Well, hello sis! - Camille xD

af **Annabeth** 9/9/2012, 15:45

Sted: Hytte 6, Athene.
Tid: Omkring kl. 12.30..
Omgivelser: Athene's sønner og døtre (;
Vejr: Meget varmt, og med massere af solskin!
Påklædning: Tøjet (-Hatten) + sorte Converse xD

Det var en dejlig dag. Vildt varmt, og med en forfriskende, kølig brise nogle gange. Og eftersom det var blevet en smule rodet, havde Annabeth besluttet sig for at rydde lidt op idag. Hun havde alligevel ikke rigtig haft andet at tage sig til. Jo, selvfølgelig kunne hun jo have haft gået ned i Arenaen, og trænet lidt. Men det havde hun jo gjort igår, i forgårs, dagen før det osv. Hun trænede altid. Og nu havde hun så besluttet sig for at slappe lidt af. Det var vel alligevel ved at være på tide snart. Hun havde været her i lejren i fire måneder, snart.. Måske mere. Ærligt talt, mistede man altså virkelig tidsfornemmelsen, når man befandt sig her i lejren. Der var så meget at lave altid, at det var svært at komme til at kede sig. Og man sagde jo også at tiden fløj afsted, når man havde det sjovt. Såå. Det var vel egentlig ikke så mærkeligt, vel? Annabeth elskede seriøst at være her i lejren.. Hun havde aldrig oplevet et sted lig dette. Der var alt hvad man overhovedet kunne ønske sig! Og der var flere ting her end mennesker kunne opdigte! Der var jo blandt andet Enhjørninger! Det ville mennesker aldrig kunne tro på, fandtes. I hvert ikke før de så det med deres egne øjne. De var egentlig en smule snævertsynede. De fleste i hvert fald.. Og deri indgik hendes stedmor helt klart! Hun havde været en stedmonster, ikke en stedmor. Men Annabeth var nu bare taknemmelig over at være sluppet væk fra hende. Og så havde hun oven i købet fundet Darren igen! Mirakler fandtes jo!

//UNDSKYLD!! Har været til fødselsdage hele weekenden.. :/

af **Camille** 11/2/2013, 17:33

Påklædning: Clicky! - Minus tasken

Camille var datter af Athene, hvilket gjorde, at hun var klogere end de fleste. Det var hendes evne. Klogskab. Visdom. Intelligens. Hun havde tit fået at vide ude i den virkelige verden, at hendes intelligens var skræmmende. Nærmest som ren magi. Dette havde altid fået hende til at smile bedrevidende, for det var jo præcis, hvad det var. Magi. Eller bare græske guder og gudinder, der var på spil. Hendes smil var ligeså berømt på hendes skole, som Mona Lisas var i verden. Mange havde spurgt hende, hvorfor hun altid smilte, når folk talte om hendes intelligens. Hun havde svaret dem, men på en måde, så de hurtigt opgav hele foretagendet. Hendes svar var komplicerede og bestod ofte af ord, som der ikke var mange, der forstod sig på. Men hun nægtede at tale som andre mennesker - det var "under hendes niveau, en fornærmelse mod hendes intelligens".
Hun elskede lektier, hun elskede skolen og alle fag. Især matematik og fysik/kemi, da hun skulle bruge hjernen rigtig meget i disse fag. Hun kunne 30 af tallene i phi, hun kunne de fleste af grundstofferne i det periodiske system og hun kunne sige det kemiske navn på næsten alle produkter verden over. Saltsyre; HNO3 - Alkohol, eller ethanol; C2H5OH. Hun kunne rigtig mange ting, og hun kunne huske alle ting, hun så. Langtidshukommelse og en hjernekapicitet på højde med Einsteins. Alt dette var skræmmende for dødelige, men nærmest almindeligt i denne lejr. De fleste havde overnaturlige evner. Nogen kunne forvandle sig til dyr, andre kunne få folk til at gøre ting bare ved at tale til dem og nogle tredje kunne kæmpe ethvert våben de kom i nærheden af. Selv hvis det var første gang, de så våbnet, kunne de kæmpe perfekt med det. Det var mest Ares' børn, der havde den evne, men nogle få af hendes halvsøskende var også velsignet med denne gave.
Camille så rundt i hytten, og bestemte sig for at hun ville rydde op ved hendes lille køjeareal. Det kunne ikke gå an at de rodede sådan - især ikke, når resten af hytten var så rydelig. Hun fik øjenkontakt med en lille lyshåret pige, der kastede med kasteknive. Indenfor. Og hun ramte plet hver eneste gang, hun kastede en kniv mod den mellemstore dartskive, der hang over hendes seng.

