Halvblodslejren
Hej med dig!

Velkommen til Halvblodslejren! Godt at du fandt sikkert frem. Vi håber ikke at monstrene har været en alt for stor besværlighed.

Og hvis du allerede er en lejrdeltager i lejren så velkommen tilbage! Håber du har nydt din tid udenfor lejren!
Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Tidsplan


År | 2018

Årstid | Sommer

Måned | August

Latest topics
Top posting users this month


Stronger ~ Dallas

Go down

Stronger ~ Dallas

Indlæg by Amelia on 27/7/2012, 08:58

Tid: 12.50
Sted: Søen
Omgivelser: Halvguder og halvgudinder, der bader eller gør noget andet ved søen
Vejr: Sol, blå himmel og en svag, kølig brise
Påklædning: Tøjet + solbriller

Det var varmt, faktisk så varmt at ingen trænede, ikke engang Ares' eller Athenes børn. Eller det var ihvertfald hvad Amelia havde fået afvide. Om det passede var hun ikke helt sikker på, og når hun tænkte over det var hun faktisk temmelig ligeglad. Sjovt, som blindhed kan personer, for før ulykken havde Amelia altid været nysgerrig og nærmest en ny papparazzi.
Med undtagelse af at hun ikke brød sig om at skrive, det tog så forfærdeligt lang tid og alligevel var det ikke engang sikkert at verden ville se hendes mesterværk.
Hun sparkede til et eller andet hårdt, sikkert en sten, og sukkede irriteret. Selv når hun rettede hovedet mod himlen, blev der ikke lysere. Der var mørkt, mørkt og atter mørket omkring hende. Ligesom hendes humør.
Hvorfor var det at det var hende der skulle ud for den ulykke? Hvorfor ikke en anden? Hvorfor ikke Veronica, der var så selvisk at det ikke kunne være sandt? Hvorfor var det at det var hende, der kom til at stå på vinderskamlen med hendes altid hånende smil? Og hvorfor var det at det gik, som det gik? Et styrt, der kostede Ice Cube livet var nok, men behøvede det ligefrem også at koste hendes balance for en tid, og synet? Åbenbart..
Hun slog tanken om ulykken ud af hovedet og koncentrerede sig i stedet om, hvor hun var henne. For.. hvor var hun henne?
Hun drejede rundt om sig selv, vel vidende om at det ikke ville hjælpe på noget, og bandede lydløst. Og langsomt indså hun kendsgerningen, at hun ikke vidste hvor hun var henne. Great.
Hun prøvede at lytte til hvad der blev sagt rundt omkring hende, men det eneste hun hørte var vandplasken, skrig og råb. Hun fik ikke så meget ud af skrigene og råbene, men hun fandt da ud af at hun var ved noget vand. Så var det bare at finde ud af om det var stranden eller søen, hun var ved.
Hun satte sig ned i græsset, og prøvede at finde en måde at spørge en om vej uden at afsløre, at hun var blind. Hun hadede folks reaktion, når de fandt ud af at hun var blind. Enten var det medfølelse, hun ikke kunne bruge til noget, eller så var det afsky, hvorfor vidste hun ikke. Måske pågrund af de mælkehvide og ubevægelige øjne hun havde fået fortalt, hun havde? Det var det nok...
Det var også en af grundene til at hun altid bar solbriller, hun kunne ikke klare når folk stirrede på hendes øjne. Det var øjne, ikke en eller anden museumsgenstand, der kun eksisterede for at blive overbegloet.

_______________________________
avatar
Amelia

Fulde navn : Amelia Clara Payne Hoocks
Alder : 20
Antal indlæg : 72
Join date : 03/07/12
Bosted : Halvblodslejren, før var det Stratford, England

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum