Hej, er du også ny her? ~ Ellie og Evangeline

Tid: Lidt efter frokost
Omgivelser: Thalia's træ og indgangen til lejren
Sted: Halvblodsbakken
Vejr: En kølig sol og let vind.

Evangeline sad for foden af Thalia's træ og havde lænet hoved mod træet stamme og så op igennem dets grene, som stadig var nøgne efter vinteren. Hun sukkede let. Hele sit liv havde hun undret sig over hvem hendes far var og nu da hun vidste det var hun sådan lidt ... ja, hun vidste det faktisk ikke helt. Hun rynkede let på brynet. Det forklarede en del, men ... hun havde ikke lige set den komme! Hun klukkede lidt for sig selv og rystede let på hovedet inden hun så ned i sine hænder inden hun lagde dem om sig selv og gøs lidt. Hun kunne mærke kulden snige sig gennem hendes jeans, men hun blev stadig siddende. Hun havde brug for at være lidt alene, og de eneste andre herude var dem der gik og holdt vagt omkring grænsen, og de forstyrrede hende heldigvis ikke. Hun var virkelig ikke vant til at bo sammen med så mange andre! Det plejede bare, at være hende selv og hendes mor, ikke andre, ingen søskende, kun lidt anden familie, og det var det. Nu havde hun pludselig en kæmpe familie af andre halvsøskende, alle halvguder som hende selv. Endnu et lille fnys kom fra hende. Endnu en ting at vænne sig til. Hun kørte hænderne over ansigtet og holdte dem et kort øjeblik over, så kun hendes næse tittede frem, inden hun kørte dem videre og igennem håret inden de faldt ned på hendes arme igen. Hun frøs lidt, men ikke mere end hun kunne holde til.

Ellie var godt pakket ind den dag, da hun tog ud. Hun var ramt af en svag forkølelse. Hun havde været henne ved hospitalfløjden, men de havde bedt hende at tage mere tøj på, hvile sig og drikke lidt medicin - forkølelsen havde været meget værre. Hun var glad for, at hun nu næsten var ved at komme af med den, for det var da næsten et helvede at have så en slem forkølelse, og især med så mange mennesker omkring sig. Når hun var henne for at spise, måtte hun krympe sig sammen og tage store trøjer på. Delvist for at holde sig varm, men også for at skjule sig, da hun ikke ligefrem følte sig som det meste charmerende menneske på jordkloden med den snottet næse, hun havde fået sig.
Hun begravede sine hænder i sine lommer på den store sorte dynejakke og forlod hytten. Hun vidste ikke helt, hvorhen ad hun ville hen, så hun gik bare hvorend hen hendes fødder gik. Og lidt tid efter endte hun henne ved indgangen. Næsten med det samme kunne hun få øje på en anden pige, der sad henne ved det der store træ. Hvem var hun? Ikke rigtig én som hun havde set før. Med hurtige skridt nærmede hun sig pigen, som hun trådte ind foran. "Hej!" sagde hun med et højt humør, som hun nærmest altid var i, "Fryser du?"

Der gik et lille sæt i Evangeline da hun hørte en anden sige hej og hun så hurtigt op. Hjertet bankede hurtigt i hendes bryst, men hun kom hurtigt op med et lille, genert grin, som var lidt på grund af at hun ikke havde lagt mærke til at den anden pige var kommet over til hende før. "Ne-ej, ikke rigtigt," stammede hun lidt med et svagt smil på læben, røde kinder imens hun trak lidt på skuldrene. Hun kunne godt se at den anden var godt pakket ind i trøjer, men hun kommenterede det ikke. Hun trak fødderne til sig inden hun hurtigt fik rejst sig op imens hun børstede jorden af rumpeten og trak jakken lidt ned over den og rettede på tøjet. Den anden pige var køn nok til at Evangeline's kinder blev rødere end før. Hun bed sig lidt nervøst i læben og kunne stadig mærke hjertet banke i brystet, nu var det dog bare på grund af hendes nervøsitet over at skulle snakke med en anden, som hun ikke ligefrem kendte. Hun var jo næsten lige kommet til lejren og kendte knap og nap nogen andre. "Men ... hvad laver du så helt herude ved indgangen?" spurgte hun lidt nervøst imens hendes blik flakkede lidt fra pigens øjne til skoven omkring dem og tilbage igen. Hun hadede at hun blev så genert og nervøs når hun var sammen med andre.

//Skal til fødselsdag her om snart, så ved ikke om jeg svarer før her til aften ^^

Ellie stod bare stille foran hende og smilede over hele ansigtet. Hun elskede at møde nye mennesker og hun fandt det altid så spændende, netop fordi ingen var ens og det derfor var så spændende hver gang, at høre om de forskelige mennesker. Hun så til, da pigen kom på benene og tørrede lidt jord af sine bukser. Hun bemærkede også de røde kinder, men hun regnede bare med, at pigen havde været ude i den kølige, friske luft i noget tid og derfor automatisk havde fået røde kinder. "Nårh okay," svarede hun og smilede til hende. Hun nærstuderede pigen lidt og lagde så helt langsomt mærke til, at pigen virkede ret så genert. Hun fortsatte bare med at smile og håbede, at hun ikke ville skræmme pigen væk, "Ikke rigtig noget specielt. Jeg ville væk fra hytten. Jeg har ikke rigtig været ude den seneste uge, fordi jeg har været syg, så det er skønt at komme ud nu, uden jeg behøver at spise." Hun grinte lidt og smilede så atter til pigen med et venligt og imødekommende smil. "Hvad hedder du?"

// Helt i orden, vi ses ^^

Evangeline så lidt ned på sine fødder. Hun brød sig ikke altid om at møde andre, men samtidig var hun et rigtig sludrechatol når man først lærte hende godt at kende. Hun elskede at snakke, men turde sjældent at sige noget højt. Den anden pige virkede ikke skræmmende, slet ikke, hun virkede rar allerede nu. En lille latter kom fra hende. "Ja, den kender jeg godt," sagde hun med en lille grimasse. Hun bed sig lidt i læben og så fra pigen til sine hænder, som hun havde gemt lidt oppe i ærmerne da det var lidt køligt, hvorfor kunne hun ikke også være immun overfor kulde, nu hvor hun jo allerede var immun overfor stærk varme, ligesom kykloperne. Hun så på pigen, da hun snakkede igen. "Jeg hedder Evangeline," præsenterede hun sig selv med et lille smil. "Og dig?" Hun så genert på hende imens hun ventede på svar, samtidig bed hun sig i underlæben.

//er på mobil, så der er måske nogle stavefejl ^^'

Ellie smilede til pigen og nikkede. "Jeg hader det. Jeg har følt mig som det mest klamme og det mest ynkelige menneske på hele jordkloden den seneste uge. Jeg har simpelthen skulle gemme mig, når der var mad." Hun grinte og rystede på hovedet af sig selv, så de blonde lokker løftede på sig under den lyserøde hue, hun havde taget på og som matchede godt den sorte jakke. Hun nærstuderede pigen lidt mere og ja, pigen virkede utrolig genert. Men det var okay!! For hun skulle nok få pigen til at åbne sig mere op overfor hende. Sådan noget var hun god til. Hun var god til at kunne tale med alle og det var et godt "talent", hvis man kunne kalde det det, som hun havde fået sig. Måske havde det noget at gøre med, at hendes far jo var Gudernes øverste og han kunne vel tale med dem alle? "Mit navn er Ellie. Ellie Ji Miller," præsenterede hun sig med et stort og varmt smil overfor pigen, "Jeg kan rigtig godt lide dit navn. Det er rigtig kønt!"

// Helt i orden :3

Evangeline nikkede lidt og smilede til pigen. "Var det så slemt?" Spurgte hun med et lille smil og så på hende. Hun var selv sjældent syg, men når hun var det, var det også slemt. Sådan at hun ikke lavede andet end at ligge under sin dyne med gode film og en kop varm the. Hun bed sig lidt i underlæben og så ned i jorden, som om den pludselig var meget interessant, ikke fordi hun fandt den anden kedelig, men fordi hun jo var genert, det var ikke noget hun kunne gøre for og det var jo ikke for at støde andre fra sig, hun ville vælge der fra hvis hun kunne. Det var egentlig sjovt, fordi hendes mor var en meget åben og udadvendig erson, stik modsat hendes datter Evangeline. Rødmen i hendes kinder blussede kort op ved komplimenten. "Tak," sagde hun med et stort og oprigtigt smil. "Jeg kan også godt lide dit." Hun kunne mærke kinderne brænde igen. "Øhm.. je-eg ved ikke om det er for næ-ærgående, me-en hvem er din gudeforældre?" Spurgte hun stammende og gav sig et mentalt spark i røven på grund af det. Doc var et nysgerrigt glimt blevet tændt i hendes ravfarvede øjne.

Ellie grinte og nikkede. Hun trippede lidt med fødderne på jorden og havde flyttet blikket ned på sine sko, før hun kiggede på pigen igen og fokuserede på hendes ansigt. Hun smilede varmt til hende. Hun ville rigtig gerne lære Evangeline at kende. "Tak!" svarede hun hende smilende og lo lidt, "Ellie? Det er vel et okay pænt navn." Hun smilede lidt f sig selv. Engang havde hun spurgt sin mor hvorfor, hun hed som hun hed. Der var ikke den lange forklaring, udover moderen syntes, at det var et pænt og sødt navn, så selvfølgelig skulle hendes lille pige hedde det. Det, eller Gertrude. Hun smilede til Evangeline. "Min far er Zeus," svarede hun og smilede redt til hende, "Jeg tror ikke, at det er så iøjnefaldende. Hvem er din?" spurgte hun Evangeline nysgerrigt. For helt ærligt, kunne hun ikke rigtig se det heller, men nu var hun heller ikke så god til det med de forskellige Guders kendetegn.

Evangeline smilede lidt genert til hende. "Jeg synes det er rigtig kønt," sagde hun oprigtigt og så nærmest blidt på Ellie. Evangeline kunne selv rigtig godt lide sit navn, for det var ikke alle der havde sådan et navn, så selvom det var en anelse langt, så elskede hun det. Men hun havde selv faktisk aldrig spurgt sin mor om hvorfor hun havde fået lige præcist det navn, det burde hun måske næste gang hun så hende. Hun smilede lidt. "Så din far er den helt store," sagde hun med et lille smil og bed sig lidt i underlæben i det hun så ned på sine hænder. Hun rystede på hovedet med et lille grin. "Nej, jeg kan i hvert fald ikke se hvem der har hvem som gudeforældre, så der er jeg lidt lost selv," sagde hun med en lille, genert latter, men den fik hele hendes ansigt til at lyse op. "Min far er vist Hefaistos." Hun skar en lille grimasse, men lo så lidt inden hun trak på skuldrene. Det var ikke fordi hun ikke brød sig om ham, eller hans omdømme eller noget lignende, hun havde det bare mærkeligt med at vide hvem hendes far var.

Ellie smilede stort og bredt til hende. "Tusind tak," svarede hun hende og gav et nik fra sig, "Og igen, i lige måde. Evangeline er et rigtig kønt og ret specielt navn. Jeg har aldrig hørt om nogen, der hedder det." Hun mente det selvfølgelig som en kompliment, som hun håbede, at Evangeline forstod - selvfølgelig skulle hun nok det. Hun kiggede kort rundt i omgivelserne, før hun kiggede tilbage på Evangeline med et smil på læberne. Hun vippede lidt til den ene side og hvilede vægten i sin ene fod. Hendes hænder var stadig begravet i lommerne på den sorte dynejakke. "Nej vel?" udbrød hun og gjorde store øjne, "Jeg kan slet ikke holde styr på alle de Guder og Gudinder! Der er så mange, og hvordan i alverden skulle jeg kunne holde styr på dem hver og deres kendetegn ved deres børn?" Hun rystede på hovedet, men grinte så. Hun var glad for, at hun ikke var den eneste, der havde det på den måde. "Det er ham Smeden, er det ikke?" spurgte hun for at være sikker. Han var én af Guderne, hun ikke rigtig havde hørt så meget om.

