Halvblodslejren
Hej med dig!

Velkommen til Halvblodslejren! Godt at du fandt sikkert frem. Vi håber ikke at monstrene har været en alt for stor besværlighed.

Og hvis du allerede er en lejrdeltager i lejren så velkommen tilbage! Håber du har nydt din tid udenfor lejren!
Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Tidsplan


År | 2018

Årstid | Sommer

Måned | August

Latest topics
Top posting users this month
Noe
 
Nolan
 
May
 
Alexa
 


Do you know who you really are? ~Layla

Go down

Do you know who you really are? ~Layla

Indlæg by Gæst on 11/8/2013, 22:55

T: 20:50
S: Søen
V: Overskyet, men dog stadig lunt I vejret.
O: få halv guder.
P: en hvid undertrøje, med mørke joggingbukser

Jason sad ved søen, stirrede ud over søen mens han betragtede de halvguder der stadig var ude i søen, eller nede ved bredden. Langsomt rettede han blikket op mod himlen, så rejste han sig og smilede kort, en hånd gled gennem hans hår. Han tog et skridt ned mod søen, lagde hænderne i sine lommer. Betragtede bare søens vand, mærkede vinden der legede med hans hår, et skævt smil prydrede hans læber, kort efter rystede han på hovedet og gik tilbage til sit udgangs punkt. Hver indånding han tog blev dybere og dybere, så han fik fornemmet hvilke børn det var der omgav ham, han mærkede hver gang de satte en fod i jorden eller bevægede armene eller hovedet, hørte hvert ord af hvad der blev sagt, men valgte at ignorere det. ligesom deres essens, og bevægelser.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Do you know who you really are? ~Layla

Indlæg by Aria on 12/8/2013, 15:09

Layla sad nede ved søen, det havde hun gjort i nok i en time nu. Men det føltes som om der var gået flere timer end det burde, men hun sad blot og stirrede ud i luften. Den store sten som hun sad på, havde en blød overflade som gjorde den yderst behagelig at sætte sig ned på. Layla lagde hagen på sine knæ, imens hun holdt om hendes ben. Hun havde sine små shorts på, og en hvid lidt løsere top på. Hendes smykker var enkle og feminine, samt bølgede hendes hår i bløde krøller. Layla kiggede kort op i himmelen, og bad næsten efter et tegn. Det var ikke så fiks at være en af dem som ikke anede hvem de var overhovedet.. Eller jo hun vidste godt hvem hun var, men hun ville så gerne vide hvem hendes far faktisk var. Hvad hun stod for, samt hvilke evner hun gemte på inden i. Layla lukkede øjnene og lod atter hovedet slappe af på sine knæ, hun lukkede lyde fra andre fra lejren ude. Hun ville gerne have venner, desværre var hun ikke den bedste til jobbet, nemlig fordi hun virkede så stille bare fordi hun ikke ville dømmes af de andre. Layla blev dog opmærksom da hun hørte vandet blev helt stille som om det trak sig, hun åbnede øjnene igen da en vandbølge kom imod hende. Layla sprang op og trådte et par skridt væk fra bredden, dog kunne bølgen stadigvæk ramme hende lidt. Hvilket gjorde at vandet ramte hende lidt. Hun blinkede et par gange, og kiggede imod dem hun vidste kunne have gjort det. Et par sønner af Poseidon, som stod og grinte. Hun lagde hovedet lidt på skrå, med et hævet bryn. Hendes blik skreg næsten om de ikke havde noget bedre at give sig til. Dog havde hun ikke meget andet at give igen af, desværre. Layla var ikke vred, men så alligevel. I uvidstheden så havde hun noget imod børnene af Poseidon.
”Nurh blev du ramt? Hvad har du tænkt dig at gøre ved det?” Spurgte de, Layla kendte lidt til den ene af dem. Det var ham som hun havde kæmpet lidt imod som træning for nogle dage siden. Dog var havde han vundet igen.
”Ja det blev jeg, sikke modne i er. At i virkelig ikke har andet af give jer til.” Svarede hun igen, og så ham med et hadsk blik i øjet. En smule vrede kom fra hans holdning og udstråling som gjorde hende så irriteret. Layla hørte himmelen brumme lidt, som var den vred. Og selvom hun ikke tog det som noget tegn ligenu.. Så var det kun fordi hun havde travlt med at fokusere på noget andet.

