The Beach ~noomi~

Sted: stranden

Tid: 05:35

Vejre: åben himmel, og mulighed for varm vejre

omgivelser: der var nogle få folk som havde planlagt at bade i solopgang, hvor de fleste både stormede frem og tilbage i vandet mens de mærkede solen langtsomt steg op over horisonten. . .
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

anubis lod blikket på stranden, mens han sad i sine shorts og ventede på at solen skulle stå helt op, dog ovevejde han at hoppe i som alle andre, men vr ikke helt sikker på om han gad eller ikke gad, et let smil kom på hans læber da andre begyndte at storme der ud hvor efter deres ansigt blev helt vide og stormede tilbage igen, ''FUCK DET KOLDT!!'' kom det fra den ene, som var kendt for at fryse let, anubis kunne ikke lade vær med at smile mens fyren hoppede op og ned med håndklædet rundt om sig.

Noomi tog forsigtigt et håndklæde om livet. Hun havde en sort bikinitop på som skulle bindes i nakken, og badeshorts på.
Hun gik langs vandkanten og så på de unge der havde valgt at bade så tidligt. det iskolde vand beroligede hendes sår på anklerne.

Hun gik der bare, tavs. Som om hun var i sin egen verden.

anubis lod sit blik over mod noomi, han kunne se de forskellige sår på hendes ankler, og sukkede inden i, han følte sig skyldig i at få hende i den klemme, og oven i købet en som havde brug for støtte tænkte han kort, men på den anden side havde hun styrke til at kunne sparke ham på plads, oven i købet 3 gange hvilket han var ret imponeret over, han lod blikket på sin højre arm, mens den stadig var i forbindng, og der efter på sin højre hånd som stadig havde sin forbinding på, dog ny for at udskifte dem, han rejsste sig op og lukkede bogen i hånden hvor efter han gik roligt over til noomi, han havde dog kun iført shorts pga en af de ansvarelige for gruppen inviterede ham med til denne begivenhed

noomi så kort på Anubis, stoppede sig lidt op og bakkede lidt.
Hun var i forevejen ikke komfortabel med at vise sig selv i bikini, og nu så en hun kendte direkte på hende.

langsomt så hun ud over vandet, på den masse af unger der hoppede i vandet og løb op igen fordi det var koldt.

''hej noomi, er du okay? og bare rolig det er mig anubis. . . '' sagde han kort blot for at berolige hende, han morde sig dog at høre en skrige over vandet var så koldt og et let smil kom på hans læber, han vendte sig kort om og så en fyr ved navn gustav skrige op som en eller anden tøs og et let smil bredte sig mere og mere ''har du lyst til at svømme?''

hun så bare lidt på ham mens han snakkede.
''jeg svømmer ikke rigtigt uden Atka..'' sagde hun bare.

''at svømme er ikke min stærke side..'' hun så ud på vandet.

''hmmm hvad med at vi bader hvor der ikke er så mange, hvis du føler dig pinligt berørt, hvor at vi kunne tag atka med på den sikre side'' han lod blikket ud mod vandet ''er vi kunne bade her, og bare rolig jeg skal nok gribe dig, og hvis ikke gør atka nok'' sagde han og smilede venligt

''du er en død mand hvis der sker mig noget!'' sagd ehun strengt inden hun tog håndklædet af.
hendes badeshort var beregnet til mænd. Men hun havde bare snørret dem godt ind i livet.

hun så på ham

''skal gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe dig ud og tilbage i vandet'' han lagde bogen og rækkede den ene hånd frem hvor efter kiggede venligt på hende med et venligt smil *håber bare ikke at min dårlige side skulle dukke op og hvis den gør ligger jeg mig med det samme i vandet, og dermed skynder du dig ind mod vandet mens du kalder på atka, okay* han kiggede på hende med et lidt alvorligt blik, personligt ønskede han ikke at påføre hende større smerter.

''han er på jagt.. jeg klare mig nok..'' sagde hun, men tog ikke hans hånd. Hun begyndte at gå ud i vandet, totalt ligeglad med kulden. Den var forfriskende nok i sig selv.

