Some place romantic - Connor

S: Søen
T: Aften, efter maden
O: Ingen mennesker, ellers.. ret meget vand!
V: Det er ved at blive mørkt men ret lunt 

Felix sad nede ved søen væk fra det hele. Det havde ikke lige været hans dag. Som altid havde der været træning, men til hans overraskelse var han kun sluppet med små sår. Han var stadig pæn nok at se på, heldigvis. Han gik måske lidt for meget op i sit udseende, men det var egentlig mest for at have noget at gå op i lejren. Derudover havde der været nogle negative kommentarer fra to ældre fyre som han ikke havde brug for, og så havde hans forældre stadig ikke svaret på det brev han havde sendt. Alt i alt var han sådan lidt små trist og havde søgt en form for ro ved vandet. Det han mest havde mest brug for var bare at grine eller kramme eller bare... Tænke på noget der ikke var negativt. At være i hytten var udelukket, han kunne ikke overskue en million halvguder der larmede og kommenterede på hans sår fra træningen. Han lagde sig ned på jorden og så op på stjernerne. Det havde han altid elsket at gøre med sin søster da han stadig var i Frankrig så det muntrede ham lidt op. Han sukkede lavt.

Påklædning: En Univers-farvet T-shirt med en let sort jakke over, et par sorte slim jeans og et par blå Sneakers til.

Connor gik med langsomme skridt imod søen. Nej, hvor havde det bare været en møg hamrende kedelig dag! Han længtes sådan efter sine venner i lejren, men af en eller anden grund, så kunne han bare ikke finde dem. Ingen af dem! Hvordan kunne det være? Var de alle sammen hjemme eller hvad? Godt nok havde han selv været hjemme og besøge sin mor i nogle uger, men nu var han da tilbage, og så var ingen af hans venner der. Typisk, var.

Nå, så nu var han på vej til søen. Måske kunne han finde nogle der, som han kunne snakke med? Nu hvor han var ankommet tidligere på dagen, så var der måske ikke noget at sige til, at han ikke havde kunnet finde nogle venner. Kun enkle under aftensmaden, men det var mest hans søskende. De var ikke nær så spændende. Han manglede Elena. Meget.

Connor stoppede op og tog hænderne op fra den sorte lette jakke, som han bar. Så kiggede han rundt med det let brune pandehår næsten nede i øjnene. I løbet af sommerferien, og nu hvor han var blevet ældre, så havde hans hårfarve naturligt ændret sig. Men det generede ham ikke. Han havde aldrig farvet det, så hvorfor gøre det nu? Pludselig så han én. Ikke en specielt en, men én. Felix! Eros' sødeste søn! Med det samme løb Apollons' søn hen imod Eros' søn med et stort og bredt smil over sine læber. "Feliiiiiiiiix!".

Felix lukkede øjnene og tænkte tilbage på sit liv før lejren. Han var lykkeligere her. For det meste. I det mindste hørte han til her, og han vidste at folk her forstod ham og var som ham, og det var han slet ikke i tvivl om at han havde brug for. I Frankrig havde han været alene og trist det meste af tiden, ikke fordi han ikke havde venner, men fordi han havde troet den gang at han aldrig kunne blive til noget. Lejren havde givet ham nyt håb. Men dage som i dag gjorde bare det hele sådan lidt svært.

Han slog hurtigt øjnene op da han hørte noget. En stemme han helt klart ikke havde noget imod. På meget få sekunder kom han på benene og smilede stort til sin ven. Han løb ham imod med et grin og et smil og krammede ham tæt da de mødtes. "Connor! Wauw jeg har savnet dig! Hvornår er du kommet tilbage?" Han smilede stort og blev ved med at holde fat i Apollon's søn mens han undersøgte ham med øjnene.

Connor åbnede ligeledes armene og løb direkte ind i favnen på Felix. Han grinede over hele ansigtet og kiggede så smilende op på Felix. Han hvilede sin hage imod hans snart, imens han kiggede op på ham. Han så mindst lige så godt ud som han plejede at gøre! Hvis ikke mere! For Connor havde Felix altid været en rigtig flot fyr og han var altså kun blevet kønnere at se på!

"I lige måde!" Smilede han stort og gav Eros' søn et stort klem, før han lige så langsomt gav slip - selvom han ikke havde lyst til det. Men altså, "Jeg ankom her til lejren næsten lige før aftensmad," Forklarede han så og rettede lidt på sin jakke, "Det meste af min dag har bestået af offentlig transport, og en bekymret mor." Connor grinte lidt. Det passede. Selvom han jo næsten boede i lejren og havde været der i mange år efterhånden, så var hans mor stadig lige så bekymret.

