So lonely in the forest, well? - Noomi.

Tid: 18,00.
Sted: Inde midt i skoven.
Omgivelser: Ingen mennesker. Kun træerne, og alle dryaderne er på jordbærmarkerne.
Vejr: Varmt. En dejlig brise suser i trætoppene.
Dag: Tirsdag.
Årstid: I starten af efteråret.
Påklædning: Et par jeans og en t-shirt.

Vinden kærtegnede blidt hans kind og fløj videre. Pollux Kastor Dioskura, søn af vinguden Dionysos, sad på en træstamme der var beskyttet af et højt egetræ. De søde druer i hans hånd forsvandt ligeså hurtigt ind i hans mund, som han havde fremtryllet dem.

Han fremtryllede en Faxe Kondi Booster og et par jordbær derefter. Han elskede alt sodavand og søde bær. Det var egentlig sjovt at tænke på, at et jordbær i teorien faktisk var en nød, eller i hvert fald en del af nøddefamilien.

Noomi sad for sig selv oppe af et træ, et stykke inde i skoven. Hun sad med Atka, hendes ulv, og aede ham over hovedet. Hans hoved hvilede let på hendes skød.
Ved hendes side var hendes bue og pile, samt hendes sværd. Typisk hende at have hele våbenkammeret med sig når hun forlod hytten.

Hun sad med lukkede øjne og nød freden i skoven, den milde brise og fuglenes sang.

Pollux kastede en drue ud i skoven. Han elskede at høre den knasende skovbund når den ramte jorden. Det var sød musik i Pollux' ører. Denne gang hørte han dog ikke den sprøde lyd af skovbunden. Han hørte et 'gonk'. Men ikke et gonk fordi druen havde ramt et træ. Det lød som, en hovedskal? Han hørte et irriteret "Av!" der kom fra det sted hvor druen var landet.

En person sad kun få meter fra ham, men personen havde ikke set ham, fordi han var i skjul af de tætte træer. Han sad helt stille, og håbede at dryaderne ville hjælpe ham i denne situation. Hvis han blev opdaget ville han stensikkert blive slået i hjel af den person han havde ramt.

//Godmode, much? du ved godt at du ikke må styre en anden person, ikke sandt?//

//Ja, men håbede da godt du kunne leve med to bogstaver!//

hun så mod retningen af druen.
''okay, av, og hvorfor pokker skulle jeg rammes af en drue?'' hun grinte det nærmest, mens Atka rejste sig.

//sorry kreasvigt, lavt blodsukker//

Personen på den anden side af træerne havde rejst sig. Det var en pige, hun så ret så hardcore ud, sikkert datter af Artemis. Det var alle de kolde piger. Alle de andre var da meget søde. Han havde lyst til at smutte, men hun havde sikkert allerede opdaget ham. Hun var jo datter af skovens gudinde. Hun vidste sikkert allerede det var ham, for han var Dionysos' eneste søn. Han kunne også besætte hende med en dæmon, men så ville han ikke få meget fart på ud af skoven, og derved være et let bytte for uhyrer. Han valgte at sætte sig ned på træstammen og se ud som om han ikke havde bemærket noget som helst.

hun stirrede direkte på ham. Atka, ulven, gik hen til ham og så ham direkte i øjnene mens den knurrede vredt.

Noomi piftede kort af Atka, hvorefter han tav og satte sig brat ned.
''jeg håber ikke at den drue var med vilje?'' grinte hun nu.

Pollux fik et let smil på læben. Druen var splattet ud i hendes hår, så det var nu lettere grønt. "Øhm, nej, men jeg elsker at høre når de rammer bladene. Prøv at hør" sagde han og kastede en drue mere. Imens hendes opmærksomhed var rettet mod druen knipsede han med fingrene og fik druen i hendes hår til at forsvinde. Han var lige ved at falde om af grin, men for at skjule det tilbød han hende en sodavand efter eget valg.

''jeg har nu en bedre kompensation!'' sagde hun med et drilsk glimt i øjet, hvorefter Atka, ulven, lagde sine poter mod Pollux skuldre og slikkede ham fra hagen og hele vejen op igennem håret.

Hun smilede roligt.
''Atka, hall!'' sagde hun roligt hvorefter Atka stoppede og satte sig igen

Det var da virkelig lækkert. Ulvesavl fra top til tå, så foretrak han næsten at være smurt ind i orme. Han vaskede sig selv og sit tøj rent med noget vand han fremtryllede, og tøjet tørrede hurtigt i det her vejr.

"Jeg spørger stadig om du vil have en sodavand?"

''kunstige smagsstoffer og kulsyre? ellers tak.'' sagde hun bare og smilede til Atka og derefter Pollux.

"Hvad med et bær?" Jordbær eller hindbær?" sagde han og åbnede sine knyttede hænder hvor er lige pludselig var blevet fremtryllet et par stykker af hvert bær i hver hånd. "Eller min specialitet, druer?" sagde han og jordbærrene og hindbærrene forsvandt erstattet af to klaser grønne druer.

"Eller hvad du nu vil have af saftigt mad og drikke."

''ellers tak..'' sagde hun roligt og klappede på låret. Atka gik hen og satte sig ved hendes side.

''jeg spiser ikke specielt meget.'' sagde hun bare og så på Atka

"Nå, men måske ville din ulv have noget, eller er den kødæder?" Pollux skulede til den ulv der havde gjort livet ret så surt for ham. Han fremtryllede en Fanta og et par druer.

"Du hedder Noomi ikke?" spurgte han hende.

hun smilede bare let.
''Atka er skam kødæder.'' hun så på ham

''Jo, navnet er Noomi.'' sagde hun bare. ''og dit?''

"Hvis Atka er kødæder, hvorfor lader du hende så ikke gå på jagt her i skoven? Der er masser af vilde dyr, Noomi." spurgte Pollux.

"Jeg hedder Pollux, Dionysos mest stolte søn!"

Atka knurrede voldsomt, da Pollux kaldte ham for en 'hende'. Han rejste børste, mens Noomi så på Pollux.
''Atka, te dig!'' sagde hun hårdt. Atka tav og satte sig, som den stolte ulv han var.
''Atka er en hanulv. Og han jager ikke. Han får serveret sin mad.'' sagde hun

"Øhm, kan han forstå engelsk?" spurgte Pollux og lagde pres på ordet han. Atka så ud til at køle ned, og det kølte også Pollux lidt ned at drikke en halv flaske Fanta Exotic i et drag.

hun nikkede kort.

''Atka er jo ikke en normal ulv.'' sagde hun roligt og aede Atka over hovedet mens hun gyste kort over at han drak det sukkermøg.

Hun satte sig på hug ved Atka. Så ham dybt i øjnene som om de delte tanker.
Derefter rejste hun sig, og Atka satte i løb mod lejren.

Noomi var løbet hen til lejren sammen med Atka, men Pollux onde side ville ikke give slip på hende. Men den anden ville godt, og det gjorde at hendes skridt lige så stille blev langsommere, indtil Pollux gode side lod hende gå. Hun løb ned til hovedbygningen og ville sikkert anklage Pollux for at have gjort noget ondt. Tja, sådan gik det altid Pollux.