I have never seen you around before [Jacob]

Solen stod helt perfekt i dag, og vejret var igen perfekt til at kunne snuppe en god tur, i stedet for bare at blive inde ligesom så mange andre. Hun havde altid elsket naturen og hadet at være inde, måske lå dette til grund fordi hun i en ung alder havde været tvunget til at bo på gaden. På denne måde var hun hurtigt blevet vant til konstant at være ude, fordi alternativet ikke altid lå til at man lige kunne finde et sted inde dørs. Med en hånd mod den lille fine bule, rendte hun rundt blandt de andre halvguder.
Med blikket der med jævne mellemrum så fra jorden og op mod himlen, vandrede hun rundt uden nogen rigtig grund. Dog endte hun på en eller anden måde op ved arenaen, et sted hun i den grad ikke besøgte særlig tit. Et hun var gravid, to hun havde aldrig været en fan af vold, det forekom hende som noget forfærdeligt. Måske var dette blot en bieffekt af hendes stedfar gennem tæskede hende igennem mange år af hendes liv, også derefter smed han hende på gaden. Hun gik stille rundt, nysgerrig efter at se hvad der foregik, på trods af hun ikke var en fan af vold, så kunne det da sagtens se spændende ud, som alle de unge mænd rendte rundt og trænede. Nok var hun gravid, men hun var stadig en teenagers pige, med en hel del hormoner i kroppen

Hun gik stille rundt, uden rigtig at have nogen grund, det var vel mere af ren nysgerrighed, plus i det år hun nu havde været her, havde hun ikke så meget som en eneste gang besøgt denne arena. Så at sige hun var nysgerrig var en helt klar underdrivelse. De blå øjne betragtede nysgerrigt de få kampe der foregik eller rettere dem der rendt rundt og trænede med hinanden. i dette øjeblik var hun nu glad for at hun ikke var en kæmper, da hun næppe nogensinde ville kunne finde på at gøre en flue fortræd. At leve på gaden og skulle overleve på den måde, det gjorde alligevel noget ved en, og hun havde svært ved forskellige ting i dag, netop fordi hun frygtede nogle ting. Ganske vidst var en smilende kvinde, men nogle af børnene af Ares skræmte hende stadig, netop fordi de mindede hende så meget om de store mænd hun havde mødt under sit ophold på gaden.
Netop som hun gik i sine egne tanker, havde hun ikke langt mærke til den unge mand der nu så mod hende, det var først da han med et råbte af hende hun lagde mærke til ham. Hun rynkede brynet og så imod ham med et hævede øjenbryn. Hun så uforstående på ham, da han med et løb mod hende "undskyld mig" sagde hun og lagde igen en hånd mod maven. Måske havde han ret, arenaen var ikke just et sted for en pige, og da slet ikke en gravid pige. Hun kørte noget hår om bag øret, hvilket blot fik en ny lok til at falde ned i hendes ansigt

Hun rynkede brynet, men fjernede dog den blonde lok hår. Hun var vel ikke altid vant til at være omkring dem der direkte lignede nogle der var ved at grine hvert øjeblik, dog da han med et smilede venligt, fjernede det mistænksomme udtryk sig fra hendes øjne og hun smilede selv venligt tilbage til ham. Da han gentog hendes ord, nikkede for forstående "ja du har muligvis ret, men jeg har aldrig været her før...så min nysgerrighed fik vidst det bedste af mig" hun trak på skulderne, hvad var der ellers og sige, det var vel nysgerrigheden der havde knaget.
Da han rakte hånden frem mod hendes, gjorde hun samme, og trykkede derved sin mindre og koldere hånd i hans. Hun havde aldrig vidst hvorfor, men lige siden hun havde været lille havde hendes hænder altid været så utrolig kolde "mig en fornøjelse Jacob" hun sendte ham et smil, hvorpå hun trak sin hånd til sig igen "jeg hedder Josephine Kelly Vasylchenko, datter af Morfeus, jeg har ikke rigtigt et kælenavn du kan kalde mig" hun trak på skulderne. Hun havde ikke rigtig nogle venner, så derfor var der ikke just de fleste kælenavne for hende. Selvom de fleste gadebørn nok havde kaldt hende noget hen af mor, da hun ofte i de få år på gaden, havde taget en del mindre børn til sig som var hun deres mor. Hun lagde armene over kors og betragtede arenaen, før hun igen vendte de blå øjne tilbage mod hende "så er dette virkelig hvad i børn af Ares gør, render rundt og leger med sværd" spurgte hun drillende og med et skævt smil på læberne