Evangeline gengældte nikket med et lille smil og sagde; "Selv tak." Hun klukkede lidt. "Min mor har noget med gamle navne." Hun trak lidt på skuldrene og rødmede lidt, men håbede bare virkelig, at Ellie bare troede, at det var på grund af kulden. Hun stod lidt og trippede med foden og trommede fingrene mod benet inden hun skiftede vægten fra den ene fod til den anden. Evangeline brød ud i en lille latter på grund af Ellie, men det var ikke fordi at hun lo ad hende, mere med hende. "Samme her!" udbrød hun med et bredt grin og et lille glimt i øjet. "Og samtidig så har alle guderne hygget ." Hun lavede kolon tegnene med begge hænder. "Sig med hinanden, det er da lidt ulækkert," sagde hun med et lille grin og rystede så på hovedet inden kinderne begyndte at blusse igen. Hun kunne godt lide Ellie, hun var god at snakke med og havde en dejlig latter, der også fik en selv til at le. Evangeline nikkede lidt. "Det er ham," sagde hun med et lille smil. "Men det forklarer også meget for mig, for jeg har altid været god til sløjd." Hun lo lidt genert, da det egentlig bare var en af de gange hvor hun bare sagde hvad hun tænkte, men det var jo rigtigt. Hun havde altid været god til sløjd, især når det galte metal, hun havde lavet nogle flotte smykker, men det havde ikke rigtigt været tilfredsstillende for hende og hun begyndte hurtigt at tegne forskellige tegninger og modeller af våben og sådan.

Ellie smilede stort og bredt til hende og nikkede. Hun gjorde store øjne, men grinte så. "Jeg prøver helst at lade være med at tænke på det, for ja, det er ulækkert!" svarede hun grinende og rystede på hovedet, så de blonde krøllede let svang om hendes hoved. Hun smilede til Evangeline. Sikke en sød pige! Hun var nu allerede glad for, at hun havde mødt hende. Selvom hun godt kunne fornemme, at Evangeline måske var genert, så kunne hun rigtig godt lide hende og hun virkede rigtig sød. Smilet blev siddende på hendes læber, da hun nikkede. "Virkelig?" Hun grinte af den hurtige kommentar, "Jeg var elendig til sløjd, dengang jeg havde det i folkeskolen. Jeg kunne ikke engang lave et fuglehus! Og desværre var det ét af de ting, som vi skulle lave og jeg kan bare huske, at jeg var ved at dø over det." Hun grinte og smilede til Evangeline, "Så du er god til at tegne? Det vil jeg gerne se en dag!"

Evangeline kunne ikke lade være med at le ad Ellies reaktion og nikkede med et smilende grin på læberne, for at give Ellie ret. Det var rart for Evangeline, at hun for en gangs skyld havde fundet én hun følte sig lidt tryg ved. Hun var hundrede på, at hende og Ellie nok skulle få det godt sammen, ingen tvivl om det!
Hun lo blidt og smilede bredt til hende. Hun begyndte at fnise som en lille pige da hun nævnte det med fuglehuset og kom til at tænke tilbage på sit eget fuglehus. Det var kort sagt blevet lidt mere end bare et normalt fuglehus.
Evangeline begyndte at rødme da Ellie sagde, at hun godt ville se hendes tegninger og hun endte med at se ned i jorden, så hendes hår gled ned foran hendes ansigt som et gardin. "Virkelig?" spurgte hun sådan helt genert. Hun var ikke vant til at nogen andre end Katelinn eller hendes mor ville se hendes værker.

Ellie kiggede smilende på hende. Hun var rigtig glad for at have mødt Evangeline og hendes hjerne arbejdede allerede på fuld drøn på, at finde en masse spændende ting de kunne lave sammen. Hun ønskede, at Evangeline følte sig fuldstændig tryg ved hende, så hun ikke behøvede at være genert. Selv var hun ikke den generte type, men af og til det kunne hun da godt blive en smule tilbageholden og på en hvis grad genert, men det stoppede hende aldrig i noget. Og hun ville så gerne gøre Evangeline glad og lave en masse spændende ting med hende, for hun var sikker på, at de to kunne blive rigtig gode veninder. Hun gjorde store øjne, inden hun forsigtigt rakte ud og fik hendes hår væk fra hendes ansigt. "Sætter du nogle gange dit hår op?" spurgte hun smilende og trak sine hænder til sig igen, før hun nikkede voldsomt. "Rigtig gerne! Selvom jeg selv er elendig til kunst, så kan jeg faktisk godt lide at gå rundt, fx på kunstmuseer. Men det er der ingen der ved, for mange vil nok kalde mig kedelig så, men jeg synes det er fedt!"

