Er jeg stadig et barn? (Nolan)

"De færreste elsker den slags...Medmindre man er i familie med Ares. Men de ville nok mere nyde at brække ens knogler" Smilede han. Ja, nu havde han vidst skåret ud i pap, hvem han havde haft flest problemer med. Og det værste var at både Afrodites og Ares' afkom kunne være akurat så stædige, at hans evne ikke altid virkede optimalt. Han sukkede svagt og trak lidt på den ene skulder. En bevægelse han vist havde brugt meget til aften.
"Jeg bruger den også ofte, må jeg indrømme. Alle de timer, træning, pligter...Det er en god måde at undgå dem på." Han sendte hende et undskyldende smil. Her var hun, så pligtopfyldende at kun hans lillebror Felix kunne overgå hende, samt så uskyldig...Og så ham, der snød sig fra det hele.
Hun var dog ikke den første der mente han burde læse mere op på sin farmand. Han havde jo gjort det for længe siden, men havde glemt det meste. Men dengang havde han jo heller ikke været så bevidst om så mange ting, bare ledt efter svar, han mere eller mindre ikke havde fået. Måske skulle han overveje det noget mere?
Han hoppede næsten af overraskelse over hendes iver, da hun greb ham i håndleddet og bekræftede det geniale i ideen. Han havde forventet hun ville sige nej, men fandt sig selv grinende.
"Jeg mente det. Godt nok ejer jeg kun en seng...Men resultatet ville blive så fantastisk!" Han følte iveren bølge op i ham og næsten få ham til at hoppe selv, som han gik en smule skråt, for at kunne give hende hele sin opmærksomhed. Felix ville nok tro noget forkert, hvis han opdagede det...Men så måtte han tro hvad han ville. Han havde jo også Connor.
Tanken om at pine en person så meget, drille Dionte, denne strenge men dobbeltmoralske brormand. Hvad var der ikke at elske? Det var lige den slags han elskede! Og at han havde fundet en der var lige så frisk på hans ideer, som han selv var...Det var næsten for godt til at være selv. Han håbede ikke han lå et eller andet sted og snart vågnede, blot for at opdage det hele var en drøm.
"Jeg ville elske det!" understregede han med store armfagter.

Hans kommentar om Ares' børn fik hende til at nikke med sine bryn trukket lidt sammen. Ja, det var ikke de halvguder hun var kommet bedst ud af det med. Langt fra. Underguderne og hendes søskende, det var for det meste dem hun kom bedst ud af det med. Nu brød hun sig ikke om at tale for negativt om andre, så hun valgte bare at lade det passere. 
I stedet smilede hun over hans indrømmelse over at bruge sin evne tit. "Ah, så det er sådan du fik mig lokket fra hytten, hm?" drillede hun. Hun vidste godt det ikke var sådan det var, hun havde oprigtigt altid ønsket at en som Nolan dukkede op, kom og tog hende væk fra alt det vante og de kedelige rutiner. Og selv hvis hun tog fejl var hun taknemmelig. Som aftenen havde været indtil da, var præcis sådan hun gerne ville have sine aftener. "Spøg til side, så forstår jeg dig godt. Det kan blive overvældende nogen gange." Delia passede sine pligter, uden tvivl, og hun kom altid til tiden, men derfor kunne man vel godt blive træt af det fra tid til anden. 
Hans iver der var ligesom hendes gjorde hende igen glad og spændt. Han havde ment det og det var faktisk en ting der ville ske. Hvad så hvis han kun havde en seng? Hun stolede på ham, og var sikker på han ikke ville gøre hende noget, så hun kunne ikke se et problem. "Det er perfekt!" pointerede hun. Hans armfagter fik hende kort til at le igen, så rigtig le, og det var ikke ret tit folk gik hende til det. "Om det er højere kræfter eller hvad det er, så takker jeg dem for at vi næsten gik ind i hinanden. Du er præcis det jeg havde håbet der ville redde mig fra mine vante rammer!" Hendes smil var stort, det gjorde næsten ondt i hendes kinder, men det var umuligt for hende at stoppe. Dionte ville sikkert flippe ud, og præcis derfor elskede hun det her. Hun rettede kort sin opmærksomhed frem af, bare for orientere sig, så vendte hun sig tilbage til ham. "Du er godt klar over min bror nok vil opsøge dig ikke? Altså, jeg vil have du ved det her godt kan få ham helt op i det røde felt. Bare så du er advaret." Hun så mere forsigtigt og undersøgende på ham. Det ville ikke være fair ikke at fortælle ham hele sandheden. Dionte var virkelig overbeskyttende, og hun ville have det så dårligt med det hvis Nolan kom i problemer på grund af hendes egen lyst til at pisse sin bror af. Han havde været så sød ved hende, at tilbageholde hele sandheden kunne hun ikke byde ham.

Han grinede let, uden rigtig at svare på det. Selvfølgelig var det ikke det og det vidste han også, at hun vidste. Pligter og timer kunne sikkert være overvældende. Det ville han jo intet vide om, da han ikke havde været til særlig mange de sidste mange år. Også selv om han efterhånden var begyndt at overveje, om han ikke burde deltage i bare nogle af dem.
I stedet gik han direkte videre til deres plan om en overnatning. Tanken gjorde ham en anelse nervøs, men ikke af den grund man nok skulle tro. At inviterer en til sex var ikke problemet, men at inviterer en til bare at sove var helt anderledes.
"Jamen glad for at være til tjeneste!" bekendtgjorde han og slog lidt ud med den ene arm, som han lod som om han var en ridder, der bukkede for hende. Han så lidt på hende og rystede bare svagt på hovedet.
"Det er intet problem...Hvis han endelig råber lidt for højt, kan jeg måske lokke ham til helt andre ting. Og med min evne er det intet problem. Men hvad med dig selv? Vil han ikke også give dig en hel del ballade?" spurgte han.

Hun så på ham da han legede ridder og lo lidt. Hun fandt hans leg og åbne personlighed utroligt befriende i forhold til de regler der var så stramt trukket ned over hende. Hun beundrede samtidigt også hans evne til at kunne gøre grin med sig selv, det var frisk og gjorde ligesom det hele lidt mindre alvorligt, her midt i en lejr hvor folk brækkede hinandens ben dag ud og dag ind. 
Hans svar fik hende til at smile, med den ene mundvig trukket lidt længere op end den anden. "Man skulle næsten tro du kun gjorde det for at få ham efter dig." Så satte hun et helt uskyldigt udtryk op - hvilket hun var virkelig god til efterhånden - og vendte opmærksomheden frem af igen. "Han bliver sur. Men han kan sjældent skælde mig ud ret længe af gangen. Han køre hvis den her leg med sig selv, om at han ikke vil hæve stemmen for at vise autoritet eller et eller andet. Jeg er ikke bange for ham, han er bare en overbeskyttende storebror. Dem burde alle have, bare en smule. Han vil mig jo kun det bedste." Hendes stemme var helt blød, og som altid mente hun hvert et ord. Selv når han skældte ud blev hun ikke rigtigt sur eller ked af det. Hun vidste godt det bundede i hans egen frygt eller sådan noget. Men hun provokerede ham af en grund, det var den eneste måde at vise ham hun havde brug for mere frirum. En tanke slog hende, og hendes øjne søgte igen hen på Nolan. "Jeg håber ikke du føler jeg udnytter dig, eller noget. Jeg hygger mig helt ærligt sammen med dig. At Dionte ikke bryder sig det om det er kun et plus." Hun smilede igen. "Et emneskift er vist på sin plads. Inden stemningen bliver for alvorlig. Du sagde du havde været her i 10 år, ikke? Og at du prøver at undgå alt der hedder pligter. Hvad bruger du så din fritid på? Næppe at jage Afrodite piger som de andre fyre." Delia var uskyldig, men ikke dum. Hun vidste godt hvad de fleste drenge på deres alder koncentrerede sig mest om. Og Nolan var trods alt meget åben omkring det. Alligevel troede ikke på at der ikke var mere i ham end bare det. Han var for spændende, for god til bare at være en doven skørtejæger.