Hun smilede lidt

anubis lod sig kigge kort på hende og gik roligt mod vandet og mærkede vandet på sine føder, det var en behagelig følse, og at mærke nu bølgerne som roligt kom over hans ankler og op af hans ben mens et let smil kom på hans ansigt, han lukkede øjne og mærkede vandets bølger komme som et suse gennem hans krop. . . det var mere behageligt end noget andet, syntes han. . .

hun så på ham og sprang så med hovedet i, forsvandt under vandet.

hun smilede for sig selv mens hun svømmede rundt.

anubis smilede lidt og fulgte noomi mens hun svømmede, hvor efter han lod sig følge hendes bevægelse med et let smil på læben, og inden i kunne han ikke lade vær med at grine, hvor efter han mærkede bølgens kraft imod hans krop.

hun svømmede bare rundt, tavs og afslappet

han lod sig svømme tæt ved hende dog nok plads så de ikke støtte ind i hinnanden, hvor et blik blev rettet over mod hende med et let smil og kiggede der efter ligeud

hun så lidt på ham, og svømmede sig tilbage til vandkanten.
hun satte sig, tavst.

anubis svømmede op til overfladen og lod sig kigge rundt, mens såret i hans højre arm sveg lidt, men det lindrede lidt. . .

hun sad der bare lidt, og på himlen, med solen der stod op

anubis svømmede ind mod stranden for at se om noomi var okay, hvor efter han vendte sig om og svømmede baglends, og kiggede på himlen *smuk, og fantastisk, dog ville jeg ønske at dele den med nogle . . . men mon noomi, nej, sekhem slå den tanke, føj anubis FØJ!* han lod blikket kort ned mod vande og roligt op mod himlen, hvor efter han mærkede sandet mod sin ryg og han satte sig kort og rejste sig op og gik ind mod stranden og over til noomi. . .

Hun sad bare og så på himlen, mens hun sukkede kort.
Hun lukkede igen øjnene og lagde sig i sandet.

Hun kunne hører vandet. Den afslappende lyd der altid fik hende til at glide ind i ubevidstheden.

anubis lod blikket på hende, han synes det så sødt ud, men inden i kunne han mærke noget prøvede at slippe ud af hans segl, og et stump næsten som om at man skulle kaste op stoppede ham i at sige noget, hvor efter han ente på sine knæ mens han var på få meter fra noomi, han prøvede desperat at råbe men noget holte hans halsrør i vejen så ingen lyd kunne komme ud, han tog desperat noget sand og skulle til at kaste det, men forsent, skyggen havde allerede sat fast i resten af kroppen hvor efter han tog bogen og lod den på en afstand så man ikke helt kunne se hans øjne og lod som om at han læste mens uriel roligt nærmede sig noomi, og prøvede ikke at vække mistanke, hvor efter han lod blikket kort rundt for at tjekke om der var andre, men stranden så halvt ud til at være tom, dog havde hans ene hånd noget sand mellem fingerene som han ikke helt tænkte så meget over da han nærmede sig noomi. . .

Noomi lå der bare.

Hun havde forsat lukkede øjne og lyttede kun til vandet.
Fodtrin, endnu et, endnu et... Hvornår var Anubis kommet op af vandet?

Hendes våben og pandesmykke var tilbage i lejren, og hun vidste allerede nu at noget var forkert.
Hun spærrede øjnene op, blot for at se at han nærmede sig hende.
Hun rejste sig op, hurtigt. Hun bakkede væk fra ham, panisk.
Uden våben var hun intet andet end en pige. En lille pige, der ikke kunne noget selv.

Hun stirrede ham i øjnene, panisk.

''dejligt at se dig igen, skal vi stadig lege vidre fra den rtidligere, eller vil du forsætte med at stikke af, nu hvor du er alene'' han kiggede kort rundt ''og uden din ulv ser jeg'' han lavede en tikkende lyd med munden som de fleste lavede når de mente at håne dem på en skuffende måde ''så hvordan vil du blive tortureret, kvalt, smerte eller min farvorit, at gennem tævet og der efter blive taget hårdt mens du dør af smerten der gennem går din krop, mens nydelsen dog stadig er der.'' han kiggede på hende med sine kolde og gennem syrede sorte øjne. . .mens han dog stadig nærmede sig hende roligt.

hun stirrede bare på ham, rystende.

Hans ord gjorde hende på en og samme tid dårlig og bange.
Følelsen af at kaste en smule op i munden kom frem.
Hun så nu direkte på hans hals. Mens hun bakkede.

Hun kunne ikke klare ham, hun kunne ikke stoppe ham.
Han var fysisk stærkere end hende.. Uden sine ting var hun intet.

Og nu, da hun stod i en bikinitop og shorts, var hun ekstra udsat.
Hun så ned, bakkede endnu mere.

han lod sig nærme hende hurtigere og hurtigere med rolige gående skridt ''vi kan gøre dette på den nemme metode, eller den hårde metode, hvad vil du helst?'' uriel lod blikket halvt på hendes bikini top ''og du har taget sødt tøj på til lejligheden hvor. . smag fuldt, du er halvt om halvt ved at lære det. .'' han lod bogen åbne og kiggede kort ned i den ''hvis du vælger den nemme måde lukker jeg bogen, hvis ikke, tja... så kommer det nok til at gøre lidt ondt'' et let og skummelt smil bredte sig om hans læber mens hans øjne slog ned som en høgh da hun begyndte at ryste og følte halvt han nu havde vundet før kampen begyndte.