"Men nok om mig; Hvad med dig? Hvordan har du det?" Spurgte han så smilende og havde endnu en gang lyst til at kramme sin ven, men beherskede sig. I stedet stod han bare og betragtede Felix' skønhed. For en skønherlighed, det var han! Og havde altid været!

Felix nægtede at give slip, han holdt stædigt fast i Connors arme. Selvfølgelig i et blidt greb men nu havde han ham enedeligt her ige og han havde altså savnet ham som han sagde. Connors svar fik ham til at le lidt. Han kendte godt det med bekymrede forældre. "Godt du ikke kom før. Var bange for jeg var gået glip af tid sammen med dig i dag!" Han krammede ham igen af ren glæde inden han gav slip.

"Nja, jeg har haft bedre dage. Fik tæsk i arenaen og et par åndssvage sønner af Hades, du ved. Men nu hvor du er her er det da langt bedre!" Felix smilede stort til ham. Han lagde aldrig skjul på det hvis han var glad for folk. Glæde var ikke noget man skulle gemme. Desuden havde han intet valg med Connor, det var som om at bare det han eksisterede tæt på Felix så fik han lyst til at vise ham hvor speciel han var. Speciel for Felix i hvert fald.

"Kom, sæt dig. Jeg vil gerne hører om det hele!" Felix trak ham blidt med sig hen mod det sted han lige havde siddet for at snakke nu de endelig var sammen igen.

Connor grinte, da han bemærkede, at Felix ikke gav slip på ham. Ikke at det gjorde ham, tværtimod, så gjorde det bare Apollons søn meget gladere, end han var blevet, efter han havde mødt Felix den dag. Det var som om hele hans dag lyste atter op og han glædede sig nu endnu en gang til at blive i lejren. Men sådan var det altid, når Felix var i nærheden og sådan havde det været lige fra start af med denne skønne dreng!

"Du er altid en af de første, jeg vil opsøge." Smilede han og grinte kort, før han smilede bredt til ham. Endnu en gang krammede Connor med og gav Felix endnu et klem. Der var noget helt særligt over Felix' kram, måske fordi han var søn af Eros? det kunne jo godt være derfor!

Connor kunne ikke lade være med at grine. "Årh, stakkel! Igen nu?" Drillede han ham og stak sin tunge ud. Selvom Felix måske var ældre end ham selv, så kunne han ikke lade være med at drille ham. Faktisk, så var han selv ret god til det med træning, med undtagelse af at skyde med bue og pil - dér kunne Felix så drille ham i stedet. Smilende fulgte Connor med Felix og satte sig ned i græsset med krydsede ben. Tæt op af Felix, som han bedst kunne lide det. "Hvad vil du gerne høre om?" Smilede han stort op til ham.

Felix trak lidt på skuldrene på Connors kommentar om at Felix igen var blevet tæsket noget så grusomt i træning. Nærkamp gik bare ikke. Eros' søn var bange for at være skyld i smerte hos andre, så han gik altid ned på et vist punkt i kamp og endte med at blive modstanderens boksepude indtil de opdagede at han ikke havde tænkt sig at slå igen. Nogen gange gik der lang tid. Andre gang lod hans modstander som om han eller hun ikke opdagede det. Træning var altid lidt et nederlag for ham. Med mindre det handlede om bue og pil. 

"Jeg vil gerne hører om det hele!" Han tog ivrigt Connors hænder for at understrege hvor meget han bare gerne ville hører alt lige nu mens de sad her. Hans erfaringer sagde ham at Connor ikke trak sig væk ved fysisk kontakt, ikke med ham i hvert fald. Nu var Felix jo en søn af en kærlighedsgud, så fysisk kontakt var bare i hans blod. Med Connor var det dog anderledes. Her ønskede han aldrig at give slip. Om det var kram, at holde hans hænder som nu eller bare et tilfældigt strejf. Følelsen af at røre ved ham gjorde ham bare glad. 

"Fortæl om din familie og hvem du var sammen med! Om hvad I lavede! Om hvor meget du savnede din yndlings søn af Eros." Felix smilede drillende og gav Connors hænder et klem mens han bed sig i læben og så forventningsfuldt ind i Apollons søns øjne for at hører svar på hans spørgsmål. Hans dårligedag var glemt nu.

Connor satte sig bedre til rette op af Felix. Han var selv en ret slank og smal dreng, så han følte sig dejlig tilpas hos Felix, som han kunne læne sig op af uden der var noget. I hvert fald fra hans side. Han grinte over Felix' kommentar om, at han ville høre alting. "Hm, alting?"

"Okay, okay! Jeg skal nok fortælle dig alting," Connor grinte og hvilede sit hoved op af Eros' søns skulder. Han kiggede op på ham, "Jeg var bare sammen med min mor. Det var så dejligt at se hende igen efter så mange måneder. Du burde virkelig møde hende en dag!" Han smilede op til Felix, et stort og bredt smil, "Men vi hyggede os virkelig meget. Biografture, picnic i parken, forlystelsespark, filmaftener, god mad, osv."

Connor havde hele tiden øjnene oppe på Felix. Han kunne ikke lade være med at halvt sidde, halvt ligge der og betragte hans kønne ansigt. Felix var bare en køn dreng og det havde han helt sikkert også fået at vide mange gange. Ellers ville Connor hellere end gerne fortælle ham det. Så grinte han over Felix' sidste kommentar. "Og jeg har savnet min yndlings Eros' søn så meget, du vil ikke tro det!!".

Af refelks for at de begge skulle sidde bedre lagde Felix en arm omkring Connor. Det passede bare bedre når han nu sad så tæt op af Felix. Desuden hyggede han sig altid med at putte og have fysisk kontakt. Han så ind i Connors øjne med et smil og fulgte interesseret med i hvad han sagde. Han glædede sig over at folk som Connor så tit og forholdsvis let kunne se deres menneskelige familie og være glade. Han misundede dem ikke rigtigt, for han så jo også sine en gang i mellem, så han valgte at glæde sig i stedet. Specielt for Connor, man kunne kun ønske at gode ting skete for ham. 

Han lo lidt og nikkede over Connors henkastede kommentar om hans mor. "Jeg vil gerne møde hende! Og ser hvor du kommer fra. Jeg vil gerne opleve alt det du snakker om." Han nikkede ivrigt. Det var jo meget forskelligt fra der hvor han kom fra, og han ville så gerne se Amerika nu han boede her, men helst sammen med en han kunne lide og holdt af. Connor var præcis sådan en person. 

"Godt for han har også savnet dig!" Felix slog igen armene om Apollons søn til et meget tæt kram. Han lo lidt og gav et ekstra klem inden han gav slip for at se ind i Connors øjne igen. "Du har virkelig manglet her. Specielt på de dårlige dage. Se hvor glad du gør mig!" Felix lo lidt puffede blidt til Connor selvom han mente det helt alvorligt at Connor gjorde ham glad. Han følte dog ikke for at blive grav alvorlig og fortælle hvor meget han betyd. Det virkede.. forkert. og som om han havde bagtanker.

Connor kunne slet ikke stoppe med at smile bredt og stort. Han nød at være i Felix' arme og det ville han da gerne indrømme. Måske turde han bare ikke lige overfor Felix. Ikke endnu i hvert fald.

"Jamen, så tager jeg dig med mig hjem, næste gang jeg skal hjem og besøge hende! Så kan du også møde Blueberry og se, hvor jeg bor, osv!" Besluttede Connor sig for med et grin og kiggede op på Eros' søn, som han sad lænet op af, "Så kan vi alle sammen tage i biografen, tage i forlystelsesparker, se film og alt det andet der." Tilføjede han smilende og lukkede kort øjnene i, som han lå der, med hovedet hvilende op af Felix' skulder. Drømte om, at tage Felix med hjem til sig.

Så grinte Connor og åbnede endnu en gang øjnene op for at kigge op på Felix med glade øjne. Endnu en gang fik han et klem af Felix og det kunne han rigtig godt lide. Han ville også kramme ham nu. Så med det samme overfaldte Connor Felix i græsset, så han lå ovenpå ham. Han rakte op og lagde armene omkring Felix' hals. "Jeg har også manglet dig!" Han kiggede smilende op på ham, som han lå der, med hovedet hvilende på Felix' bryst og med armene omkring ham, "Men nu er jeg tilbage. Kun på grund af dig." Lo han, men kunne slet ikke stoppe med at smile.

Felix så på Connor med et overrasket ansigtsudtryk. Han var glad, selvfølgelig. Han ville elske at se hvor Connor boede og hans hund og dem han havde snakket om. Han ville gerne se de steder han havde hørt om og han ville gerne bare tilbringe til med Apollons søn langt væk fra træning og kampgale halvguder. "Jeg ville elske at tage med dig og gøre alle de ting med dig! Det ville være.. magnifique." Han lo lidt og lænede kort dit hovede imod Connors. 

Han opfangede ikke rigtigt hvad der skete før han lå på jorden under Connor og så op i hans glade, livlige øjne. Han smilede lidt skævt, en smule betaget af den meget pæne dreng der lå oven på ham. Det var som om han var lidt mere dejlig fra den her vinkel. Felixs arme fandt også naturligt rundt om Connor så han holdt om den spinkle dreng. Han glemte lidt at hører efter nu hvor han havde Connor så tæt på, præcis som han gerne ville. Han blinkede at par gange for at komme til sig selv og genspille mentalt hvad der var blevet sagt. Det fik kun Felix til at smile mere. "Kun på grund af mig? Sødt." Han lo lidt og stødte kort sin næsetip imod Connors. Det var ikke normalt han prøvede at være så tæt på men det føltes bare lige rigtigt i øjeblikket. "Du ser ret nuttet ud. Med alt dit pjuskede hår sådan der, mener jeg." Han smilede lidt uskyldigt og ville helst ikke have at han troede han prøvede på noget. for det gjorde han vel ikke?

Connor smilede stort og bredt ned til sin gode ven. Eros' søn. Felix Bessette. Den kønneste dreng nogen nogensinde havde lavet. Jeps. Det blonde hår, øjnene, læberne, kroppen. Det hele var perfekt, for Apollons' søn. "Dejligt!" Grinte han og lagde sig lidt bedre til rette ovenpå Felix, men stadig sørgede han for ikke at lægge alt vægt over på ham.

"Det er ret.. Jeg ved ikke hvad man kalder det ord.. Når du taler fransk." Sagde Connor med et skævt smil. Lettere genert smil. Hot. Lækkert. Sexet. Jo, han kendte ordene, men turde ikke sige dem højt. Hvis det stod til ham, så kunne han lytte til Felix snakke fransk hele dagen. Det var så sexet at lytte til, så ophidsende. Tænkte han lige det?!

Connor blinkede et par gange med øjnene, før han kiggede ned på Felix med et bredt smil. Han lagde godt mærke til armene omkring sit liv, og det nød han. Bare at ligge der med Felix. I Felix' arme. Ovenpå Felix. Felix, Felix, Felix. "Nej, ikke også dig!" Jamrede han, men dog med et smil på sine læber, "Snart alle siger, at jeg er nuttet!". Dog, så generede det ham meget mindre, end når andre kaldte ham nuttet. Når Felix kaldte ham det, blev han blot varm indeni, og hvad var det? Sommerfugle? Hvor kom de fra?!

Felix lo lidt over Connor, men prøvede på ikke at le for meget, så drengen over ham ikke hoppede for meget. Han så ind i hans øjne. "Fransk er mit modersmål, det er er ikke så specielt." Han trak på en skulder og beundrede den lille dreng over ham igen. Han ville nu gerne hører hvad det var når han snakkede fransk. "Men.. Hvad sagde du det var? Flot? sjovt? Jeg vil gerne vide det!" beklagede han sig for sjovt. Hvis Connor ikke kunne lide det ville han selvfølgelig holde det på et minimum. 

Felic lagde hovedet på skrå og rynkede brynene lidt. "Hmm." Sagde han og kiggede rigtigt grundigt op på Connor som om han overvejede en masse ting på en gang. "Hvad skal jeg så kalde dig? Sød? Flot? Kær? Eller en anden boldgade? Maskulin?" Han kunne finde på andre ting, men ikke noget han ville sige højt over for Connor, igen i frygt for måske at hentyde til noget han ikke var med på og han ville jo aldrig gøre noget for at gøre sin Apollons søn utilpas eller såre ham. Han var måske lidt for påpasselig men det var bare... Han blev nervøs omkring Connor og overvejede alt. Han var bare så vigtig og det virkede helt uvirkelig at den spinkle, nuttede dreng gad ligge her, oven på ham, og lod ham have armene omkring ham. Det var svært ikke at køre sine hænder igennem Connors hår eller bare... kærtegne hans hals eller skulder, bare mærke om han var så perfekt og blød at røre ved som han så ud. Det gik op for ham hvad han tænkte og han prøvede at ryste det lidt af sig ved at blinke lidt og se væk fra Connors ansigt. Hans øjne endte i stedet bare ved drengens hals eller kraveben og det hjælp ikke hans tanker.

Connor anede ikke helt, hvad han skulle stille op. Var det mon okay for Felix, at han bare lå der, ovenpå ham? Mon han følte sig tvunget til at have armene om ham og i virkeligheden ønskede, at han snart gik af ham? Connor rystede kort tankerne væk fra sig. Så ville Felix sige det, helt klart. Men det ønskede han ikke. Og han ønskede heller ikke at flytte sig. Aish.

"Dit fransk er.. Sexet." Connor tav ved det sidste ord og han kunne mærke, hvordan farven i hans kinder blussede. Ret voldsomt endda. Engang havde Apollons søn haft en kæreste. En pige. Der var kærlighed. Men eftersom hun forlod lejren, måtte han lære at leve foruden. Og selvom det var hårdt den første måned, så kom han over hende. Felix' og Connors forhold føltes næsten lige sådan. Dog, så mente Connor, at han bestemt ikke ville komme sig over, hvis Felix forlod ham ligeledes. Var Felix' og hans forhold stærkere? Hvordan?

Med blussende kinder kiggede Connor endnu en gang ned på Felix under sig med sine honning gyldne øjne. Kunne det blive "værre"? Eros' søn fik ham bare til at rødme endnu mere og snart lignede Connor en rød tomat i ansigtet. Der var virkelig noget specielt over Felix. Helt specielt. Og som Apollons søn, ligeud sagt, elskede. Han holdt virkelig meget af Felix og havde slet ikke lyst til at give slip på ham igen. Han nød virkelig bare at ligge der med ham, med hans arme omkring sit liv. Mest af alt havde Connor bare lyst til at begrave sine fingre i Felix' lyse hår, læne sig ned, og..

Connor lukkede øjnene stramt og pressede sine læber imod Felix' varme og bløde læber. I stedet for at lade tankerne styre, udførte han handlinger. Denne gang uden at tænke tanken helt igennem først.

Af en eller anden grund strammede han sit greb om Connor fordi han var.. bange? for at den lille dreng ville gå fra ham og det måtte han bare ikke lige nu. Måske aldrig, det kom an på om hans humør skiftede. Men lige nu skulle han altså blive her og aldrig nogensinde forlade ham igen. Faktisk ville han helst blive liggende på den kolde jord med Connor over sig resten af evigheden. 

Hans øjenbryn skød i vejret da Connor og han spærrede øjnene overrasket op. Han rømmede sig kort og tøvede inden han snakkede. "Hvad?" var alt han kunne få frem, og hans stemme havde ikke engang fuld power det føltes hæs og som om han havde noget galt i den. Havde Connor lige kaldt ham sexet? Det var ikke et ord han havde forventet i drengens mund, og slet ikke om ham selv. Men på en måde gjorde ham rigtig glad og også lidt stolt? Han var stolt over at den lille dreng syntes han var sexet. Fordi.. Det ville han gerne være for ham. 

Han ville gerne svare og skulle egentlig til at sige noget da Connor pludseligt pressede deres læber sammen. Som om det var helt natruligt lukkede han sine øjne og lod sine fingre glide op i det brune, pjuskede hår han elskede for at være sikker på at det her faktisk skete. Han gengældte måske Connors kys lidt for hurtigt og ivrigt i forhold til hhvad han burde men det her føltes som om noget han havde ønsket sig længe endeligt gik i opfyldelse. Selvom han gerne ville blive ved var han nødt til at give slip på Connor igen fordi han åbenbart skulle bruge luft for at leve. Upraktisk. Han kunne ikke rigtigt lade vær med at smile og han flyttede ikke sin hånd bag Connors hoved, i stedet legede han blidt med hans hår. Lidt forsigtigt og usikker omkring hvad der egentlig skete så han op i de gyldne øjne. "Exceptionnel." Det var lidt det eneste han kunne tænke og sige, og det var sagt i en overrasket udånding.

Connor slappede mere af. Han kneb ikke øjnene sådan i mere, de var mere roligt lukkede i. Imens hans læber langsomt bevægede sig imod Felix' læber. Åh jo, dette havde han skam tænkt igennem flere gange. Flere uger, måneder måske. Han vidste det ikke helt og kunne ikke helt finde rundt i det, men det var også lige meget. Sket var sket. Og hvor var han stolt af sig selv over, at han endelig fik kysset sin Eros' søn. Som han i så længe havde villet! Og det bedste af det hele var, at Felix ikke så ud til at stritte imod!

Langsomt åbnede Apollons' søn sine øjne og kiggede ned på Felix med blussende kinder. Et lettere genert smil bredte sig på de let lyserøde læber. "... Undskyld..?" Sagde han med et lettere uskyldigt smil. På en måde havde han det som om, at Felix havde ønsket det samme og længtes efter det helt samme, ligesom ham selv. Men alligevel kunne han ikke lade være med at undskylde - selvfølgelig ikke oprindeligt ment. Men andet vidste han ikke, hvad han skulle sige til det, der lige var sket.

Følelsen af, at have Felix' fingre i sit hår, nød Connor. Kort lukkede han øjnene i og hvis han kunne spinde som en kat, så havde han gjort det. Det føltes slet ikke forkert, tværtimod, så føltes det helt rigtigt. Ligeledes med kysset. Det havde følt mere end rigtigt!

Felix så op på ham og kom til at grine igen. Undskyld? Troede han virkelig det var nødvendigt at sige. Han rystede lidt op hovedet og satte kort deres næser sammen igen. "Nej. Ikke undskyld." Han sagde det roligt og med et smil om læberne. Connor skulle sige undskyld hvis han ikke ville kysse Felix igen. Han følte sig virkelig lykkelig lige nu. Som om Connor bare havde reddet hans verden. Det var måske lidt langt ude men glad havde han i hvert fald gjort ham. 

Han fortsatte med at nusse Connors hår for det så ud som om drengen kunne lide det. Desuden var hans hår super blødt og rart at pille ved. Da han nu havde lukkede øjne tog Felix chancen og gav ham et hurtigt lille kys mere. Det var mest for bare at se hvordan det føltes selv at gøre det. Han kunne godt lide følelsen og han kunne godt vænne sig til det. Han smilede uskyldigt til ham. "Så hvad betyder det her så?" Han ville finde det lidt underligt at skulle kalder Connor hans ven efter det her. Det var ikke ligefrem alle hans venner han var sådan sammen med, og han kyssede slet ikke nogen af dem. 

Han satte sig lidt op men havde en arm om Connor så drengen ikke gik nogle steder. Han ville bare gerne kunne se ordenligt på ham mens de snakkede om det her. Plus det var lidt letter at skulle kysse ham hvis de nu sad op begge to. Han håbede da i hvert fald han fik lov til at kysse ham mere den aften. Nu de var begyndt havde han ikke lyst til at holde op med at kysse ham igen.

Connors rødmen blev kun værre. Men et smil kunne ikke holde sig væk fra hans læber, da Felix bare lo af hans kommentar. Undskyld. Hvorfor sagde han dog også det? Mest at alt havde han lyst til at facepalme ham selv. Men det lod han værre med. Det ville blot gøre alting meget, meget værre, følte han. Og det ville virke ret så underligt.

Da Connor lukkede sine øjne, klukkede han bare, da han kunne mærke Felix' læber imod sine. Et kort, men et dejligt lille kys. Han kunne virkelig godt lide det. Det føltes bare så rigtigt. Og lige meget hvad andre måtte tænke, så ville han det her. Han ville Felix. Han ville være i stand til, at kunne kalde Felix for sin. Endnu en gang åbnede Connor sine øjne og kiggede på Felix med et stort smil på sine læber. "Det betyder, aaaat... Jeg vil dig." Han var genert. Det var tydeligt, til trods for de store smil og grin, men de var der næsten altid. Men genert, det var han, specielt i dette øjeblik.

Connor lod Felix rykke på sig og han satte sig lidt op. Stadig lænet op af ham og med en arm om sig. Det kunne han godt lide. Virkelig godt lide. Endnu en gang hvilede han sit hoved imod Felix' skulder, imens han kiggede op på ham med sine bedårende honning gyldne øjne. Betragtede det kønne og skønne ansigt. "Vil du også mig?".

Han lagde hovedet på skrå og rystede med et smil på det. Han havde næsten regnet ud at Connor godt ville ham. Eller.. I hvert fald at han kunne lide ham. Det var sjældent man bare kyssede folk fordi de lige var i nærheden. Men han ville gerne vide hvor de stod. Ikke fordi han jo var i fare for at komme til at have noget med en anden. Han var utroligt gernert på det punkt, specielt når man tænkte på hvem hans far var. Han var virkelig dårlig til selv at have crushes og flirte. Godt Connor kunne tage det første skridt så. 

Hans hånd gled let over Connors ryg for bare at nyde drengen. Hvordan kunne man andet end at forelske sig i de smukke honning gyldne øjne? Han kunne i hvert fald ikke lade vær. "Selvfølgelig vil jeg dig." Det var ikke engang et rigtigt spørgsmål. Han kunne nok slet ikke lade vær nu, faktisk. Det var som om en hel ny verden havde åbnet sig. Han havde aldrig været sammen med nogen før, han havde aldrig haft en kæreste eller hvad de nu var. Han havde kysset et par stykker men aldrig fordi der lå de her følelser i det. Alt føltes helt nyt. "Må jeg kalde dig min?" spurgte han en smule usikkert. Hvordan gjorde man det her? Det virkede kikset at spørger om de skulle være kærester, men han vidste ikke rigtigt hvad han ellers skulle gøre. Han lagde sine arme tættere om Connor så de sad tættere på hinanden med deres overkroppe og han smilede helt forelsket op til ham.

