Weapons of my choice ~Mitchel

Sted: Våbenkammeret
Tid: Midt på dagen
Omgivelser: Alle slags tænkelige våben
Vejr: Overskyet, men lunt

Ashley kom stille gående ind i våbenkammeret. Hun gik med beslutsomme skridt over mod en af væggene som bar små knive. De slags knive man kunne gemme over alt på sig i små skeder. Hun tog to af dem ned med et sort skaft og et sølv blad. Hun smilede og mærkede hvordan de passede perfekt til sine hænder. De to knive var lige så lange som hendes underarme og en perfekt forlængelse af sine arme. Knivene havde valgt hende første gang hun var kommet ind i våbenkammeret for tre år siden, siden da havde hun nærmest haft ejerret over dem.

Mitchel var lige gået hen i våben kammeret for at finde sig en bue efter som han bedst kan lig den måde man kæmpe med en bue på også en et hånds våben, det var også meningen han skulle træne lidt bue skydning også bagefter lidt fodbold med sig selv regnet han med ihvertfald. han gik lidt ind i våben kammeret han så sig lidt omkring indtil han så en perfekt bue og nogen sølv spisseede pile, han tog dem og et bronze kort sværd med sig. han hadet ikke lagt mærke til der var en til her inde han kigget lidt på buen og strakede den lidt. det gjorde han i en ti minuteres tid

Ashley vendte sig om mod drengen idet han kom ind i våbenkammeret. Hun sagde intet, smeltede bare nærmest ind i skyggerne mens hun iagttog ham. Hun havde den færdighed at kunne gøre sig lydløs og smelte sammen med mørket, når hun ville. Hun havde lært det da hun i noget tid havde været manges ynglings boksedyr. Hun gik langsomt om bag drengen og kunne se at han var lidt ældre end hende selv. Da hun stod lige bag ham, sagde hun; "Halløjsa." I en munter tone og hendes læber trak op i et skævt smil.

Mitchel stod stadig med buen da han pludselig hørte en stemme bag ved ham, han vente sig lidt og blev meget forskækked at han stødte ind i hyllen med våben han hadet nærmest næsten skubbet helle hylen ned. "øhh davs" sagde han mens han så stille på hende han var stadig ikke helt vandttil lejren endnu og de kræfter folk hadet. "hvor længe har da været her" mens han samlede buen og pilene og sværdet op eftersom af ren forskrækkelse tabte det. mens han bare smilte til hende "forresten mit navn er Mitchel" sagde han mens han bare smilte et skævt smil til hende

Ashley kunne ikke lade være med at le muntert over ham og hans forskrækkelse. "Jeg har været her hele tiden," sagde hun i en munter tone og med en let syngende, spansk accent. "Du må virkelig undskylde at jeg forskrækkede dig, det var bare en uimodståelig fristelse." Hun smilede sødt og venligt til ham. Hun holdte stadig begge knive i sine hænder. "Hyggeligt at møde Dem, Mitchel," sagde hun høfligt og venligt. "Mit navn er Ashley Morte." Hun smilede venligt og varmt til ham med et muntert glimt i sine store, blå øjne.

"det er i orden der skete jo ikke noget" sagde han med an argtig syngene tone mens han små grinte lidt af ham selv. mens han bare kigget ind i hendes øjne med hans lyse grønne øjne, "så skulle du også ud og træne lidt" sagde han mens han kigget hurtigt mod hende hånd hun holdt knivene i også på hende igen. han satte sværdet i det bælte han hadet og tog pile kuvert på ryggen og holdte buen i en anden hånd.

Ashleys blik formørkedes da han lavede sjov af hendes accent. Hendes ene kniv lå hurtigt for hans hals og hun pressede ham ind mod væggen. På trods af hendes lave højde, var hun stærkere end man skulle tro. "Du skal ikke lave sjov med mig, forstået?" hvæsede hun af ham. Hun vidste ikke, om han var én af dem der kunne mærke andres auraer, da hendes egen lige nu emnede af død, hvilket den jo egentlig altid gjorde. Hun holdte hans blik og havde selv et faretruende blik. Hun vidste hvordan man kunne dræbe, hun vidste hvordan man kunne kappe rygraden og gennembore hjertet i et stik. Hun vidste godt, at hun var lille og virkede ligeså blid som solopgangen, men hun havde en mørk side, som alle jo har, hendes var måske bare lidt mere voldsommere da hendes far var Hades.

