ild i hende, og hun smeltede hans tøj, var hun smuk. Det mindede ham konstant om hvor meget han havde savnet hende, og hvor mange gange han havde haft lyst til at være så tæt på hende som han var i dette øjeblik. Men der var noget der brændte i ham, en trang til at protestere, til at lade hende vide hvor skuffet, såret og fortvivlet han var. Det virkede måske som om han gik op i sådanne ting mere end andre. Men han kiggede på hendes læber, og det eneste han kunne tænke på, var de andre fyre som havde kysset hende der efter ham. Hans lettere tomme blik faldt på deres hænder, da hun satte hendes hånd imod hans. Det var varmt, men hvis han ignorerede varmen - føltes det virkelig som om at det var hende. Varmen var dog ikke noget problem. Og han ville hellere sidde i en skoldhed sauna en hel dag, end fryse i en halv time. Han sukkede da han mærkede hvorledes hendes hånd gled op af hans arm og på hans bryst. Arene var rimelig friske, og det var ikke lang tid siden han havde fået syningerne fjernet. Derfor kunne han tydeligt mærke varmen fra hendes fingre imod arene, og det føltes næsten som flammer der rakte ind i hans krop. Men det var måske mere en behagelig smerte.
Han opdagede efter lidt tid at han havde haft øjnene lukket, og åbnede dem hurtigt derefter, for at rette dem imod hende øjne. Hun virkede trist, bange, nervøs. Hans blik mødte hendes, og han havde bare lyst til at kysse hende, og fortælle hende hvor meget han havde savnet hende. Men han kunne ikke få sig selv til at sige det. Han sukkede og sænkede sit blik ned imellem dem. "Jeg kan ikke dele dig med andre... Og hvis jeg ikke kan få dig for mig selv, så..." Lød det så lavmeldt og egentlig rimelig trist og opgivende fra ham. Han talte meget direkte, og var nu ved at være træt af at råbe og skrige. Han var hendes, det havde han været fra hans første dag i lejren. Og han ville aldrig svigte eller forråde hende. Men hvis hun ikke kunne være hans, fuldstændigt og inderlidt... hvis hun ikke kunne være ham tro... så vidste han ikke hvad han skulle gøre, så vidste han ikke om han ville være hendes længere. Han havde brug for et bevis. Måske skulle de starte forfra? Gå tilbage til at være venner, og så se om gnisten ville vokse imellem dem igen? Han vidste allerede i disse øjeblikke, at han aldrig bare ville kunne se hende som en veninde. HUn var meget mere end blot en veninde.

Ashley blev kun endnu mere trist af at se hans tomme blik, og smerten gik kort igennem hele hendes krop, hvilket kunne mærkes på hende da flammerne fra hende nærmest kort skælvede. Hun sukkede dog da smerten var færdig og så så hvordan han reagere på hendes berøring og kunne, trods alt, ikke lade være med at smile over ham. Noget havde i det mindste ikke ændret sig. Hun bed sig i underlæben og hendes blik og udtryk fik et lidt mere tilfreds udtryk, hun lagde selv ikke mærke til det, men hun var vild med hvordan han reagere, hvordan han havde sukket og nu havde lukket sine øjne. Hendes blik faldt på hans læber og hun stillede sig en smule tættere på ham uden rigtig at tænke over det, og hendes blik mødte med glæde hans da han åbnede øjnene. Et prøvende smil bredte sig over hendes læber, men forsvandt idet han vendte blikket ned imellem dem. Da hun havde hørt hvad han havde at sige, stillede hun sig langsomt på tær og pressede blidt og langtrukkent sine læber imod hans kind. "Jeg vil heller ikke have at du deler mig med nogen," hviskede hun blidt i hans øre inden hun trak sig lidt væk fra ham igen og så ind i hans øjne med et ærligt blik. Hun vidste selv, at hun aldrig ville kun bare være venner med ham, og vidste nu hvordan Aydan måtte have det med hende. Hun lukkede kort og trist sine øjne, inden hun åbnede dem igen og så blidt og varmt, sjovt nok, på ham. "Hvis du altså stadig vil have mig?" Usikkerheden kunne tydeligt høres i hendes stemme, og hun var lige så stille begyndt at nusse ham på brystet.