Han så overrasket på hende og i et øjeblik bevægede hans mund sig, uden der kom et ord ud, før han endelig kunne svare - Og da med lidt tryk på, som han var ivrig efter at fortælle hende sandheden.
"Nejnej! Sådan er det slet ikke! Jeg nyder dit selskab, at det vil drille Dionte samtidig er bare genialt! Du vil få lidt frihed og gøre oprør, jeg får lov at være med..." Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige for at overbevise hende om at det intet med udnyttelse havde at gøre. Han prøvede at smile til hende. Hun troede ham...Ikk? Han havde aldrig haft nogle tanker om at ville udnytte hende!

Han lod hånden glide over sit hår, prøvede at lægge nogle af lokkerne ned.
"Jeg har et par søskende, men især min lillebror Felix. Jeg ville gøre alt for ham" indrømmede han. Ja, når det kom til stykket var han nok også lidt ældre end Delia, ikke? Det blev man i hvert fald hurtigt her. Men af en eller anden grund tvivlede folk altid på han faktisk var en voksen person.
Fritid? Han så lidt frem for sig mens han overvejede det. Ja, hvad brugte han faktisk tiden på? Dagene gik bare. Nogen mere ensformige end andre, men stadig.
"Well...Jeeeg...Lokker folk i fordærv eller driller deres vanedannende hverdage. Jeg sover længe, fordi jeg er mere aktiv om natten. Jeg klatre en del...Jeg elsker at klatre. Eller svømme, det kan jeg også, men ikke så ofte..." En ny tanke gled igennem hans tanker. Var han kedelig? Han havde aldrig [i]rigtigt tilbud lejren havde. Jo, han deltog da i nogle af de lege der til tider var, men...Ellers ikke.
[color=#00ff00]"Jeg håber ikke jeg viser mig for kedelig?" spurgte han en smule forsigtigt. De var nået de første hytter og man kunne endnu høre der var lidt småfest i Dionysos'. Flere hytter rendte der folk ind og ud af, mens der i atter andre virkede helt tomt eller stille. Hans egen, der lå længst væk, var ikke bare stor, men fuld af lys. De boede så mange, så der var faktisk altid nogen der var aktive og lavede et eller andet.
"Du vil vel lige forbi din egen hytte og have fat i nogle...hvad ved jeg...sovetøfler?" foreslog han uskyldigt.

Hans svar fik hende til at smile lidt og se ned kort. De forstod hinanden, og et eller andet sted gjorde det hende overraskende glad. Men så igen, hvem ville ikke gerne enes, specielt med folk man lige havde mødt?
Hendes blik flakkede op til hans hår da han rettede det. Da han snakkede om sine søskende spærrede hun kort øjnene op og gav et lille hop. "Ja selvfølgelig! Du er Felixs storebror, det havde jeg slet ikke tænkt på! Jeg forestiller mig nu du er en lidt anderledes storebror overfor ham end Dionte er for mig." Hun lo kort, mest over sin egen glemsomhed. Han havde jo sagt han var søn af Eros, hun burde have lagt to og to sammen. Han havde trods alt været hurtig til at sætte lighedstegn mellem hende og Dionte. Måske skulle hun være lidt mere opmærksom?
Hun prøvede med det samme, og rettede øjnene mod hans da han fortalte om hvad han brugte tiden på. Det lød ikke skidt, men hun ville nok ikke kunne få al tiden til at gå med det. Alligvel var hun ret begejstret for de interesser han havde. "Det er nu rart at møde en med fornuftige interesser." kommenterede hun kort. Hun kunne godt selv slås og alt det der, men hun ville nu også hellere bruge tiden på andre aktiviteter, som klatring han nævnte. Derfor så hun også helt undrende på ham da han spurgte om han var kedelig. Hun kunne ikke lade vær med at komme med et lavt fnys der var en halv latter. "Kedelig? Undskyld, jeg håber ikke jeg fornærmer dig, men Nolan jeg synes du er alt andet end kedelig. Virkelig." Hvis ikke hendes milde stemme afslørede hvor ærlig hun var, så gjorde hendes varme øjne det. Hun vidste ikke hvordan hun skulle kunne fortælle ham det uden at det lød akavet og som et score forsøg, men han var virkelig alt hun havde håbet på, den personen hun havde håbet ville dukke op. Hun måtte finde en eller anden måde at vise ham det på så. 
Hendes blik flakkede over på hendes hytte og hun nikkede kort. "Ja. Altså ellers skal jeg enten sove i vådt tøj eller nøgen, og begge dele bliver vist ikke ret behageligt." Hun lo kort inden hun så tilbage på Nolan. "Vil du med? Altså, jeg lover ikke du kommer levende ud hvis Dionte er derinde. Eller hvis mine søstre ser dig." Hun gik over imod hytten, baglæns så hun kunne se på ham hele tiden. Hendes smil var som hele tiden stort og varmt.

Han grinte svagt.
"Åh, så du kender ham? Ja, Dionte og jeg har nok forskellige opdragelsesmetoder. Jeg prøver tværtimod at lokke Felix ud i noget sjovt. Han er sådan en lille, nørdet akademiker" Men selv om han sagde disse ting om sin lillebror, var det tydeligt at høre, at han elskede sin lillebror. Han ville gøre alt for Felix. Siden han kom, var det som om han faktisk havde haft en grund til at tage sig lidt sammen, bare en gang i mellem.
Han så på hende, for at se om hun lavede sjov. Fornuftige interesser? Han havde en... Medmindre en jagt på partnere i sengen gjaldt med. Alligevel mærkede han underligt nok en svag rødmen, som hun roste hans person. De færreste sagde nok han var kedelig, men det var som altid fordi der var gang i ham og han lavede ballade, og ikke på hvad han ellers brugte tiden på. Han fandt sig selv uden ord, for at besvare de rare ord.
Hun virkede så varm, at han slet ikke vidste hvad han skulle gøre ved det. Tiltrækkende og lokkende blikke kunne han, men disse varme og åbne øjne? De slog jo nærmest benene væk under ham...

Og så var de ved hendes hytte. Han trak lidt på den ene skulder og borede hænderne ned i de fugtige shorts.
"Jeg tror det er bedst jeg venter her" kommenterede han med et lille smil. Det kunne hun vel nok forstå? Og de skulle nødig have hun blev syg af at sove i vådt tøj. Og nøgen...
Det var ikke en tanke han kunne fortsætte. Delia var så åben omkring det, som kun få rigtig var og han var i tvivl om hvorvidt det gjorde hende til mulig game eller ej. Derfor så han bare efter hende, som hun forsvandt ind i hytten...

Hun trak lidt på skuldrene. "Kender er så meget sagt. Vi kom til lejren omkring det samme tidspunkt. Det er længe siden vi har talt sammen, men jeg kan huske jeg kunne lide ham." Hun smilede roligt til ham. Hun kunne ikke udtale sig så meget om Felix. Det var virkelig lang tid siden de havde talt sammen, og de havde heller ikke meget til fælles. Det var nok også derfor hun ikke havde lavet koblingen til Nolan i hendes hoved, for Nolan og hende havde jo lige præcis ting til fælles. 
Da han ikke svarede hende tog hun det som om hun nok ikke havde fornærmet ham. Desuden så han jo heller ikke sur ud, nok nærmere bare... Ja, hun var ikke rigtig sikker. Måske havde hun sagt noget forkert? Hun valgte ikke at spørge. Der var ikke grund til at tværde rundt i det. 
Med et lille nik accepterede hun hans svar. "Klogt valg." Hurtigt var hun hoppet ind i hytten. Indenfor var alt som da hun havde forladt den. De havde sikkert ikke engang opdaget hun havde været væk. Hun klemte sig imellem sine søskende og fandt frem til et værelse hun delte med nogle søstre. Hun smed sit våde tøj og fandt en anden kjole. Den var kortere end den fra før, men i nogenlunde samme stil. Hun fandt en stofpose hun havde brugt til et eller andet ligegyldigt og fik de vigtigste ting smidt ned i den. Tøj til at sove i, tandbørste og hvad der ellers hørte til. Det var ikke en rejse, bare en nat, så posen var ikke engang halvt fyldt da hun var færdig. Hendes våde hår flettede hun hurtigt så det ikke irriterede hende, inden hun igen begav sig ud i det kaos der var Dionysos' unger. Af ren held undgik hun spørgsmål om hvad hun skulle. De var sikkert også for interesseret i deres vin eller en eller anden drukleg. Derfor sprang hun også næsten glædeligt ud af døren igen og lukkede den efter sig. "Jeg ved ikke om jeg kan leve med det der ret meget længere" lo hun inden hun vendte sig imod Nolan igen. "Og så? Er det nu jeg må se jeres urimeligt overbefolkede hytte?" Hun lød næsten forhåbningsfuld. Et eller andet sted var det lidt som at besøge ham, og det var vel grund nok til at være bare lidt spændt.

Han grinte af hendes kommentar, da hun kom ud igen. Nu i tørt tøj, flettet hår og en pose med praktiske genstande...Gik han da ud fra. Han havde ventet tålmodigt, snakket med nogle forbipassende, men nu hvor Delia var tilbage, satte han kursen mod sin egen hytte.
"Jassåå? Jeg ville nyde konstant fester" svarede han med et lille smil. Det ville da være enormt sjovt!
Som de nærmede sig hans hytte, blev det tydligere at den ikke bar nogle specifikke pyntegenstande, fordi den tilhørte alle underguderne og derfor ville det være forkert at udsmykke den efter nogen bestemt. Derfor lignede den mest bare en stor, almindelig hytte. Allerede udefra var det tydeligt der måtte være etage på hytten.
Som de nåede dens indgang, løb en lille flok af 2-3 personer ud af døren under skrig og skrål, før de forsvandt løbene over græsset. Nolan smilede til Delia, da han yderst dramatisk åbnede døren for hende. Selv om natten var lun, slog varmen dem alligevel i møde. Hytten var rigt oplyst og allerede bare ved at kigge ind, var det tydeligt mange delte den. Der lå næsten ting over alt, og selv om det ikke var alle, der var hjemme, var alligevel lukket ind til bestemte værelser og flere der sad ved bordene og spillede eller lavede andre ting.
Nolan ville lade Delia træde ind først, før han ville vinke og uddele høfligheder med nogle af dem han kendte bedst, før han ville gå over til en trappe i nærheden.
"Pas på du ikke bliver væk" kommenterede han drillende til Delia, da han førte hende op af trappen. Oven for trappen var der bare et par værelser, skønt værelserne var lidt store. Nolan takkede sig selv for at have et værelse ovre i den ene side, der lå lidt mere for sig selv. Allerede på vej derhen trak han sin våde T-shirt af.
"Vi er mange her, så privatliv kan hurtigt blive en udfordrende ting. Men ingen vil genere os...Det er forresten Felix der sover i sengen ved siden af" kommenterede han, da han lagde hånden på håndtaget og åbnede døren for hende.
"Velkommen til Eros'ernes værelse!" kommenterede han, da de trådte ind i et halvstort rum. Flere senge stod hist og her, lige nu var alle dog tomme. Flere skabe og kommoder. Da værelset normalt var privat, lå der lidt tøj hist og her, fra folk der ikke ejede ordenssans eller havde været oppe for at skifte. Nolan gik over til sin seng, der stod midt i rummet.
"Felix sover her ved siden af" kommenterede han og pegede på sengen ved siden af sin egen, der - heldigvis - var redt i dag. En ting han sjældent orkede.
"Jeg finder lige noget tørt tøj...Find dig til rette imens" Han så over på hende, lidt nervøs for om det hele stank for meget af mænd og Eros, til om hun ville finde det behageligt, før han gik over til et skab og rodede lidt i det, før han trak en tør og ren T-shirt og et andet par shorts frem. Uden at være genert, smed han alt sit tøj og skiftede til noget tørt og varmt...
Netop fordi det var et værelse for de mere...Lystne...Var det måske ingen hemmelighed at der rundt omkring var smidt undertøj, på væggene kunne hænge lidt røbende plakater eller man kunne falde over en bog med de mest mærkværdige titler, som "Sådan tilfredsstiller du en kvinde på 100 måder". Han håbede dog hun kunne komme over det. Selv fandt han en hvis charme i det...

