What a day!

Sted: Søen.
T: Tirsdag, formiddagen 2018 August.
Vejr: En lille brise i ny og næ, solen bager. 30 grader.
Omgivelser:  Træer, søen, enkle dyr og andre folk som bor i halvblodslejren.  
Påklædning: Outfit
Emne til: @Shelley

På trods af at man havde været her i Halvblodslejren i fire år, så var den stadigvæk fremmed for Alexander. Han kunne sagtens mærke han følte sig hjemme der, men samtidig var han også en fremmed. Med det at sige, så var han stadigvæk glad for den beslutning han tog om at blive der. Han havde lært mere om sig selv, end han havde gjort tilbage i San Franscico. Dog var der flere ting som stadigvæk hang fast i ham, han var dødens søn.. En ting som stadigvæk var lidt svær at forholde sig til, samtidig så havde hans kræfter også udviklet sig imens han havde været her i halvblodslejren. I starten var det små ting, men nu kunne han frygtelige ting og havde også blot valgt at tage mere afstand til det.
Det var dog ikke kun dårlige ting, som var her. Alexander var blevet klogere, stærkere, smartere og fået mange nye venner samt veninder. Det var bestemt ikke dårligt, og han nød virkelig at være omringet af alle disse skønne mennesker.
Denne dag var ingen undtagelse i dag. Først havde han brugt tid på at træne med de andre, et lille rask spil capture the flag, hvor de godt nok havde tabt, men han havde da nydt det. Nu lå han nede ved søen og solede sig, som han kom derned fik han kigget ud på alle de andre, som nød vejret dernede.

Alexander lod håndklædet folde ud på jorden, inden han selv fik trukket trøjen over hovedet. Han satte sig ned på håndklædet, imens han kort lige snakkede med nogle, som han havde trænet med, inden fokuset gik på det vigtige - solen.  Med hjælp fra sine arme, fik han skubbet sig ned og lukket sine øjne som solen begyndte at stege ham. Lidt ekstra farve, til hans allerede mørke kulør kunne jo slet ikke skade, tværtimod! I hans egen optik havde han altid været lidt pænere, med den ekstra kulør - så nu var der lige tid til at udforske solen, så skulle man da også nyde det.
Tattoveringerne var også tilpas gamle til, at han ikke længere skulle tænke på den alvorlige skade solen gjorde på dem. Derimod var det bare en del af tiden. Med tiden ville alle græske guder falde, skulle man i hvert fald tro. Man kunne ikke forblive ung og smuk hele livet, selvom man forsøgte!

Påklædning Shelleys outfit.

Sikke en dejlig dag, det dog var! Solen skinnede ekstremt meget og til trods for der af og til dukkede en lille brise op, så hjalp det ikke meget på varmen, der strålede ned og næsten stegte én, bare af man bevægede sig fra hytte til hytte. Shelley, den dag, var på vej ned til søen. Hun var iført en plain white T-shirt med en af sine yndlings kjoler udover. Selvom det var så varmt, så havde hun det helt fint. Desuden, så var hun bleg, da hun oprigtigt havde gyldne farver i sit nu ellers mørkeblonde og lyserøde hår. Hun ville altså blive stegt med det vuns, hvis hun så meget som tænkte på at gå udenfor, uden at dække sine skuldre til. Eller sin nakke, for den sags skyld. Med sig havde hun sin lille taske, hvori hun havde sine vigtigste ting. Som tyggegummi, som et eksempel.

Et bredt smil sad på de let lyserøde læber. Med sig havde hun ligeledes sine alt for store solbriller, som hun elskede. Kort efter hun havde fundet sin vej ned til søen, fandt hun ligeledes et sted at slå sig ned. Hun satte sig blot i græsset og så sig omkring. Der var alligevel en del ved søen den dag. Men hvorfor ikke? Vejret var til det. Der lå i den grad en del halvnøgne Halvguder. Men ikke Shelley; hun ville ikke gå derfra som en stegt hummer. Solbrillerne trak hun ned foran øjnene, så hun kunne se bedre uden at anstrenge sig og hun placerede sin taske ved siden af sig. Solbadning var ikke hende. Nu var hun datter af Månens Gudinde, så natten og dets skønheder var mere hende, end at ligge og stege under den brændende sol. Det gav ingen mening for hende. Og det var så træls, at man hele tiden skulle have en eller anden til at smøre solcreme på én.

Pludseligt gik det op for Shelley, at blot to Halvguder fra hende, lå en af hendes bedstevenner. Hun smilede straks og rejste sig med sin taske, hvor så hun bevægede sig hurtigt over til Alexanders side og satte sig på hug ved hans hoved, så hendes skygge fjernede solen komplet fra ham.
"Hej," Grinte hun bag solbrillerne og smilede over hele ansigtet ned til fyren under sig.

En lav nynnen kunne høres fra Alexander, som han lå og blev stegt i solen. Det var aldrig dårligt, når vejret var sådan! Hvordan skulle man nogensinde kunne tillade sig at klage, på mange måder var det her sted altså helt fint. Lige hvad man ville drikke, fantastisk mad hver aften og gode bekendtskaber. Hvis vi så så bort fra alle de skader, man kunne pådrage sig i løbet af en uge. Så var stedet fint, og hvis vi skubbede tankerne væk om guderne højt oppe på Olympen eller dybt nede i underverden.

”hov” lød det fra Alexander, som han mærkede en meget spontan skygge komme ind over sig. Han slog øjne op og betragtede Shelley og smilte tilfreds. ”Goddag, har du stået i lang og observeret dette lækre stykke mandfolk her?” spurgte han drillende, og satte sig op, og fik lige hurtigt og elegant vendt sig mod en af hans bedste veninder. ”Eller kommer du for at underholde mig lidt, fordi du så jeg kede mig lidt.” sagde han og lagde en finger på sin læber, som om hun ikke måtte fortælle andre at han faktisk også kunne kede sig.