// UNDSKYLD mit lange fravær! D:

af **Annabeth** 11/2/2013, 19:06

Det havde altid været noget af en udfordring for Annabeth, det med at skulle passe ind. Hun havde bare altid været så anderledes fra alle de andre børn - og teenagere, da hun kom i den alder - hun nogensinde havde mødt. Darren var den eneste der havde haft bare en nogenlunde lighed med hende. Det var der dog en meget simpel grund til, men det havde bare altid generet hende ret så meget. Hun var en halvgud. En halvblods. Hun ville altid skille sig ud i mængden, så længe hun var sammen med mennesker. Alene af den grund, at hendes mor var guddommelig. Faktisk var hun en Gudinde. Visdommens, håndværkets og krigsstrategiens Gudinde. Hun var en alsidig kvinde, og Annabeth havde altid fundet hende umådelig fascinerende. På trods af at hun jo var hendes mor, kendte hun hende også kun fra alverdens bøger. Hun havde altid været en såkaldt stræber. Hun stræbede efter viden, og hun opnåede den altid. Hun vidste meget. Nærmest alt for meget.. Hun havde altid været langt over hendes klassekammerater, når det gjaldt intelligensen. Men hun havde lært at blive lukket ude. Hun havde lært at vænne sig til det. Vænne sig til at skille sig ud - vænne sig til at være så meget anderledes fra hendes jævnaldrene. De havde altid peget fingre og leet af hende, hvilket i sidste ende havde ført til hjemmeundervisning hos hende. Men så var hendes far kommet ud for en ulykke, og han var aldrig blevet den samme igen. Hendes stedmor havde afskyet Annabeth som pesten, og havde været ligeså forfærdelig som pesten selv. Hun var kun blevet gift med Annabeth's far, fordi han var en velhavende professer. Det var den eneste grund, til at hun gad ham. Annabeth havde set lige igennem hende helt fra starten, hvilket Katherine - hendes stedmor - hurtigt havde fundet ud af. Det var nok også derfor hun aldrig havde kunnet lide hende.. Men hvad Annabeth ikke kunne begribe, var hvorfor hendes far ikke kunne se det? Hvordan kunne han undgå at se hvor falsk Katherine havde været (var)?
Annabeth trådte ind i Athene-hytten og sukkede lidt. Der var ikke så mange mennesker . eller... Halvguder - lige nu, men de fleste af hendes halvsøskende trænede også ligeså meget som hende selv, så det overraskede hende egentlig ikke.. Hun gik hen til sin seng, og tog sine sko af. Hun gad ikke have dem på længere..
Hurtigt blev hun fordybet i sine tanker. Mon hun skulle tage et kig forbi Darren? Han var jo trods alt hendes kæreste. Hmm... Det var i hvert fald værd at overveje, hvis hun ikke fandt på noget at lave. Hun havde aldrig været særlig god til at lave ingenting, og kede sig.. Ups.

//Det går jo nok (;

af Sponsoreret inhold

Well, hello sis! - Camille xD

Well, hello sis! - Camille xD

Sv: Well, hello sis! - Camille xD

Sv: Well, hello sis! - Camille xD

Sv: Well, hello sis! - Camille xD