Delia havde set undergudernes hytte mange gange, men hun havde nok aldrig rigtigt undersøgt den nærmere. Det var ikke ligefrem fordi hun rendte rundt ved alle hytte og gik dem efter i sømmene, det gjorde de færreste nok. Derfor gik det også først nu her op for hende hvor stor den egentlig var. Hendes øjne blev en smule større, i samme takt med hendes smil. Selvfølgelig var der en grund til hytten var så stor, men et eller andet sted var det lidt flot. Hun lo kort af dem der løb ud som de kom, og igen da han meget dramatisk åbnede døren. Hun nejede kort for ham, inden hun trådte ind i varmen. Hun kunne godt mærke der faldt blikke på hende. Hun hørte tydeligvis ikke til i den her hytte. Det skræmte hende ikke, og hun smilede kort inden hendes blik faldt tilbage på Nolan. "Jeg tror lige jeg klare den." svarede hun med et smil, som hun fulgte med ham op af trappen. Hendes øjne søgte helt kort over ham da han trak sin t-shirt af. Andet ville næsten være uhøfligt, specielt nu hvor de var indenfor og hun faktisk kunne se ham. 
"Det at sove kræver ikke så meget privatliv, jeg tror det går." Hun havde ikke regnet med at han havde sit helt eget værelse, så for hende gjorde det ikke noget der var andre. Hun drejede rundt om sig selv da hun stod i værelset, og lod blikket falde på diverse ting. En lav, kort latter undslap igen i hendes læber. "Jo tak, jeg skal love for der er her Eros' drenge bor." Det var overhovedet ikke mente som kritik, men en konstatering af at der ikke var skjul på det var et drengeværelse. Hun ville ikke snage, men det var alligevel svært ikke at se lidt nærmere på nogle af de ting der hang rundt om på væggene. "Er alle dine brødre og søstre som dig?" Hun så sig over på skulderen på ham, den her gang holdt hun respektfuldt sine brune øjne på hans ansigt. "Hvis jeg skal være ærlig er det ret svært at holde min nysgerrighed nede. Jeg mener de ting.." Hun så igen rundt i lokalet, både på væggene og på gulvet. Det var hyggeligt på en eller anden måde. Et ret direkte indblik i deres liv og måde at bo på. 
Delia prøved at opføre sig bare lidt pænt og vendte tilbage til Nolans seng og satte sig. "Nå, men nu har du formået at få mig helt for dig selv. Bør jeg være så tryg som jeg føler mig, eller stoler jeg for meget på dig?" Hun smilede drillende til ham, men blinkede helt uskyldigt med øjnene. Faktisk følte hun sig overraskende tryg og et eller andet sted følte hun sig hjemme. Altså, bortset fra den ret tydelig duft af mand og diverse billeder omkring.

Han slog en latter op, som han fik trukket de nye shorts på og lukket dem. 
"Åh, her sover faktisk også piger. Vi har ikke plads til at dele op i piger og drenge og for os er det lidt lige meget. Hvis du kigger ved nogle af sengene ovre i hjørnet, bemærker du nok en smule mere orden og blade der nok mere indeholder mænd. Selv om...Ja, flere os nu er åbne for begge køn" indrømmede han, før han tog den rene T-shirt på. Det både tøj slyngede han over en stol, så det kunne tørre, før han gik over til sin seng og smed sig i den, dog ikke mere end at Delia sagtens kunne sidde der også. 
"Vi er lige så forskellige som alle andre. Men vi deler den samme gudefar, så derfor har vi vel visse ting til fælles. De fleste af os har en udviklet interesse i set seksuelle eller ligefrem forelskelse og kærlighed. Felix, som et eksempel, har ikke helt forstået han er søn af en liderlig gud og derfor er han lidt...knap så aktiv, på det punkt" svarede han og så over mod Felixs seng, der stod til højre fra hans. Så gled hans blik helt over til endevæggen, hvor et vindue førte udenfor, hvor mørket prægede. Så så han tilbage på Delia. 
"Jeg er vild og ballademager. Felix er forsigtig og følger sine pligter. Jeg vil ikke sige man kan generaliserer os" smilede han. 
Han prikkede drillende til hende. Det var underligt at have en ung kvinde siddende her, på denne måde. De gange han normalt gjorde det, var af helt andre grunde og det slog ham at han faktisk var en smule nervøs for det. Hvad skulle der overhoved ske? Det var ikke fordi der var noget TV eller noget på værelset. 
"Uhh...Jeg ved ikke om du bør være så tryg..." drillede han hende og fik samtidig lidt afløb for sin egen nervøsitet. 
"Er du træt? Eller skal vi finde på noget at lave, måske en leg? Vi kan også gå ud igen...Eller ned til de andre?" forslog han, så hun havde nok at vælge imellem. Han var vel værten og havde jo derfor ansvaret for hende. 
"Hvad angår det at sove...Medmindre du gerne vil dele seng, havde jeg overvejet at sove på gulvet...?" spurgte han ind, for at finde ud af hvad hendes forventninger - og måske grænser - var.

Hun så derover hvor han pegede og hun grinede en smule. "Jeg er imponeret over dem. Men selvfølgelig, hvis man alligevel er sådan lidt ligeglad med køn." Hun trak på skuldrene. Hun skulle ikke dømme, folk skulle nok selv finde deres grænser, der blandede hun sig ikke. Hun drejede hovedet til ham og satte sig i skrædderstilling i hans seng så hun kunne sidde med fronten imod ham. 
"Ja, sidst jeg talte med Felix var han vist ret meget i vildrede omkring hvad han ville... Det må også være et pres, et sted. Altså, et ens far er Eros og man ikke ved hvad man vil. Det ville være som at bo med os ikke turde drikke." Hun smilede lidt. Det var den bedste sammenligning hun lige kunne komme på. Hendes udtryk ændrede sig til noget mere overrasket. "Nej, jeg mente det ikke som en generalisering! Det havde jeg ikke lige overvejet. Jeg tror ikke på generaliseringer i forhold til gudeforældre. Eller.. Jeg synes det er latterligt. Der er træk der går igen, men vi er stadig forskellige personer." Hun trak på en skulder, og hendes blik søgte hans for at finde ud af om han troede på hun mente det. Zeus forbyde han troede hun gik rundt og dømte folk for deres forældre. Det gad hun jo ikke heller ikke selv. 
Hans prik til hende fik hende nu hurtigt til at le, og hun puffede drillende tilbage. Hun var ikke det mindste nervøs i hans nærvær. Derfor undrede det hende også kort at han foreslog at sove på gulvet. "Jeg havde egentlig forestillet mig at vi delte. Jeg mener, jeg vil ikke smide dig på gulvet. Men selvfølgelig kun hvis du vil?" Hendes læber formede igen et smil. Okay, måske håbede hun det lidt, for hvem ville ikke gerne putte? Der behøvede ikke være noget mellem to personer bare for at putte, hun var i hvert fald stor fan af det, og havde måske lidt også set frem til det. "I forhold til hvad vi skal lave har jeg en idé. Da jeg stadig boede i menneskenes verden, lærte min mor en leg der var god til at lære folk at kende og skabe samtaler." Hun rykkede en smule tættere på ham, det virkede naturligt, og hvis de skulle til at 'lege' kunne hun jo lige så godt formindske afstanden imellem dem. "Det er ret simpelt. Jeg nævner et emne, og du skal give mig din top fem inden for det. Så skal du nævne et emne, og jeg giver min top fem. Hvis du siger havdyr, skal jeg sige hvad mit yndlingshavdyr er, og så nummer to og nummer tre og så videre. Det virker måske lidt.. plat. Men man kan faktisk virkelig få nogle sjove samtaler og detaljer at vide, hvis man kommer i tanke om de rigtige emner." Hun lagde hovedet på skrå, og så afvendtende over på ham, for at se hans reaktion. Det kunne jo godt være han syntes det var åndssvagt og selv havde en bedre idé, men hun havde da prøvet at bidrage til sammenværet nu.

