Well... What have we here? - Richard

Tid - 18:00
Sted - Lejrebålet
Vejr - Koldt
Omgivelser - Ingen folk
Påklædning - Kig

Lejrebålet var stadig tændt efter folk var gået. Men det var kun fordi Lynie stadig sad der. Hun kunne ikke sove. Det kunne hun faktisk aldrig. Det var meget skællende at hun kunne sove. Og da især på denne tid på aften. Det var jo stadig tidligt
Hun sad bare og nynnede til en melodi melodi hun selv havde fundet på. Det gik stille for sig denne aften. Ikke meget tant og fjas mellem de forskellig folk der havde været der. Men når det nu kun var Lynie der var der alene var det bare røv kedeligt. Selvom at Lynie aldrig talte med nogen var der alligevel stadig en stemning ve at være der. Men nu var det bare.. Dødt. Hun sukkede tungt. Tog en dyb indånding. Hun vidste ikke rigtig om hun skulle gå tilbage til hytten. Eller om hun bare skulle blive. Men hun havde bare ik lyst til at gå tilbage. Hun havde bare lyst til at være alene og tænke for sig selv. Som hun altid plejede at gøre dag ud og dag ind. Indtil hun begyndte at tale med Gabriel. Men han var ik så meget ved Lejrebålet. Det var ellers der de havde mødtes. Første gang. Hun måtte indrømme at hun var nok ret forelsket i ham. Hvem ville ik være det. Han var en charmerende ung mand var han. Og så var der noget mystisk over ham Lynie godt kunne lide.
Hun kiggede op mod stjerne og sukkede. Tog endnu en dyb indånding og blev bare ved med at kigge op mod himlen et stykke tid mens hun sad og varmede sig ved bålet.

Richard var lige komme op af vandet, hvor han igen havde hold vejret i over det et normalt menneske ville kunne mens hans bedste ven som også var hans beskytte havde vente på ham. Richard svømme ind igen mens han kiggede sig omkring, han smilede til hans ven og spurgte så. "Hvor længe den her gang Jack, holde jeg vejret" Jack smilede til Richard, "5 min hvordan gør du det man." Richard smilede til Jack mens han kiggede sig omkring, "jeg ved det ikke jeg elsker bare og være i vand jo." Han kiggede op mod bålet og begynde og bevæge sig der op, mod men inden han nåede halvvejs høre han Jack "Jeg ved god d er søn af Poseidon men dæk dig lige til ikke." Richard vende sig om mod ham og smilede, men han havde ikke forvente at han kaste tøj til ham." Tak Jack vi ses i morgen ikke, jeg vil smutte op til bålet" svare Richard Jack. Jack var dog ikke så meget for at lade ham gå alene, men han lod ham gøre det og smutte så selv hjem af. Richard gik op mod bålet og lod ikke til og ha se hende kvinde, der sad der ved bålet. Mens han sætte sig og kiggede på ilden han var lige så stille falde til her, og havde fundet en evne og nok også to da han kunne holde vejret under vandet længe inde andre. Han kiggede på ilden og varmede sig selv, lidt mens han stadig kiggede på vandet han havde på sig. Han følte sig altid hjemme i vandet, intet andet havde den virknige på ham. Så der måtte være noget om, at hanvar Poseidons søn.

Hun hørte noget komme hen mod bålet. Hun kiggede roligt hen hvo lyden kom fra og fik øje på en ung fyr på vej hen mod bålet. Hun smilede roligt for at være venlig men det så ik ud til at fyren overhovedet havde lagt mærke til hende. Men det var hun nu ret vant til. Der var ik mange der lagde mærke til hende i forvejen. Udover hendes halvsøskende men dem boede hun jo oss sammen med. Men de talte bare ik lige sammen. Udover hende og Gabriel dog. Han trænede hende oss. Så det var egentlig ret godt. Men hun var ik lige den der gik rundt med uendelig mange venner. Hun vidste ikke helt om hun kunne kalde Gabriel sin ven.. Men det kunne hun vel egentlig godt.. Det håbede hun da.
Hun sukkede tungt. Kiggede lidt halvt på fyren da han satte sig. Men kiggede så væk igen. Valgte bare at være stille og ikke skabe opmærksomhed. Det var hun jo så god til i forvejen