Evangeline brugte tit og ofte sit hår som et beskyttende gardin mod omverdenen, så folk ikke kunne se hende rødme og være genert. Hun kunne godt sige, at hun nok skulle blive tryg ved Ellie på et tidspunkt, men hun kunne ikke sige præcis hvornår, den slags kunne godt tage lidt tid.
Hun stivnede lidt da Ellie rakte ud og fjernede håret fra hendes ansigt, men hun flyttede sig ikke, den eneste reaktion hun kom med, var røde kinder og at hun så op på Ellie med et genert smil. "Ikke rigtig, jeg kan godt lide når det er nede," svarede hun med en lille skuldertrækken. Hun grinede lidt over den anden. "Det må jeg sige, det har jeg aldrig rigtig brudt mig om, kunst er ikke rigtig mig," sagde hun med en lille grimasse og trak så lidt på skuldrene imens hendes fod trippede lidt rastløst. "Jeg har altid været lidt mere til kunstmuseer, og nu ved jeg da hvorfor." Hun grinede lidt genert og smilede til Ellie.

Ellie tyggede lidt i sin let lyserøde underlæbe. Mon det var en fejltagelse, at hun pillede ved Evangeline's hår. Det havde måske været med vilje, at håret var faldet ned foran hendes ellers kønne ansigt. Men det havde først slået Ellie nu. Så det var en fejltagelse? "Undskyld," sagde hun så og smilede undskyldende til hende, "Det var ikke meningen, at jeg ville kommentere på dén måde på din frisure." sagde hun. Hun følte sig skyldig. Hun var ikke vant til generte mennesker, da mange af dem hun plejede at tale med i folkeskolen undgik hende eller hun skræmte dem væk. Hun smilede lidt af det, som Evangeline sagde. "Ja. Jeg var altid den sære pige i klassen, fordi jeg elsker lynild og torden så højt. Da jeg kom her fandt jeg da ud af, at jeg ikke er sær - ikke mere end alle andre her - og hvad grunden var til min beundring."

Evangeline sendte Ellie et lille, genert smil med røde kinder. "Det er okay," sagde hun med en vag skuldertrækning. Det kunne jo være sket for alle, derfor var Evangeline hurtig til at tilgive, selvom der egentlig intet var at tilgive. Men uden Evangeline selv nåede at tænke over det, sagde hun; "Min kæreste plejede også at sige det, at jeg burde prøve at sætte det op, hun sagde, at det fremhævede mit ansigt." Efter den udtalelse blev Evangeline lidt mere trist da hun tænkte på Katelinn. Hun prøvede stadig at holde sammen på sig selv efter sin kærestes død.
Evangeline smilede lidt over Ellie. "Tell me about it," sagde hun stille. "Ingen forstod hvorfor jeg elskede sløjd, og drengene misundede mig for mine evner." Hun grinede lavt ved minderne, der i det mindste var nogenlunde gode.

Ellie smilede til hende. Hun vidste ikke, at det ville være grænseoverskridende for Evangeline, at hun rettede på hendes hår, men det var det og det accepterede hun. Hun var nu ked af, at hun havde gjort det og måtte hellere tænke sig en ekstra omgang næste gang, hun ville gøre det. Hun ville give Evangeline tid. Hun bed sig i underlæben og kiggede på hende, imens hun talte. Sin kæreste? Hun? "Det er jeg ked af at høre," sagde hun og ville endnu en gang række ud efter hende, men holdt sig tilbage, "Hvor gammel blev din kæreste?" spurgte hun og trak så lidt på skuldrene, idet hun lo. "Det kan jeg godt forestille mig, at de var. Det må være træls for drenge, at blive overgået af piger, specielt i noget, som drenge normalt er bedst til."