Pigerne var deres egne, ja. Det var ikke sjældent de forlod rummet med himmelvendte øjne. Der var jo både dem der prøvede at skjule de var ganske interesseret i noget bestemt og dem, som Nolan, der dyrkede det så alle kunne se det. De kunne sagtens være fuldstændig forskellige, men Nolan var nu alligevel glad for flere af dem havde visse småting, de alle så ud til at kunne lide. Det fik ham ikke til at føle sig så alene, desuden kunne det give de sjoveste samtaler! 
Han nikkede lidt til det hun sagde. Ja, sådan kunne man vel godt sammenligne det. 
"Vi kan sagtens dele seng for min skyld" svarede han roligt. De betød jo ikke så meget, ingen sagde de skulle lave noget. De skulle bare sove. Selv om hans halvsøskende sikkert ville tro noget heeelt andet. 
Han lyttede interesseret til hendes ide og overvejede den i et øjeblik. Faktisk lød det slet ikke som en tosset ide, det var ikke en leg han havde hørt om før og derfor følte han sig også en smule ivrig efter at prøve den.
"Ja! Lad os prøve det!" Han satte sig op i sengen og satte sig ligeså i skrædderstilling, så de nu sad over for hinanden. 
"Så må jeg vel starte...Lad os starte med noget simpelt...Guder eller gudinder?" spurgte han så. Det var simpelt og så kunne de vel altid bevæge sig ind på mere udfordrende emner senere, hvis de følte for det.

Hun smilede glad over han accepterede det med sengen. Hun havde godt nok ikke delt seng med en dreng før, men de var så gamle at det virkelig ikke burde være et problem. 
Hans velvilje til at lege med gjorde hende glad og hun satte sig mere til rette, mest fordi hun var ivrig, ikke fordi hun ikke var komfortabel. Hun samlede hænderne foran sig, lagde sine arme imod sine knæ og bed sig tænksomt i læben. "Guder og gudinder? Den er jo svær." Hun lo lidt og så tænksomt op i loftet. "Altså, jeg er næsten nødt til at sige Dionysos som nummer et, det er min far og jeg kender ham, så." Hun så over på ham og trak lidt på skuldrene. "Jeg går ud fra vi taler græske?" I en tankeløs handling tog hun fat om sin fletning og legede med spidsen af den. Hendes øjne faldt på ham, hendes øjenbryn sank en smule ned mens hun overvejede det. "Hebe er jeg også ret fascineret af. Ehm.. Eros, Persephone og... Pan. Ja det må være det. Dionysos, Hebe, Eros, Persephone og Pan. Det er nok også dem jeg faktisk ved noget om." Hun lo mildt og bed sig igen i læben. Inden hun kom til lejren havde hun være interesseret i mytologier, ikke kun græsk, så det havde været en ret stor omvæltning. "Min tur.. Hm. Top 5 scorereplikker du har brugt! Det må være din boldgade, ikke?" Hun smilede drillende, og skubbede sig igen to centimeter tættere på da hun lænede sig frem imod ham. Han havde sagt hans evne var charme, så der var sikkert masser at vælge i mellem. Plus hun også gerne ville høre ham og hans omtalte interesse i at flirte. Det var nok den mest uskyldige måde at få det hørt på.

Det slog ham om hun måske ville vælge Eros og hvis hun gjorde, om det så bare var for at være venlig? Og rigtig nok nævnte hun Eros, men han valgte ikke at spørge ind til det og i stedet bare accepterer det. Ikke uden at lille klap af begejstring, som om det hele havde været en test om hvem hun ville nævne. Hvis han skulle være ærlig, kunne han kun huske to ud af de fem hun havde nævnt. Jo, Pan var det noget med...Naturen, ikke? Nå...Whatever...
"Det kunne være vi skulle læse op på guderne sammen" svarede han en smule drillende, selv om den spontane ide faktisk ikke var den værste han havde fået...Mente han da selv. 
"Uhh...Scorereplikker..." Hans blik vandrede op mod loftet. Mest kom de spontant, ofte efter situationen. Til tider opfandt han jo også sine egne! 
"Well...Jeg bruger altid situationen omkring mig, til at finde på noget. Til din bror kommenterede jeg om han ikke ville være med til at feste...Du ved...En helt speciel fest, en fest for sanserne" Svarede han efter lidt tid. Han havde vel egentlig ikke nogen der var en ynglings? 
Så gled et smil over ham. 
"Med en anden, helt usædvanlig fyr...Han slog en slange ihjel lige for fødderne af mig...Og jeg sagde 'Ja, jeg er ude og jage og du tog min slange!'" Han kunne ikke lade være med at grine. Som en scorereplik var den jo ret komisk! 
"Da han pointerede at han havde reddet mig, spurgte jeg ham om han ikke ville hjælpe mig, nu hvor han var min store helt. Og hvis jagten blev succesfuld, kunne det være noget andet også blev det...Jeg er nok ikke altid så indirekte, som jeg håber på at være" Han så på hende, mest for at se om hun fandt det lige så komisk som ham selv.  
"Det var to...Til resten må jeg nok hellere bruge nogle klassikere...Øhm...Hvad kunne du tænke dig til morgenmad? Den gør altid pigerne helt forvirrede og giver mig deres opmærksomhed. Ooog....Jeg har en vildt sej plakat over min seng, vil du se? Ooog....Bumbumbum..." Han så tænksomt rundt i lokalet, som om det inspirerede ham. Så så han over på Delia og lod blikket glide over hende et øjeblik. 
"Jeg har en fest i mine bukser. Vil du være med?" Tilføjede han så endelig til sidst. Det var faktisk en svær en, når det kom til stykket! Især fordi de fleste scorereplikker ofte lød lidt dumme eller alt for røbende. Til gengæld var hverken pigerne eller drengene i tvivl om hvad han ønskede af dem i løbet af natten, så det gav vel noget enighed. 
"Okay! Top 5 mænd eller kvinder, du gerne vil dele en seng med. På mere end den søvnige måde. Det må være folk fra lejren eller berømte!" smilede han. Det kunne måske give ham en ide om hendes stil eller måske bare hvad hun drømte om.

Han nikkede til hans foreslag, med et ivrigt blik. Hun havde ikke brug for at læse op på dem som sådan, men hun elskede at genopfriske det hun vidste og lære nye ting. Og hvis han gerne ville lære noget om guderne var det et win/win. 
Hun lo kort. "Jeg elsker Dionte er med på dén liste." kommenterede hun. Desuden var det også en sjov sammenhæng. Hun kunne godt lide hans brug af situationen, det virkede mindre.. plat. Men så igen, sådan gjorde mange vel, hun var bare ikke i den slags situationer ret tit. 
Fortællingen om slangen fik til at grine sådan rigtigt. Indirekte? Ej det kunne man vist ikke kalde det, men det lød som om det ville virke, og det var da heller ikke uden humor. Hun kunne godt lide det, og hun mødte gerne hans øjne, så han kunne se hun faktisk fandt det ret morsomt. Hendes smil nåede igen hendes øjne. "Elegant." Det var ikke en særligt beskrivende kommentar, men hun ville heller ikke afbryde ham. Smilet blev nu på hendes læbe. 
De sidste tre var måske ikke så personlige, men de var stadig ikke helt så platte som dem hun kendte til. Hun nikkede lidt. "Præcis som jeg sagde, det er jo din hjemmebane." Hans svar havde været meget mere underholdende end hun faktisk havde regnet med, men det beviste vel bare hvad hun tidligere havde sagt - han var ikke kedelig. 
Hans spørgsmål fik hende nu til at spærre øjnene op, før hun så ned og igen fraværende pillede ved sin fletning. Hun tøvede kort inden hun så tilbage i hans øjne. "Det kan jeg ikke svare på. Jeg mener... Det kommer til at lyde dumt, jeg ved det godt. Jeg går ikke i seng med folk jeg ikke elsker. De er vildt gammeldags, selvfølgelig, og ikke i min fars ånd, men jeg har ikke lyst? Jeg mener, jeg er jomfru." Hun samlede kort hænderne og bed sig i læben, bange for han ville synes hun var kedelig og barnlig nu, men hun kunne ikke lade vær med at være ærlig. "Jeg kan ikke svare på hvem jeg har lyst til at have sex med, kun at det skulle være min kæreste, som jeg ikke har. Så." Hun trak på skuldrene, en smule undskyldende. Hun havde ligesom lidt selv brudt reglerne på den leg hun selv havde foreslået. Hun var ikke helt sikker på... noget, lige nu.

Han grinte selv. Han havde et par sjove historier fra hans jagter, med folk der var velvillige eller uvillige...Men som blev villige. Som Dionte, selv om manden havde givet så lidt modstand, at han var i tvivl om hvorvidt ordene der var kommet ud af hans mund, måske ikke mere var for en sikkerheds skyld, end fordi han havde ment dem. Om det var hans hjemmebane? Det var det nok. Men næppe nogen han skulle skrive på sit CV. 
Han så afventende på hende, da hun afslørede at...Der var ingen i hele verdenen hun havde så meget som et crush på. Ingen forelskelser, inden fyre eller ligefrem kvinder, hun så op til eller hvis udseende hun ikke kunne leve uden. Var hun da ikke en pige? Havde piger ikke altid en lang liste af aaaalt for lækre mænd, som ingen kunne leve op til? Han var faktisk lidt overrasket. Hun var ingen ordinær kvinde, i hvert fald. Men det gjorde ham intet. 
"Virkelig? Ikke nogen lækker skuespiller, du i alt hemmelighed forestiller dig et bryllup med? Ingen hovedperson, der gerne måtte redde dig fra en ildsprudende drage?" Spurgte han, for at være helt sikker. 
"Også selv om du ikke behøvede gå i seng med dem?" måske hang det sammen med at hun var jomfru, at hun slet ikke så sådan på det...?
Wow. Han lænede sig lidt tilbage. 
Han vidste der fandtes folk, der ikke gad have sex og sådan, men han havde mere eller mindre set dem som sjældne. Han fik næsten altid lokket folk med...Ikke alle, men en del. 
"Er du typen der ikke vil have sex før ægteskab eller reserver du bare dig selv til en kæreste? Ikke så meget som en nat, med en skøn mand, bare fordi...Det er skønt?" spurgte han. Men der var ingen fordømmelse eller bebrejdelse, kun oprigtig nysgerrighed. Han havde været ung, da han havde haft sin debut. Og siden havde han jagtet det med stor iver. Det var sjældent han rigtig tænkte over - eller rigtigt snakkede om det - med andre, hvorvidt man kunne have det fuldstændig anderledes.

Hun trak på skuldrene og smilede over hans kære forslag. Hun havde da været yngre teenager og drømt om forskellige skuespillere, men som hun var blevet ældre var hun blevet mere ligeglad med det. "Selvfølgelig er der pæne kendte, men jeg tror jeg er mere interesseret i intimitet og virkelige relationer. Du ved, jeg vil hellere kende personen end bare drømme om dem. Det giver mere mening. Som dig, f.eks. Jeg vil da hellere bruge tid på at lære dig og kende, end jeg vil drømme om en eller anden skuespiller. Dig kan jeg række ud og røre. Det betyder mere for mig." Hun gav et lille forsigtigt træk med sin ene skulder, lagde hovedet på skrå, og håbede han forstod at det var bare hendes måde at tænke og være på. 
Han fortsatte med at være ret sød i sine spørgsmål, og hun kom til at le helt kort. "Jeg er lidt ligeglad med ægteskab. For mig skal det bare betyde noget hvis jeg skal give mig selv helt hen til en anden. Men det er bare sådan jeg ser det." Nu havde hun jo heller aldrig haft en kæreste, så hun var virkelig lost på det punkt. Men alligevel var hun ret sikker på hvad hun ville og hun var meget afklaret. "Hvordan andre gør det vil jeg til gengæld ikke blande mig i. Jeg mener, du virker til at nyde det ret meget, at finde det sjove og fantastiske i one night stands, og det er vel egentlig det vigtigste?" Hun bed sig i underlæben. Utroligt som hun kunne udtale sig om det her uden rigtigt at vide noget om det. Måske virkede det lidt for fromt. Hvis man hørte hende nu ville man nok ikke gætte hendes far var Dionysos, guden for hor og druk. Hun sukkede over sig selv og smilede mere usikkert. Af samme grund så hun ned. "Lyder det meget dumt?" Hun var ikke sikker på hvorfor, men hans mening omkring lige det betød noget for hende, måske fordi hun hele aftenen havde været så begejstret for at de på en eller anden måde forstod hinanden, og nu var hun underlig. De fleste her i lejren rendte vel rundt og havde one night stands. For Hades, hendes egen bror havde haft et, den person hun altid havde set som det perfekte eksempel for hvordan man burde opføre sig. Måske var det hende den var helt galt med?

Han kunne slet ikke lade være med at grine. Endda nok til, at han faldt ned på den ene side, med en arm rundt om sine ribben. Det var ikke hånenden...bare en helt og igennem ærlig latter, der trak tåre. 
"J-jah!" Grinte han, da han kæmpede med at komme op og sidde igen, hvilket endte med han i starten bare så og støttede sig til sin ene albue, med et ben der stak ud over sengekanten. 
"...jah, endelig! Mig kan du række ud efter og røre...Undskyld..." han rystede svagt  på hovedet og tørrede en tåre væk. 
"Undskyld...Den misforstod jeg fuldstændigt" forklarede han, som han langsomt blev rolig igen. Og håbede hun nu ikke blev fornærmet eller noget. Mens hun fik snakket videre, fik han sat sig lidt mere op igen. 
"Jeg tror slet ikke jeg kunne holde ud at have en kæreste" svarede han lidt efter. 
"Jeg mener...Så skulle det i hvert fald være en der var frisk på mere end kun en gang om måneden, for ellers ville jeg have frygtelig stor lyst til at være utro. Ikke med følelser, men med kroppen" svarede han ærligt. Ville han kunne holde sig fra alle andre, ved kun at have en? Måske. Hvis personen var lige så glad for lagengymnastik som han var, eller bare nok til at han ikke følte sig tiltrukket af alle andre. Han havde i hvert fald ikke følt sig tiltrukket af tanken om noget fast. Det virkede fængslende, han var måske hverken moden eller lysten nok til den slags. Mor, far og børn. Det var jo egentlig det man prøvede på og især børne-delen var noget han tog stor afstand fra. Hvad ville hans børn blive? Kvart-gud?
Han så op på hende og trak lidt på den ene skulder. 
"Næh...Jeg har hørt andre sige det samme. Jeg ville ikke selv kunne overleve den slags, men det betyder jo ikke andre ikke kan. Så hvis det er hvad du vil. Normalt ville jeg nok have set det som en udfordring...Men bare rolig. Jeg skal nok holde fingrene for mig selv" lovede han hende med et lille smil.

Hun så meget overrasket på ham, og hendes øjenbryn blev hævet en hel del. Hun var ikke fornærmet over hans latter overhovedet, nok bare forskrækket over den pludselige meget voldsomme latter. Hun smilede det også, stadig ikke sikker på hvorfor han grinede, men hun fandt det ret sjovt. Hendes blik lå på ham, og hun prøvede at se om hun på nogen måde kunne læse på ham hvad det var der havde fået ham til at grine så meget. Hans forklaring skulle først lige gå op for hende, men så kunne hun godt se det. "Okay, min fejl. Det var ikke det jeg mente." Hun sagde det ret tørt, men hendes øjne og læber smilede. Hun kunne sagtens se det sjove i det. Måske skulle hun tænke før hun talte. 
"Hov, hey. Bare fordi man venter på en man elsker betyder det jo ikke man intet sexdrive har. Overvej det. Jeg har 18 års jomfruelighed der på et tidspunkt får afløb. Hvem siger jeg bliver til at stoppe når den tid kommer?" Hun smilede mystisk, som om hun vidste noget han ikke gjorde. Faktisk var hun ret overbevist om hun ville blive virkelig irriterende når den tid kom. Som hvis man gav børn slik. Hvis man ikke tog det fra dem ville de blive ved med at spise. "Mit princip er bare at alle ikke skal have lov til at komme for tæt på mig. Desuden, jeg ved ikke om du har hørt det, men nogens evner kan blive ustabile ved stærke følelser. En af mine evner er at gøre folk sindssyge. Det er ikke noget jeg har lyst til at komme til og gøre ved alle mulige, du ved?" Endnu en gang kom hendes usikkerhed op til overfladen. Faktisk var hun rædselsslagen. Hun brød sig ikke om at gøre folk sindssyge, så hun havde ikke trænet den evne særligt meget, hvilket bare gjorde hun ingen kontrol havde over den, og det gjorde hende endnu mere bange for at skade nogen. Hun ville vel først vide det når det var gjort. 
Hans kommentar om en udfordring fik hende til at smile lidt. "Jaer. Du prøver bare. Hvis du er villig til at risikere et såret ego eller et sygt sind." Hun så igen ned. Uanset hvor god han var, ville hun aldrig give efter, så hun var slet ikke engang bange for det hvis han prøvede. Men han var for rar, for venlig. Det var i hvert fald hendes indtryk. Han havde respekteret hende og hendes grænser hele aftenen. Det ville vel næppe ændre sig nu.

Han viftede let med hånden i luften. Han havde overdrevet, styret af sine egne tanker og lyster, måske havde det været lidt for meget. Derfor viftede han det lidt væk. Tanken om hende der gik amok, når hun endelig skulle dyrke sex, var dog en helt anden og han kunne ikke lade være med at smile lidt over det. Måske var det noget af det samme han havde oplevet, blot at det aldrig var stoppet igen? Og måske havde han oplevet et par andre der reagerede på samme måde. Til tider ville folk gerne mere end kun en nat, trods alt. 
"I så fald har din fremtidige kæreste noget at se frem til" bekendtgjorde han roligt. 
Dog overraskede det ham lidt at hendes bekymringer lå omkring hendes evner. Han havde aldrig overvejet at hans evner kunne forstærkes eller forværres under store følelser eller pres. Så folk gad faktisk ikke have sex, han overbeviste dem bare om det? naah...Det var for trist en tanke. Han mente nu selv han havde godt styr på sin ene evne! 
"Det skal nok gå, det er jeg sikker på" svarede han, uden at have meget mere at tilføje til emnet. 
"Nå, men nu hvor vi har din seksualitet på plads, kan vi måske fortsætte legen. Medmindre du ikke har lyst? Jeg ved ikke om jeg skal stille dig et nyt eller om det nu er din tur?" spurgte han i stedet.

Hun lo lidt og nikkede en smule. Jo, det havde hendes fremtidige kæreste vel. Hvis hun nogensinde fik en, vel og mærke. Hun havde klaret 18 år uden interesserede folk, der skete nok ikke de vilde forandringer på det punkt. I forhold til det skulle gå med hendes evne, var hun også tvivlende. Minderne om de første gange hendes evne var komemt i brug spøgte stadig, og af ubevidst ubehag lagde hun armene om sig selv, hævede skuldrene en smule, trak sig lidt væk fra ham, og så fast ned i sengen. Hendes blik søgte ikke længere op på ham, ikke fordi hun var sur på ham, men hun var.. bange. Hun var ikke sikker på hvorfor, men det var hun. "Jaer.." kommenterede hun lavt. 
Hun bevægede kort hovedet op af da han foreslog de fortsatte og så ned igen. "Jeg.." Hvad? Hvad ville hun sige? Hun måtte nok tage sig sammen. Det var ikke grund nok til at blive helt sær, bare at hun havde nævnt sin evne. Alle havde vel deres små kampe, hun skulle tilbage i gamet. Hun rømmede sig kort og rettede sig op, stadig på en behagelig distance, bare indtil hun ikke selv følte hun var en freak mere. Hun tvang et lille smil frem, og søgte igen hans øjne, i håb om han ikke ville spørge ind til sorgen der lå i dem i øjeblikket. "Jeg synes du skal have et emne. Du fik vist et svar fra mig. Så... Okay, bedste minder fra før lejren?" Hun prøvede at slappe mere af, og det hjalp også at tale om noget andet. Hun rystede stille ubehagen af sig og kom tilbage til sit positive, energifyldte jeg. Jo, om fem minutter ville hendes humør var helt som før, og hun kunne grine med ham igen og glemme alt der hed frygt og sindssyge og dumme evner.

Han bemærkede at humøret faldt og hun nærmest trak sig lidt tilbage. Han havde absolut ingen ide om hvad han skulle gøre, da han sjældent tog sig af kvindernes sjælesorger, men mere bare deres fysiske behov. I et øjeblik herskede stilheden. Han var jo ikke engang helt sikker på hvad der egentlig gik hende på, så hvor skulle han starte? 
"Deet..." Nej. Han var helt tom for ord. Ikke så meget som et trøstende eller noget. 
"Undskyld jeg kom ind på emnet?" foreslog han i vildrede og håbede han havde ramt rigtigt. 
Han slappede mere af, da hun kom ind på et nyt emne og de kunne prøve at fortsætte legen og få det gode humor tilbage. Han slog lidt på en pude, ind mod hovedgærdet af sengen, før han satte sig op af den og stak sine fødder og ben ind under dynen, som han gjorde sig selv det behageligt. 
Urgh...Før lejren...Alt var farvet af en bestemt begivenhed, der ikke ligefrem var et af de bedste minder. 
"Åhr, de bedste...Det må være...Den ene jul, inden jeg kom hertil. Og det af den enkelte grund at hele familien, ud over min far, var samlet. Min familie var ikke stor, men de var hyggelige. Den anden var...Åhhh, det var dengang vi lurede på pigernes omklædningsrum og vi blev taget i det! Vi fik så meget ballade, men det var så sjovt!" Han kunne ikke holde en lille latter inde, før han rystede svagt på hovedet. Det hårde minde trængte på igen og han blev stille et øjeblik, før han trak let på den ene skulder. 
"Deet...Jeg kan ikke mere. Lad os skifte emne. Jeg husker næsten intet fra den tid alligevel" Sagde han så. Der var en stor kontrast mellem den friske og glade fyr hun havde mødt tidligere og den nu, der virkede undvigende og måske ligefrem sørgmodig. 
"Øhm...Bedst is-varianter?" spurgte han tilbage.

Hun rystede bare på hovedet af ham da han undskyldte, og gav ham et roligt smil. Det var jo ikke emnet. Og hvordan skulle han kunne vide det. De havde trods alt lige mødt hinanden, han kunne jo ikke vide hvad han skulle sige, og hvad der gjorde hende ked af det eller bange. Hun bebrejdede ham ingenting overhovedet. Hun rykkede også en smule tættere på igen da han gjorde sig det behageligt. Hans afslappede bevægelser gjorde hende tryg.
Delia så interesseret på ham, spændt på hans svar. Nu havde han jo ikke været så gammel inden han kom hertil, men ens menneskelige liv troede hun alligevel havde en betødning for hvordan man tog halvgude livet. Hun lagde hovedet på skrå så hendes fletning gled ned over hendes skulder. Da han lo, lo hun med, men da hans humør virkede til at ændre sig, trak hun øjenbrynene en smule ned. Nu var det vist hende der havde sagt noget forkert. "Undskyld." Delia vidste ikke hvad hun havde gjort eller sagt, men situationen var jo præcis som før, og hun ville ikke vade i det, slet ikke hvis han ikke ville tale om det. De var et pænt par som de sad her. 
ALligevel livede hans spørgsmål hende op. Hun rettede ryggen og så med ny energi og større smil over på ham. "Okay den her kan jeg! Så, min yndlings is er lion-is, ingen tvivl! Og så må det være is med oreo! Uh og... Vanilje is, det er en klassiker, hvem kan ikke lide vaniljeis? Du kan blande det med alt og det smager stadig godt! Det er fantastisk." Hun smilede kort, og holdt en pause. Nogle gange måtte hun stoppe sig selv for ikke at snakke løs. Det var en ting hun havde måtte lære, førhen måtte folk stoppe hende, ellers blev hun ved. "Sååååå kan jeg godt lide chokoladeis, men det skal ikke være overdrevet med chokolade. og så må den sidste vel være lakrids is?" Hun tænkte kort over det og nikkede så bekræftende til sig selv. "Jo. Det er sådan det er." Hun smilede og så over på ham. Hendes øjne skinnede igen af glæde. Hvem blev ikke glad af at tænke på is? Hendes skuldre var også trygt faldet ned igen, og hendes hænder lå slapt i hendes skød, så hendes arme var åbne og hun så varm og imødekommende ud igen. "For at blive i kategorien, så vælger jeg at spørge yndlings slik!" Hun klappede et par gange i hænderne af ny iver og glæde. Tingene fungerede og emnerne var opmuntrende. Det her kunne hun godt lide, og hun håbede han ville opleve det samme.

Det var vel efterhånden ved at blive sent. Hans blik vandrede et øjeblik over mod vinduet, hvor mørket trængte sig på, før han så på Delia igen med et lille smil. Han rystede let på hovedet, for at fortælle hende at hun ikke skulle undskylde. 
"Du har været den mest accepterende og åbne for mig...Så...Du skal bare vide at...Min tur hertil..." Det var svært, men han ønskede faktisk at forklare det for hende. Ikke fordi hun havde spurgt og i værste tilfælde var hun ligeglad. Men hun havde også åbnet sig op for ham. Måske var det på tide han faktisk indrømmede det over for bare en eller anden? Kom videre i sit liv...Han havde gået og ruget over det i 10 år nu. 
"Min mor døde. Du ved monstre og den slags. Så jeg undgår helst alle emner der omhandler den gang" Sagde han hurtigt og fast, for ikke at gå i stå igen eller finde ud af han slet ikke kunne sige det alligevel. 
"Men jeg ønsker ingen medlidenhed. Bare om vi ikke kan...Gå videre?" 
Bare at lade som ingenting. Det var hans evne og noget han håbede hun var klar på. 

Så derfor levede han sig ind i legen igen, selv om han havde svært ved rigtig at ryste det hele af sig. De havde, uden at ane det, dykket ned i hinandens mørke sider og minder. Måske var det naivt af dem, at tro de kunne ignorere det og bare lege videre? 
"Vanilje er kedeligt og lakrids smager ikke godt" svarede han alligevel og formåde at få lidt latter tilbage. Men resten af smagsvarianterne kunne han vel godt slutte sig til? 
Han kunne ikke lade være med at smile af hendes ivrighed, selv om han ikke helt delte den længere. 
"Uhm...Chokolade, som en klar vinder. Næsten alle varianter, så længe det ikke er en masse kiks eller lakrids. Øhm, så kommer...Druesukker! Igen, næsten alle smagsvarianter. Det er så sjovt at tygge på. Såå...Uh, Ferrero Rocher! Og After eight! De høre måske begge to ind under chokolade, men altså...Og så kommer Jelly beans og mentos nok til sidst" svarede han med et smil. At tænke på is og slik hjalp faktisk på humøret. 
Dog nåede han ikke at sige mere, før døren blev åbnet og en af hans halvbrødre trådte ind i rummet. Han sendte dem bare et træt blik, før han faldt om i sin seng og så ud til at sove med det samme. Nolan smilte undskyldende til Delia. 
"Jah, det er nok ved at være lidt sent og tror måske også snart der kommer flere herind. Måske skulle vi også overveje at sove? Selv om jeg er en festabe, elsker jeg virkelig også at sove!" kommenterede han og så på hende, for at se hvad hun ville.