Han kiggede op da han hørte et suk og kiggede så på en pige han var ikke lige den der snakkede med folk jo men hende her så ud til og være trist. Men hvad skulle han sige til hende, det var jo ikke fordi han var bange for at åben sig og især over for hende her, Han valget og smile til hende, mens han hørte Poseidon tale til ham* det er et af hades børn pas på hvad du gør Richard.* Richard kiggede mod Søen og nikkede så, så hans far viste han havde forståede det, han kiggede dog på hende igen og kiggede på hende bare kiggede for at se hende an mens han kiggede på bålet igen. "Er der noget galt, siden du sidde her alene du behøve ikke og svare hvis du ikke vil." Richard kiggede igen mod bålet og så det brænde, mens han lytte til dyr omkring sig og søen vandet i det helle taget han ville bare vær sig selv 100 procent hvilket var svært på grund af hans ADHD og hans ordblindhed men sådan var det jo. Han kaste noget mere brænde på og kiggede mod vandet, mens han lytte til dyrene  der løb rundt det  var et tag på at nat dyrene var ude for at jage. Han lukkede øjne og kiggede så på hende igen, lige da han kiggede op fanget han hendes øjne.

Hun kunne sagtens mærke hvordan han kiggede på hende. hvordan han betragtede hende. hun valgte bare ikke at kigge på ham. Hun turde ik rigtig. hun ville ikke skuffe sig selv.  på den måde hvis han nu kiggede væk igen og faktisk slet ik var interesseret.
Hun fik sig dog noget af et chok da han lige pludselig begyndte at tale til hende. Hun kiggede pludselig op på ham. Med et smil på læben der strålede efter den længsel for at tale med nogen. For at nogen skulle ligge mærke til hende. Hun vidste dog ik helt hvad hun skulle svare til dette spørgsmål.. Hun trak lidt på skulderne "Jeg har ik rigtig andet at lave... Ser du... Jeg har svært ved at få venner, det resultere bare i slet ikke at have nogen" hun trak lidt på skulderne igen. Kiggede lidt ind mod ilden. Hun kiggede dog mod fyren igen som kiggede på hende. Direkte ind i hendes øjne. Hun trak skævt på smilebåndet. "Hva laver du selv her ude alene?" Spurgte hun tilbage. Hun ville helst ikke lade samtalen gå hen og dø allerede nu... Medmindre han ik rigtig gad at tale med hende selvfølgelig. Men ellers havde han da ikke begyndt på det vel...

Richard kiggede ind i bålet og lyttede til hende, ikke fordi han havde noget imod og kigge på hende han ville bare ikke stirre for meget på hende. Han sukkede og vende blikkede op mod hende igen, skulle han fortælle hvad han havde lavet nej det ville vær en dum ide. Han sukkede og smilede til  hende, han ville bare sige han var gået en tur hvilket var delvist sandt og delvist ikke sandt. Han smilede til hende bare for at være venlig jo, ikke andet han smilede og kiggede på hende mens han gjorde sig klar til i og sig lidt af sandheden. "Jeg var ude og gå mig en tur, jeg fortrække meget og være alene så jah det er derfor jeg er herude." Svare Richard hende mens han, kiggede i ilden for at undgå hendes øjne så hun ville kunne se han holde noget skjult ellers ville hun aldrig vide det. Han smilede lidt og kiggede op, "så jah det er hvad jeg laver her ikke det store prøver bare og undgå folk." Han kiggede ind i ilden og så på hende bagefter i øjne, mens han kaste lidt mere brænde på bålet hans venlig smil. Var stadig fremme men det ville nok ikke forsætte, i så lang tid. Han lukke øjne lidt igen og lytte til vandet og dyrene.
//krea svigt og godnat//

Hun blev lidt stille af det han sagde. Hvis han fortræk at undgå folk og at være alene hvorfor havde han så talt til hende. Han kunne bare havde ignorerede hende som alle de andre gjorde. Være ligeglad med hende. Lade hende være luft. Men han havde talt til hende selvom han helst undgik det. Hun forstod det ik helt. Hun valgte dog bare at nikke og være tavs. Hun ville ikke være til besvær hvis han helst bare ville være alene.
Hun kiggede ind i ilden, gjorde flammerne større og mindre. Det var jo det en af hendes evner var. At styre ilden. At manipulere med den. Hun lod den dog være til sidst og kiggede bare som forstenet ind i flammerne. Som om hun prøvede at fange være flamme med øjne. Hun kunne godt lide ild, det var noget hun havde fået fra sin far. Samt at være alene, det hørte ligesom til at være en af de udstødte guders barn. Hun sukkede dybt.

Han kiggede ind i ilden men trak så sit hoved tilbage da hans ansigt tæt på ilden, han sank en klump og kiggede over på hende var det hende der gjorde det var det. "Er det dig der lege med ilden, jeg kunne ha brænd mit ansigt af bare og kigge på det." Han var overrasket af hende, men på den dårlig måde han begynde lige så stille og trække vejret hun var sindssyg hende her det var nok også derfor hun var hades datter. Nu ville han tænk sig ordenligt om, ikke noget med bare og gøre den ene ting fordi det var letteste men fordi der var noget helt galt med hende. Richard kiggede sig omkring og lukkede så han øjne et øjeblik, inden han gik videre med og finde på en plan en plan der sikkert ville hjælpe dem lige meget hvad. Richard tog sig selv til hoved, og holde stadig hans fokus hun var sindsyg det var hvad hun var og lege med ilden mens man kiggede ind i den. Han trak sig ikke væk men kiggede bare stadig ind i den stor flamme der var lige foran ham så det kunne brænde ham, Han kiggede væk fra hende og bagefter over på hende igen, "du er datter af hades ikke." Sagde Richard og kiggede bare ind i ilden, mens han lyttede til det alt sammen hun ville sige nu. Han sukkede og  kiggede bare væk mens han stadig prøvede og få sit hoved på plades.
//sorry vente tiden håber det kan bruges//

Hun fik nærmest et chok da han talte til hende igen. Hun kiggede over mod ham og så at ilden var lidt større henne hos ham. Fuck det havde ik været meningen. "Ej, det må du undskylde... Jeg var ik koncentreret. Hun kiggede ned i jorden og sukkede. Det havde altså ik være med vilje. Hun havde blot kedet sig. Det var ik meningen det skulle galt sådan.
Hun sukkede og nikkede svagt. Kiggede op på han med et svagt smil. "Jov" og stolt var hun ik ligefrem. At være datter af hades stank. Hun blev altid ignoreret. Folk hadede hende. De holde sig alle sammen  væk fra hende. Det var ik ligefremmbehageligt. Hun sukkede og kiggede ind i flammerne igen.

//Det er okay//

Han smilede til hende, "er hades så slem som man høre enlig du er jo hans datter så du er vel den rigtig og spørge." Sagde Richard og smilede let til hende, mens han tog sig til hoved og kigge over på hende. Han viste ikke rigtig hvad han ellers skulle sige til hende,  han kaste en pind ind i bålet og kigge så på ilden mens han smilede over til hende. Han sank en klump og kigge så i bålet igen han viste ikke helt hvad han ellers kunne sige, "hvad er dit navn enlig om jeg må spørge" sagde Richard og smilede til hende. Hvis hun havde fortælle ham det før havde han ikke lagt mærke til det, før nu mere fordi han tænke på en masede andre ting.
//sorry det korte svar//

Hun trak på skulderne. "Jeg har aldrig mødt ham..." Sagde hun og kiggede lidt ned i jorden. "Men det er han vel sikkert, lige så slem som hans børn" det sidste hviskede hun lidt.
Hun kiggede lidt hen på ham "Lynie, og dig?" Spurgte hun tilbage og smilede svagt.
Hun kiggede ind i bålet og flammerne begyndte at bevæge sig vildsomt. Det var hende der fik dem til det.