Er jeg stadig et barn? (Nolan)

Hun kunne godt mærke det han ville sig var alvorligt. Det var en stor ros for hende, som hun så det, at han syntes hun havde været åben og accepterende, men hans seriøsitet gjorde at hun ikke smilede og så ned og rødmede og alt det der som hørte med når hun fik ros normalt. Hun nikkede bare svagt som tak og som tegn på hun tog rosen ind. Hans fortælling gjorde hun sendte ham et sørgmodigt blik, men hun sagde ikke rigtigt noget først da han sagde han ikke ønskede medlidenhed. Hun tøvede lidt før hendes øjne fandt hans og hun lagde hovedet på skrå. "Det er jeg ked af at høre. Hvis du ikke vil tale om det, er det helt i orden, jeg nævner det ikke. Men hvis du en dag får behovet er du velkommen." Hun trak lidt på skuldrene for at vise det altså ikke var nogen tvang, men tilbudet var der da. 
Hun så på ham med et lille smil. "Du skal ikke fornærme min is!" kommenterede hun kort. Så lyttede hun, og var egentlig meget enig, men det meste af det han nævnte var chokolade, så kunne hun ikke rigtigt være andet end enig. "Jeg kan lide din smag i slik. Der er bare en mangel på lakrids." Hun kommenterede det med et smil og et glimt i øjet. Hun så hen imod døren da en af Nolans søskende dukkede op. Hun lo kort og nikkede. "Det er nok en meget god ide. Der er også en dag i morgen, trods alt." Hun så over på ham inden hun hoppede ned af sengen for at finde det tøj hun havde medbragt til at sove i. Hun var egentlig også træt, hun havde nok bare ikke lige tænkt over det. Uden ret meget omtanke lod hun sin kjole falde ned og fik sit nattøj på, bestående af et par løse shorts og en løs t-shirt. Hun var ikke rigtigt bange for at nogen skulle komme ind mens hun klædte om. Nøgenhed var hun relativ løs omkring, hun var ikke ret blufærdig. Hun satte sig på sengen bagefter. "Jeg håber det går an." Hun sendte et kort blik ned af sig selv, og syntes selv hun var meget ærbar. Hun bød i hvert fald ikke op til noget med sit tøj.

Selv trak han sin T-shirt og shorts af, så han kun var iklædt underbukser. Det var sådan han sov og han så ingen grund til at gøre det anderledes nu. Han var vel nok taknemmelig for hun ville snakke, hvis det var, men efter 10 år mente han nu nok havde styr på det. Det var ikke noget han ønskede at snakke yderligere om og blot at hun nævnte, det gjorde hende ked af det - selvfølgelig af høflighed - gjorde alligevel at han næsten fortrød at have nævnt det. Selv ikke Felix havde hørt om det! Ikke fordi Felix burde, trods alt var det jo ham, der skulle se efter Felix og ikke omvendt. 
Han smilte til hende og krøb ind under dynen. 
"Manglen på lakrids gør min liste fantastisk!" protesterede han med en let stemme, for at prøve og få noget af den lette stemning tilbage og for at skifte emne. 
"Vi har et toilet lidt nede af gangen, hvis der er noget du vil. Jeg skal i hvert fald børste tænder. Dårlig ånde har aldrig fanget nogen som helst" Han blinkede til hende og forsvandt ud af rummet, stadig kun iklædt sine underbukser. 
Da først toilet-besøget var overstået, vendte han tilbage til værelset og medmindre hun lige var gået der ud også, lod han blot blikket glide over hende et øjeblik og trak let på den ene skulder. 
"Du kunne sove nøgen eller med en jakke på og det ville stadig gå an" forsikrede han hende, da han krøb ned under dynen igen. Hans dyne var beregnet til en halvanden person, men han håbede de kunne dele den og han ikke formåede at sparke hende ud i løbet af natten. Trods alt var han var van til at sove forholdsvis alene i sengen. 
"Hvis du vågner før mig i morgen, men ikke tør forlade hytten alene eller noget, må du godt vække mig" sagde han, da han så over på hende igen.

Hun rystede på hovedet af ham, helt uenig i hans påstand om lakrids. Nej, det var nok ikke en helhjertet samtale, men det var da trods alt noget mere muntert at slutte på end de dybeste, mørke sider af dem selv. 
Han var hurtigt ude af døren, hurtigere end hun kunne nå at finde sine toiletsager. Hun smilede lidt over ham. "Fange? Hvem regner han med at fange i nat..." mumlede hun for sig selv med et smil. Så fik hun rodet sig frem til sin tandbørste og fulgte efter ham. Hun kunne ikke helt lade vær med at se sig lidt rundt og gå en smule langsomt. Det var ikke ret tit hun var i andres hytter, og hun var egentlig ret nysgerrig på hvordan andrede boede. Alligevel havde hun også bare en smule følelse for sociale normer, og inden hun gik helt i stå og nogen så hende glo på deres hytte, fik hun bevæget sig ud på toilettet. Det tog hende ikke ret lang tid, og turen tilbage til værelset igen foregik med mindre undersøgen. 
Hun pakkede sine ting væk igen og satte sig på hans seng som før. Hans kommentar om hendes påklædning mindede hende om hvem hun var sammen med, og hun smilede lidt. "Det må blive en anden gang" drillede hun. Hun lagde hovedet på skrå og så ned på ham, undersøgende. Ikke for at være typen der overbegloede, men for at prøve og regne ud hvordan hun kunne ligge så det var bare nogenlunde behageligt for dem begge. Hun nåede hurtigt frem til det var lettest at lægge sig med fronten imod ham. Hvis hun så rent faktisk faldt ud af sengen, ville hun i det mindste lande på ryggen. Hun så på ham da hun tog sig friheden og lagde sig ned ved siden af ham, vendt så hun kunne se på ham. "Jeg lader dig nok sove. Du elsker det jo trods alt." Hun smilede varmt til ham, inden hun dækkede sin mund i et forsøg på at kvæle et gab. Det at ligge ned gjorde hende ikke mindre træt, det samme gjaldt varmen fra dynen og ham. "Hvis jeg nogensinde står op herfra." Det var ok behageligt, specielt i forhold til den plads der var.

Hvor ofte havde Felix ikke rystet ham ud af fjerene, når han ellers brugte dagen på at gemme sig under sin dyne? Dejlige, bløde og varme dyne! En lang dyne, der faldt ned rundt om ens krop og beskyttede en fra den kolde verden rundt om en. Hendes gab smittede og også han måtte skjule et gab, som trætheden langsom tog sit indtog. Der ville sikkert snart komme andre af hans søskende, men ud fra den livlige hytte som Delia kom fra, kunne hun nok overleve forstyrrelserne. 
Han så på hende et øjeblik og overvejede hvor fræk han kunne tillade sig at være, men besluttede sig så for at det ikke var det værd. Selv hvis han endelig stjal sig til et kys, var risikoen for at hun ville blive sur og gå...Ja, den var der. Og det ønskede han trods alt ikke. 
Han grinte svagt. 
"Det styre du. Godnat!" 
Så trillede han om på siden, så han lå med ryggen til hende. Og medmindre hun blev ved med at snakke til ham, faldt han snart i søvn. 

//Enten er emnet slut eller vi springer frem i tiden?