_______________________________
Forgive me, If I taste a little too much like poison.
If I am full of too much chaos.
Forgive me, If I have too much bottled within me, that it makes the earth quiver.
But I won't apologize for the monster I became, to survive the monsters around me.
or the screaming still ringing in my ears  
avatar
Aria

Fulde navn : Aria 'Skylar' Hale
Alder : 21
Antal indlæg : 45
Join date : 10/08/13
Bosted : Zeus' hytten.

Tilbage til toppen Go down

Re: Do you know who you really are? ~Layla

Indlæg by Gæst on 12/8/2013, 18:46

Jason så bølgen der kom ind mod pigen. En han ikke rigtigt havde lagt mærke til før, han gik langsomt med rolige skridt hen mod hende efter hun var blevet ramt af bølgen fra Poseidon børnene, vidste ikke rigtigt hvorfor han var på vej der hen, måske fordi hun så forsvars løs ud, men da han hørte himlen, stoppede han op helt op, han betragtede bare halvguderne mens han lyttede til Poseidons børnenes tilråb til pigen. Han rystede opgivende på hovedet over deres opførsel, langsomt gik han hen mod dem igen. Han trak ud efter hans bue, men der var intet der hvor den plejede at være. Hvordan kunne han glemme, at han havde ladet den ligge i hytten, ligesom alt andet. Han så på dem, overvejede om han skulle sig noget til dem, og få hende væk, inden det endte med et slagsmål. Nej han måtte nok hellere stoppe det inden det brød ud. ”Hey, Det er ikke pænt at angribe en der ikke er klar på det, så kan i ligeså godt finde en der ligger ned, og begynde at sparke til den vedkommende” sagde han højt, mens han så på dem, han satte farten yderligere op uden at løbe, men hans skridt var faste, mens han gik ned mod dem. Selvom han gik i højt tempo, gik han afslappet, selvom han havde snakket højt, og var lettere ophidset over drengenes opførsel, han havde kun set bølgen der var kommet, hvis hun havde gjort noget inden, var han brudt ind, nok på det rette tidspunkt, eller han følte det var det rette tidspunkt uanset hvad.
Han nåede hen til stenen pigen havde sat på og betragtede hende, trak vejret og fik hendes essens, men lagde ikke yderligere mærke til det, da der var så meget andet der lige løb gennem hovedet på ham. ”der skete vel ikke andet end du blev våd eller forskrækket vel?” spurgte han så mens han så efter synlige skader ”du kom ikke noget til” hans stemme var ikke bekymret da han ikke kendte hende, og derved ikke følte de samme ting som hvis det havde været en han kendte. Ikke en eneste gang vendte han sit blik mod drengene, eller noget, hans blik forsvandt fra hende, ud over vandet. Kort vendte han blikket vendte mod hende igen ”navnet er for resten Jason Anthony Stark” sagde han så venligt, med et lille skævt smil.


//OOG Du må undskylde det lidt kedelige svar//

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Do you know who you really are? ~Layla

Indlæg by Aria on 22/8/2013, 19:19

Det var tydeligt at de ikke fandt Jason specielt velkommende lige nu, han havde spoleret det som de ville kalde sjov. Derfor havde de ikke rigtig noget at sige til deres eget forsvar før de trak sig tilbage igen. De fnøs og vendte så Layla og Jason ryggen inden de gik af sted tilbage imod deres hytte. Layla så på Jason.
”Nej, jeg har ingen skader. ” Svarede hun og tog en lidt dyb indånding før hun åndede ud igen. Layla smilede da han præsenterede sig.
”Navnet er Layla.. Layla Meade.” Svarede hun venligt og smilede til Jason, han virkede venlig. ”Hvem er din gudforældre så? Altså bare af nysgerrighed.” Sprugte hun med et skævt smil, og kørte en hånd igennem sit halv våde hår. Hendes brune øjne kiggede ind i hans, og hun var god til at holde øjenkontakt.


//Beklager at det er lidt kort :/

_______________________________
Forgive me, If I taste a little too much like poison.
If I am full of too much chaos.
Forgive me, If I have too much bottled within me, that it makes the earth quiver.
But I won't apologize for the monster I became, to survive the monsters around me.
or the screaming still ringing in my ears  
avatar
Aria

Fulde navn : Aria 'Skylar' Hale
Alder : 21
Antal indlæg : 45
Join date : 10/08/13
Bosted : Zeus' hytten.

Tilbage til toppen Go down

Re: Do you know who you really are? ~Layla

Indlæg by Gæst on 22/8/2013, 20:55

Jason så på hende, inden han vendte blikket mod drengende inden de gik. Egentlig var han ligeglad med hvad de mente, han var på nippet til at flade tilbage til sine gamle folder. Men da han vendte blikket mod Layla. Blev hans vejrtrækning mere rolig, han betragtede så drengende igen indtil de var forsvundet helt ud af hans synsfelt.
”Det var heldigt at de ikke fik skadet dig” sagde han venligt og betragtede hende kort. han lyttede til hendes indånding og smilede så kort, inden han trak vejret helt roligt, langsomt begyndte de forskellige essenser i luften at ramme hans næsebor igen.
Da hun præsenterede sig selv nikkede han med et smil. Han lyttede til hende ”Hyggeligt at møde dig Layla” sagde han så med et lille smil. ”Artemis, jagten og skovens gudinde” sagde han så venligt med et lille smil ”og din er?” spurgte han så venligt, da det ville være høfligt, selvom han allerede nu havde en idé om det. men hun så ind i hans øjne, vendte han kort blikke væk, ikke fordi han ikke ville, have øjenkontakt han var bare ikke særlig tryk ved at have det.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Do you know who you really are? ~Layla

Indlæg by Aria on 23/8/2013, 14:50

Layla nikkede da han fortalte hvilken gud, som han havde til forældre. Det var altid sjovt at hører hvem de forskellige havde som forældre af de mægtige guder, selvom hun ikke selv vidste det omkring sig selv endnu. Hun synes selv at bare hun havde været der i to år, og stadigvæk ikke havde nogen somhelst ide omkring det.. Det var ikke så behageligt, men hun gav jo ikke op. Hun havde tænkt sig at blive og finde ud af hvem hendes far var, lige meget hvad der skulle til. Og hvis hun ikke havde været halvgud, kunne hun jo ikke komme igennem portalen.. Så normal var hun jo ikke..
”Det lyder da alligevel ret fedt.” Svarede hun med et smil, og rettede blikket ud imod søen igen..
”Jeg ved det desværre ikke endnu.” Tilføjede hun og fjernede en hårlok væk fra sit ansigt. Hun var lidt trist over at hun ikke vidste det, og det var noget muligvis nogle ville kunne se. Andre valgte bare at være ligeglad omkring den lille detajle.

_______________________________
Forgive me, If I taste a little too much like poison.
If I am full of too much chaos.
Forgive me, If I have too much bottled within me, that it makes the earth quiver.
But I won't apologize for the monster I became, to survive the monsters around me.
or the screaming still ringing in my ears  
avatar
Aria

Fulde navn : Aria 'Skylar' Hale
Alder : 21
Antal indlæg : 45
Join date : 10/08/13
Bosted : Zeus' hytten.

Tilbage til toppen Go down

Re: Do you know who you really are? ~Layla

Indlæg by Gæst on 23/8/2013, 23:44

Jason betragtede hende mens hun nikkede, han sagde ikke så meget til det. Skam ikke fordi han ikke ville, men mere fordi han ikke rigtigt havde noget at sige, han havde jo egentlig kun fortalt, hvilken gud der var hans mor, men det skulle jo ikke betyde at han ikke havde mere at sige, men der var bare ikke mere at sige. Han ventede på at hun ville fortælle hvilken gudeforældre hun havde. Mest så han kunne få bekræftet sin teori, selvom han ikke var i tvivl om at hun var datter af Zeus.
”Det er det også, for det meste” smilede han så, kunne egentlig ikke lad være med at smile, da han vendte sit blik om hende igen så han ind i hendes øjne, langsomt lagde han en hånd i sin lomme den venstre. Da hun vendte blikket mod søen fulgte han det og lukke så kort efter sine øjne.
”får man ikke som regel det at vide, eller gætter sig frem til det via sine evner?” spurgte han så roligt men stadig med en venlig undertone, han ville ikke presse sig på eller fornærme hende, dog var han mening heller ikke at såre hende, og han var blevet lettere bekymret for om hans ord, havde en effekt på hende ”du må undskylde hvis jeg sagde noget forkert” sagde han så, for ligesom at rette op på hans muglige fejl.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Do you know who you really are? ~Layla

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum