Giving Up, Giving In - Halfdan X

Efter at have forladt arenaen, bevægede Annabeth sig mod hytterne med meget målrettede skridt. Et svagt smil spillede om hendes læber, som begivenhederne, der netop havde fundet sted i arenaen, kørte i hendes hoved. Hun genspillede det hele. Hvordan hun var endt ovenpå Halfdan på jorden, efter han havde forsøgt – og sådan set også opnået – at vælte hende. Hvordan hun havde haft så svært ved at koncentrere sig om noget som helst andet end hendes tanker om ham, at han endda havde formået at få vendt dem om kort efter, så hun lå med ryggen på jorden. Hvordan han havde taget fat om hende og løftet hende op at stå, uden noget tegn på anstrengelse. Hvordan hun var nået at blive målløs, fordi han trak sig væk fra hende, på trods af den tykke spænding, som hang i luften. Men det var først, hvad der så kom, som virkelig fyldte i hendes hoved. Noget, hun syntes at have ventet på for evigt, selvom det kun var to dage. Hun kunne sværge på, at de to dage havde været de længste to dage i hendes liv. Hun var ærligt talt ikke sikker på, om hun nogensinde havde haft så kraftig en fysisk reaktion på en person før. Det var som om alt i hendes krop bare havde skreget på ham. Derfor havde følelsen af hans læber på hendes også været endnu mere fantastisk. Hvad der var knap så fantastisk, var dog varigheden af kyssene. Han havde trukket sig væk fra hende alt for hurtigt, hvilket hun havde været godt utilfreds med. Så da han havde virket til at ville vende direkte tilbage til deres træning, havde hun da så sandelig ikke gået med til det. Så han havde fået sin første reelle demonstration af hendes evner indenfor sværdkamp, og nogle få ord senere var hun altså her. På vej til Athene-hytten, hvor hun havde enhver intention om at gentage successen med deres kys. hun vidste også godt, at hun nok ikke ville kunne stoppe sig selv, hvis hun først fik ham alene. Men hvorfor skulle hun dog også stoppe? Hun havde absolut intet behov for at stoppe sig selv eller ham, ikke længere. Han havde kysset hende, så han havde selv startet det. Og hvis det var kys han ville have, skulle hun med glæde indvillige i dette.

Hun havde ikke tjekket om han var fulgt med, men var blot begyndt at gå. Hun havde dog bidt mærke i hans diskrete smil, som var dukket op, da hun havde erklæret deres træningssession for overstået. Hun havde taget dette som et tegn på, at han skam nok skulle følge efter hende. Derfor havde hun ikke set det nødvendigt at holde øje med ham eller vente på ham. Hans ben var desuden en del længere end hendes, så han skulle nok indhente hende, hvis han prøvede. Hun syntes dog virkelig han var længe om det, da hun var nået et stykke væk fra arenaen, uden noget tegn på ham. Der var ikke så langt fra arenaen til hytterne, så hun var allerede godt på vej. Hun var ikke nem at skynde på, hvis hun ikke følte for at skynde sig. Men i dette øjeblik havde hun travlt. Og det var skam af helt personlige, egoistiske grunde. Hun havde ikke lyst til at slentre afsted, men ville egentlig bare nå frem. Og have Halfdan til at nå frem. Hun vidste ikke, hvad der opholdt ham, men et eller andet måtte der vel være, når han ikke befandt sig ved hendes side; på vej mod Annabeths værelse i Athene-hytten. Hvis bare han ikke var kommet på andre tanker i den korte tid, der var gået. Det ville være uendeligt frustrerende, når nu hun havde sat sig noget for. Noget, som hun så meget frem til. Så meget, faktisk, at hendes tanker begyndte at køre fra de tidligere kys til de kommende kys. Hun lod sine tanker køre, hvor end de ville, selvom det gjorde det sværere at fokusere på hendes omgivelser. Men altså, så længe hun ikke stødte ind i en eller anden stakkels halvgud, ville det jo nok gå. Og hun var træt af at tvinge sine tanker om Halfdan væk. Hun var træt af at holde sig tilbage. Hun var træt af at forestille sig noget; drømme om noget; som hun måtte kæmpe for at glemme igen, ligeså snart hun kom nær ham. Og hun så ingen grund til det længere.

At Halfdan var faldet en smule bagud, viste sig måske at have været en udmærket ting. Den lille beslutsomme gåtur ville ikke have været nok til at holde ham fra hende, alligevel; og hun ville nok have fundet det svært at vandre, med hans grådige hånd på hende. Faktisk, var det noget af det eneste der fyldte hans sind; idet han forlod Arenaen, og kunne spotte Annabeth et stykke længere fremme. Med bogen i den metalliske hånd, og den højre hånd knyttet; var hans blik fæstnet mod hende, og hans kurs direkte vendt i hendes fodspor. Der blev ikke vist nogen form for større hensyn til andre halvguder på vejen, som dog alligevel var fornuftige nok; til ikke at stå i vejen for ham. Annabeth's lidt fjerne figur og skikkelse, kom kun nærmere og nærmere; som hans lange ben bar han beslutsomt fremad, og langsomt indhentede hende. Sjovt nok var enhver form for spænding endnu ikke slået Halfdan. I stedet kunne et spænd i hans kæbe, såvel som hans beslutsomme og målrettede gang; fortælle ham præcis hvad det var han ønskede. Og med motivationer mindst lige så selviske som hendes, nærmede hans sig langsomt. Men der havde dog også været noget ved hendes afsluttende adfærd i Arenaen. Noget nogle ville kunne have tolket som irritation eller decideret vrede; men som Halfdan forstod som beslutsomhed. Beslutsomme ord, der havde forladt hendes læber; og runget i hans ører, som noget nær en ordre eller befaling. Havde det ikke været for den anden halvgud der havde sænket ham; ville Halfdan uden tvivl have været lige i hælene af hende. Og hvis han havde indhentet hende lang tid før, ville han ikke have kunnet vente. Desuden, var det ganske simpelt... Han ville have hende. Så han havde bestemt ikke tænkt sig at spilde sin tid, eller stille sig på tværs af hendes ord eller ønsker.

Med blikket fæstnet mod Annabeth, nærmede han sig hende, idét hun nåede hytterne. Og med blikket på hende - og ikke mindst hendes stramme jeans - løs hans tanker løbsk. Pludselig besad han ingen videre hæmninger, hvad angik tilstedeværelsen af hans grådige og lystne tanker. Han havde kysset hende i Arenaen, ganske offentligt også, fordi han havde været træt af at hæmme sig selv. Træt af at lide og tortureres af sin lyst til hende, ved konstant at skulle jage de lystne tanker væk. Det kunne ikke passe at han ikke måtte følge en sådan lyst. Eller at han skulle være så anstændig og velopdragen, at det blev næsten smertefuldt at være i hendes nærvær. Nu var der så sandelig heller ingen hæmninger eller nogen tvivl tilbage. Han ville have hende, og hun vidste det. Hvilket, sjovt nok, var en smule frækt. Så da han endelig indhentede hende, lige foran Athene Hytten; forholdte han sig lidt skråt bag hende, men kun et enkelt skridt fra hende. Hvilke hemmeligheder hendes smil eller ansigt end måtte bære, forblev hendes egne; imens han blot lod hende vide at han var hende lige i hælene. Og, ikke mindst, at hans blik var fæstnet mod hende hele vejen. Hans eget dybe åndedræt afslørede en lav brummen, og han spændte igen i kæben. Meget bevidst om at de endnu ikke havde privatlivets fred, og at han derved endnu havde hæmninger at tage hensyn til. Der var noget nærmest... intenst over ham. Hans lyster, hans behov, var ikke morsomme. Han var ikke typen der lo i sengen, eller som fandt sex afslappende og løsrivende... I hvert fald ikke så længe det stod på. At følge hende til et afsides sted var ikke nær så spændende eller barnligt befriende, som det var et intenst behov. Hans seksuelle lyster var intet at lege med, eller tage let. Under Halfdans hud ulmede en lyst og et behov til hendes krop, og hvilken nydelse hun kunne give ham; som han ikke kunne ignorere. Og som han knapt nok kunne holde i skak, længere. Så idet han havde indhentet hende foran hytten, forholdte han sig endnu stille. han formåede endda at bekæmpe lysten til at plante en grådig hånd om hendes balle. For i stedet at afvente hendes ord eller bevægelser, som forhåbentligt ville lede dem til hendes værelse; eller et sted hvor han kunne have hende helt for sig selv.

Der var ikke engang gået en halv time fra deres træningssessions start, til slut. Annabeths træning varede altid et par timer, så dette var jo helt ved siden af. Hun havde aldrig haft en omgang træning, der ikke engang havde varet en halv time før. Hun kunne ikke engang finde ud af, hvad hun havde haft af forventninger til denne omgang træning. Hun burde have vidst, at hun ikke ville kunne være i hans selskab meget længere. Ikke uden at gøre et eller andet drastisk. Men måske havde hun egentlig også været bevidst om dette. Hun havde vel bare håbet på det modsatte. Håbet på, at hun kunne udvise noget af den stædighed, som hun ellers besad i så store mængder. Der måtte hun jo nok indrømme, at hun havde fejlet noget så voldsomt. Måske hun kunne trøste sig lidt med, at hun i det mindste ikke have givet efter først. Halfdan havde kysset hende. Klart, hun havde besvaret hans kys øjeblikkeligt, men teknisk set havde han kysset hende først. Så hun kunne måske bare bilde sig selv ind, at hun kunne have holdt ud resten af træningen, hvis han ikke havde kysset hende. Indbild var dog lige præcis, hvad det ville være. Hun ville aldrig have været i stand til at udholde flere timer – eller blot en enkelt time – med ham, uden at foretage sig et eller andet. Måske hun kunne have afholdt sig selv fra at give efter for sine lyster, men så ville det kun have været, fordi hun i stedet var flygtet. Ligeud flygtet. Kommet med en dårlig undskyldning og forladt arenaen i en fart. Det lød meget sandsynligt. Men hvad var der så sket? Så ville det have lykkedes hende at holde sig selv tilbage overfor ham to dage i træk. Så ville hun aldrig kunne holde til en tredje, ligeså. Hun var stædig, ja, men dette var netop også grunden til, at hun ikke ville have været i stand til at holde sig tilbage meget længere. Fordi hendes tanker levede deres eget liv. Og de pressede stædigt på, hver gang hun var i nærheden af Halfdan. Ja, såmænd også, når hun ikke var – hvilket var kommet til udtryk igennem hendes drømme den nat.

Annabeths rimeligt hastige og bestemte skridt nåede endelig til hytterne og dermed også Athene-hytten. Som beboer af hytten, vidste hun udmærket godt, at der yderst sjældent befandt sig nogen i hytten på dette tidspunkt af dagen. Athenes døtre og sønner var som regel aktivt i gang med træning eller stimulerende øvelser, som skulle træne deres reflekser og tankegang. Men selvom der sandsynligvis ikke var halvguder indenfor Athene-hyttens vægge, var der stadig andre halvguder rundt omkring, da de andre hytter ikke altid var tomme på dette tidspunkt af dagen. Ikke alle halvguder var lige travlt beskæftiget hele tiden. Derfor reagerede Annabeth heller ikke på Halfdans nærvær, da hun endelig mærkede dette, som hun nåede helt hen til Athene-hytten. Hvilket selvfølgelig krævede alt hendes viljestyrke, fordi hun blev så påvirket af ham. Hun åbnede døren til hytten i en hurtig bevægelse, mens hun kæmpede en indre kamp om at forblive rolig; i hvert fald en lille smule endnu. Hun trådte indenfor i hytten og spejdede hurtigt rundt, for at se om hendes forventninger blev mødt. Heldigvis var dette tilfældet, da hytten var fuldkommen tom for folk, i hvert fald på nuværende tidspunkt. Man kunne selvfølgelig aldrig vide, hvor længe dette ville stå på, men for nu, var hun blot taknemmelig for privatlivet. Hun ledte vejen an til sit værelse, uden at se tilbage på ham én eneste gang. Hun var nødt til at have blikket rettet lige frem, hvis hun skulle nå så langt, som til sit værelse, inden hendes tilbageholdenhed fuldkommen forsvandt. Som hun endelig nåede til sit værelse – efter hvad, der føltes som en evighed, når hun kunne mærke ham så tæt bag sig – åbnede hun endnu en dør og trådte ind ad denne. Hun gik ind i rummet, så han også kunne komme ind. Mens hun gik, fjernede hun let og hurtigt sine beskyttere til underarmene, som hun hang på en krog på væggen ved siden af døren. Hun nåede at tage sig selv i at være glad for, at hun var så opryddelig, som hun var. Der var intet rod på hendes værelse. Aldrig, faktisk. Heller ingen pinlige eller alt for personlige genstande, som Halfdan måske ikke skulle se. Måske var hendes værelse faktisk en smule upersonligt. Stilrent og kun pyntet af nogle fotografier på en af væggene, af Annabeth og hendes venner. Der lå en tegneblok på sengebordet, under Halfdans kasket. Og det var det tætteste man kom på rod, i værelset. Hun tog en dyb indånding og vendte sig endelig om, så hun kunne se Halfdan. Halfdan, der ikke var blevet et mindre fantastisk syn af gåturen derhen…

I et desperat og stædigt forsøg på at vedligeholde kontrol over egne tanker og handlinger; kunne Halfdan sagtens have fundet på at fornærme hende, eller skræmme hende væk. En del af ham ville sagtens have kunnet fundet det forstyrrende, at hun var et så intenst fokus af hans seksuelle frustrationer og lyster; at det ville have været fordelagtigt, at være uden hende. Det ville ikke have været første gang han havde gjort sådan. Måske ville det rent faktisk være sket, hvis ikke han havde skudt en hvid pil efter sine hæmninger; og givet efter for sine lyster. Men underligt nok, havde det aldrig været en mulighed eller en tanke hvad angik Annabeth; at skræmme hende væk eller bevidst undgå at nærme sig. Hvad der først var startet som en uskyldig tiltrækning, var endt ud i en aggressiv trang til mere. Og til trods for frustrationen han havde følt, hvad angik hendes dominans over hans tanker; havde han ikke bevidst forsøgt at skabe afstand. Han havde trods alt selv bedt hende give et tid og sted på deres lille trænings-session. Hvilket ærlig talt var en smule atypisk for ham at gøre. Og nu hvor de to var på vej til et afsides og privat sted; begyndte han næsten at fortryde, at have forsøgt at presse sine tanker på andet end hende. Alt imens han også langsomt begyndte at mærke en svag spænding ulme under huden. Ikke nervøsitet... Men ren og skær spænding. En følelse der kun blev stærkere, idet han fulgte hende ind af hoveddøren, og ind i Athene Hytten. Halfdan havde lært at være forsigtig hvad angik nye steder. Med hans psykometriske evner, som oftest var ufrivillige, kunne han ikke undgå at opsamle informationer om nye lokaler eller gentande. Men Chiron havde givet ham nogle gode råd... At finde sig et anker, og lære at fokusere hans tanker og sanser. Heldigt for Halfdan, var Annabeth aldrig langt fra ham; som han fulgte hende igennem hytten. Og han formåede i høj grad at holde et ganske intenst fokus på hende. Hvor hun ikke kiggede på ham så meget som en enkelt gang; fandt Halfdan en underlig forkærlighed for stramme jeans, som han fulgte hende. Og selv med de mange fremmede indtryk, billeder, og minder der fór igennem hans hoved... knapt nok blinkede han ved synet af Annabeth. Dette var en gammel hytte.. Meget gammel. Han havde knapt kunne tænke klart første gang han var kommet i Hefaistos Hytten. Så mange minder. Så mange mentale billeder og indtryk, der pressede sig på. Men til hans store overraskelse, indså Halfdan ganske tænksomt... At hans lyst efter Annabeth, syntes at erstatte minderne så snart de dukkede op.

Halfdan tøvede ikke med at følge hende ind i værelset. Det første der slog ham, var Annabeth's efterhånden velkendte duft; som fulgte værelset. Noget der var, måske underligt nok, ganske tilfredsstillende og tiltrækkende. Som hun fortsatte ind i værelset, tog han sig et øjeblik til at lukke døren efter dem. Og i ét, indså han... at han ikke havde travlt? Hele turen hertil havde han knapt kunne holde sig fra at kaste sig over hende, og havde konstant afventet øjeblikket hvor det ville være muligt. Men nu, hvor han havde hende for sig selv; var han pludselig ganske sikker i tiltroen om, at der ikke var nogen behov for hast. Og dét... var en tanke der tiltalte ham rigtig meget. Idet Annabeth endelig vendte sig mod ham, havde han lukket døren efter dem, og var stoppet måske halvanden meter fra hende. Hvor ryddeligt hendes værelse var, havde ikke rigtig slået ham. Han havde trods alt andre ting at tænke på. Hans øjne var hurtigt blevet fæstnet mod Annabeth, som hun havde vendt sig. Men roligt vendte Halfdan sit blik mod de armskinner hun havde hængt på en krog ved døren. For så, atter fattet, at vende blikket tilbage mod Annabeth. Hans blik forblev dog ikke ved hendes øjne. Han var ikke længere det mindste bleg for at lade sine øjne studere så meget af hende som muligt. Og ved synet af hendes krop, endnu klædt i en smule udstyr og hendes tøj; spændtes kæben. Denne gang, dog, var hans åndedræt ved at være så tungt; at hans læber var let adskilte imens kæben spændtes. "Keep going.." Lød det så fra ham. Efter blikket mod armskinnerne, og derefter hendes krop; var der vidst ikke megen tvivl om hvad han mente. "Down to the last sock.." Tilføjede han dog, med et behov for at specificere sig en anelse. Han ville se hver en centimeter af hendes nøgne krop. Han var bestemt ikke kommet for at gøre krav på sin cap. Men nok nærmere for at gøre krav på hende... Noget hans lidt sultne og grådige blik måske også kommunikerede. Derfor kunne hans ord nok godt anes som lidt af en bestemt ordre. En befaling, nærmest. Men dog mere rolig. Selv havde han også rakt sin højre hånd under sin metalliske arm, og begyndte roligt at løsne for de mange spænder af hans udstyr. Hvis han var heldig, kunne han være færdig med spænderne, på omtrent samme tid det ville tage hende at fjerne alt hendes tøj.

Da de begge var kommet ind på hendes værelse, var Halfdan endt ikke mere end halvanden meter fra Annabeth. Et smil bredte sig på hendes læber, da hans blik forlod hendes øjne og begyndte at betragte hendes krop. Han prøvede på ingen måde at skjule det, hvilket var sexet i sig selv. Da hans ord så lød, ledsaget af hans indikerende blik, var det nok til at give udtryk for, hvad han mente. Alligevel tilføjede han dog en uddybende kommentar, som ikke gjorde hans ord mindre befalende. Han overraskede hende gang på gang. Før havde han været klar til at trække sig væk fra hendes kys efter alt for kort tid og havde endda givet udtryk for, at han var klar til at træne videre. Nu, havde han kun lige nået at lukke døren bag dem, inden han befalede hende at strippe alt tøjet af. Der blev godt nok ikke lagt nogle fingre imellem længere. Men det var nu ikke en dårlig ting. Annabeth kunne godt lide denne side af ham. Noget i hende blev vanvittigt tændt, når han tog kontrol over situationen på den måde. Hvilket gik fuldkommen imod hendes ellers så selvstændige og stædige natur. Det var måske også drastisk at smide tøjet, når de kun lige var kommet til hendes værelse, men i denne situation virkede det egentlig kun passende. Hun så, hvordan han begyndte at løsne sin egen brystplade, hvilket selvfølgelig ville tage ham et stykke tid; at dømme ud fra hendes tidligere oplevelse med ham i våbenkammeret. Hun fik hurtigt spændt sin egen brystplade op og hængt den ved pladerne til underarmene. Så bøjede hun sig forover og fik spændt de beskyttende plader til benene op, som kom samme sted hen. Skoene blev taget af og stillet ved siden af døren, som han havde været fornuftig nok til at lukke efter dem. Da hun var der, sørgede hun for, at døren ikke blot var lukket, men også låst. Derefter trak hun sin hvide t-shirt op over hovedet, så hendes sorte bh blev synlig, alt imens et svagt smil spillede om hendes læber. Hun trådte hen til skrivebordet i værelset, da hun havde rigeligt af tid, mens Halfdan kæmpede med sit eget udstyr, og fordi hun var lidt af en kontrolfreak, til tider. Okay, måske ikke så meget til tider, som hele tiden. Hun lagde sin t-shirt på bordet, så den ikke flød på gulvet, hvorefter hun hurtigt fik trukket sine stramme jeans af og lagt dem ovenpå t-shirten. Ankelsokkerne fik samme behandling, inden hun trådte væk fra skrivebordet igen. På trods af hendes tanker, der havde kørt på højtryk hele dagen, havde hendes fjernelse af sit tøj været ganske rolig. Måske dette i virkeligheden var en måde, hvorpå hun kunne forsøge at tirre ham lidt. Hun var nu kun iklædt sit matchende sorte undertøj. Igen strejfede en taknemmelig tanke hende kort, som hun var glad for at have taget matchende undertøj på, der var et lidt pænere sæt af slagsen. På den anden side, havde han nok været rimelig ligeglad, hvis hun havde haft noget andet på. Hvis det stod til ham, ville hun tydeligvis ikke engang have det på længere. Sokkerne var røget, så på en måde havde hun fulgt hans anvisninger. Hun var dog tilpas tirrende af natur, til ikke at fjerne undertøjet endnu.

I stedet gik hun hen til ham, der for få øjeblikke siden havde fået spændt sin brystplade helt af. Hun nåede hen til ham, så hun kunne tage den fra ham og få ryddet den af vejen samme sted som hendes eget udstyr. Som han var blevet fri for udstyr, ligeså, kunne hun endelig fornemme hans krop ordentligt, under hans tøj. Men ikke godt nok, da tøjet jo stadig var i vejen. Hvilket også var grunden til, at hun trådte helt tæt på ham i sit undertøj og lod begge håndflader køre fra hans brystkasse og ned til stedet, hvor hans bukser startede. Hendes blik havde fulgt hendes hænder, som hun havde bevæget disse, men efterfølgende flyttede dette sig op i stedet. Hendes øjne fandt hans, mens hun bøjede lidt i nakken for at se ham ind i øjnene. Hun fugtede sine læber en enkelt gang, på den mest forførende måde, hun kunne; inden hun sagde noget for første gang, efter de havde forladt arenaen. "Well, this hardly seems fair." Hun uddybede ikke med sine ord, men lod sine hænder glide lidt op ad hans overkrop igen, mens de hev t-shirten med op. Dog hev hun den ikke langt op, da hans enorme figur ikke tillod hende at løfte den over hovedet på ham alligevel. Det måtte han klare selv. For, som hun også netop havde givet udtryk for, var det næppe retfærdigt, at han stod i alt sit tøj, når hun var efterladt i sit undertøj og intet andet. Hun ventede dog tålmodigt – hvilket hun ellers ikke havde set sig selv i stand til kun øjeblikke forinden – på hans næste træk; som forhåbentlig gik ud på at fjerne hans t-shirt; så hun kunne få et bedre udsyn til hans yderst veltrænede overkrop. En overkrop, som hun ikke havde haft nok mulighed for at betragte på stranden, fordi hun havde fulgt latterlige normer om at afværge sit blik, i et forsøg på ikke at være for antastende eller uhøflig. Nu var hun ligeglad. Der var ikke længere nogle gældende normer eller regler. Alt der var, var de to. Og hun brød ikke øjenkontakten mellem dem, som hendes øjne prøvede at kommunikere den intense lyst, hun følte. En lyst, der først og fremmest krævede ham ud af hans tøj.

Imens Halfdan løsnede de mangfoldige spænder og remme der holdte det hærdede læder mod sin overkrop, fulgte han nysgerrigt Annabeth med øjnene. Hvilket hun ikke ligefrem gjorde nemt - hverken at følge hende, og løsne udstyret samtidigt - eftersom hun bevægede sig lidt rundt. Men var det et problem? Egentlig ikke. Hans blå øjne hvilede roligt mod hende, og ikke mindst hendes krop; idet hun bevægede sig mod døren. En dør hun låste, hvilket fik ham til at trække en smule på mundvigen. Men dette var dog ikke udtryk der var videre tydeligt på Halfdan. Med øjne der knapt blinkede, og et næsten konstant spænd i kæben; syntes han nærmere betaget af hende. Som drog hun konstant en opmærksomhed, der allerede var vendt mod hende. Og for hvert stykke tøj hun først afklædte sig, og derefter fandt en plads til; blev hans interesse i hende kun større. Dette var måske første gang hun aktivt havde søgt hans opmærksomhed. Og nu hvor der ingen hæmninger eller tvivl syntes at være imellem dem længere; havde hun hans absolut udelte opmærksomhed. For at være fair, var han ikke just den mest besværlige fyr at lokke med krop og adfærd. Og at forføre ham, burde være en nem sag for Annabeth. Men efter at have set hende i hendes smigrende badedragt, og ikke mindst forestillet sig hende nøgen alt for mange gange; syntes det næsten imponerende... Hvor meget virkeligheden syntes at matche fantasien. Dog, gik hun ikke længere end til det sorte matchende undertøj hun bar. Halfdan var ved at blive tændt, og hans egne jeans syntes pludseligt at være for stramme og ubehagelige at have på. Hendes tydeligvis bevidst tirrende og pirrende ro, og at hun endnu ikke havde fjernet undertøjet; var en anelse frustrerende. Men på den gode måde, kunne man vel sige. En frustration nok også forsaget af hvorledes hans blik blev lokket af enhver af hendes nu mere blottede former og kurver. Han var bestemt ikke længere hverken tilbageholden eller diskret, hvad angik hans blik. Tværtimod var Halfdan opsat på at have sit blik vendt imod hver en centimeter af hendes nøgne krop; og at have sin hånd følge blikket. Men der var intet mere frækt og sexet end en kvinde der forstod sig at forføre med krop og adfærd. Snedigt valgte ord og formuleringer, ville trods alt ikke gøre meget hvad angik Halfdan. Men hun syntes heldigvis allerede at vide, at Halfdan reagerede positivt på fysiske udtryk. Desuden skulle hun nok komme ud af det undertøj. Enten af egen fri vilje... ellers måtte han jo gøre det for hende.

Halfdan havde nærmest ikke bemærket det. Men imens hans blik og alle sine tanker havde været vendt mod Annabeth; havde hans hænder heldigvis arbejdet med udstyret. Og inden alt for længe, kunne han løfte det over hovedet, og tage det af. At Annabeth så i mellemtiden havde nærmet sig; klar til at tage imod udstyret, og tage det ud af hans hænder; var jo kun belejligt. Især eftersom hun kom tættere på ham. Han blev ståedne hvor han var, som hun trådte tættere på ham. Helt naturligt var ikke blot hans blik draget ned mod hende, men hans hånd ligeså. Og imens hun placerede sine hænder mod kanten af hans bukser, endte hans højre hånd mod hendes side. Og hendes talje, lige over hoften; som var det laveste han kunne nå uden at rkumme ryggen eller bøje sig forover ned mod hende. Halfdans blå øjne blev konstant distraheret og draget fra det ene syn, og til det andet. Først hendes bryster i den sorte bh, og derefter måden hvorpå hun fugtede sine læber. Hendes store og funklende øjne vendt op imod ham, blot stående dér i hendes undertøj; og med sine hænder mod ham. Den stakkels unge mannd var jo nærmest tryllebundet af hende, og ikke mindst sin lyst til hende. Let adskilte læber afslørede tænderne der pressede sig let imod hinanden, som hun begyndte at trække op i hans t-shirt. Hvilket nok også var en heldig distraktion, da han nærmest havde syntes draget mod hende. Og per refleks var begyndt at læne sig længere ned mod hende. Efter at have mistet armen, havde han hurtigt lært at afklæde sig selv med en enkelt hånd. Så da hun ikke længere kunne trække hans t-shirt længere op; rettede han ryggen, og tog fat i kanten med sin højre hånd. Kun for så at trække den over hovedet med hurtigt hævede arme. Dog smed han den ikke fra sig, men sørgede i stedet for at være så tilpas fattet; at hun kunne overtage den, hvis hun ville. Han havde trods alt lagt mærke til hvor ryddelig hun var. Men ærlig talt, ville han have været ligeglad, og blot smidt tøjet fra sig; hvis ikke det var fordi en form for ophidset tålmodighed og ro, var faldet over ham. Nok havde han været ganske bestemt i sin lyst efter at betragte hende nøgen; men det var tydeligt at han ikke havde synderligt travlt. Som den kortærmede trøje var trukket over hovedet, mødte han også hendes blik. Et blik der fortalte ham at lysten var gensidig; og at han næppe burde stoppe med t-shirten. Hvilket i det samme fik ham til at ligge hænderne mod buksekanten, og knappe op for bukserne. Som hans jeans gled ned over hofterne, stod han snart kun i sine løstsiddende boxers, og sine sokker. Denne gang agtede han dog ikke at tage megen hensyn til hendes ryddelige vaner, og sparkede blot bukserne lidt til siden. Ligeledes agtede han ikke at blive stående rank og stoisk, så snart bukserne var væk. Så efter kun et enkelt øjeblik - som han udnyttede til at betragte hende nogenlunde roligt - rakte han sin højre hånd den smalle afstand imellem dem. Halfdans blik fulgte opmærksomt bevægelserne af hans hånd og fingre, med en let bøjet nakke; som hans hånd bestemt blev ført mod hendes bryst. Pegefingeren fangede stroppen af hendes bh, imellem hendes bryster, og trak hende mod sig; som han lænede sig ned mod hende, og stjal et grådigt, og dog kontrolleret, kys.

Selvom Annabeth var travlt beskæftiget med at fjerne størstedelen af sit tøj, bemærkede hun alligevel ud af øjenkrogen, hvordan han betragtede hende. Dette var dog næppe overraskende, da han selv havde befalet hende at gøre netop dette; fjerne alt sit tøj. Døren skulle låses, så de ikke risikerede en ubelejlig overraskelse i form af en af Annabeths halvsøskende, som måske var kommet lidt tidligere tilbage fra træning, end sædvanligt. Hun ville have Halfdan fuldkommen for sig selv, og uden nogen afbrydelser. Så døren blev låst, hvorefter hun fortsatte sin færd med at fjerne sit tøj. Da hun endelig fik fjernet det hele og bevæget sig helt hen til Halfdan, var han i gang med at løfte brystpladen over sit hoved. Hun tog straks imod det og fik det ryddet af vejen, så hun bedre kunne koncentrere sig om ham. Og kun ham. Han blev stående samme sted, hvilket hun ikke havde det mindste imod. Det tog hende ingen tid at skaffe sig af med udstyret, hvorefter hun trådte tæt hen til ham. Han tog fat om hendes talje, mens hun lod begge håndflader køre ned over hans brystkasse og overkrop. Hun nød hans vandrende blik, som flere gange havde udforsket hendes former, og da også gjorde det endnu en gang, som hendes bryster havde draget hans opmærksomhed. Hun var trods alt også kommet en del tættere på ham, hvilket betød, at han havde et endnu bedre udsyn til hendes bryster, selvom de selvfølgelig var delvist dækket af den sorte bh. Måden han ikke kunne; eller ville; holde blikket fra hende, var klart en god ting, i denne situation. Det betød blot, at hun havde hans udelte opmærksomhed. Desuden tvivlede hun ikke et øjeblik på, at han kunne lide, hvad han så. Ligeså vel som hun selv kunne lide synet af ham. Åh ja, det syn var faktisk det bedste, hun længe havde set. Når hun var omkring ham, kunne hun i hvert fald ikke forestille sig andet. Og da han så fik overtaget t-shirten, så han kunne løfte den over hovedet med den højre hånd, blev synet foran hende blot så meget bedre. Hun tog imod t-shirten og kastede den langt væk, fuldstændig ligeglad med, hvor den endte. Hun havde lagt sit eget tøj ordentligt, fordi han alligevel havde været i gang med at fjerne sit udstyr. Men nu havde hun ikke tid eller trang til den slags. Hans tøj skulle bare så langt væk, som muligt, for han fik ikke brug for det foreløbigt. Hvis det stod til hende, ville hun i virkeligheden bare foretrække ham i hvert fald uden trøje på; hele tiden. Hun ville i så fald nok ikke få opnået særlig meget med sine dage, hvis han var nær hende, men det kunne hun nok godt leve med.

Hans blik mødte hendes, efter at have fjernet t-shirten. Han gik omgående i gang med at knappe op for sine bukser, ligeså. Hvilket var præcis, som hun ville have det. Hvis han ikke havde gjort det, havde hun selv gjort det. Han sparkede sine bukser ud til siden, hvilket ikke gjorde hende det mindste. Hun ville bare have ham tæt på sig, uden alt det tøj imellem dem. Hun kunne leve med deres undertøj for nu, men bukser og bluser var alt for hindrende. Mens han fik ryddet sine bukser af vejen, benyttede hun muligheden for at betragte hans veltrænede krop. Hun kunne betragte ham for evigt, hvis ikke det forhindrede hende i at lade sine læber møde hans. Som hun snart ville lade dem gøre igen. Og det virkede til at han fik samme indskydelse, da hans højre hånd blev rakt ud imod hende. Så fandt hans pegefinger midterstykket af hendes bh, som han brugte til at trække hende tættere på sig. Ikke, at det krævede synderligt meget af ham, dog. Hun trådte velvilligt helt tæt på ham, inden hun kom en smule op på tæer. Han lænede sig samtidig ned mod hende, ligesom han havde gjort i arenaen. Hans læber mødte hendes og hun tøvede ikke spor med at besvare hans kys. Hendes hænder fandt vej til hans nakke, så hun kunne holde ham tæt mod sig, mens deres læber bevægede sig mod hinanden. Utroligt nok, virkede hendes tanker til at have kølet en hel del ned, hvilket næsten burde være komplet omvendt. Måske det bare var, så hun kunne tage sig god tid med ham. Og det gjorde hun. Kysset var ikke flygtigt. Dog kunne højdeforskellen imellem dem godt blive en smule irriterende, når hun ville have ham så tæt på hende, som muligt. Derfor endte hun også med at lade sine hænder køre fra hans nakke og ned til hans brystkasse, uden at bryde kysset imellem dem. Så sukkede hun endelig mod hans læber og skubbede ham lidt væk, ved hjælp af håndfladerne på hans brystkasse. Hun åbnede sine øjne; der havde været lukkede under kysset; og et flirtende og drilagtigt smil fandt vej til hendes læber, inden hendes hænder atter flyttede sig. De lagde sig på hver af hans skuldre, inden hun bøjede let i benene og fik løftet sig fra gulvet. Hun slog benene om hans hofter, mens hendes hænder igen fandt vej til hans nakke. I arenaen havde han løftet hende, som om hun ikke vejede spor, så hun tvivlede slet ikke på, at han kunne håndtere dette. Nu var de meget mere i øjenhøjde. Og endnu vigtigere; læbehøjde. Hendes læber fandt atter hans i et dybt kys, som dog endnu var overraskende roligt.

Ved nærmere eftertænksomhed, syntes der altid at have været en mindre risiko involveret. Selvfølgelig ikke nok til at få ham til at stoppe, bestemt ikke. Ej heller nok til at overdøve eller påvirke den intense tiltrækning han følte for hende. Men den var der stadig. En mindre vished om, at en enkelt gang højest sandsynligt ikke ville være nok. At han sikkert blot ville have mere og mere. Og at hans intense tiltrækning, samt generelt intense seksuelle adfærd; kun ville øges og forværres i fremtiden. Men Halfdan havde bestemt ikke hverken tid eller lyst til at tænke meget længere frem; end den forhåbentligt lange stund han havde hende for sig selv. Hans ellers nogenlunde sædvanlige tålmodighed, havde vist sig i form af en ophidset ro; der udtrykte hans absolutte intention om, at tage sig al den tid han skulle bruge. Hun skulle i hvert fald arbejde hårdt for at undslippe hans opmærksomhed, nu hvor han havde hende for sig selv, bag en låst dør. En tankegang der bestemt også kom til udtryk, i hvorledes han fangede midterstykket af hende sorte bh, og trak hende mod sig. Selv da hun var kommet ham nær, og hans læber var endt mod hendes; forblev pegefingeren i en lille krog i bh'en. Og imens hendes hænder plantedes mod hans krop, forblev den metalliske arm hængende nogenlunde roligt ved hans side. Hvor meget hun drog ham og distraherede ha, var dog også ganske tydeligt i hvorledes han var bukket og lænet en smule ind over hende i deres nærværende og hede kys. Nakken bøjet og strakt en smule ned for at møde hendes læber. Hans skuldre en smule flade, og ryggen en smule krum; for at bringe sin egen overkrop og skikkelse tættere mod hendes. han kunne gøre dette hele dagen. At give hende absolut al hans opmærksomhed, og lade sig forføre af hende til gengæld. Med ord og en indikerende finger om bh'en, der tydede på en dominant og autoritær attitude. Alt imens han, på samme tid; var i hendes absolutte vold. Imens hans øjne var lukkede, som læberne bølgede og fattedes mod hendes, igen og igen; var der næsten intet sanseindtryk der undslap hans opmærksomhed. Vægten af hendes bryster, båret af bh'en han havde revet en smule insisterende i. Hendes hænder og fingre bag hans nakke, og senere nede over hans brystkasse og overkrop. Smagen af hendes læber, og hendes ekstatiske duft der fulgte et hvert af hans åndedrag. Den endnu lidt sparsomme følelse af hendes bløde former og krop imod hans egen, som dog fik ham til at spænde mavemusklerne en smule fraværende. Lyden af hendes åndedræt, og hvordan deres læber mødtes roligt. Alt sammen én stor symfoni af sanseindtryk der holdte hans opmærksomhed og distraherede tankerne.

Selvom den metalliske hånd havde svævet lidt over hendes hud som det meste, kom den dog per automatik i brug; da hun havde skubbet ham væk, og slyngede sine ben omkring ham. Højre hånd havde forladt hendes bh, og var - synkront med den metalliske hånd - endt med et fast greb om hendes baller og lår. Hans ryg og styrke kunne uden tvivl bære hendes vægt, og hun kunne til gengæld nok sikkert holde sig selv klynget omkring ham. Men han kunne ikke stoppe sig selv. Ej heller kunne han vedligeholde den bevidste afstand han havde haft med sin kunstige arm; af en svag frygt for at skabe ubehag, eller rent faktisk gøre hende ondt. Men selvom højre hånd greb noget så grådigt om hendes øvre lår og ene balle; holdte den metalliske hånd blot noget af hendes vægt, uden at gribe fast. De kølige stål under hendes bagdel, hvorved han kunne mærke noget af hendes vægt mod sin venstre skulder. Hun var helt igennem fantastisk, og ikke mindst fandens lækker. En overbevisning og et indtryk der også kun blev stærkere; nu hvor han kunne mærke hendes næsten helt nøgne krop, imod hans egen. Hendes bryster i bh'en, trykket imod hans brystkasse. Og hendes lår spændt omkring hans hofter. For slet ikke at nævne han efterhånden ganske tænder lem, nu så meget nærmere hendes underliv. Uden så meget som nogen tøven, gengældte han det længselsfulde og dog rolige kys. Eller nok nærmere, end serie af kys. han var mildest talt meget tilfreds. Især da det virkede til at han ville have rigeligt med tid til at nyde hende.

I nogle øjeblikke blev Halfdan stående, med hende slynget omkring sig, og lettere bærende på hende. Men da han indså at hans metalliske hånd var mod hendes krop, tog hans bevidst foranstaltninger; ved at fjerne det kølige stål fra hendes former. I stedet rakte han lidt længere ned under hende med højre hånd og arm. En bevægelse der fjernede hans læber fra hendes, og brød kysset; indtil han hankede op i hende i sin favn. Men hans læber havde ikke tænkt sig at være tilbageholdende, ej heller havde han tænkt sig at blive stående. Hans læber fandt ikke tilbage til hendes, men blev i stedet plantet mod hendes hals og nakke. Bløde og lettere sugende kys, plantedes mod hendes bløde hud; imens resten af hans ansigt blev begravet under lagenet af hendes hår, og vendt ned mod hendes kraveben og hals. En lidt dyb men lavmælt brummen lød fra hans næsebor og vibrerede fra hans læber; så ivrigt og dog roligt lagt mod hendes bløde hud. Nærmest som en dyb og tilfreds spinden. Kort overvejede han at få hende båret hen til sengen, men det syntes hurtigt en idé han kom fra igen. Han ville ikke have hende i sengen, endnu. Han ville have mere af hende. Have hende for sig selv, på mere end én facon. I flere overførte betydninger, som måske kun Halfdan vidste, og kunne forstå. Halfdan vidste ubevidst og instinktivt hvilke minder der var at dele med sengen, og hvilke billeder der uden tvivl ville forsøge at drage hans opmærksomhed. Var disse snigende og utydelige minder og psykometriske indtryk ligegyldige? Nej, desværre ikke. Måske bragte det endda en mindre ejerfornemmelse eller et konkurrence-orienteret behov for hende, frem i Halfdan. Som om han ville have mere af hende, end nogen anden ansigtsløs mand havde fået i dette værelse igennem årene. Men var disse tanker og indtryk af større betydning, end hans lyst efter hende? Overhoved ikke. Om ikke andet, ønskede han det blot mere! Og mere intenst! Så instinktivt tog Halfdan sine første skridt, bærende på Annabeth. En stålfast og fejlfri hukommelse kom ham til gode, imens øjnene forblev lukkede... For han fandt uden problemer hen til skrivebordet på værelset. Uden videre ceremoni eller eftertanke, strøg han nogle småting væk fa skrivebordets kant med den metalliske hånd; og placerede hendes velformede bagdel derpå. Højden passede ganske fint. Han var endnu en smule højere end hende, men at hun sad dér; tillod endnu deres overkroppe at være tætte og trykket mod hinanden. Imens han ikke længere behøvede at bøje nakken for meget, og hun ikke behøvede hæve hagen så meget, for at møde hans læber. Han stillede sig godt imellem hendes ben, så tæt på hende som muligt. Hvorvidt han var tændt eller ej, burde ikke længere være noget mysterie til hende. Den metalliske hånd havde taget fat i skrivebordets kant, og den højre hånd havde grebet om hendes venstre lår. Imens hans læber atter fortsatte deres vandring over hendes hals. En sulten og dog tålmodig vandring, der bragte de sugende kys tilbage op over hendes kæbe; og tilbage til den tilfredsstillende smag af hendes læber. Men Halfdan var endnu ikke tilfreds! Han ville have mere.. Meget mere!

Ganske bestemt, gled den højre hånd op ad hendes lår, indtil fingrene mødte det tynde stof af hendes undertøj. Og imens hans læber endnu grådigt stjal så mange små lystne kys som muligt; tog hans fingre fat i trusserne eller g-strengen - hvad end det så var. Beslutsomt tvang dem undertøjet under og forbi hendes baller og hofter, og regnede også en smule med hendes hjælp dertil. Og han svor han kunne ane lyden af stof der bristede, som han trak dem over hendes lår, og ud til hendes knæ. At få hendes undertøj af, med hende siddende på skrivebordet, og ham placeret imellem hendes ben; krævede at han trak sig lidt tilbage fra hende. Noget han formåede at gøre, imens hans ansigt endnu var lænet mod hende, og hans læber presset mod hendes. Og så snart undertøjet begyndte at glide fra hendes knæ og ned over hendes underben, vandrede hans læber atter en gang. Det tog ikke lang tid inden hans læber og mund var ved hendes kavalergang, og han kunne mærke hendes generøse bryst imod dele af hans ansigt. Et fraværende kys eller to blev placeret, inden han så blottede nogle tænder; og krævede et mere grådigt og sugende kys, om hendes ene brystvorte, endnu dækket af bh'ens sorte stof. Og som hans læber derefter bevægede sig videre, og længere nedad; blev hans intentioner sikkert meget mere klare. For inden alt for længe var hans ene knæ placeret mod gulvet, og hans hoved imellem hendes lår. Med munden, læberne, og tunge, mod hendes nu helt nøgne underliv.

Da hendes ben blev slynget rundt om ham, så hun kunne holde sig oppe, reagerede han også hurtigt. Hendes læber havde omgående fundet vej til hans igen, men havde dog ikke nået at påbegynde et nyt kys; inden hun kom med et lavmælt gisp imod hans læber, da hun mærkede hans metalliske hånd mod sin hud. Ikke fordi han skadede hende på nogen måde, men ganske simpelt fordi det kølige stål ramte hendes bare hud. Det tog hende dog ikke længe at vænne sig til den kølige fornemmelse, så hendes sanser i stedet kunne fokusere på følelsen af hans anden hånd, som greb ivrigt om hendes øvre lår og venstre balle. Hendes bens greb om ham var også fast, hvilket dog ikke krævede det store af hende. Hun nød den mindskede afstand imellem dem, som deres bare hud ramte hinanden flere steder. Hendes bryster var stadig dækket af bh'en, men var ikke desto mindre presset op imod hans brystkasse, hvilket var en sensation i sig selv. Deres lidenskabelige kys og følelsen af deres næsten nøgne kroppe så tæt på hinanden, fik hendes tidligere tålmodighed til at være knap så tilstedeværende. Hun mærkede tålmodigheden svinde væk, som lysten til ham kun voksede. På nuværende tidspunkt var det ikke engang lyst længere; det var trang. Hun trængte til ham på en måde, som havde overtaget både hendes sind og hendes krop. Hun kunne ikke tænke på noget som helst andet, end hvor slem denne trang til ham var. Hvor meget hendes krop længedes efter hans og de sensationer han gav hende. Og ikke mindst, de sensationer som stadig var i vente. Som hun slet ikke kunne vente med at føle, frem for kun at forestille sig dem. Noget, som jo havde holdt hende travlt beskæftiget lige siden dagen forinden.

Hun nåede et kort øjeblik at blive en smule utilfreds, da han fjernede sine læber fra hendes og dermed brød deres kys. Dog blev dette kun gjort, så han kunne holde hende oppe med sin højre arm alene; sandsynligvis fordi det havde slået ham, at han havde den metalliske arm mod hendes krop og ikke ville risikere at skade hende med denne, som han jo ikke kunne føle med. Hun løsnede grebet om ham med benene, så han lettere kunne rette på hendes stilling. Da han havde gjort dette, strammede hun dog grebet igen, om end det ikke var helt samme sted længere. Da hun blev løftet højere op, var deres læber dog heller ikke ud for hinanden længere. Hun ville uden tvivl have gjort indvendinger imod dette, hvis ikke hans læber havde fundet andre dele af hendes krop i stedet. Hendes venstre hånd fandt hans højre overarm, mens den højre hånd blev placeret på hans skulder. Dette gav ham også lettere adgang til hendes hals og nakke, end da hendes arme havde været rundt om hans hals og nakke. Hun lænede sig, om muligt, endnu tættere på ham, for at give ham bedst mulig adgang til det område, som han var i gang med at kærtegne med sine læber. Hun kom med en række af salige lyde, som hans læber fortsatte deres vandring omkring hendes halsområde. Følelsen af hans læber mod hendes hud var utrolig. Nu ville hun ønske, at hun ikke havde undgået ham i går, efter stranden. Hun skulle have taget, hvad hun så brændende ville have. I stedet havde hun måtte udholde hans fravær alt for længe. Og dog. Måske havde det kun gjort oplevelsen bedre, at hun ikke havde givet efter for sin længsel efter ham dagen forinden. Måske havde ventetiden i virkeligheden kun gavnet dem, da den havde bygget spændingen endnu mere op imellem dem. En spænding, som hun nu mærkede mere end nogensinde før. Som hans læber fortsat kærtegnede hendes hals og nakke, begyndte hendes tanker at forlange at komme hen til hendes seng. Han kunne sagtens fortsætte sine kærtegn, mens de lå i hendes seng. Men hun vidste selvfølgelig heller ikke noget om hans psykometriske evne. Godt nok havde hun adgang til noget nær ubegrænset viden, men personer var svagheden ved denne evne. Hun kunne ikke vide noget om andre, med mindre hun fandt ud af det fra dem eller nogen, som kendte dem. Hendes ubegrænsede viden omhandlede ting, steder, begivenheder og lignende, ikke folk. Og selvom hun havde bemærket en mærkelig reaktion på de våben han havde holdt i våbenkammeret om fredagen, havde hun stadig ikke fået at vide, hvad dette rent faktisk havde gået ud på. Så hun havde ikke den fjerneste anelse om de syn, der ville møde ham, ved nærkontakt med hendes seng. Hvis hun gjorde, ville hun desuden nok være rimelig selvbevidst og pinligt berørt. Det var ikke ligefrem et drømmescenarie, at éns nuværende seksuelle partner kunne se episoder med éns forrige seksuelle partnere. Mænd, som Annabeth ikke skænkede én eneste tanke, mens hun var i denne situation med Halfdan. Så det ville da klart være at foretrække, at han heller ikke behøvede at skænke disse nogle tanker.

Da hun mærkede ham sætte i bevægelse, troede hun et kort øjeblik, at hun fik sin vilje; at de var på vej til hendes seng. Hans ansigt var endnu begravet i hendes hals, nakke, kraveben og ikke mindst; hendes hår. Som ikke virkede til at genere ham, da han vel nok havde kørt det til den anden side eller om på hendes ryg, hvis han havde været generet af hendes hår. Alligevel lænede hun selv hovedet en smule tilbage, så i hvert fald en del af håret røg om på ryggen. Fordi hans ansigt var placeret dér og ikke overfor hendes længere; havde hun dog nemt udsyn til værelset. Hun kunne derfor også hurtigt se, at han ikke var i færd med at føre hende til sengen, men i stedet til hendes skrivebord. Hun lod ham dog blot føre an, da hun var sikker på, at hun nok skulle være tilfreds med situationen, selvom de ikke befandt sig på sengen. Hun kunne jo altid nå at have ham i sin seng. Hun hørte ham stryge nogle ting væk, for at gøre plads til hende. Hun hørte ovenikøbet noget ramme gulvet, men det forstyrrede hende ikke. Hun var ærligt talt ligeglad med alt andet end ham. Han placerede hende på skrivebordet og deres ansigter kom mere ud for hinanden igen. Han var stadig en smule højere end hende, men hvornår var han ikke det? Han trådte tæt på hende, og hun gav ham alt den plads hun kunne, stadig med benene rundt om ham. Som hans krop kom helt op ad hendes, kunne hun mærke hans underliv mod sit eget, hvilket fik hende til at bide tænderne sammen, som et lavmælt støn forlod hendes læber. I det mindste kunne hun nu sige med absolut sikkerhed, at han var ligeså engageret i, hvad de havde gang i, som hun selv var. Hans højre hånd havde igen fundet sin vej til hendes venstre lår, mens hans læber bevægede sig rundt på hendes hals. Hendes hænder blev placeret bag hende; på skrivebordet; og hendes hoved blev instinktivt lænet bagover, mens hun nød hans kys. Da hun mærkede hans kys bevæge sig opad, lænede hun sig dog glædeligt frem, som hun så frem til at lade sine læber møde hans igen. Hendes hænder fandt atter vej til hans nakke, som hans læber kørte op over hendes kæbe og endelig fandt hendes læber. Hun gengældte øjeblikkeligt hans kys med endnu mere iver end tidligere.

Stadig med læberne på hans, mærkede hun hans højre hånds vandring. Hans hånd fandt hendes trusser, og hun flyttede sin ene arm fra hans nakke, så hun kunne støtte den mod bordet, endnu en gang. Hendes læber var stadig imod hans, og hendes ben var endnu rundt om hans hofter. Ved hjælp af benenes greb om hans hofter og den støttende arm, fik hun let løftet sig en smule, så han kunne trække dem ned over hendes baller og det øverste af hendes hår. Da hun løftede sig fra bordet, blev hendes underliv dog bevæget imod hans, hvilket udløste endnu et svagt støn fra hendes læber; denne gang imod hans egne i kysset. Så kom trusserne ned over ballerne og mod lårene, hvortil hun atter kunne sætte sig på bordet. Hendes hånd fandt atter vej til hans nakke, hvor den mødte den anden hånd. Hendes ben forlod dog hans hofter, så han kunne få trusserne videre ned ad hendes ben, mod hendes knæ. Deres kys blev afbrudt, som hun blot lod trusserne glide ned over hendes ben og lande på gulvet imellem dem. Han lod endnu en gang sine læber køre ned over hendes hals og nakke. Hans læber endte hurtigt ved hendes kavalergang, og hun bøjede per refleks en smule i ryggen, så han fik lettere adgang til hendes bryster. Hun kunne mærke hans begyndende skægvækst mod sin hud, hvilket fremkaldte et lille smil på hendes læber, som dog hurtigt blev erstattet af sammenbidte tænder, da han plantede et mere ivrigt kys om hendes ene brystvorte, oven på bh'en. Hans læber fortsatte nedad og hun bed sig hårdt i underlæben, som hans intentioner blev klare. Hun skælvede næsten af forventning, som han fik placeret et knæ på gulvet og hans mund ramte hendes nøgne underliv. Hendes ben blev spredt for at give ham alt den plads, han kunne have brug for, og hendes hænder røg tilbage på bordpladen bag hende, sammen med resten af hendes overkrop. Hendes ansigt røg tilbage per automatik og hendes øjne lukkede, mens hun endnu bed sig hårdt i underlæben.

Det var ikke helt usædvanligt at Halfdan gik ned på en seksuel partner, på en sådan facon. Ej heller var det ualmindeligt at han aktivt forkælede og kærtegnede. Men til de mindre opmærksomme, syntes det måske en anelse tvetydigt. For, helt ærligt, var Halfdan en yderst dominant elsker. En stor del af ham ville klart foretrække at have Annabeth på sine knæ foran sig; og have hende tage sig af hans lyster og trængsler. Ligesom at han bestemt intet problem havde med at arbejde både for sin egen, og hendes, forløsning. Såvel som hans tendens til at tage føringen og kontrollen. Men på den anden side var Halfdan, som sagt; en meget fysisk orienteret og gestikuler ung mand. Han var NØDT til at udtrykke sin enorme interesse i hende, fysisk. Han var nødt til at lade hende vide, med sin krop og sine handlinger; hvad der var svært for ham at fortælle hende i ord. Dertil var sex helt igennem fantastisk for Halfdan. Og at kærtegne, forkæle, eller tilfredsstille en seksuel partner; var en effektiv måde for ham at slippe sine emotionelle hæmninger, og give udtryk for følelser der ellers ville forblive usagte. Der var nærmest absolut ingen anden måde hvorpå man kom helt ind på livet af ham; andet end igennem sex. Hans sind var en fæstning, en bankboks med uanede mængder af viden og erfaringer - mange af hvilke teknisk set ikke engang var hans egne... Og på mange måder kunne man påstå at tilfredsstillelsen af hans seksuelle lyster, var nøglen dertil. Der var ingen brug for ord, ingen større risiko for store misforståelser, og intet behov for at gøre andet end at søge sin egen og hinandens tilfredsstillelse. Desuden gik det nok også uden videre forklaring, at en mand så fysisk orienteret som Halfdan; ville sætte en sådan stor pris på sex. Og nu hvor Annabeth havde slæbt ham til hendes hjem, og mere eller mindre tilbudt sig selv; var det jo blot en selvfølge at han måtte gøre alt hvad han kunne, for at sætte pris på det. Måske værdsatte han hendes tiltrækning og seksuelle lyst til ham, en smule for meget.. Men sex var intet småt til ham. Dog, var sex også en instinktiv ting for ham; og var ikke nødvendigvis baseret vildt meget på erfaring. Langt mere baseret på hans egne lyster og trængsler, end blot en forudindtaget viden om hvad der virkede eller ej. Kvinder eller piger havde aldrig rigtig interesseret ham det store, inden han mødte Daisy for et par år siden. Og der havde ikke været andre siden hende. Med hans fejlfrie hukommelse og psykometriske evner; havde promiskuitet, polyamori, og sex altid været en smule svært for ham at håndtere eller forsone sig med. Først og fremmest, glemte han aldrig noget. Overhoved. Aldrig. Ikke så meget som et enkelt sanseindtryk fra denne dag med Annabeth, ville nogensinde forlade hans sind eller hukommelse. Hvordan kunne man så holde et afslappet forhold til sex, hvis sensationerne og følelserne involveret, aldrig forlod én? For det andet, havde han jo ikke engang kunnet træde ind i Annabeth's værelse, uden at blive slået af adskillige indtryk der ikke ligefrem huede ham. Så man kunne tage sig et vildt gæt om hvor mange gange Halfdan havde afvist sex. For han var skam heller ikke urealistisk... Han vidste godt hvordan han så ud, og vidste godt at der sikkert altid var adskillige unge kvinder der ønskede ham nøgen hos sig. Og hvis han havde haft lyst til at leve et seksuelt løssluppent og afslappet teenageliv; kunne han uden tvivl have gjort det. Men så var det godt han havde haft narkotika og euforiserende stoffer, til at lamme sig fra sin egen seksuelle frustration. En ung mand, fyldt til randen med testosteron, men med et sind der ikke tillod ham at tilfredsstille sine seksuelle lyster til fulde. Og ud af nærmest ingenting, var Annabeth dukket op. Behandlede ham med respekt og omsorg, og udviste en meget stærk seksuel interesse i ham... som ikke mindst havde fået lov til at gro blot en lille smule imellem dem. Det var intet under at han var faldet for en kvinde som Annabeth, så hurtigt. Intet under at han var fortsat ind i hendes værelse uden tøven. Intet under at han nu bekæmpede sin voksende misundelse over de mange fremmede indtryk, ved at fokusere aggressivt på sin lyst efter hende. Og intet under, at han nu var på sit ene knæ, imellem hendes spredte ben...

Halfdan kunne mærke varmen af hendes inderlår mod sine ører og hoved. Hans højre hånd havde et fast tag i hendes ene lår. Og den metalliske hånd var mod gulvet under sig. Med taget i hendes lår, trak han hendes baller ud til kanten af skrivebordet, såvel som trykkede sine læber og tunge mod hendes underliv. Og der var ikke det mindste tøven eller den mindste form for afholdenhed hos ham. Hæmninger eksisterede ikke længere. I hvert fald ikke nu. Den indledende svagt syrlige smag af hendes underliv, fortog sig som hans aktive tunge udforskede og trængte en smule op i hende. Kun for at blive erstattet af en ophidsende sensation, da læberne sugede sig fast og grådigt. Den højre hånd klemte om hendes lår, som han lod en flad tunge glide op over hendes underliv; og han med et flygtigt blik opad, kunne se det tilfredsstillende syn af hendes hoved lagt bagover, og hendes bryst skudt op. Det var ganske simpelt; han nød dette. Nød a mærke reaktionen mod hans behandling. Nød at høre hendes salige, hvis ikke direkte ophidsede, lyde. Nød at se hende måske vride sig en smule. Og hun fortjente hvert et sekund af hans behandling af hende. Ligesom både hun, og han, fortjente visheden om; at dette kun var begyndelsen. Hans eneste fortrydelse, var at han kun havde en enkelt hånd med hvilken at røre hende. Men Halfdans ophidsede tålmodighed drog han til at fortsætte sin behandling af hende. Uden indikation eller videre tegn på at ville stoppe, lige foreløbigt. Hvilket nok også var ganske tydeligt ved hans meget aktive tunge, såvel som de sugende og grådige læber. Imens han var travlt beskæftiget og fokuseret imellem hendes ben, slap hans højre hånd for hendes lår; og blev ført ned. Ganske snedigt, og en anelse industrielt; brugte han begge sine hænder til at trække sine boxers ned, og endda også fjerne sine sokker. Hvilket selvfølgelig gjorde at han måtte ændre stilling en gang imellem, og spænde sine mavemuskler for at holde sig oprejst og fokuseret.

Pludselig stoppede han, ved at placere et enkelt afsluttende kys mod hendes inderlår, tæt ved hendes underliv. Men ikke inden han var ganske tilfreds med behandlingen han havde givet hende, og reaktionen han havde fattet fra hende. Han rejste sig op fra den halvt knælende position, og endda også med et lille træk på mundvigen; som han førte sin tommelfinger over læberne, og betragtede hendes krop indgående. Han behøvede ikke sige noget. Hans blik og hans ny helt nøgne krop sagde det sikkert ganske tydeligt. Han ville have hende! Til trods for det øjeblik brugt på at tørre sine læber en smule, gav han hende ikke længere tid til at komme sig. Hans højre hånd tog grådigt og ganske bestemt om hendes hofte, og trak hende helt ud over bordkanten, og imod hans eget meget tændte underliv og lem. Hånden hankede derefter op i hende med et fast greb om hendes balle; imens den metalliske hånd blev lagt blidt mod hendes ryg, så hun ikke bare væltede bagover. Så snart hun var helt tæt ved hans krop, og hun var indenfor rækkevidde; placerede han sine læber imod hendes, og løftede hende op. Denne gang, havde Halfdan kurs mod sengen. Han kunne ikke løbe fra det. Ej heller kunne han benægte hvor meget det plagede ham. Men selvom det rent faktisk lød ganske lækkert bare at smide hende på gulvet og tage hende dér; var sengen mere oplagt. Og uden tvivl mere behagelig hvad angik hans endnu ikke fuldendte udforskning af hendes skønne krop. Der var ikke langt til sengen. Så der gik heller ikke lang tid, inden han nærmest lod hende smide sig skråt ind over sengens venstre side, og lænede sig ind over hende. Hans højre fod forblev plantet på gulvet, imens hans venstre knæ plantedes i madrassen. Det samme med venstre metalliske hånd; som lagde sin kølige håndflade mod sengens lagener, og holdte hans overkrop hævet over hende. Imens hans højre hånd, endnu forblev placeret omkring hendes hofte, øvre lår, og balle. Og selvfølgelig med sit eget underliv og sine egne hofter, placeret godt imellem hendes ben. Halfdan spændte sin kæbe ved den invasive følelse af nye indtryk og ærlig talt forstyrrende minder og billeder... Og besluttede sig for at distrahere sig selv ved stædigt at fokusere på en videre udforskning og nydelse af hendes krop og dets former. Ryggen blev krummet en smule, og han bøjede knæet af det ben der endnu var plantet mod gulvet; for så at lade sit ansigt dykke ned i hendes kavalergang, og sine læber grådigt kysse hendes bryster.

Havde han overhoved nogen ret til at blive misundelig, over hvad der konkurrerede om plads i hans tankestrøm? Havde han en ret til at blive påvirket af erfaringer der ikke var hans egne, eller af viden han essentielt ikke burde kende til overhoved? Billeder. Minder. Indtryk. Og sensationer. Han kunne læse en bog, opsuge al dets indhold og viden, blot ved at røre omslaget. Han kunne lære et helt nyt sprog på blot nogle få timer. Og en seng, fortalte ham åbenbart også en masse.. Et billede af slanke feminine fingre, knugende om lagenet. En anden hånd der flettedes med dem, og trykkede ned mod madrassen. Halfdan lukkede sine øjne, og greb en anelse hårdere og mere grådigt om hendes lår; kun for også at lade strejfende tænder og lystige læber, smage hendes bryst. Et nyt minde om hænder tilhørende ansigtsløse mænd, overalt på hendes krop. Og hendes læber og ansigt mod en pude i en forvrænget og salig mine. Stædigt skubbede han atter billederne væk, som i det samme blev erstattet af hendes nærvær og den stærke sensation deraf. Hans hjerte bankede hurtigere, hans åndedræt tungere og tungere. Han mærkede en... vrede? Misundelse? Og da han ikke havde den mindste intention om at stoppe, fodrede disse aggressive følelser blot flammen af hans begær og lyst efter hende. En lyst efter mere! Men hvor meget mere? For hvert øjeblik der gik, blev det klart at han intet kunne tilbyde hende, som ikke var blevet tilbudt af en anden mand førhen. I baghovedet hørte han hendes stemme stønne navnet af en anden mand, som et fjernt minde. Selv billeder af hende der blot sov. Læste en bog under dynen i månelyset, eller hendes tårevædede øjne imod en pude og lyden af hendes stemme der knækkede over i gråd. Seks års brug af denne seng, samlede han til sig. Han vidste hvilken dag hun først havde sovet i den. Vidste hvor mange andre mænd havde været i denne seng med hende, og hvor ofte. Vidste præcist hvor mange nætter der var passeret, siden en anden mand sidst havde bragt hende nydelse, eller hun havde bragt en anen mand nydelse... i denne seng... Hvorfor gik det ham sådan på!? Hvorfor skulle han vide disse ting? Hvorfor ikke blot være glemsom og uvidende, som resten af verden? Hans grådige udforskning af hendes bryst nåede en ende, da han i stedet lænede sig mere ind over hende, og kom hendes krop nærmere med sin egen. Alt imens han pressede sine læber længselsfuldt og lystigt mod hendes. Næsten desperat efter en distraktion. Ivrig efter at have hende helt for sig selv. Han kunne aldrig fortælle hende dette. Hun ville aldrig kunne forstå. Ligesom at han ikke kunne lade det påvirke ham, eller stjæle disse øjeblikke fra ham. Endnu en ting, i en lang række, han måtte bide i sig selv; og stædigt udholde.

Annabeth ville vide alt, hvad der var at vide om Halfdan. Hun var ikke nem at skræmme væk, ligegyldigt hvilke skeletter man gemte i sin fortid. Og hun tvivlede ikke et øjeblik på, at Halfdan havde nogle slemme nogle gemt væk. Alt ved hans adfærd syntes at give hende indikationer om en traumatiserende fortid. Ting, som han virkede til at ville glemme. Og han havde enhver ret til at glemme disse ting. Men det var umuligt at glemme. Annabeths hukommelse var selv fortræffelig. Sønner og døtre af Athene havde stort set altid en fotografisk hukommelse, hvilket selvfølgelig også bidragede til hele visdomselementet. Når man intet glemte; lærte man også så meget mere; vidste man også så meget mere. Men selvom hun gerne tog imod enhver oplysning om sig selv, som han kunne finde på at dele; var hun ikke typen, der bare hev det ud af ham selv. Hun kunne godt finde på at lokke noget ud af ham – specielt i en situation, som den de netop nu befandt sig i – men hun ville aldrig presse for meget på. Og da slet ikke nu, hvor det kunne risikere at ødelægge stemningen fuldstændig. Hvis hans humør ændrede sig på nuværende tidspunkt, ville hun blive komplet skør. Hun var alt for forventningsfuld; alt for tændt og syntes skam allerede at have ventet alt for længe på de kommende øjeblikke. Hendes krop syntes at give udtryk for at have ventet på hans i uendeligt lang tid, og hun kunne ikke undvære ham nu. Hun var ærligt talt ikke engang sikker på, om hun kunne lade ham forlade hendes værelse igen. Det var allerede smerteligt tydeligt, at hun ikke ville have fået nok af ham efter i dag. Måske hun aldrig kunne få nok af ham. I dette øjeblik virkede det i hvert fald helt klart ikke sådan. Og denne følelse var uden tvivl kun ved at blive forstærket.

Hun mærkede hans faste greb om hendes lår, som han trak hende længere ud mod skrivebordets kant. Hun gjorde ingen indvendinger. Hun gjorde ikke noget som helst, andet end at læne sig bagover og trække vejret tungt igennem munden. Hun kunne ikke stille noget som helst op, selv hvis hun ville dette. Og dette var bestemt ikke noget hun ønskede, heller ej. Hun var helt og holdent i hans vold og hun kunne næppe være mere tilfreds med dette. Som hans tunge og læber udforskede hendes underliv, strakte hun sine arme helt ud, så de sad i spænd mellem hendes overkrop og bordpladen. Hun frygtede, at hvis hun bøjede dem den mindste smule, ville de give efter under vægten af hendes salige krop, der ikke kunne undgå at vride sig en smule indimellem. Hendes tænder havde givet slip på hendes underlæbe og læberne var nu konstant adskilte. Hendes tunge vejrtrækning forvandledes ofte til knap kontrollerede støn, som hun kæmpede for at holde bare nogenlunde lavmælte. Ligesom hun kæmpede for ikke at give for meget efter for nydelsen. Hvilket dog blev sværere og sværere, for hvert øjeblik han fortsatte sine handlinger. Hun mærkede, hvordan hans højre hånd slap det faste greb om hende lår, men hun havde slet ikke nok samling over sine tanker og handlinger, til at kunne koncentrere sig om dette. Hvad han havde af grund til dette, kunne hun ikke bekymre sig om eller interessere sig i, på nuværende tidspunkt. Hun bemærkede heller ikke rigtig måden, hvorpå han flyttede på sig, fordi hans ansigt på intet tidspunkt forlod dets placering imellem hendes ben. Hun kunne mærke, hvordan hendes krop instinktivt begyndte at vride sig endnu mere, som hun indså, at hun ikke kunne kæmpe imod nydelsen længere. Hun lod sig derfor også blot rive med af følelsen hans tunge og læber gav hende og bekymrede sig ikke engang om at holde et langt højere støn inde, som hun endelig gav efter og lod nydelsen overtage hendes krop og; mere specifikt; hendes underliv. Hendes overkrop blev spændt fuldstændig op; hendes ryg buede så langt tilbage, at hendes arme for alvor truede med at svigte hende; og hendes øjne rullede tilbage i hovedet, under de lukkede øjenlåg. Straks efter stoppede Halfdan sine handlinger med et sidste kys placeret på hendes inderlår, helt oppe ved hendes underliv. Et suk af velvære slap over hendes læber, som hun kæmpede lidt for at skubbe sig fremad og hæve sit hoved fra den tilbagelænede stilling.

Ligeså snart hun fik sat sig oprejst blev hun mødt af synet af en komplet nøgen Halfdan, der så ud til at være godt tilfreds med sin præstation; hvilket hun læste fra trækket på mundvige. Ikke, at hun kunne bebrejde ham for dette; hun var selv mere end tilfreds med hans præstation. Hun nåede dog kun at se ham tørre sine læber med sin tommelfinger, inden han igen satte i bevægelse. Hans højre hånd greb grådigt fat i hendes hofte og trak hendes noget svagere krop helt ud over kanten på skrivebordet, hvortil hun endte helt oppe imod hans krop og ikke mindst; hans virkelig tændte lem, der udløste en næsten klynkende lyd fra hendes læber. Hun ville have ham så meget, at hun knap kunne være i sig selv. Hendes krop syntes ikke at kunne holde det ud, så slemt ville hun have ham. Hans højre hånd greb fast om hendes balle og hun mærkede atter den kølige sensation af hans metalliske hånd, imod sin ryg. Hun lænede sig så meget ind mod hans krop, som hun overhovedet kunne, mens hun mærkede hans læber finde hendes egne. Hun gengældte hans kys og mærkede sig selv blive løftet op. Ikke længe efter, mærkede hun sengens bløde madras give lidt efter under hende, som Halfdan nærmest smed hende ned på den. Hun lå skråt på sengen og mærkede endnu engang sengens madras give efter; denne gang for hans venstre knæ og venstre arm; den metalliske. Ved hjælp af den venstre arm, holdt han sin egen overkrop hævet over hendes, mens hans underliv og hofter blev placeret imellem hendes ben. Hendes ene ben lå delvist udover sengens kant, fordi han havde placeret dem i en skrå stilling, så han kunne have sin ene fod i gulvet. Hendes andet ben røg instinktivt op, så hendes knæ var bøjet og hendes baglår og læg kom tættere på hinanden. Dette ben blev lænet sig op ad Halfdans hofte og lår, så hun kunne mærke endnu mere af hans bare hud mod sin egen. Hans højre hånd var endnu placeret omkring hendes hofte, øvre lår og balle. Hendes opmærksomhed veg ikke fra ham på noget tidspunkt, og det samme gjaldt hendes blik fra de endelig åbne øjne. Derfor bemærkede hun også spændet i hans kæbe og syntes i et flygtigt øjeblik at fornemme det samme fjerne blik i hans øjne, som hun havde bemærket i våbenkammeret om fredagen. Øjeblikket var dog så kort, at hun tvivlede fuldstændigt på, hvad hun rent faktisk havde set. Hun var ærligt talt heller ikke sikker på, at hun overhovedet ville vide det længere. Ikke, når hun kunne ane en følelse af mishag fra ham, selv midt i denne situation.

Dette mishag lod han hende dog ikke se meget til, som han lod sin mund og læber finde hendes kavalergang og bryster. Intensiteten i hans humør blev dog kun forstærket i hans handlinger. Hans greb om hendes lår strammedes og hun var overbevist om, at hun ville kunne se tydelige blå mærker, hvor hans fingre havde knuget om det. Hun kunne dog ikke være meget mere ligeglad. Når de blå mærker kom ledsaget af den slags nydelse, som han kunne give hende; og allerede havde formået at give hende én gang; lod hun sig gerne dække fuldkommen af blå mærker. Hun var en halvgudinde; hendes blå mærker ville alligevel forsvinde meget hurtigere end almindelige dødeliges. Og blå mærker kunne dækkes, hvis det var diskretion man bekymrede sig om. Hvilket dog ikke var hendes store bekymring, selvom der selvfølgelig fulgte et vist ansvar for opretholdelsen af et ordentligt ry med titlen som vejleder. Men bekymringer var slet ikke noget, hun kunne bryde sit hoved med, på nuværende tidspunkt. Hans grådige læber blev flyttet fra hendes bryst til hendes mund med en voldsom intensitet, som var ulig deres tidligere kys. Hun rynkede per refleks på panden, men lod ikke sine tanker komme i vejen for en ivrig og passioneret gengældelse af hans kys. Men hun kunne ikke helt skubbe den intuitive følelse væk, som fortalte hende, at noget plagede ham. Så hun besluttede sig for at det var på tide at give ham den bedst mulige distraktion. Som måske ikke kun var for hans skyld, men ligeså meget for hendes egen. Hun satte en håndflade mod hans brystkasse, mens hendes læber fortsatte deres kys. Så brugte hun alle sine kræfter til at skubbe sin egen overkrop; og dermed også hans, da han var over hende; opad, så hendes albue var fast plantet på madrassen. Hun fjernede hånden fra hans brystkasse og førte den om til ryggen, hvor hun let fik hægtet bh'en op, med øvede fingre, der kun behøvede én hånd. Den anden var stadig koncentreret om at holde dem oppe, selvom hans venstre arm selvfølgelig også hjalp på det. Hun fik den frie arm ud af den ene bh-strop, inden hun skiftede arm, så hun kunne holde sig oppe med den frie arm og få viklet sig ud af den anden bh-strop med den anden arm. Efter at have gjort dette, hev hun hurtigt bh'en sidelæns ud imellem deres kroppe og kastede den et ligegyldigt sted hen i værelset. Alt sammen uden at bryde deres kys en eneste gang. Hun pressede sine nu nøgne bryster helt ind mod hans bryst og begyndte at bevæge sit underliv en smule utålmodigt. Endelig brød hun deres kys, blot for at lade sine læber køre under hans hage og kæbe, mens hun plantede ivrige og let sugende kys hele vejen op til lige under hans øre. Hun fjernede sine læber og hvilede let sin kind imod hans, som hun åbnede munden. "No. More. Waiting." Hendes stemme var lavmælt og en smule hæs fra ophidselsen hun følte. Så fik hun roligt sænket sig ned mod madrassen igen, som begge hendes hænder blev brugt til at trække hans læber ned mod hendes igen og hendes underliv blev skubbet op mod hans.

Det var underligt. Ja sjovt, egentligt. Hvordan Annabeth på én og samme tid; kunne være en ledende årsag bag hans nuværende misbehag, og den ledende kur. Hans desperate søgen efter en distraktion, og de ivrige mange små kys han plantede mod hendes læber - efter at have udforsket hendes bryst - fik ham til at spinde dybt, da han fornemmede hendes passionerede gengældelse. Vreden og misundelsen under hans hud. Hans desperation og iver efter mere. Frustrationen forsaget af hans intense lyst og behov for hende. Den øgede frustration ved billederne og de mange indtryk der konstant stod i kø i baghovedet. Det hele lukkede af for nærmest enhver rationel tanke. Hans ellers overanalyserende tankegang, var langsomt ved at blive erstattet af dyriske instinkter og undertrykte impulser; kun intensiveret, hver gang han mærkede den mindste sensuelle gengældelse eller lidenskabelige tilnærmelse fra Annabeth. Så det gik vidst uden den store forklaring; at han var ved at falde under hendes fortryllelse. Ved at falde og give efter for hans egne ønsker, og de diskrete løfter hendes villige krop tilbød ham. På én og samme tid; vred og arrig på hende, og higende efter hende. Med et underlagt ønske om at gøre hende skade, og samtidig et behov for at tilfredsstille hende. Knust af en ubetvivlelig viden nærmest ingen anden mand i denne verden ønskede at vide; samt løftet og revitaliseret af at være manden der nu var hos hende. Dette var den første gang han villigt havde udsat sig selv for negativiteterne af sine evner, blot for løftet om tilfredsstillelse og nydelse i retur. Og det var endnu ikke ovre. Blot fordi han var ved at give efter for sine intense lyster, betød det ikke at den stoiske Halfdan var blevet erstattet. Men den til gengæld intense seksuelle tiltrækning han havde haft for Annabeth, havde også syntes ny. Anderledes og stærkere. Måske havde det blot været hendes meget smigrende badedragt, som havde smidt han ud over kanten af sindsroen. Eller en anden af hendes efterhånden mange tiltrækkende karaktertræk. Men han havde bare ikke kunnet modstå hende. Ironisk... I arenaen havde han forsøgt at forløse sig selv af magtesløsheden hans seksuelle frustration gav ham. Og nu, i hendes seng, med en nøgen Annabeth; var der kommet flere frustrationer.

Halfdan ænsede knapt nok at hun hævede deres overkroppe. Som en magnet fulgte hans overkop blot hendes, og hun behøvede ikke smide den store indsats i at holde ham oppe. Så længe hans læber endnu var imod hendes, i små sultne og lidenskabelige kys; havde han slet ikke travlt med noget. Faktisk, var de videre skridt af deres seksuelle handlinger, ikke rigtig faldet ham ind endnu. Med tankerne i en konstant strid, og hans desperation efter at blive distraheret... var han rent faktisk blevet distraheret. Ikke fra de mange informationer der endnu strømmede igennem hans hoved. Ej heller fra misundelsen eller vreden. Men distraheret fra det faktum, at det betød noget. Nu, betød det intet. Det tog ham trods alt næsten en time at læse en hel bog på en sådan måde. Og en seng der havde været i brug i mange år, også før Annabeth var kommet til lejren; overgav ej heller sine informationer øjeblikkeligt. At han så kun fokuserede på Annabeth, og hendes brug af sengen - med hendes andre elskere - var nok grundet hans intense tiltrækning til hende. Men nu skete der noget nyt. Han så billederne af en anden mands hænder på hendes krop, hvor Halfdans hænder havde været. En anden mands læber på hendes krop, hvor Halfdans havde været. Og selvom det fyldte ham med en velkendt bitter misundelse; betød det ikke noget. I hvert fald ikke lige nu. Hendes læber smagte fantastisk. Hun var en rigtig god kysser, det var der slet ingen tvivl om. En lille ting, måske. Men Halfdan bemærkede det, og satte stor pris på det. Som om hun med sine bløde læber, konstant fangede og lænkede hans egne; i en bølgende gentagelse af den ivrige serie af kys. Ej heller ænsede han det store af hvad hun gjorde med hendes bh. Selvom det, trods alt, var en meget positiv ting. han ville have hende. Alt af hende. Og nu hvor de begge to var komplet nøgen, blev det desto meget nemmere.

Midt i den bitre genkaldelse af hendes seksuelle fortid; blev Halfdan bragt tilbage til virkeligheden, da han pludselig manglede hendes læber mod sine egne. Ved følelsen af hendes nøgne bryst mod sin egen brystkasse, sukkede han lydløst. Han strakte hagen og halsen en smule da han fornemmede hendes læbers vandren. Det gjorde desværre ikke det store for ham, fysisk. Men det mindede han pludselig om kysset hun havde plantet mod hans kind, nogle dage forinden. Han blev mindet om at han havde med en omsorgsfuld ung kvinde at gøre. At Annabeth ikke havde gjort andet end at behandle ham med en blid og overbærende respekt. Han sukkede endnu en gang, denne gang knapt så lydløst. Stadig var hans krop draget mod hendes som en magnat, og enhver lille bevægelse hun gjorde sig, blev spejlet af hans egen. Endnu forblev han også vildt tændt, og mærkede sine mavemuskler spænde ufrivilligt ved sensationen af hendes nøgne krop mod hans. Halfdan spændte sin kæbe ved hendes lavmælte ord mod hans øre. Den ophidsede tålmodighed der havde hvilet over ham siden han var trådt ind.. Var siden da blevet erstattet af den mærkelige sensation af invasive tanker, blandet med sensuelle og tilfredsstillende sensationer.. Og alt dette, var nu erstattet af en ophidset beslutsomhed..

Halfdan lod hende trække hans tråde som hun ønskede, og sænkedes igen over hende, og ned til hendes læber; som hun lagde sig tilbage ned i sengen. Ved følelsen af hendes underliv der skubbedes mod hans eget tændte og hårde lem, nappede han efter hendes underlæbe. Og et pludseligt slag af stædig beslutsomhed, skubbede alt væk fra hans tanker. Efterlod hans sind tomt og sikkert, klar til at blive fyldt af løftet om nydelse fra hendes krop... Hvis Annabeth ønskede blid og nænsom elskov, skulle hun måske invitere en af de andre mænd hjem i hendes seng. Men noget sagde ham heldigvis også at det ikke var helt hvad hun ønskede. Så efter nogle hurtige og grådige kys mod hendes læber, rettede han sig pludselig op. Som hans overkrop blev hævet oprejst, gled hans opmærksomme og næsten sultne øjne ned over hendes nøgne krop. Nu især med de fyldige og velformede bryster fri for hendes bh. For at forhindre hende i at følge med ham i den oprejste stilling; placerede han bestemt sin venstre metalliske hånd mod hendes mave, lige under hendes bryster, og holdte hende nede. Ikke længere videre bekymret over at skade hende. Eller, selvfølgelig var han det. Men han måtte jo understrege en pointe. En pointe til noget, hun trods alt ikke vidste, at han vidste. Hvilket måske var en smule usselt af ham. Men han kunne ikke gøre for det! Den bitre misundelse hvilede endnu under huden.. Og han kunne ikke andet end at forsøge sig med en understregning af egen autoritet og overlegenhed; ved hjælp af hans intense, aggressive, og dominante lidenskab. Hans højre hånd havde også forladt hendes lår, for i stedet at blive ført mod sit eget lem. Et hårdt og tændt lem, der blev ført mod hendes underliv, imens hans blik var vendt derimod. Først... gik det langsomt. Hvilket, ærlig talt, ikke havde været meningen. Men han var blevet en smule overrasket over hvor meget han måtte presse sit underliv mod hendes; for at trænge op i hende. Hun var stram. Eller han var stor. Uanset hvad, adskiltes hans læber ved den stigende behagelige sensation af at penetrere og trænge op i hendes underliv. Imens øjnene opmærksomt betragtede hendes reaktion. Og han han ville have sukket saligt, hvis ikke tænderne havde været presset mod hinanden bag de adskilte læber. Mavemusklerne spændtes atter en gang, og han trængte så dybt i hende som muligt, inden han så øjeblikket begyndte et aktivt tempo, med rullende bevægelser af hans hofter og mave. Det var hér at foden plantet mod gulvet, kom ham til gode. Den metalliske hånd blev fjernet fra hende, for i stedet at placere det kølige metal imellem hendes talje og hofte. Den højre hånd rakte ned mod hende, og greb grådigt og liderligt om hendes ene bryst. Alt imens hans overkrop forblev rank, og han fortsatte det stødte men endnu nogenlunde rolige tempo af stødene og bevægelserne. Han måtte endnu presse og bruge betydeligt energi for at trænge op i hende hver gang, igen og igen positivt overrasket over hvor stram hun var. han lukkede sine øjne ved nydelsen, og sænkede sin hage mod brystkassen. Imens resten af overkroppen spændtes ved den nærmest uhyggeligt behagelige sensation.

Det var umuligt ikke at nyde, hver gang Halfdan lod lyde forlade sine læber. Annabeth kunne ikke komme udenom dette selv, en gang imellem. Så hun nød blot følelsen af de gengældte lyde fra hans mund og dybere endnu. Det var som en bekræftelse, der fortalte hende, at han nød hendes lidenskabelige tilnærmelser og gengældelser, ligeså meget som hun nød hans. Og det sagde ellers ikke så lidt, da hun ikke syntes at kunne få nok af ham. Sådan havde det været lige siden dagen forinden. Hun havde prøvet hele aftenen forinden at finde en forklaring. De første mange gange hun havde set ham; hvor hun havde besøgt ham på hospitalsfløjen; havde hun ikke følt sig tiltrukket af ham. Selvfølgelig var hun ikke blind og kunne da sagtens se hans attraktive træk, fra et objektivt standpunkt. Men hun havde ikke tænkt videre over dette. Der var så mange attraktive unge mænd i Halvblodslejren, at det nogle gange kunne virke helt latterligt. Når man var halvt gud, var man åbenbart automatisk utrolig skøn at se på – om man var barn af Afrodite eller ej. Hendes børn havde så til gengæld den ekstra, uretfærdige fordel, at de kunne manipulere med folks følelser. Nogle kunne dette til en helt ekstrem grad; få folk omkring dem til at agere på måder, der var helt ved siden af dem selv. De kunne tænde en lyst i andre, som kunne få disse til at adlyde deres mindste vink. De færreste kunne modstå denne manipulation; denne amokinese. En del børn af jomfrugudinderne – Athene, Artemis og Hestia – var immune overfor dette, men resten af halvguderne, såvel som dødelige, var rimelig magtesløse. Selvom Annabeth ikke var et af de børn af Athene, som besad en immunitet overfor amokinese, var hun dog stadig bedre til at stå imod dette end mange. Og hendes evne til at bryde folks koncentration og skabe forvirring med en mental tåge, gjorde hende godt rustet til at stoppe den slags brug af manipulation. Men amokinese var ikke problemet med Halfdan. Om fredagen, i våbenkammeret, havde hun for første gang mærket en egentlig tiltrækning til ham. Det havde dog ikke været så slemt. Men om søndagen, på stranden, var alt blevet vendt på hovedet. Hun havde selvfølgelig fået mulighed for at se hans bare overkrop i alt dens pragt, men det burde ikke være nok til at få hende ud på et så kraftigt sidespor. Men noget i hende – generne fra hendes mor, velsagtens – havde genkendt en stor mængde af intelligens i ham. En intelligens, som bedst udtrykte sig i en velovervejet stilhed, da han ikke var synderligt snakkesalig. Og hun kunne tydeligvis ikke komme udenom, at intelligens var det mest sexede træk i en mand. Det var hendes bedste bud på, hvad der havde sendt hende over kanten. Hans sind tiltalte hende mindst ligeså meget, som hans krop gjorde. Hun var draget til ham og ønskede at opleve så meget af ham, som muligt. Hvilket så havde vist sig i et fysisk begær efter ham. Og dette begær var, hvad hun først og fremmest havde fokus på. Hun kunne udforske hans sind senere. Hvis han da ellers ville lade hende, hvilket ikke umiddelbart virkede særlig sandsynligt.

Da hun skubbede sit underliv op mod hans, nappede han efter hendes underlæbe. Hvad der var så sexet ved netop dette havde altid været svært at finde ud af, men et eller andet var der altså. Derfor blev hun, om muligt, også kun endnu mere tændt. Alt, hvad han gjorde, fik hende kun til at hungre endnu mere efter ham. Han kyssede hende nogle flere gange, inden han pludselig rettede sig op. Hendes øjne fulgte ham blot opmærksomt, som også hans øjne opmærksomt landede på hende. Hun så hans blik køre over hendes nu fuldkommen nøgne krop og hvile ekstra længe på hendes blottede bryster. Det trak en smule i hendes mundvige, som hun tillod sig selv at betragte hans krop ligeså. Og der var skam rigeligt at betragte. Hans store kropsbygning var fantastisk til ham og den var ikke det eneste. Han var fantastisk at se på, det var der ingen tvivl om. Fantastisk at kysse, ligeså vel. Og hun tvivlede ikke et sekund på, at sex med ham ville være mindst ligeså fantastisk. Noget sagde hende, at det ville gå vildt for sig. Dette havde hun dog ikke det mindste imod. Hun var langt fra skrøbelig. Det eneste, der kunne bekymre hende var, hvordan hun nogensinde skulle kunne få nok af ham. Hvordan skulle hun være i stand til at lade ham gå igen, efter denne omgang? Hun blev revet ud af tankestrømmen, da hun mærkede det kølige stål fra hans metalliske hånd mod sin hud, endnu en gang. Denne gang placerede han den metalliske hånd ovenpå hendes mave, lige under hendes bryster. Der virkede ikke til at være noget forsigtigt over hans bevægelser længere. Men hun ønskede heller ikke, at han skulle være forsigtig med hende. Hun ønskede at han skulle give hende alt, hvad han havde. Hun prøvede ikke at kæmpe imod hånden, der holdt hende naglet fast til sengen. Dog løftede hun nakken en smule, så hun kunne forsøge at holde øje med hans handlinger. Hun både mærkede og så hans højre hånd forlade hendes lår, hvorefter hun fulgte hånden med blikket, som den tog fat om hans lem i stedet. Hendes øjne så ham holde fokus på sine handlinger, som han førte sit lem mod hendes underliv. Ligeså snart hun mærkede dette, måtte hun dog lade nakken falde mod madrassen.

Et relativt højt gisp forlod hendes læber, som hun pressede hovedet tilbage mod madrassen og greb fat i yderkanten af madrassen med den yderste hånd. Den anden hånd greb blot fat om sengetøjet tæt ved siden af hendes krop. Hun klemte øjnene i og skar en grimasse, som hun prøvede at tilpasse sig. Der var gået et godt stykke tid, siden hun sidst havde haft sex. Og så hjalp det heller ikke ligefrem på det, at Halfdan var en så stor ung mand; på flere måder end én. Hun måtte derfor også bruge noget tid på at vænne sig til følelsen af ham inden i sig, inden hendes ansigt begyndte at slappe mere af, ligeså vel som resten af hendes krop gjorde. Snart følte hun ikke andet end nydelse ved sensationen, som han gav hende. Især da han begyndte at bevæge sine hofter i et aktivt tempo. Hendes krop prøvede instinktivt at komme med nogle bevægelser, men hun var meget begrænset af hans dominerende måde, hvorpå han holdt hende nede med den venstre hånd. Hun mærkede dog kort efter presset fra det kølige stål forsvinde fra sin mave, kun for at føle den metalliske arm mod siden af sin krop kor efter. Hans højre hånd fandt hendes ene bryst og begyndte at gribe om det med grådige bevægelser. Han fortsatte med at støde ind i hende igen og igen. Hun kneb øjnene endnu mere sammen og spændte i kæben for at holde sine lyde indvendigt. Noget, som dog umuligt ville kunne fortsætte meget længere. Forhåbentlig var der ikke kommet nogle af hendes brødre eller søstre hjem endnu og forhåbentlig kom der det heller ikke lige foreløbig. Det ville nemlig hurtigt blive pinligt åbenlyst, hvad der foregik inde bag den lukkede og låste dør til Annabeths værelse. Selv, mens hun atter formåede at holde alverdens lyde tilbage, var sengen ikke lydløs. For hvert af hans stød blev hele hendes krop presset opad i sengen, som kom med lyde, i takt med stødene. Dog var hans bevægelser endnu rolige nok til, at sengens lyde ikke blev alt for klagende. Men hvis han satte farten op, ville sengen også give flere lyde fra sig. Og ikke nok med det, så ville hun uden tvivl ikke kunne holde støn og lignende inde længere. Hun kunne næsten mærke spændingen sitre over hendes hud og helt ud til hendes fingerspidser, der knugede om madras og sengetøj på hver sin side af hendes krop. Hun var endnu ikke tilfreds nok; hun ville have så meget mere. Det var næsten som om hun ville have mere af ham, end han kunne give hende. Hun havde en umættelig hunger efter ham, som krævede mere og mere, ligegyldigt hvor meget han allerede gav hende.

Med øjnene lukkede og hagen sænket mod sin brystkasse, fortsatte han det indledte aktive tempo i sine bevægelser. Den metalliske hånd trak en smule i hende, for at møde sine stød mod hendes underliv. Og de grådige fingre af den højre hånd; mærkede hendes bløde bryst give efter for hans masserende og insisterende klem og tag. Halfdan spændte sin kæbe ved realisationen om, at det nok ikke ville blive nemmere at trænge op i hende med tiden. Hvilket bestemt ikke var et problem, og måske endda gjorde hende desto mere sexet. Og det betød, ikke mindst; at han måtte bruge en del kræfter. Hvilket, igen, bestemt heller ikke var noget problem. Det kom med at være en dominant elsker. Han insisterede på at arbejde hårdt for sin egen, såvel som hendes, nydelse og ekstase. Og selv hvis hun skulle forsøge at vriste kontrollen fra ham, var det nok tvivlsomt at hun fik lov. At hun tilbød ham sin krop og sine former, samt et usagt løfte om lydighed, var egentlig nok. Og at han derved kunne nyde hendes krop, og have hende for sig selv; var alt hvad han ville. Der var ærlig talt gået en del tid siden Halfdan havde dyrket sex. Lang tid, egentlig. Og ikke engang seksuel forløsning havde han fået noget af, siden han var kommet til lejren. Hvilket nok også i sidste ende ville betyde; at Annabeth kunne se frem til en vild og krævende omgang. Dog var det nok tvivlsomt, at det blot var denne mangel på forløsning; der havde draget Halfdan til Annabeth så hurtigt. Han var langsom til at stole på andre, og var langsom til at danne sociale bånd. Nok kunne han acceptere og tolerere nærmest alle slags personligheder, og var ikke just akavet på nogen traditionel facon; men ensomheden skræmte ham ikke, og han søgte derfor sjældent aktivt bekendtskaber. Med Annabeth havde det dog været anderledes. Hvordan hun var kommet under hans hud, så hurtigt, var ærlig talt ekstraordinært. Hvor hans overanalyserende og stædige sind normalt ville frustreres af indflydelsen hun havde over ham; var han nu i en position til at få afløb for de lyster og frustrationer hun havde vækket i ham.

Øjnene forblev ikke lukket alt for længe. I stedet fandt hans blik automatisk deres vej ned mod Annabeth igen. Fordi hans egen overkrop var oprejst og rank, imens han uden fejl eller pause opretholdte bevægelserne; var udsynet næsten perfekt. Hvor han tidligere havde søgt at fjerne sit blik fra hende, hver gang noget tiltalte ham; var der nu ingen hæmninger. Intet der holdte ham tilbage. En nødvendighed, ikke mindst. Hvis han altså ønskede at distrahere sig selv fra billederne der fór rundt i hans hoved. Hvilket ikke var helt muligt... Og Halfdan måtte derfor, for nu, dele denne nye oplevelse med minderne og historien denne seng og dette værelse havde at fortælle ham. Noget der fyldte ham med en misundelse og arrighed, der kun fik flammen af hans begær til at lyse desto mere klart. Hans opmærksomme blik blev distraheret og draget af enhver lille bevægelse hun gjorde sig. Hvordan hendes hænder klamrede sig til sengen og lagenerne derpå. Hendes hoved der blev presset tilbage ned i madrassen. Og ikke mindst de begrænsede bevægelser hun søgte at bidrage med. Ligeledes bemærkede han hvordan hun syntes at bekæmpe lysten til at lade enhver impulsiv lyd forlade hendes læber. Måske var det visheden om at enhver stående udenfor døren, uden tvivl allerede ville kunne høre sengens svagt knirkende og knagende lyde. Men allerede nu elskede Halfdan de små gisp og lyde hun lod slippe, og blev grebet af en trang til mere. En trang til at hun slap enhver hæmning. Som hans blik forblev mod hende, kæmpede han mod sit eget stigende åndedræt; og tog en dyb indånding. Dette var ikke nok!

Pludselig trængte Halfdans hårde lem så dybt i hende som muligt med fremskudte hofter og underliv; og han satte i bevægelse. Benet og foden der hidtil havde været solidt plantet i gulvet ved siden af sengen, blev trukket op i sengen; og han sad nu på sine knæ imellem hendes ben. Uden at trække sig ud af hende, skubbede han til hende. Skubbede hende længere ind i sengen, nu med begge hænder mod madrassen ved hendes sider. Men han stoppede ikke med at skubbe hende fremad, da de nåede sengens midte. I stedet stødte han sit underliv og sine hofter mod hendes baller og lår; for at skubbe hende længere tilbage. Tilbage mod den lille bunke af puder der lå op mod sengeryggen, der stod mod væggen. Ej heller stoppede han med at omarrangere deres stilling, da hendes hoved nåede puderne. Så snart hans hænder kunne nå den lave sengeryg, tog fingrene fat deri, og trak til sig. Helt indtil hendes baghoved, nakke, skuldre, og skulderplader; var mod sengeryggen. Hans egne knæ var let spredte, og gravede sig lidt ned i madrassen og lagenerne, under begge hendes spredte lår. Hvilket endte med at hun kom i en let liggende og foroverbøjet position. Trykket mod sengeryggen, imens hendes lænd, underliv, og ben, endnu var på madrassen. Hans overkrop skyggede over hendes langt mindre figur, og med begge arme hævet og udstrakte - med et tag i sengeryggen over hvert af hendes skuldre - genoptog han et insisterende tempo i sine ophidsede bevægelser. Den bløde madras og hendes krops automatiske respons, hjalp med bevægelserne, og hjalp ham ikke mindst med at trænge dybt ved hvert insisterende stød. Han skyggede bogstavelig talt over hende. Blokerede for en stor del af sollyset der kom fra vinduet, og skyggede hende fra resten af verden. Alt imens deres kroppe nu også var langt tættere end de havde været for nogle få øjeblikke siden. Og det var netop hvad han ville. Med hendes front imod hans, ville han betragte hende give efter for hans endnu let dominerende behandling af hendes krop. Hans øjne kunne være utroligt blide og rolige. I våbenkammeret havde hans blik været venligt, analyserende, og opmærksomt. På stranden havde det været tilbageholdent og ikke mindst distraheret. Og i arenaen havde blikket været fæstnet mod hende i en nærmest betaget trance. Men nu var det blide ude af blikket. I stedet var hans blik, fæstnet mod hende, intenst og opmærksomt. Som om han havde en masse at sige til hende, men ikke kunne finde ordene.

Halfdan ville betragte det præcise øjeblik hun gav helt efter, og overgav sig til ham; og bevare dette syn i hans hukommelse for evigt. Han ville høre hende slippe hæmningerne der drog hende til at holde sine støn og lyde inde. Mildest talt, ville han have hun skulle overgive sig til indsigten om; at hun var hjælpeløs. Men at hun også var sikker! Hans dominante natur og behandling af hende, var ikke født af sadisme eller et reelt ønske om at gøre hende fortræd. Selvom han ærlig talt havde lidt ubevidst blandede følelser i disse øjeblikke, med de mange billeder i hans hoved... Men hun havde intet at frygte fra ham, så længe hun kun tilhørte ham. Og det var en realisation han ønskede at se, sanse, og fornemme fra hende. Hun havde ikke flere valg at foretage sig. Ingen beslutninger eller forventninger der pressede sig på. Nu, med Halfdan imellem hendes ben, og skygget af hans krop; var hun ikke længere en vejleder. Ikke længere end ambitiøs halvgudinde, med håb og drømme. Under hans stødt voksende dominante behandling - og den intense serie af flydende stød af hans lem - var hun blot en kvinde. Og ikke mindst hans kvinde. Og enhver ting, eller enhver person, der skulle ønske at placere deres forventninger eller ønsker på hende; måtte først forbi Halfdan. Han kunne bære hendes valg og byrder, såvel som sine egne. Og dét, var essensen af Halfdans dominans af hende... at løslade hende fra byrden af valg og forventninger. Noget, som han kort overvejede at hviske i hendes øre. Men hans handlinger, og ikke mindst hans fæstnede og intense blik; talte højere end nogen velovervejede ord. Som han fortsat stødte mod hende, og ved hvert stød trykkede hende mod sengeryggen; mærkede han hvordan fingrene blev slået og klemt imellem væggen og sengeryggen. Noget der endnu dulmede lydene sengen måtte give fra sig. Men han fjernede dog sin højre hånd fra sengeryggens kant... for i stedet at lade hånden føre igennem de lange lokker af hendes hår, og bag hendes nakke om hoved. Med fingre der adskilte sengeryggen fra hendes hoved, og en tommelfinger under hendes øre, ved kanten af hendes kæbe. Han kiggede kort ned. Fandens, hvor var hun sexet! Tempoet steg, og intensiteten af hans endnu hårdere og dybere stød, fik sengeryggen til at slå en smule mod væggen bag. Kun med hans metalliske hånd og fingre som egentlig ikke gjorde meget for at mindske lyden derfra. Resten af verden kunne rende ham. Billederne, og ikke mindst de andre mænd, kunne rende ham! Hver gang han stødte hårdt mod hende, blev hendes let sammenkrøllede krop, trykket mod sengeryggen. Og hver gang han trak sit lem tilbage, løsnedes trykket; og hendes krop faldt automatisk en smule ned og imod ham, for at møde det næste stød. Hun var ikke lavet af glas, og han havde ingen intentioner om at være særligt blid ved hende. Lige bortset fra den opmærksomme højre hånd, der skånede hendes hoved og nakke fra trykket af den hårde sengeryg. Hans trang og lyst efter hende blev mere og mere tydeligt, ved den stigende hårdhed i hans behandling af hende. Men dette var dog også kun begyndelsen... en tanke der fik ham til at spænde kæben og trykke tænderne mod hinanden; en smule afsløret af de let adskilte læber. Halfdan holdte selv sine egne støn tilbage, ved at lade det tunge åndedræt skubbe luft ud igennem sine næsebor, ved næsten hvert stød.

Annabeths øjne forblev knebet sammen, mens hun bekæmpede enhver impuls, der søgte at lade alverdens lyde forlade hendes læber. Alligevel kunne hun ikke holde et rimelig højt udbrud tilbage, da han pludselig pressede sig helt op i hende og satte i bevægelse. Udbruddet var en blanding mellem et gisp og et støn, og hendes øjne blev spærret op, så hun kunne se, hvad han havde gang i. Hun så ham justere på sin stilling, så han nu havde hele kroppen; begge ben og fødder; oppe i hendes seng. Han sad på knæ imellem hendes ben, hvilket gav ham rig mulighed for at skubbe hende fremad. Hendes hænder slap begge deres greb om henholdsvis sengetøjet og madrassen, da han satte i bevægelse. Hun var ude af stand til at holde lydene tilbage længere. Han havde ikke trukket sig ud af hende, hvilket betød, at hans lem forsøgte at presse sig endnu længere op i hende, som han skubbede hende opad i sengen. Hun var et stort rod bestående af gisp og støn, mens han fortsat pressede sig endnu mere op i hende, hvis det da overhovedet var muligt på nuværende tidspunkt. Alt imens hun prøvede at opretholde nok koncentration til at betragte ham og hans handlinger. Hun så ham komme tættere på hende, for at gribe fat i sengeryggen. Hendes krop blev skubbet op i en halvt siddende, halvt liggende stilling, og flere lyde forlod hendes læber. Hans overkrop skyggede over hendes og hun havde blikket rettet opmærksomt på hans ansigt. Et kort øjeblik efter, mærkede hun ham sætte sit underliv i bevægelse igen. Hendes øjne flakkede lidt og hendes læber blev vidt spredte. "Hal…" Det kom ud som en blanding mellem et gisp og et ekstremt tændt støn. Det havde dog syntes for krævende for hende at stønne hele hans navn, der lige pludselig virkede meget langt. Men måske var det bare fordi hun havde ufattelig svært ved at sætte reelle, sammenhængende tanker sammen. Og derfor kunne hun da slet ikke komme med hele sætninger eller lange navne. Det var hun alt for travlt optaget til. Hendes hjerne havde slået mere og mere fra, som hendes krop blot reagerede på instinkt og impulser. Den fulgte hans og søgte instinktivt at bidrage til de stødende bevægelser. Hun prøvede at holde blikket på hans intense ansigtsudtryk, men det var uendeligt svært, når hun var så overvældet af sensationerne han gav hende.

Til sidst måtte hendes allerede sammenknebne øjne lukkes fuldkommen i. Det syntes at kræve for meget energi for hende, at holde dem åbne. Nydelsen hun følte insisterede på at tvinge dem i. En nydelse, som blot voksede sig stærkere og stærkere, for hvert sekund der passerede, hvor han trængte op i hende igen og igen. Hun havde intet i tankerne om, hvem hun var. Hvem han var. Hendes tanker var slået fra og alt hendes krop vidste var, at hun var en kvinde og han var en mand; og at de passede sammen på helt fantastiske måder. Men netop fordi hun var en kvinde, var hun heller ikke begrænset af de samme fysiske forhold, som han var; som enhver mand var. Han havde allerede fået skubbet hende over kanten én gang, ved brug af sine læber og tunge. Og fordi hendes underliv allerede var blevet stimuleret på den måde, havde det også åbnet op for en mulighed for flere af den slags stimulationer. Hun kunne derfor også allerede nu mærke, hvordan hun blev skubbet tættere og tættere på den selvsamme kant, for hver gang han stødte op i hende. Med øjnene lukket i, blev hun en smule overrasket, da hun pludselig mærkede hans højre hånd i sit hår. Den fandt vej til bag hendes nakke og hoved, og det lykkedes hende at tvinge sine øjne åbne, så hun kunne betragte ham for en stund. Hans fingre var blevet lagt som støtte bag hendes hoved, så dette ikke ramte imod sengeryggen igen og igen. Hans tommelfinger kunne hun mærke ved sit øre og kæbes kant. Han kiggede ned på hende og de fik øjenkontakt. Han øgede stødenes tempo og stødte endnu hårdere og dybere ind i hende. Noget, som fik hendes øjne til at spærre vidt op og fik endnu en række af ophidsede og nydelsesrige lyde til at forlade hendes læber. Begge hendes hænder fandt hektisk vej til hans ryg og skulderplader, under hans hævede arme. Hun kunne ikke stoppe sig selv fra at bore sine negle en smule ned i hans hud. Nydelsen var ved at tage overhånd over hende igen, det stod fuldstændig klart. Og det eneste tegn hun udviste på dette; var neglene, som blev boret ned i huden på den øverste del af hans ryg; og den fortsat svigtende kontrol, som kæmpede mindre og mindre imod nydelsen og dermed også lod flere og flere lyde forlade hendes læber.

Sex med Halfdan slog hende næsten som en masochistisk tilbøjelighed. Hans faste greb om hendes lår, bryster og andre steder på hendes krop ville uden tvivl resultere i diverse blå mærker. Hans stød bragte nydelse, men ikke uden flig af smerte indimellem. Og jo mere intens og hårdhændet han blev i sin behandling af hende; jo mere overbevist blev hun, om hvilken tilstand hun ville være efterladt i efterfølgende. Det var kun mandag, hvilket betød, at hun sædvanligvis trænede på den eller anden måde hver dag i de næste fire dage. Og dog, mærkede hun tydeligt allerede nu, at træning ville være udelukket den næste dag og måske endda dagen efter, ligeså. På nuværende tidspunkt var hun ikke engang sikker på, om hun ville være i stand til at gå bagefter, uden at komme med smerteudbrud. Så hun ville da slet ikke være i stand til at træne. Og det var ikke lige den slags smerte man tog på hospitalsfløjen for at få lindret. Det var den slags smerte, der fangede én på værelset, fordi det ville være pinligt tydeligt, hvad der havde forårsaget den, ligeså snart en anden person lagde øjnene på én. Og hvis hendes søskende så hende i den tilstand, ville hun nok ikke stoppe med at høre for det i et godt stykke tid. Specielt Elena var typen, der ville lade hende høre for det. Ikke, at hun havde spor at skulle have sagt, når hun ligesom var blevet gravid og havde fået et barn i lejren. Men dette ville uden tvivl ikke forhindre hende i at nævne det adskillige gange, alligevel. Men den tid, den sorg. Hun kunne jo altid påstå at have sovet elendigt i nogle dage, og lukke sig inde på sit værelse ud af træthed og udmattelse. Hvilket heller ikke ville være det længste fra sandheden.

Hun bekymrede sig ikke spor, om hun gjorde ham ondt med neglene i ham. Om ikke andet, så fortjente han vel en smule af, hvad han gav. Dermed ikke sagt, at hun ønskede noget andet fra ham. Hun nød alt, hvad han bød hende. Men dette var jo netop også det masochistiske ved det. Hun nød smerten, fordi den kom med så kraftig nydelse. Og han kunne gøre, hvad end det passede ham. Hun var fuldkommen under hans kontrol, hvilket ellers var en ekstrem sjældenhed. Men han var også en sjældenhed i sig selv. Alt ved ham var så anderledes fra alle de andre unge mænd, hun nogensinde var stødt på. Hans handlinger og bevægelser nu var så hårdhændede, og alligevel var han blid og omsorgsfuld nok, til at tage stødet fra sengekanten, så hun ikke fik slået sit hoved imod denne. Han var den perfekte blanding af… alt. Hun kunne ikke engang beskrive ham. Han var tydeligvis meget kompliceret, og alligevel syntes han at være så simpel. Og det samme gjaldt hans effekt på hende. Så kompliceret og forvirrende, men alligevel så simpel og åbenlys. Og hans effekt på hende efterlod hende i en tilstand af fuldkommen euforisk nydelse. Hans hårde stød fortsatte og hun kunne mærke alt forsvinde endnu en gang. Hendes negle borede sig endnu mere ned i hans hud og hun udbrød et støn, der næsten var mere som et lavmælt skrig af nydelse. Han havde endnu en gang formået at skubbe hende over kanten, og hun kunne ikke engang være sikker på, at dette ville være den sidste gang, hvis han fortsatte sine intense bevægelser og stød. Hun vidste ærligt talt ingenting længere. Hendes krop arbejdede på højtryk, mens hendes hjerne simpelthen havde slået fra. Hun vidste kun, at hun aldrig syntes at have følt så intens en nydelse før, som den han gav hende.

En svag og fjern afkrog af Halfdans sind, ønskede næsten at nogen af hendes søskende hørte hvad der foregik. Ønskede næsten at se deres enten overraskede smil, eller akavede udtryk; idet de indså hvad der skete, og hvorfra disse lyde kom. En rethaverisk aggression der var opstået i takt med den intense nydelse; født af billederne der søgte at invadere hans sind. Men måske havde Halfdan allerede skadet hendes ry nok denne dag? At kaste sig over hende med krævende kys, tilbage i arenaen; ellers befolket med alverdens andre halvguder. Det kunne umuligt være gået ubemærket hen, ligesom at hans nyværende behandling af hende, næppe ville gå ubemærket hen; af enhver der skulle træde ind i hytten. Og på en eller anden måde, var tanken en smule tiltalende. Tilfredsstillende, næsten, at forestille sig andre være klar i visheden de begge to nu ellers tydeligvis at havde konkluderet... at Annabeth tilhørte Halfdan. I hvert fald i disse øjeblikke. Halfdan var bestemt ingen sadist. Han fandt ingen videre nydelse i at ydmyge eller skade andre intelligente væsner. I hvert fald ikke længere. Fra moderen havde han lært at manipulere og kontrollere sine omgivelser. At dominere andre med vage løfter og tvetydigt adfærd. Med den psykologiske terror - fra det første besøg af en kyklop i Alaska - druknet af narkotika og alkohol; havde han endda fundet en simpel distraktiv nydelse i påførelsen af smerte. Det mørkeste af hans sind, manifesteret i desperation; efter en velkendt verden og realitet var begyndt at falde sammen omkring ham. Og selv efter at have afvist mørket der hvilede i ham, og dedikeret sig selv til et nyt liv; kunne han end ikke benægte tilstedeværelsen af mørket, bag det stoiske ydre. Måske fik han et snævert afløb for disse undertrykte følelser, nu, med Annabeth under sin behandling? Det hjalp bestemt heller ikke at han var under indflydelsen af en psykometrisk evne han end ikke kunne kontrollere; og måtte se sig nødsaget til enten at bide misundelsen i sig, eller gøre krav på Annabeth. I hans ophidsede stædighed, havde han tydeligvis valgt det sidste. Det mindre af to onde, nærmest. Og det føltes godt...

Lydene der gradvist forlod hendes læber ved færre og færre hæmninger, sendte et spænd igennem hans krop og muskler. At noget så simpelt som hendes stemme i nydelse og ekstase, kunne fremkalde en sådan seksuel tilfredshed hos Halfdan; var utroligt. En, iblandt flere, reaktion han ønskede fra Annabeth. Og en bekræftelse af effektiviteten af hans behandling; som var umulig at ignorere. Imens det ophidsede og intense tempo fortsatte; fæstnedes hans øjne mod hendes adskilte læber. Kun for at vandre mod alle bevægelser hun gjorde sig, og tolke et hvert indtryk hun gav fra sig. Noget hans stærkt ophidsede sind syntes perfekt dannet til at fokusere på. Imens han selv blev mere og mere fordybet i nydelsen, indsatsen det krævede, og ikke mindst hende; hørte han et ord forlade hendes læber. Det fjernede dog ikke hans optagede blik fra hverken hendes adskilte læber, eller fra hendes flakkende og distraherede øjne. Men det var nok til at adskille hans sammenpressede tænder, og få ham til at tage en lidt dybere indånding igennem munden. Hvilket dog alligevel var en smule besværligt, med de krævende bevægelser han gjorde sig. Så hans hastige åndedrag forblev overfladiske og trykkede; stoppet og fragmenteret af den intense nydelse han følte. Det var lang tid siden han sidst havde følt en sådan snigende forløsning, og en sådan gradvis lettelse af spænding. Lang tid siden han havde behandlet en kvinde sådan. Hvis det da overhoved var sket før i en sådan facon. Og visheden om at hans klimaks kunne ankomme når som helst, drog ham stædigt mod at vedligeholde de hårde stød. Stød der endnu krævede stor energi og fysisk indsat. Ikke blot af den restriktive stilling han havde fanget hende i, men endnu af hvor stramt hendes underliv omfavnede hans hårde lem. Han ville have mere! Og fandt, at et aggressivt tempo og hårde hastige stød; blot øgede ophidselsen og intensiteten af den nydende sensation, men uden at bringe ham ud over kanten. Halfdan var stærk. Og i en glimrende maskulin fysisk form af sin alder. Noget der tillod ham at vedligeholde det hårde tempo og den krævende behandling af hende; til uigenkendelighed, og endda sikkert længere end det føltes. Hvor lang tid han hidtil havde haft hende i sengen, for sig selv, vidste han overhoved ikke. Det eneste han vidste, var at han ville have mere. Meget mere! Det var måske næsten arkadisk at forestille sig sex ende ved mandens klimaks. Men Halfdan kunne kun ubevidst forudse udmattelsen og syren i musklerne, der ville falde over ham; så snart den kraftigt seksuelle ophidselse var blevet forløst. Og ville ikke have det til at stoppe!

I sin ophidsede og dominante stædighed, holdte Halfdan sin opmærksomhed og sit blik mod Annabeth under sig. Til trods for den stigende tendens til at falde i staver ved de reaktive bevægelser hendes velformede krop gjorde sig, eller noget så simpelt som hendes læber der var adskilte. Til hans store tilfredsstillelse, bemærkede han uden den mindste tvivl; hvorledes hun langsomt syntes at lade hæmningerne forsvinde, og overgive sig til ham. Og jo mere fjern og ekstatisk hendes blik, hendes lyde, og hendes reaktioner blev; desto mere betaget blev han af den fantastiske unge kvinde han nød. Mere og mere overbevidst og opstemt på, at en sådan seksuel underkastelse kun fortjente en stigende kyndig og ophidset behandling. En belønning, nærmest. Eller mange belønninger, kunne man vel påstå. I form af de utroligt mange hårde og dybe stød han trængte i hende. Betaget af synet af Annabeth i ekstase, og distraheret af den intense og næsten voldsomme nydelse han selv følte; ænsede han ikke de slanke fingre der fandt sin vej om til hans ryg. Men dog noget han hurtigt derefter bemærkede, da hendes negle begyndte at presse og skære mod hans ryg og skulderblade. En pludselig sensation der bragte en ophidset brummen fra hans adskilte læber. Nærmest en knurren, eller en dyb spinden. Atter bekræftet i at hun elskede hvad han gjorde ved hende, fandt han det umuligt at soppe sig selv fra at vedligeholde tempoet og bevægelserne. Til trods for at musklerne langsomt og overfladisk, var begyndt at syre ved de nærmest motorisk gentagede bevægelser. Intet skulle have lov til at vriste ham fra hendes krop, eller stoppe ham i at fortsætte! Dog, så han sig langsomt nødsaget til at sænke tempoet en anelse; da han kunne mærke og ikke mindst høre, at Annabeth nærmede sig endnu et klimaks. Bestemt ikke fordi han ønskede at begunstige hende med en blidere behandling... Men fordi han kunne mærke hvordan hendes allerede stramme underliv, nu trykkede og spændte omkring hans lem; i bølger af spænd der ikke tillod ham at opretholde det samme intense tempo. Havde Halfdan ikke allerede fortsat lagt så mange kræfter i at trænge ind og ud af hende, ville hendes ekstatiske spænd om hans lem; uden tvivl have tvunget ham til at stoppe helt. Og Tvunget hans lem ud af hende. Men det fik det ikke lov til. I stedet spændte han sin kæbe, og sukkede selv saligt ved den alt for behagelige sensation; imens han vedligeholdte tempoet så godt som muligt. Hendes lavmælte skrig af nydelse, bragte igen hans opmærksomme og betagede blik mod hendes adskilte læber... og i en krævende bevægelse; lænede han sig mod hende, for at presse sine læber imod hendes. Imens hans hånd bag hendes hoved knugede sig om en håndfuld af hendes hår.

Hendes sensuelle klimaks, og beslutningen om at presse sine læber imod hendes; syntes dog en fejltagelse. Bestemt ikke fordi det på nogen måde mindskede hans ophidselse eller nydelse, tværtimod! Den trængte og pulserende spænding om hans hårde lem, og de små kys han ved lidt besvær plantede mod hendes læber; gav pludselig et afløb for den stødt voksende ophidselse, af hans hårde behandling af hende. Det blev smerteligt tydeligt, hvor længe siden han sidst havde oplevet en så kraftig seksuel forløsning og ekstase; idet at hans klimaks hurtigt bankede på døren. Han kunne håndtere at tage hende hårdt og aggressivt. I lang tid. Men hans krop syntes ude af stand til at modstå den lokkende fristelse af hendes krop, og løftet om forløsning; så snart tempoet eller behandlingen blev blot en anelse blidere. En overvældende nydelse der skubbede enhver tanke eller overvejelse væk fra hans allers befolkede sind; og krævede mere af hende! En aggressiv ophidselse slog ham, idet han stødte hårdt og så dybt i hende som muligt. Fuldt af de små klask der lød, som deres underliv hamredes mod hinanden. Halfdan sukkede dybt og saligt, som han fuldstændigt ignorerede sit ellers hastige åndedræt og høje puls; til gengæld for en obligatorisk reaktion fra sine læber. Og han trykkede sig på hende. Hårdt. Han trykkede hende mod sengeryggen og væggen, så krævende og så hårdt, at han nærmest løftede hende op. Hvilket endte med at hans let spredte knæ, nu var mod sengeryggen, og hele hendes ryg nu var trykket mod sengeryggen og væggen. Kun med hendes velformede baller og bløde lår i hans skød og mod hans egne lår. Den metalliske hånd havde sluppet sengeryggen, og i stedet taget instinktivt fat i hendes ene balle. Imens hans højre hånd, også havde sluppet hendes hår, for at tage fat i den anden. Med hende løftet lidt op imod væggen, var hans intention ganske tydelig. For i denne nye højde, plantedes hans sultne og grådige læber og tunge, mod hendes fyldige bryster. Som det ekstatiske klimaks væltede over ham; og sendte kuldegysninger op ad hans rygrad. Selvom hans klimaks stod på, og uden tvivl hurtigt ville falme; fortsatte han sine stød mod hende. Selvfølgelig begrænset af hendes nu endnu strammere underliv, og den nye position han havde hende i. I nogle øjeblikke stødte han i hende, næsten pinligt bevidst om hans - i hans øjne og efter hans erfaring - mangelfulde præstation og stamina. Efter læberne grådigt havde grebet og suget om hendes brystvorte, sukkede han endnu en gang dybt, og hans stød blev langsomme og langsomme. Endnu dybe og krævende, men syren i hans muskler var begyndt at byde sig på, imens han holdte vejret efter det halvlange suk. Hvorefter den store Halfdan så gav fuldstædnig op, og faldt afslappet og udmattet bagover, tilbage ned i sengen. Med Annabeth ovenpå sig.

