Can you remember...?

Tid Klokken er vel lidt over middag
Sted Skoven
Omgivelser Ikke andre end Ella og Malia
Vejr Vejret er nu enlig rigtig dejligt, hverken for koldt eller for varmt
Påklædning Denne kjole plus disse sko
Emnet er tilegnet Malia aka sis

Det var enlig sjovt, hvordan en handling kunne gøre sådan en stor forskel, set tilbage i bakspejlet ville hun intet ændre også selvom det kunne betyde så meget andet. For var hun ikke taget af sted den dag som hun gjorde, så havde hun aldrig mødt Malia, så havde hun aldrig fået det søster bånd til hende, som hun havde den dag i dag. Nogle gange i de stille aftner, tog hun sig selv i at tænke hvad pokker der mon var sket hvis de to ikke var begyndt at snakke sammen, eller hvis hun nu havde valgt en anden dag, et helt andet år at tage af sted på. På trods af Cinderella, eller som hun gik blandt sine tætte venner, Ella var en hård pige, der i den grad ikke lagde skjul på det, så var der også en blødere side til hende. Denne side var beskyttende, venlig og legesyg, man kunne ven lidt sige at hun var som en ulv omkring sin flok, men ligeså snart man ikke var en del af flokken, var hun hurtigt det stik modsatte. Hun ville være sarkastisk, nedlagende, ondskabsfuld og ikke just typen man ville lægge sig ud med, for på trods af hun måske ikke var et barn af Ares, så lagde hun sig sgu ikke så hurtigt ned som man skulle tro. Hun kæmpede til sidste åndedrag og var ikke bange for at få jord under neglene.
Med evnen til at forvandle sig til en stor ulv, kunne man vel også sige at hun havde sine fordele. Ulve var jo et naturligt jagt dyr, og da hun var datter af en jæger, så forekom det vel blot naturligt hun havde denne evne. Og med tre års øvelse, var hun i den grad overlegen i den form, men samtidig var hun også den fødte jæger. Ligesom sin mor jagtede hun til byttet var dødt, og det var ikke noget med at stoppe før.

I dette øjeblik, gik hun dog ved sin af den pige hun efterhånden havde anset som sin lille søster i meget lang tid. Det var sjovt, for Ella var normalt ikke typen der så ledt lod folk komme tæt på, men lige netop Malia havde hurtigt fået en speciel plads i hendes hjerte, en plads som kun en søster ville kunne få sig. Man skulle skam ikke så meget som røre et eneste hår på den piges hår, ellers vankede det. Hun ville hellere end gerne beskytte sin søster med alt hvad hun havde i sig. Hvis hun nogensinde fik en kæreste, ville Ella nok give ham et tredjegradsforhør uden at føle den mindste smule skam over det.
De brune øjne gled stille ned mod hendes blonde yngre søster "mhh kan du huske dengang vi mødtes...du var så ung og så bange" klukkede hun stille og sendte sin yngre søster et stort smil. Det havde været tre år siden nu, dengang havde Ella selv været 17 or Malia selv var 14. Hun havde været så ung og bange for hvad der skete omkring hende, og det havde taget Ella tre sekunder før beskytter instinktet dukkede op i hende, og siden den dag havde de to været som søskende. På trods af de var halvsøskende, opførte de sig som om de havde boet og levet sammen hele livet.