Connor betragtede smilende den ældre dreng ved sin side. Den skønne og flotte dreng ved sin side. Han kunne aldrig få nok af Felix, lige meget hvad der skete. Det var han helt sikker på. Dog, så troede han ikke ligefrem, at han ville få følelser for en dreng. Nogensinde. Ikke efter hans tid med en pige. Men det her føltes mere.. Rigtigt. Rarere. Han havde elsket Amaranthe, naturligvis, men det her var altså noget helt specielt. Og han elskede det allerede.

Apollons søn kunne slet ikke stoppe med at smile, som han sad der og kiggede op på Eros' søn. Han nød dette. Rigtig meget. Og ville slet ikke væk fra Felix. Tankerne om at skulle væk fra ham om et par timer for at sove - dem slog han hurtigt af sig igen. Connor rykkede på sig og kravlede op i skødet på Felix i stedet. Han lagde straks sine arme omkring hans hals. "Hellere end gerne!" Svarede han smilende. Så glad han var blevet. Alt sammen takket være den dejlige dreng, Felix. Nej, hvor følte han sig glad! Han kunne slet ikke vente med, at fortælle det til Elena! Hun skulle helt sikkert vide omkring Felix. Han havde kun snakket med sin mor omkring de her nye følelser for det samme køn, men aldrig fortalt hende, hvem drengen var.

Felix grinede over den iver Connor udviste. Han havde aldrig oplevet noget lignende. At nogen holdt sådan af ham, at nogen krammede sig ind til ham på den måde, at nogen var... Ja ivrig efter at være sammen med ham. Det var en helt ny verden for ham og han elskede det. Han ville gerne bare kramme Connor og forsvinde ind i hans arme og hans duft. Alt var så perfekt lige nu. Han så ind i de gyldne øjne og var næsten ved at glemme at trække vejret. Connor var hans nu? Det var næsten ikke til at tro. 

Han grinede lidt rodede kærligt op i Connors hår med et smil. "Ik' for at skræmme dig væk eller noget men.. Jeg har aldrig prøvet det her før." Han bed sig lidt i læben, usikker om det måske var den bedste måde at starte det her på men han ville jo gerne være ærlig og måske på forhånd undskylde hvis han gjorde noget dumt eller forkert. "At være sammen med nogen. Jeg har sådan.. Ingen erfaring om noget. Ironisk, jeg ved det." Han grinede lidt. En søn af Eros der var clueless når det kom til forhold og kærlighed? Det skulle man vist lede længe efter. Men det var altid noget han havde en fyr så nuttet som Connor til at lære ham det.

Connor klemte drengen tæt ind til sig, trods hans ikke så stærke arme. Han var en lettere slapvans. En slank dreng uden nogen form for muskler, med undtagelse af benene. Han havde spillet meget fodbold i folkeskolen dengang og han var god til at stikke af i form af løb. Så det gav lidt sig selv. Så måtte han bruge benene til at kramme Felix ind til sig, hvis drengen prøvede at stikke af.

Connor lo og tiltede hovedet let på skrå. "Virkelig?" Spurgte han og førte langsomt sine fingre op i Eros' søns blonde hår. Han elskede farven på det. Bare generelt hans hår. Men mest af alt; Felix' øjne og smile. Der var ikke noget bedre. Ansigtet generelt. Han kunne betragte drengens ansigt hele dagen, hvis det skulle være. Hele tiden ville Connor opdage nye uimodståeligt træk, som han bare ville kigge mere på og elske, "Jeg har aldrig været sammen med en dreng før. Så jeg er næsten lige så god." Han smilede bredt og nussede Felix blidt i hårbunden.

Nogle ting havde han styr på. Imens andre ting havde han mindst lige så styr på. Det skulle nok blive godt! Det kunne kun blive godt! Men de var to om det og derfor skulle det nok gå. Der var jo som sådan intet forkert at gøre, mente Connor, i et helt nyskabt forhold? Det var vel bare at lære hinanden at kende, følge "forholds"-reglerne, eller hvad man kaldte dem. Svært at forklare, men de skulle nok komme igennem det. "Vi finder ud af det!".

Felix så på ham og grinede lidt inden han drillende og blidt puffede til ham. "Det er da ikke sødt at grine af!" Nu synes han jo ikke selv han lignede typen der scorede helt vildt, hvilket han jo heller ikke gjorde. Han var godt til at give andre råd, men han havde ingen erfaring når det kom til forhold og slet ikke fyre. Han havde nu aldrig været afvisende overfor tanken om at være sammen med en dreng. Faktisk havde han aldrig rigtigt tænkt så meget over køn, mere over hvilke persontræk han ledte efter i en partner. Connor havde det hele, så han havde jo været heldig. 