Det var svært for ham at indrømme at hun ejede ham som ingen anden, og kunne forføre ham som ingen anden. Han havde lagt sig til at sove med tankerne på hende, og vågnet op med de første tanker på hende. Hele tiden havde han tænkt på hvad hun mon lavede - og selvom det langtfra fra positive tanker vedrørende hende... så handlede de dog om hende. Det burde måske være tegn nok i sig selv. Han kiggede stadig ned imellem dem, og kunne mærke hvorledes varmen fra hendes flammende hår ramte hans ansigt i ny og næ. Hans blik faldt et kort øjeblik på hans lighter, og så kom han til at tænke på hvor fantastisk hendes nye evne i grunden var. Mon han kunne kontrollere hende, da hun jo egentlig var noget nær en stor flamme? Det måtte afprøves en dag. Han fornemmede hvordan hun kom tættere, og lod hende gøre det. Hvis det stod til ham var hun tæt på ham dag og nat. Men han kunne jo tydeligvis ikke få alt hvad han ønskede. Da hun plantede sine læber på hans kind, åndede han ud i et suk, og holdte vejret imens hun talte. Endelig kunne han ikke lade være med at smile en smule. Hans ene mundvig trak sig op og afslørede et diskret smilehul. Lyden af hendes stemme i hans øre, og den stadige varme fra hendes kys, sitrede sig vej igennem hans krop som bølger af længsel.
Han kiggede igen ned i hendes øjne. Hun gjorde ham svag, og for alt hans styrke og hans vrede - så syntes han ikke at kunne modstå hende. For han kunne ikke forestille sig så meget som et sekund i denne lejr uden at vide at hun var ved hans side. Måske fandtes der endda et liv udenfor lejren med hende? De havde haft det så sjovt og lækkert sammen før han forlod lejren... ville det mon blive det samme? Han lagde mærke til det triste i hendes øjne, og det usikre i hendes stemme idet hun talte igen. Igen tillod han sig at smile svagt, og forbandede samtidig selv for ikke længere at være vred. For det var som om der stadig var noget der brændte i ham. Men det måtte vel vente. "Jeg kan komme i tanke om flere ting jeg gerne vil have..." mumlede han, nu i en lettere implicit tone der også udtrykte at hun i hvert fald var en af de ting han gerne ville have. For han ville have hende, det var der ingen tvivl om! En enkelt, lavmeldt latter forlod hans læber - næsten som om han var lettet. Og han kiggede ned på hendes fingre mod hans brystkasse. "Og du har lige ødelagt min yndlingsjakke..." Sagde han så også, faktisk en smule muntert og blinkede til hende. Han var faktisk en smule træt, og kunne godt bruge en seng at sove i. Det havde jo været en lang, og tydeligvis udmattende og hård tur. Og, ikke overraskende, havde han lyst til at sove med hende.

Ashley nød at mærke hvordan han åndede ud da hun kyssede hans kind, og mærke hvordan flammerne omkring hende veg en smule for hans åndedræt. Det var en fantastisk og ubeskrivelig følelse. Da hun trak sig tilbage igen og så hans smil, blev hun varm om hjertet, og gengældte det.
Da hun stod så tæt på ham som hun nu engang gjorde, kunne hun tydeligt mærke hvordan hans længsel rørte på sig, det fik hende kun til at træde tættere på, så hendes bryster lidt strejfede hans brystkasse. Hendes krop svarede på hans krops længsler og hun sitrede en anelse.
Hun kunne ikke lade være med at le lavt over hans svar og lager så forsigtigt og prøvende sine arme om hans nakke og pressede blidt sin krop indtil hans. Hun kunne ikke lade være, han var så fandens fristende og hun kunne ikke stå for ham, han var virkelig hendes største svaghed.
