Camp...WHAT? - Adrianna

Tid Lidt over middag
Sted Hovedbygningen
Årstid Tidligt forår
Vejr Solskin og skyfrit, men stadigvæk en smule køligt. Generelt en fin forårsdag
Omgivelser En mærkelig hestmand (Chiron) og en eller anden mand (hr. D) 
Påklædning Mørkeblå jeans, hvid Don't F*ck With Me t-shirt, sorte converse og en læderjakke

"Du...du tager gas på mig, ikke?" sagde Alicia og så måbende op på hestemanden.
"Jeg kan umuligt være en...en halvgud?!" ¨
Alt kørte rundt i hovedet på hende. Det her var sikkert bare alt sammen en meget mærkelig og syg drøm, og om lidt ville hun vågne op i sin egen trygge seng, i den lille lejelighed i New Orleans.
"Jeg beklager, men der er ingen tvivl," sagde hestemanden trist. 
Det lød som om han oprigtigt var ked af det.
"Du er en halvblods, ellers var du aldrig kommet igennem barrieren i går aftes..." 
Alicia mærkede hvordan tårerne pressede sig på, og hun så ned i gulvet.
Hvis hestemanden talte sandt, og alt dette var rigtigt, så betød det jo også...så betød det jo også at hendes mor, Lisette, var...død.
"Hør her, Alissa," sagde den anden mand og gik et par skridt frem mod hende, så han stod side om side med hestemanden. 
Han var dog en hel del lavere en ham.
"Alicia," rettede hun en smule surt. Hun hadede når folk forvekslede navne, hvorfor vidste hun ikke. Det gjorde hun bare.
"Jaja," sagde manden utålmodigt.
"Uanset hvad der skete uden for den barriere, så er du i sikkerhed nu. Så hold op med at tude og pris dig lykkeligt over, at du overhovedet er i live."
Alicia så op på manden med et blik som kunne dræbe. At blive bedt om at tage sig sammen, var det hun mindst af alt havde lyst til at høre lige nu, men det var nok også det hun havde behov for at høre.
"Vi finder en, der kan vise dig rundt i lejeren og forklare reglerne for dig," sagde hestemanden mere blidt og fulgte hende på vej ud af den sure mands kontor.
"Da vi ikke ved hvem din gudeforældre er, skal du ind til videre bo i Hermes-Hytten, men du vil få mere af vide om det senere."
Han stoppede op ude i noget der lignede en slags forhal, lagde en hånd på hendes skulder og så på hende med et alvorligt blik. 
"Jeg ved godt at alt virker meget forvirrende lige nu, men du skal nok falde godt til her, det lover jeg dig."

Adrianna tørrede sveden af panden. Solen var ubarmhjertig og skinnede ned fra en skyfri himmel. Det ville egentligt have været køligt hvis det ikke havde været for at Adrianna var midt i en trænings session. Lyden af sværdklinger, der slog mod hinanden og slog gnister, fyldte luften, og halvgudinden gav endnu et slag ind mod sin veninde, som hurtigt blev afværget. Hun tog selv imod endnu et par hug, men det blev også afværget.
 Hendes gigantiske skjold var slået ud, og hun var overraskende nok begyndt at blive elegant med det, men det var stadig utroligt hårdt.
"Skal vi tage en omgang til, Dria?" Spurgte en af Adriannas gode veninder, - Clarisse som var datter af Ares - nærmest råbende.
Lige inden Adrianna kunne nå at udbryde: Aldrig i livet! Med eftertyk og smide sig ned på jorden, dukkede endnu et kendt ansigt op.
"Lad os tage en pause," annoncerede Dria og vendte sig smilende om mod en anden af sine veninder. "Der reddede du mig virkelig!"
Topaz nikkede bare alvorligt og sagde: "Hr. D må snart stoppe med at bruge mig som sin egen lille personlige Iris, men anyways, han siger at han skal bruge dig oppe ved hovedbyningen nu".
Adrianna rynkede panden. "Som i lige nu? Jeg er jo i gang med min træning, og jeg tror, at jeg vil gør resten af lejren en tjeneste, hvis jeg tager et bad, inden jeg går andre steder hen".
Topaz rystede på hovedet og sagde: "Han lød utålmodig, og du ved, hvordan han bliver, når han er utålmodig. Det har sikkert noget med hytteleder eller vejleder tjansen at gøre, men du må nok hellere skynde dig". Hun vendte sig om og gik, inden Adrianna kunne svare.
Adrianna mumlede bare et hurtigt tak til luften og satte i løb op mod hovedbygningen.

"Hvad sker der?" Spurgte Adrianna forpustet og kiggede fra Hr. D til Chiron og til en fremmed pige. Chiron rømmede sig og slog armen ud mod den nye pige.
Adrianna gav hende et hurtigt elevatorblik. Hun var køn med brunt hår og god stil, og hun så ud til at være på Adriannas alder - måske lidt yngre.
Dria hev sin armering over hovedet, så hun stod i nogenlunde normalt tøj, og så hun ikke så så høj og bredskuldret ud igen, men lignede sit lave og spinkle jeg igen. Man kunne lige ane tatoveringen på skulderbladet, da hun hev armeringen over hovedet. Hun stak sit sværd i bæltet igen og strøg det gyldne hår tilbage - mere kunne hun ikke gøre.
"Hej, jeg er Adrianna. Du kan kalde mig, hvad du vil," sagde hun smilende og rakte hånden ud til den nye pige.