Mitchel så lidt forvirret ud og så på hende mens han kunne mærke nervøsiteten brande op "hvad mener du lave sjov jeg grinte af hvad du sagde" sagde han med et bange blik i øjnene mens han overvejde hvad han skulle gøre for han grinte jo teknisk set ikke han hende men af ham selv *wow hvordan kan du havde misforstået det* tænkte han lidt af sig selv mens han stirrde på den kniv der var ved hans hals

Ashley så kort på ham og trak så kniven til sig igen. Hendes skuldre sank ned og hun gik nogle skridt tilbage. Hun tog begge knive over i den ene hånd og kørte så den frie over ansigtet. "Undskyld," mumlede hun. "Dårlig uge, stort tamprameng, moster på hospitalet." Hun så ned. Hun var tæt på et sammenbrud igen, kunne hun mærke, hendes humør skiftede hele tiden. "Undskyld, det må du virkelig undskylde," mumlede hun bare igen mens hun løftede blikket og prøvede at fange hans blik. Hendes blik der før havde været muntert, var nu træt og sørgmodigt.

Mitchel satte sig lidt ned mens han kigget på hende "det er iorden hvis du har haft en rigtig dårlig uge alle har deres kampe jo" sagde han mens han rejste sig lidt og kigget på hende med et smil igen "der skete jo heller ikke noget man må jo bare lære at kontroller sig selv jo" sagde han mens bare smilte og kigget på hende

Ashley blev en smule overrasket over at han bare tilgav hende at være ved at skære halsen over på ham. "Tak," sagde hun med et lille grin, betydeligt mere lettet. Hun betragtede ham stille i lidt tid. "Kunne du tænke dig at kæmpe lidt for sjovt?" spurgte hun så, en smule forsigtigt, og smilede en smule til ham.

//Logger af for idag ^^

"det var så lidt" sagde han mens han smilte lidt for at se hun hadet det lidt beder
"kan vi da godt men jeg vil nok ikke være en særlig stor udfrodring for dig" sagde han med en stille stemme han var heller ikke særlig god til at kæmpe med våben han hadet mere fucoserd på sin musik ikke våben

// det bare iorden //

Ashley smilede mere normalt nu og kunne ikke lade være med at klukke lidt over ham. "Kamptræning er en del af lejren her, du skal nok blive bedre," sagde hun blidt og venligt. Hun var heller ikke en af de bedste, Athenes og Artemis' børn var fx meget bedre end alle andre. "Jeg kunne heller ikke håndtere noget våben for tre år siden, man lærer det." Hun smilede blidt til ham og holdte nu en kniv i hver hånd.

han smilte lidt "fair nok skal vi gå ud så" sagde han mens han lagde bue og pilene på plads og tog et til et hånds sværd. han kigget lidt på hende før han gik stille imod døren han regnet selvfølig kun kom med hvis de skulle træne

Ashley klukkede lidt over ham og betragtede ham så ganske roligt og blidt. "Det ville da være dumt at kæmpe herinde," sagde hun bare grinende. Hun fulgte roligt efter ham da han gik ud og gik så selv over mod træningsbanen inden hun vendte sig om mod ham. "Nu kan du godt håndtere de sværd, ikke?" spurgte hun muntert og i en drillende tone.

han smilte lidt "nej det er der nok heller ikke plads til" sagde han mens han små grinte lidt Mitchel svingede stille rundt med de to sværd nærmest i cirkler,"det tror jeg nok jeg kan håber jeg" sagde han mens han bare smilte lidt. han vente sig stille mod hende hvor han så stoppede med at svinge sværderne. "men vi kan da finde ud af om jeg kan finde ud af at styr dem" sagde han med et lille smil *tror det kan kun gå galt* tænkte han lidt for sig selv mens han bare kigget og smilte til hende

Ashley klukkede blidt og stille. Hun betragtede ham roligt og smilede en anelse over ham. Han var klart ret uerfaren med våben, det kunne ses. Hun lo over ham. "Hvad med at du angriber, så skal jeg nok forsvare mig selv?" spurgte hun i en blid og munter tone. Hun stillede sig i forsvars position og smilede til ham.

"øhh jo selvfølig" sagde han mens han stillet sig i en angrebs position og svang sværdet en gang mod hendes venstre ben men satte farten ned før den skulle ramme for han var nemlig ikke typen der kan finde på at angribe en person uden grund. han kigget lidt ned i jorden for han følte sig lidt som en kujon der ikke kan noget

Ashley grinede muntert til ham og hoppede ganske elegant og lydløst bagud da han gjorde sit udslag. Hun bemærkede så, at han havde sagnet farten på slaget. Hun så lidt undrende på ham inden hun langsomt gik over til ham. "Hey, du skal ikke bekymre dig om mig," sagde hun blidt. "Jeg er efterhånden blevet god til at undvige." Hun smilede blidt til ham. Hun synes ikke at han var en kujon, hun synes faktisk at det var lidt sødt.

han kigget lidt op "hvis du er sikker så fint nok" sagde han stille mens han pressede sig selv til at smile, han stillet sig i sin position igen og svang mod det samme ben igen, men denne gang så hurtigt han kunne. det var godt nok ikke så godt som alle andre i lejren efter de nok har været her længer tid end ham. han lukkede øjne for ikke se om han kom til at skade hende.

Ashley så blidt på ham. "Du behøver da ikke, hvis du ikke vil," sagde hun blidt og smilede til ham. Endnu en gang, hoppede hun bagud for at undgå hans slag. Derefter kunne hun ikke lade være med at snurre om bag ham og ligge en kniv for hans hals, dog uden at røre hans hud denne gang. "Det er altså en dum idé at lukke øjnene," grinede hun sødt og gik væk fra ham igen.

da Mitchel åbnet sine øjne igen hadet hun kniven ved hans hals igen. "det har du nok ret i" sagde han mens han grinte lidt selv "du må undskylde jeg er bare ikke vant til at kæmpe og det" sagde han næsten lige bagefter med et smil. han hade jo også sagt han var dårlig til det her, han kigget lidt på hende "hvordan har du enlig lært at kæmpe sådan der" sagde han lidt bagefter for det var ret intresant at se hende bevæge sig på den måde

Ashley lo muntert over ham. "Det er helt okay, Mitchel, jeg har selv været der," sagde hun blidt og forstående. Hun prøvede virkelig at ignorere tallet i hans øjne, selvom det var en ret umulig opgave. Hun smilede til ham. "Tre års øvelse," smilede hun. "Og så er jeg lydløs og elegant af natur." Hun trak let på skuldrene med et lille grin. "Jeg kan være stille som døden," grinede hun selvom det var sandt. "Skal vi prøve igen?" spurgte hun så og stillede sig klar igen.

Mitchel stillet sig lidt væk og stod i sin position for trejde gang, han to tre dybe indåndinger "tre år wow det er ret langtid" sagde han mens han bevægde sine ben ligesom til fodbold. "så må jeg nok lære lidt hurtigt hvis jeg skal følge med" sagde han mens han svang sværdet mod hendes venstre arm men denne gang hadet han sine øjne oppeene så han kunne se hvad hun ville gøre han åndet godt nok lidt hurtiger end nomalt men mest af nervøsitet for hvad der ville ske.

Ashley klukkede blidt. "Jeg har boet i lejren i tre år, det er et krav," forklarede hun med et lille grin. Hun iagttog ham roligt, trådt et skridt tilbage og stillede sig lidt mere fast idet hun parrerede hans slag med begge sine knive. Hun vred hans sværd rundt og fjernede så sine knive og gjorde selv et udslag hvor hun ramte ham med den flade side af kniven. Hun grinede lidt og trak sig længere væk fra ham igen. "Det må du hellere," sagde hun blidt.