Hun smilede da hun hørte hans latter og så meget mere lettet ud som han lød. "Det sker jo," sagde hun med et lille undskyldende grin. "Hvad kan jeg gøre for at betale min gæld?" Hun smilede mere drilsk til ham inden hun langsomt stillede sig på tær, så de cirka var i øjenhøjde. "Jeg vil gøre hvad som helst." Hun smilede fortsat drilsk til ham, men hendes blik var mere eller mindre alvorligt da hun gerne ville give noget igen for at have ødelagt hans tøj, selvom hun bestemt intet havde imod at han lige nu stod nøgen foran hende.

//Smutter i seng nu xD Nat nat

Åh, hun var så udspekuleret og snedig... men på den gode måde, trods alt. Hun vidste hvilken effekt hun kunne have på ham, og burde vide hvor let hun kunne gøre ham opstemt. Han stod nøgen, så det ville slet ikke være svært for hende at se og ikke mindst mærke hvordan hans længsler efter hende havde gjort ham opstemt og tændt. Han burde vel næsten være en smule pinligt berørt over at stå nøgen sammen med hende... men det var ikke noget hun ikke havde oplevet før. Og pga hendes flammer, så frøs han i det mindste ikke. Han havde det faktisk rimelig varmt. At hun blidt pressede hendes krop imod hans, hjalp heller ikke ligefrem på situationen - og han måtte udnytte al den selvkontrol han kunne, den smule han havde når det kom til Ashley. I stedet for at lade sine hænder hænge ned af sine sider, placerede han i stedet begge hænder på hendes talje og hofter, imens han kunne mærke hendes omkring hans nakke. Han fornemmede at hun var en smule forsigtig. Så blot for at fjerne den forsigtighed, trådte han frem med hans ene ben, således at deres kroppe kom endnu tættere.
Han følte sig lettet og egentlig meget tilfreds med situationen. Det ville nu have været rart at have hans tøj, men så måtte han bare bære sin rustning noget oftere. Små chokbølger gik igennem hans krop ved deres nærvær, og han kunne ikke andet end at nyde det. "Hvad som helst? .. Det er en meget dyr gæld..." Sagde han og hævede et enkelt øjenbryn imod hende, stadig med det diskrete smil over hans læber. Det var nødvendigvis ikke hvad hun troede det var, men han kunne nu godt lide at være lidt drilsk og lidt fræk. Han fastholdte øjenkontakten i et øjeblik, og begyndte så meget langsomt at bøje i sine knæ efter at have trådt et kort skridt tilbage. Hans hoved forlod hendes, kom forbi hendes hals og hendes bryster. Hele tiden åndede han tungt på hendes hud fra et par læber der kun var få centimeter fra hende, men uden at berøre hende. Dog fulgte hans hænder med, og hans fingre kørte ned over hendes hofter, over hendes baller - og da han endelig faldt ned på hug, var hans mund lige under hendes navle, og hans hænder bag hendes lår. Han fjernede et af hans hænder, og samlede så hans lighter op fra jorden. Den var nu rimelig vigtig, siden han havde hans nye evne at træne fra tide til utide. Han kiggede op og smilte skævt og forførende, inden han så hurtigt stillede sig oprejst igen. "Du kunne jo starte med at følge mig hjem til mit værelse?" Foreslog han så og kiggede på hende med det ene øjenbryn hævet og et forførende smil over hans læber. Han kunne ikke lade være, hun var så fristende at han igen stillede sig tæt op ad hende, med lighteren i hans venstre hånd.

Ashley smilede over situationens gang og snorrede drilsk en lok af hans hår rundt om din finger, omme i hans nakke. Hun vidste skam hvilken effekt hun havde på ham og hvor meget hun kunne tænde ham ved så lidt. Da han lagde sine hænder mod hendes hofter og talje, gyste hun let af velvære. Han var ikke den eneste der blev tændt let, fordelen ved at være en kvinde var, at hun kunne skjule det i et stykke tid, indtil hun blev højlydt. Hun var glad for at han trådte det skridt tættere på for at fjerne hendes usikkerhed, for det hjalp faktisk og hun slappede både mere af i kroppen og blev mere sikker på sig selv. En lille latter smøg sig over hendes læber og hun smilede småfrækt til ham. "Jeg er ligeglad," hviskede hun drilsk og stillede sig på tær og lod sine, bokstavelig talt, glødende læber blidt strejfe hans, både for at se om det var okay og så fordi hun ikke kunne nænne sig at lade være. "Jeg har dog bare ingen penge at betale med." Hendes åndedræt lå imod hans læber imens hun snakkede. "Så jeg må vist tye til andre måder." Hun trak sig modvilligt tilbage fra ham og smilede drilsk til ham imens hendes blik var forelsket.
Da han trak sig lidt væk og begyndte at gå ned i knæ imens han åndede sådan på hende, gik der små stød af længsel igennem hendes krop da hun virkelig håbede på at hans læber ville berøre hendes hud. Hver gang han åndede på hende, veg hendes flammer og sendte de mest pirrende små kildrende stød igennem hendes krop og der gik ikke længe før hun måtte kæmpe for ikke at trække vejret så tungt. Men hun kunne ikke stoppe det for hans hænder var for meget for hende. En svag lille stønnen forlod hendes læber og hun borede neglene ind i håndfladen for ikke at gøre noget som bare sagde, Hej, du har lige gjort mig virkelig tændt og ophidset!
Da hun så ned på ham og så hans smil, gengældte hun det kort med en kærlig skulen, inden hun kunne holde smilet tilbage og smilede frækt til ham. Hun sukkede lidt skuffet da han rejste sig, men hun slog hurtigt alle de tanker ud ad hovedet. "Gerne," sagde hun med et varmt og blidt grin. Da han stillede sig tæt på hende igen, kunne hun ikke lade være med at smile indbydende. "Men først en lille ting ..." Han burde have set den komme da hun stillede sig på gør og blidt, men dog stadig længselsfuldt pressede sine læber ind imod hans. Hun kunne ikke lade være, hun var nødt til at prøve, hun havde brug for at mærke hans læber mod sine. Hendes hænder fandt op i hans nakke igen, hvor hun kærligt begyndte at nusse ham. Hun var nødt til at vaske de andres 'aftryk' væk, før hun kunne gøre noget andet.

Det var slet ingen dårlig ide at hun havde tænkt sig at tyde til andre metoder for at betale hendes 'gæld', men... Var det for tidligt at fortsætte hvor de slap, eller endnu starte forfra. Han havde virkelig lyst, det havde han. Men for nogle få øjeblikke siden var han mere vred end han havde været længe, og der var stadig noget der brændte i ham. Men i disse øjeblikke var hans trang til at have hende større end hans trang til at være vred på hende. Han kunne jo også bare finde andre metoder hvorpå han kunne straffe hende..? Selvom han havde foreslået at hun fulgte ham op til hans værelse, så vidste han godt at det nok ville tage lidt tid inden de to forlod skoven - og det var nu heller ikke en alt for dårlig ting. Og så længe hun var forvandlet som hun var, var det nok også bedst hvis de to blev hvor de var. Han kunne lige forestille sig synet af de to, og smilte indædt over tanken af hvordan de mon så ud.
Da han havde rejst sig igen, og atter havde stillet sig tæt på hende, vidste han godt hvad der skulle til at ske. Han vidste ikke om han selv ville kunne gøre det, men hans hånd tøvede i hvert fald ikke. Han holdte stadig lighteren i hans venstre hånd, så det var kun hans højre der vovede at berøre hendes hud igen. Han lod den glide fra hendes hofter, og om bag på hendes lænd. Han trak hende derved tæt, rimelig hårdt, og sjovt nok ikke bange for at skade hende. Han kunne mærke hvordan flammerne og varmen fra hendes krop gnavede mod hans hud, som om de forsøgte at brænde ham op og fortære hans krop - men ikke kunne. Han sagde intet, men vendte blot blikket imod hendes læber idet hun stillede sig på tær og lagde op til at kysse ham. Hans mund var halvåben, og han forventede blot øjeblikket med stor spænding. Da hendes, bogstavelig talt, brændende læber rørte hans, sukkede han tilfreds. Men han kunne stadig ikke lade være med at tænke på de andre som havde kysset disse læber. Han havde brug for at vaske tavlen rent, og så og sige, minde dem begge om hvordan det havde været. Derfor var Angus ikke blid eller forsigtig. Nej... Ligesom han hårdt havde trukket hendes krop imod hans, pressede han hårdt sine læber imod hendes i et ihærdigt og meget længselsfuldt kys, der dog hurtigt forvandlede sig til noget nær et snav. Han kunne ikke komme udenom at det var anderledes at kysse hende i hendes nye 'form' - men det var stadig hende, og måden deres læber bølgede imod hinanden, fortsatte som ringe i vandet igennem hans krop. Ligeledes kunne han mærke hvorledes hans egen temperatur steg - nok mest som et resultat af hendes flammer. Hun var uden tvivl en datter af Hades... en mørk og næsten dys-topisk skønhed - sensuelle lyster og længsler inkarneret i en kvindekrop. Han lod kort deres læber adskilles, men hans næse rørte stadig hendes, og spidsen af hans læber strejfede stadig hendes. Han åbnede munden for at sige noget, men der kom ikke ord ud fra imellem hans læber. Han var stadig vred, og havde lyst til at fortælle hende hvordan han ville brække armene på alle andre fyrer der nogensinde rørte hende igen. Men hans vrede manifesterede sig i stedet i hans længsel efter hende - så han droppede ordene og smed begge arme omkring hende i stedet. Han tog fat i hendes baller og lår, og løftede hende op. Han knugede hende stadig ind til hans krop, og placerede sine læber på hendes kraveben og hals. Han næsten bed hende i de intensive kys og sug - men var ligeglad med om det gjorde ondt eller godt.

Ashley var villig til at fortsætte hvor de havde sluppet, hvis han var. Hun ville ikke have noget imod det, selvom hun kun alt for godt vidste at intet ville blive som det plejede. Det ville det aldrig kunne, det havde hun skam ødelagt. Godt og grundigt endda. Og hun hadede det, det kunne ses tydeligere end før, bare tanken om hvor dum og naiv hun havde været, gjorde hendes flammer mørkere.
Da han lagde armen omkring hende, gispede hun let af overraskelse. Hun havde intet imod hans hårde behandling, det rørte hende intet.
Da han gengældte hendes kys med et ihærdigt og længselsfuldt et, gengældte hun det uden tøven og med et skælvende sukken og stønnen. Hendes krop skælvede af længsel efter ham og hun pressede samtidig med kysset sig ind mod ham og lod kælent sin krop gnide sig op ad ham. Hun lod ham forvandle kysset som han ville, lod ham have kontrollen, hun havde egentlig bare savnet hans berøringer, hans kys og bare hans generelle nærvær. Da han skilte deres læber, var hendes åndedræt blevet tungt og man kunne tydeligt se på hende, at han havde påvirket hende med det bare kys. Det var som om at alt hvad han gjorde imens hun var i den her form, påvirkede hende gange ti end det ville have gjort normalt. Så man kunne da mildt sige, at hun var blevet liderlig og opstemt af alt hvad han gjorde.
Hun vidste godt, at han stadig var vred på hende, og hun var villig til at lade ham bare, en for gang for alle, få sin vrede ud over hende og bare få det overstået. Hun stod egentlig og ventede på det, at hun mærkede at han åbnede sin mund, og blev kun overrasket da han pludselig lagde sine arme om hende og løftede hende op. Hun lagde af refleks sine ben og arme om ham og holdte sig tæt ind til ham. Hans hårdhændede behandling, ville normalt få hende til at protestere, men ... hun kunne lide det. Hun ville undre sig over det, men fik ikke tid til det da hendes krop skælvede i ophidselse og nydelse. Hendes hænder fandt op i hans hår og pressede blidt og ivrigt hans hoved imod hendes brændende hals. Hendes læber adskilles af suk og støn.

//Undskyld tiden, skole xD

Det kunne næsten ikke forklares for voldsom Angus virkede til at være. Hans adfærd grænsede sig til at være apatisk, og det var som om han forsøgte at 'æde' hende råt. Og hun var en delikatesse han ikke havde tænkt sig at dele med andre, et væsen skabt af Underverdens Gud, kun til Angus. Og ligesom hun havde vist sig at have været en kølig og mørk skønhed - var hun nu også en flammende forførerske, en succubus der berøvede ham for næring og kræfter. Hun var af en betydelig mindre størrelse end ham, og skulle veje en del før han ikke ville kunne 'kontrollere' hende - så Angus udnyttede hans styrke til at tage kontrollen over denne situation, og lade hende vide at hun ikke skulle løbe om hjørner med ham. Dette var nok bare en meget anderledes måde at sige netop det på. Hvis der var mere hjerte i hende, ville han stjæle det - hvis der var flere kræfter i hende, ville han udmatte hende - hvis der var længsel i hende, ville han udnytte det. Det var en form for demonstration, og hvad han havde tænkt sig at vise hende, måtte hun selv finde ud af. For det var åbenbart for tæt på hjertet og hans følelser til at han kunne udtrykke det i ord. Så han måtte udtrykke det via hans krop og hans handlinger, som han gjorde det bedst.
Selv var han liderlig, tændt og fast besluttet på at forøge hans egen længsel efter hende, og hendes længsel efter ham. Han sugede med sine læber, og greb hårdt fat med sine hænder om alt hvad han kunne få fat i af hende. Han stod lidt med ryggen bøjet bagover, som om at han samtidig trak hende ned imod sig, så hendes flammer ville opsluge ham. Han kunne mærke hendes hænder i hans hår, og fortsatte med at lade hans læber, tunge og tænder falde om hendes hud. Han kyssede og sugede om hendes ene bryst, og lod hans læber og tunge fortsætte længere og længere op. Han trak en af sine hænder fra hendes baller og op i hendes flammende hår - men han kunne ikke tage fat. Derfor lod han han i stedet sin hånd placere på siden af hendes hoved, med tommelfingeren på hendes hage, pegefingeren på hendes øre, og resten på hendes kæbe og hals. Endelig lod han igen deres læber mødes på næsten samme måde som før, bare mere hedt og næsten desperat. Han begravede sine læber i hendes fyldige og glohede læber, og fangede sig selv i at have lyst til at smide hende over skuldren, og bære hende med op på hans værelse.

Ashley havde intet imod hans lille demonstration, det beviste jo bare, at han stadig var forelsket i hende, og måske endda elskede hende ... hun turde næsten ikke håbe på det. Hun elskede den her skiggelse mere og mere, den her form gav hende mulighed for at udnytte dele af sig selv hun ikke vidste hun havde. Hun var altid blevet opfattet som en stille og indesluttet pige, der trods alt, uanset hvor skidt situationen kunne se ud, ville hun smile til alt og alle, selv dem der kunne finde på at være onde mod hende. Og nu, nu var hun alt der var modsat det. Hun var kontrollerende, hun sagde sin mening, hun følte sig stærk, som om hans styrke smittede af på hende, og hun elskede det.