Han så på ham med et smil, stadig fuldstændigt forelsket som om han så Connor for første gang. "Du har da i det mindste en smule erfaring, jeg aner intet. Altså.. Andet end min bror har fortalt mig. Men noget siger mig han ikke er den man skal få råd af." Han lo lidt og lagde sine arme tæt rundt om Connor. Han ville aldrig behandle ham som hans bror behandlede nogle af de piger og drenge han snakkede om. Han ville passe på Connor og få ham til at le og smile. Sådan kunne han bedst lide det. "Selvfølgelig finder vi ud af det. Du hænger på mig nu." Han satte drillende deres pander imod hinanden han kyssede den perfekte dreng på sit lår. Bare for sådan at se hvordan det nu var bare at kunne gøre det når han ville. Det næste stykke tid ville han så meget komme til at vise frem hvem han havde formået at score. Eller hvem han var blevet scoret af. Ingen skulle være i tvivl om hvor han hørte til. 

Da han slap kysset så han igen i de bedårende øjne. "Jeg har lyst til at vise dig frem til alle. Lyder det underligt?" Han lo lidt og nussede kort og blidt Connor på ryggen. Det var jo ikke fordi folk bare skulle se Connor men også fordi han var stolt over at kunne kalde drengen sin. Der var så mange følelser han følte lige nu. Stolthed, glæde, spænding. Alt var så nyt og han elskede det.

Connor smilede bredt til Felix. Han havde ham presset godt ind til sig, og omvendt. Han ville ikke give slip! Han nød dette for meget. "Jeg må godt." Svarede Connor ham og sendte ham et uskyldigt smil. Eftersom Connor var den yngste, havde han altid haft idéer om, at han måtte gøre, hvad han ville. På den gode måde, selvfølgelig, og i alt den tid, Felix og ham havde været venner, så havde han da også fået lov til en del, igen, af det gode.

"Jo, men stadigvæk.." Sagde Connor og trak let på skuldrene. Det var garanteret anderledes at være sammen med en dreng, end en pige. Men det vidste han ikke noget om, og det var heller ikke det, der gjaldt. Han ønskede bare at være glad og lykkelig, for hvem end, han fandt sammen med. Så grinte Connor, "Du hænger også på mig nu!".

Connor lukkede sine øjne i, da deres pander mødtes. Derefter pressede han sine læber imod Felix' og bevægede dem i blide bevægelser. Før han åbnede sine øjne op igen og så ind i Felix'. "Det må du hellere end gerne." Connor mærkede, hvordan hans hjerte hamrede af sted og han blev helt varm indvendigt. Og udvendigt, hvilket vil sige, at han svedte ret meget, da han følte sig så spændt og så glad, som han nu gjorde. Alt dette virkede så spædende, og han kunne ikke være mere glad! Alt sammen på grund af denne Eros' søn.

Felix lo over ham og hans 'jeg må godt' kommentar. Det var ret sødt. Det sagde han nu ikke højt, det virkede ikke til det var Connor ville hører, så han holdt bare mund og kiggede i stedet for bare på ham med et smil. Connor havde det udseende så man fik lyst til at pakke ham ind i bobbleplast og tæpper og holde ham væk fra alt ondt i verden. Ikke fordi han ikke kunne noget selv, men man ville bare gerne passe på ham. Felix ville i hvert fald gerne. 

Han nikkede til det med erfaring og lo lidt. "Jeg hænger aldeles ikke på noget. Jeg valgte dig. Jeg vil altid vælge dig." Han smilede blidt og krammede ham blidt. Der var absolut intet ved Connor der føltes som tvang. Jo mere han snakkede og smilede jo mere fik Felix lyst til at være i nærheden af ham og bare opleve det. Han strøg blidt en hånd over Cononrs ryg for bare lige at mærke igen at han altså var her og han godt mærke. Det ville nok kræve lidt tilvænning. 

Det var som om kysset kom helt naturligt og Felixs læber gled med i det helt af sig selv. Han så ind i Connors øjne da han gav slip og smilede blidt. "Det vil jeg gøre. Men regn med en del kærlig mobning fra mine søskende. Alle ved jeg er ret.. Inkompetent på det her område." Jo de ville blive drillet og ville høre på hvordan han nu endelig havde fundet en, og om han skulle have hjælp til de mest basale ting og have det lært. Han var nu ligeglad. Han havde Connor at holde om imens, så var det okay.