Hallo! I need some help here! ~ Clarrise

T – Eftermiddag
S – Arenaen
O – Små grupper af halvguder, der træner
V – Skyfri himmel og solskin
P – En sort t-shirt, et par slidte jeans og et par læderstøvler, samt en rustning

Collin svingede som besat sit sværd mod sine modstandere.
Et sværd snittede hans overarm og lavede en dyb rift, men han ignorerede stædigt den ophobende smerte.
Tre mod en havde aldrig været de bedste ods – i hvert fald ikke for ham.
Han betragtede sig selv som en god kriger, der godt kunne forsvare sig selv og måske endda vinde et par kampe eller tre, men han ville aldrig kunne måle sig med bare én af Ares børn.
Han kæmpede alt det han havde lært, og det var altså pænt meget, men efter flere hårde stød i maven og endnu flere snitsår var han på vej til at give op. Det lignede ham ellers ikke, for han var ikke sådan en der bare gav op uden kamp, men hvad kunne han gøre? Kampen var tabt…
Da et sværd snittede ham i hans venstre side, lige under et af ribbenene, knækkede han sammen på jorden af smerte og udmattelse, og han ønskede at hans modstandere snart ville sende ham lykkeligt ind i bevidstløshedens drømmende tåger.

Clarisse var kommet endnu en dag ud på arenaen, hun havde sit eget sværd og var klar til endnu et par timers træning. Hun havde sat sit mørke brune hår op i en fletning, samt havde hun klædt sig i et par shorts og en trænings top. Hun ledte efter nogle modstandere, og alle måtte jo kæmpe imod hinanden når man først havde trådt ind på arenaen. Hun fik dog øje på en fjende i nød, hun havde fået øje på tre halvguder som angreb Collin.. Det var ikke noget hun synes helt om, fordi det var ikke fair spil overhovedet!? Clarisse gik stille imod dem, og inden de skulle til at svinge sværdene igen, så løftede hun sværdet og blokerede deres angreb.  Hun svingede sværdet igen, og ramte ind med en dyb rift på siden. Clarisse var den fødte kriger, og havde altid held i spil. "Tre imod en, det ikke helt fair. Nu er det to imod to." Sagde hun og smilede selvsikkert.