Hans læber, tunge og tænder synes at være overalt, sammen med hans hænder, og de tændte hende mere og mere imens hendes flammer blussede ukontrollabelt. Det lignede at hun kunne finde på at futte skoven af med sin lidenskab. Hendes negle borede sig ind i hans hud da han lagde sine læber om hendes bryst og sugede til. Alt hvad han gjorde tændte hende mere end det burde være muligt og hun havde lyst til at vælte ham ned på jorden og lade ham tage hende hårdt og længe. Et svagt smil tittede frem på hendes adskilte læber da han prøvede at begrave sin hånd i hendes flammende hår og ikke kunne. Da deres læber endelig mødtes igen, sukkede og stønnede hun, og mødte hans læber med samme intensitet og desperation efter ham. I nogle hurtige bevægelser, fjernede hun sine ben fra deres tag omkring hans liv og lod dem elegant ramme jorden igen, inden hun lod sine hænder ligge sig imod hans bryst og skubbe ham op ad det nærmeste træ. Hun følte sig stærkere end normalt, hvilket kun kunne skyldes hendes nye form. Straks begyndte hendes hænder at undersøge hans krop for alle hans nye ar og sår, for at lære hans krop at kende endnu en gang. En lille leg hun elskede. Hun kunne slet ikke få nok af ham, hendes sult flammende kun op jo længere tid de fortsatte.

Ashley syntes faktisk mere løssluppent, som om at længslen brændte kraftigere i hendes flammende form. Han måtte indrømme at det slet ikke var en dårlig ting, og var begyndt at lide hendes nye form mere og mere. Dog ville det nok ikke være en god ide for hende at forvandle sig inden døre - det ville sikkert skabe problemer for andre end blot hende selv. Men nok om det, hans trang til hende tillod ham ikke at tænke særlig fokuseret på andet end hende og hendes krop. Han elskede at lade sine læber og hænder udforske hendes krop, og 'rage' til sig når han kunne. Hun havde gjort ham desperat efter hende, og den lange tur havde blot øget hans savn. Alt dette virkede som en seksuel, sensuel drøm der gnavede sig vej igennem hele hans krop, og han kunne ikke andet end at byde denne forandring i hende velkommen. Hans hænder slap hendes krop da hun hoppede ned fra hans favn, og lettere modvilligt lod han hende skubbe ham tilbage. Hun var stærkere end normalt, og virkede mere bestemt - så han gjorde ikke særlig meget modstand, andet end at presse sine læber imod hendes. Pludselig ramte han et træ, og han tabte atter sin lighter. Det gjorde intet, og hænderne hang i stedet ned af siderne, og tog fat i træet bag ham. Han kunne mærke hvorledes barken kradsede hans ryg, og det ville ikke vare længe inden blod ville flyde fra små sår. Men det var ligegyldigt, for hendes hænder mod hans krop rodede bod på enhver svag smerte han måtte føle. Han løsrev sine læber fra hendes, og rettede sig op, næsten tryllebundet til træet imens han vendte sit blik ned imod hende. Han betragtede længselsfuldt hende, hendes krop og hvordan hendes hænder undersøgte hans. Der var mange nye, stor som små ar på hans krop. På brystkassen var der som sagt de lange ar der havde flænset hans hud. På hans mave og hans mellemgulv var der mange mindre og lettere ubetydelige ar, forsaget af strabadser og hårde øjeblikke. Et andet meget betydeligt ar, var på hans højre lår. Det så ud som om noget havde gennemboret hans ben, og såret var kun lige healet efter en god pause. Stadig var han tændt, og han kunne slet ikke forestille sig at hans længsel for hende ville forsvinde. Følelsen af hendes fingre på hans krop sendte kuldegysninger igennem hans ellers næsten svedige krop, forsaget af al varmen omkring hende. Så han kunne ikke lade være med at smile diskret og frækt ned til hende, og lod hende gøre hvad hun ville med hendes hænder.

Ashley mærkede godt at han kun modvilligt lod hende gøre som hun ville, men hun var ligeglad, hun ville have hævn over at han havde holdt hende oppe imod det træ tidligere. Hun kunne ikke styre sig, for i de øjeblikke der gik nu, var hun lige så vild og utæmmet som flammen, og hun kunne ikke lade være med at spekulere kort på, om hun ville forblive sådan her, psykisk, efter hun fik sin normale form igen. Hun strittede en anelse imod da han løsrev sine læber fra hendes, da hun ikke ville have det, hun elskede følelsen af hans bløde læber mod sine. Det var i sandhed en fantastisk følelse det gav hende.
Ashleys hænder undersøgte stadig hans krop imens hun så op på ham med et lettere frækt smil og et udfordrende glimt i sine blå øjne. Hun var ligeglad med alle de mere eller mindre betydelige ar han havde på hans krop, han var stadig ham hun elskede og begærede. Hver et sted hvor hendes hænder kom i kontakt med hans hud, forsvandt alt den kropsvæske han havde på ydersiden af huden, imens varmen fra alle andre steder af hendes krop, bare fik den frem igen.
Pludselig slap hun ham og trådte drilsk et skridt tilbage. "Kommer du?" spurgte hun med en varm og hæs stemme, der endnu en gang lød som flammernes knitren og legesyge legen med hinanden. Med yndefulde og umenneskelig glidende skridt gik hun længere ind i skoven og prøvede forsøgsvis at holde sine flammer væk fra træerne så meget hun kunne. Det lykkedes hende faktisk nogenlunde, bortset fra at hvis hun kom for tæt på, svitsede hun dem mere eller mindre. Hun ville føre ham længere ind i skoven, og så vise ham hvad han havde gået glip af i den tid de havde været adskilt og se hvad det var deres begges længsler førte hen.

Angus lagde hovedet lidt på sned da Ashley trådte tilbage, og begyndte at gå. Først rynkede han sine øjenbryn i et undrende blik, men hurtigt derefter trak hans læber ud i et tilfreds og ligeledes drilsk smil. Han blev stående i et kort øjeblik, og betragte hende som hun tog hendes første skridt længere ind i skoven, og derefter tog han selv nogle skridt imod hende. "Og hvor har du så tænk dig at lede mig hen?" Spurgte han med en lettere drilsk stemme. Han kendte ikke til alle hendes hemmeligheder steder og what not. Han plejede altid bare at løbe igennem skoven, og havde aldrig rigtig stoppet op bestemte steder. Han begyndte dog at følge efter hende, og kunne ærlig talt ikke lade være med at betragte hende bagfra, som hun gik. Hendes hofter der gyngede yndefuldt til de elegante bevægelser, og egentlig bare hele hendes krop. Han lagde selv mærke til at hendes flammer af og til greb fat i nogle af træernes grene, og han sørgede for at bruge sine evner til at slukke alle flammer og gløder før der gik ild i noget. Hvis de brændte noget af skoven ned, så skulle der noget af en undskyldning til. Faktisk... tvivlede han lidt på om der ville blive taget godt imod hendes nye evne. Den var rimelig destruktiv, og mindede dem blot og Hades og hans tilbagevendende terror. Men det eneste Angus så, var en fantastisk smuk skabning, perfekt på alle tænkelige måder. Jo længere væk han var fra hende, jo hurtigere begyndte det at blive koldt igen. Men det gjorde ikke rigtig noget, for bare synet af hende, og hans længselsfulde blik på hende, holdte ham tændt. Han begyndte dog at gå lidt hurtigere, så han indhentede hende en smule. Han var slet ikke så elegant som hende, og hans skridt i de bare tær var tunge. Han var spændt på at se hvad hun mon havde i tankerne - men han tænkte at de to nok havde noget nær det samme i tankerne? Med mindre, selvfølgelig, at hende nye 'jeg' var blevet en smule mere kreativt. "You are hot... literally." mumlede han frækt, højt nok til at hun ville kunne høre det. Han kunne simpelthen ikke fjerne blikket fra hende, og heller ikke fjerne tankerne om hvad han kunne finde på at gøre ved hende. Og selvom de gik, og der ikke rigtig skete noget i nogle øjeblikke, forblev hans længsel den samme. Ja måske blev den endda forøget af den voksende spænding.