Jo mere hun underkastede ham og slap alle sine hæmninger, jo mere nydelse syntes hun at føle. Han trængte gentagende gange hård og dybt ind i hende, og hun var magtesløs overfor de ophidsede lyde, der forlod hendes læber. Hun opgav fuldstændig at holde dem tilbage. Det syntes alligevel at være langt bedre, når hun bare gav efter. Hvilket hun så også gjorde. Nydelsen tiltog og hendes hænder fandt instinktiv vej til hans skulderblade og ryg. Hendes negle borede sig ind i hans hud, hvilket resulterede i en af de hidtil kraftigste reaktioner fra ham. Han lod en ophidset brummen eller knurren slippe fri, hvilket kun bidrog til hendes følelse af ekstase og ophidselse. Som hun begyndte at mærke sit andet klimaks, kunne hun også mærke sit underliv stramme op om hans lem i bølger; ligesom hendes klimaks syntes at komme i. Noget som han tydeligvis også mærkede, da han blev tvunget til at sætte tempoet ned. Han fortsatte dog sine halvvoldsomme bevægelser, så godt som han kunne, og hun måtte komme med det lavmælte skrig af nydelse. Hans salige suk slap ikke hendes opmærksomhed forbi, da det var en af de eneste lyde, der havde forladt hans læber, udover en tung og stødt vejrtrækning. Den eneste reaktion han havde haft, da hun havde stønnet hans navn, havde også været en dyb indånding. Alligevel syntes han at foretrække, når hun slap sine hæmninger fuldstændig og lavede ligeså mange lyde, som hendes ophidsede krop påbød hende. Men det passede vel egentlig også meget godt til hans stoiske personlighed. Dog nød hun fuldt ud, når også han lod små lyde undslippe, for det bekræftede jo blot, at hun ikke var den eneste, der fik noget ud af dette. Der var intet galt i at lade hende vide, at han nød hendes krop ligeså meget, som hun nød hans. Det var i hvert fald hendes holdning til det. Derfor stoppede hendes negle heller ikke med at bore sig ned i hans hud, som hun næsten hungrede efter at få ham til at komme med flere udbrud. Tegn, der vækkede endnu mere indeni hende.

Pludselig, som hun var helt væk i den altopslugende følelse af nydelse, der væltede ind over hende i form af endnu et klimaks; blev hendes opmærksomhed bragt tilbage til ham. Han havde lænet sig ned mod hende og placeret sine læber på hendes, mens hans hånd ved hendes nakke knugede om noget af hendes hår. Hun gengældte hans kys per instinkt, selvom hun havde svært ved at holde fokus på noget som helst andet end sin egen nydelse. Hun lod også flere lavmælte støn forlade sine læber, endnu mens deres læber kærtegnede hinanden. Hans stød var blevet blot en anelse blidere, som han havde lænet sig ned for at kysse hende, men det ændrede sig hurtigt igen. Der syntes at komme noget endnu mere aggressivt over ham, som han genoptog et hastigt tempo og trængte så hårdt og dybt op i hende som muligt. Deres underliv ramte hinanden gang på gang og han lod endnu et saligt suk forlade sine læber, som igen var blevet adskilt fra hendes. At sammen imens hun ikke engang længere ænsede alle de støn, der stadig forlod hendes læber. Han skubbede sig så hårdt op i hende, at hele hendes krop blev presset tilbage mod sengeryggen. Kraften bag stødene løftede hende op fra sengen, og fik skubbet hende op i en siddende stilling. Halfdan blev skubbet ind under hende, hvortil hun blev placeret ovenpå hans lår. Hun fik placeret sine knæ og underben mod madrassen på hver side af ham, mens hans hænder fandt vej til hendes baller og holdt hende en smule oppe og ind mod væggen. Den venstre, metalliske hånd var naturligvis stadig kølig, men hun ænsede det knap nok i den tilstand, hun befandt sig i. Hendes højre hånd fandt vej til hans nakke og hendes venstre endte på hans højre overarm. Selv i sin tankeforladte, dyriske tilstand, syntes noget i hende alligevel at kunne værdsætte hans spændte muskler under hendes venstre hånd. Hvilket kun tændte hende endnu mere. Hvis hun overhovedet kunne blive mere tændt på nuværende tidspunkt. Og dog, var dette tilsyneladende muligt. Det blev klart som hans læber og tunge grådigt fandt hendes bryst fra den nye stilling. Hans læber endte rundt om hendes brystvorte, som jo var en utrolig erogen zone. Derfor mærkede hun også sit klimaks på ny, i takt med at han unægteligt oplevede det samme. Så meget var fuldkommen tydeligt, da hun mærkede de fysiske følger af hans klimaks indeni sig. Han fortsatte med at støde ind i hende lidt endnu, men stødene blev langsommere og langsommere, som han tydeligvis mærkede sit klimaks falme igen. Hun var ikke sikker på om hun var ved at ride sit andet eller tredje klimaks ud, men nød det blot til fulde og holdt intet tilbage. Hun bidrog til hans halvlange suk med et af samme slags, som hun nærmest kunne mærke energien dræne ud af sin krop. Det havde været en lang omgang. Hvor lang, havde hun ikke den fjerneste anelse om, men der måtte have gået et godt stykke tid. Han syntes måske selv, at hans præstation havde været mangelfuld, men hun kunne ikke være mere uenig. Hun havde været ved at skrige af overvældende nydelse flere gange undervejs, og havde generelt været ude af sig selv under hele akten, fordi han havde fået hende ud til det punkt. Hun havde heller ikke energien til at fortsætte. Det havde drænet hende fuldstændig, fordi hormonerne og adrenalinen havde pumpet rundt i hendes krop på højtryk så længe, for blot at falme nu.

Han faldt bagover i sengen og hun faldt med ham. Hun havde været placeret ovenpå hans skød, hvilket betød at hun nu lå direkte ovenpå ham, stadig med ham indeni sig, da han ikke havde trukket sig ud af hende. Hendes ben havde allerede været rundt om hans hofter, mens hendes lår og baller havde været ovenpå hans lår. Dette betød også, at hendes ben nu endte på hver side af hans hofter, med knæene i sengen. Hendes hænder havde fundet vej til hans brystkasse, hvor de hvilede endnu. Hendes hoved var endt lige under hans, så hans hage var omkring toppen af hendes hoved. Hun placerede sit hoved på hans brystkasse for en stund, mens hun prøvede at få sin vejrtrækning under kontrol igen; hvilket ikke var nogen helt nem opgave, så voldsom som den havde været blot få øjeblikke forinden. Da hun endelig syntes at trække vejret nogenlunde normalt igen, flyttede hun hænderne til madrassen på hver side af hans hoved, hvortil hun tøvende trak sig op i en kravle-stilling. Hun måtte bide sig hårdt i læben, da hun samtidig skulle trække sit underliv op og adskille det fra hans lem indeni hende. Hun indså dog hurtigt, at ømheden allerede havde sat ind, nu hvor adrenalinen ikke pumpede ligeså hektisk igennem hendes krop. Hun fjernede tænderne fra underlæben igen, kun for at bide dem sammen, som et lavmælt støn af smerte forrådte hende. Smerte var dog ikke det eneste der lå bag stønnet, da den selvsamme smerte blot vidnede om nydelsen hun havde følt. Og klimakset – klimaksene – som nu var ved at have fortaget sig. Hun rettede på sin stilling, så hun kom ned på albuerne ved hver side af hans hoved, i stedet for hænder og udstrakte arme. Og så var hendes ansigt endelig direkte ud for hans. Hun smilte saligt, som hun bøjede sin nakke lidt mere, for endelig at lade sine læber ramme hans. Faktisk var det ikke kun hendes nakke, der kom tættere på ham. Hendes mave og især hendes bryster blev atter presset tæt ned mod hans mave og brystkasse. Dette kys var dog ikke nær så hektisk og vildt som alle de andre. Denne gang kyssede hun ham med en helt anden blidhed, som dog ikke var spor mindre intimt. Efter at have placeret nogle stykker af den slags kys på hans læber, lod hun deres læber adskilles igen. Hun løftede atter sin nakke lidt, så hun kunne betragte hans ansigt med endnu et smil. Denne gang var der dog også et noget flirtende og drillende udtryk over hendes smil og øjne. "Good luck convincing me to let you leave after that." Hendes stemme var en smule hæs fra alt ophidselsen, men hun var så ligeglad; med alt andet, end ham under sig.

Hendes stramme underliv, og hendes vildt sexede adfærd under sex; havde været Halfdans undergang. Ikke engang hans noget så livlige fantasi - igennem disse seneste par dage - havde kunnet matche virkeligheden på det nærmeste. Han var, mildest talt, blevet taget med storm. Halfdan var en dominant elsker, der tydeligvis nød en anelse hårdhændet og vild sex. Og helst meget af det, ikke mindst. Hvis det stod til ham, kunne han bruge timevis på at nyde hendes krop, og støde sit hårde lem i hende, gang på gang. Og dette ville han kunne gøre i lang tid. Men han havde en svaghed. Sensuel og blid sex eller behandling, tiltalte ham mere dybt. Hård og vild sex intensiverede hans nydelse, men uden at drive ham ud over kanten; hvilket kun gjorde den ultimative forløsning desto meget mere behagelig. En konstant ophobning og intensivering af nydelsen, inden klimakset. Imens der derimod ikke krævedes megen sensuel behandling eller blide bevægelser, til at sænke hans parader helt; og drive ham ud over kanten. Lidt ligesom han var i hverdagen. Annabeth ville uden tvivl hurtigt finde ud af, at han var som smør i hendes hænder; så længe hun var blid og omsorgsfuld. Så hvorfor skulle dette ikke også gælde i sengen? Men han var endnu en stoisk ung mand med lidt hårde kanter, og i besiddelse af en stor stædighed. Sex og alt relateret, havde været et stort tabu i hans barndomshjem. Ligesom det ofte var for mange unge mænd. Dog var Halfdans moder næppe helt almindelig. Han var bestemt ikke bange for at lade Annabeth vide hvilken effekt hun havde på ham, eller hvad hendes krop gjorde ved ham. Men når man som ung mand, havde brugt sine formative år på at masturbere i stilhed og hemmelighed; blev det auditive udtryk af nydelse undertrykt med årene. Et mønster mange kvinder sikkert ville kunne nikke genkendende til i deres mandlige seksuelle partnere. Det betød bestemt ikke at nydelsen ikke var lige så stærk. Det betød blot at man var god til at undertrykke og benægte lydene fra at forlade læberne. Og hvilken ung mand i denne lejr, havde lige så stor erfaring med undertrykkelsen af det indre; som Halfdan?

Der var noget helt særligt og sexet ved et par håndfulde negle der knugede sig til ryggen. Et sådan aggressivt udtryk af nydelse og ekstase, var uden tvivl et sikkert tegn på; at hvad Halfdan gjorde ved hende, virkede. Han var nu bestemt heller ikke lavet af glas, og kunne helt klart godt håndtere en smule blod og små ar på ryggen. Ærlig talt kunne hun have sat sine tænder i hans skulder, og han ville ikke have beklaget sig; men blot sukket over bekræftelsen der lå i en sådan dyrisk handling. Ligesom at nogle negle der brød igennem huden, kun var en positiv ting. Selvom han nok ville kunne mærke det dagen efter. Og med Halfdans forsagt på Nektar, kunne Annabeth i teorien markere ham permanent, hvis hendes negle var gået dybt nok. Hvilket, i sig selv, egentlig også var en smule frækt. Det var hendes ret, nærmest. For hvis hendes vildt sexede og tilfredsstillende støn, skrig, og lyde, ikke havde været nok til at forløse hendes spænding og nydelse; måtte hun jo udtrykke sig selv på andre måder. Det var dog slet ikke noget han overvejede eller tænkte over. Imens hans tankestrøm konstant skiftede imellem de frustrerende psykometriske billeder, og hans ekstremt behagelige indtryk fra hende; var hans ellers sædvanligvis kontrollerede sind, et vaske ægte rod. Som brusende bølger der skiftevis faldt ind over sandet; blev billederne øjeblikkeligt erstattet af Annabeth, så snart hun gjorde blot det mindste for at distrahere ham. Og så snart han igen fokuserede på sin behandling af hende, faldt hans sind ufrivilligt tilbage til billeder han helst ville være foruden. Egentlig, tog det en del af nydelsen. Da en del af hans ophidselse, blev forstærket af aggression og misundelse; frem for af det kraftige begær han havde til hende. Og havde haft til hende, disse sidste par dage. Han helt igennem hadede denne seng! Hadede dets historie og de minder han åbenbart skulle forbandes med. Og havde det ikke været for Annabeth, ville dette uden tvivl have gjort ham fjendtlig eller direkte aggressiv. Og ikke blot på en sexet måde. Men givet Annabeth's natur og adfærd, havde hun været god til at distrahere ham; også selvom hun jo af gode grunde ikke kunne vide hvad der foregik i hans hoved, eller var bevidst om at han havde brug for en distraktion. Noget der kun bidrog til at drage ham endnu mere mod hende, og tænde ham endnu mere. Hun var ærlig talt fantastisk.

Halfdans noget så kraftige klimaks, varede lidt længere end sædvanligt. Sikkert grundet en ophobet trang til nydelse og forløsning, siden han var kommet til lejren. Eller måske var det blot Annabeth der tilfredsstillede ham så kraftigt. Uanset hvad, så kunne han mærke hvordan det påvirkede hans krop, og ikke mindst hans nu pulserende lem; selv idet han udmattet var faldet bagover ned i sengen. Følelsen var ubeskrivelig. Komplet og fuldstændig forløsning. Som han nu lå på ryggen i sengen, havde begge hans hænder forladt hendes krop; og lå nu i stedet livløse ved hans sider. Ved siden af hendes knæ og lår der var omkring ham. Hans brystkasse hævedes og sænkedes kraftigt, som han forsøgte at få kontrol over sin høje puls og sit hastige åndedræt. hans øjne var lukkede, og han nød i høj grad endnu at være inde i hende. Ligesom han nød fornemmelsen af hendes vægt mod hans krop. Men mest af alt, var han en smule slået af roen der var faldet over hans sind ved den seksuelle forløsning. Alt var væk. Det eneste der var, var sensationen af hendes krop imod hans. han fnøs ubevidst og udmattet, og gravede sit baghoved ned i madrassen. Dette kunne han hurtigt blive afhængig af.. Eller afhængig af hende, ikke mindst. Men alt godt nåede jo ultimativt sin ende, og den enorme tilfredsstillelse ved forløsningen, falmede i takt med at klimakset falmede. Og hans sind ville have været invaderet af et billede af Annabeth liggende i ske med en anden mand; hvis det ikke havde været for sensationen af hendes krop der sænkedes ned imod hans egen. Først dér, blev hans højre hånd hævet op, og lagde sig blidt mod hendes nakke og baghoved. Alt imens han, endnu med lukkede øjne, gengældte de mere blide kys hun skænkede ham. Halfdan nærmest spandt, tilfreds og dybt, imens deres læber fangede hinanden, igen og igen. Per refleks blev også den metalliske hånd lagt roligt og blidt mod hendes nedre ryg. Da hendes læber så fjernedes fra hans egne, åbnede han øjnene og tog en dyb indånding. Ved den dybe indånding kunne han nu mærke de sår hendes negle havde givet ham mod skulderbladene. Men det var intet. Hans øjne fandt hendes, og hurtigt fangede han også det flirtende og ikke mindst drillende udtryk over hendes ansigt. Halfdan trak op i den ene mundvig, imens hans kindtænder bed en smule i hans tunge. Selv nu hvor hans seksuelle lyster var blevet stillet, i hvert fald for nu; kunne han hurtigt konstatere, at han stadig ville have hende. Hvilket fik ham til at besvare hendes ord med et spænd i kæben, efter kindtænderne havde løsladt tungen. "Mhm.." Han havde tydeligvis ingen indvendinger mod hendes ord. Og havde tydeligvis stadig en smule svært ved at finde ord igen. Pludselig blev hans smil dog en anelse bredere, og han knugede igen om en håndfuld af hendes lokker; inden han så bevægede sig. ganske simpelt, rullede han dem begge rundt, lidt længere ud mod sengens ene kant. Som han, endnu en gang, befandt sig imellem hendes ben; gjorde han bestemt intet for at adskille deres underliv, eller skabe afstand imellem deres kroppe. Og kunne stadig mærke hendes mave imod hans egen. Imens den metalliske hånd holdte ham en smule over hende, imens hans højre hånd endnu en smule dominant; knugede om en håndfuld af hendes hår bag hendes hoved. Hans øjne fandt hendes igen, og han spændte endnu engang sin kæbe ved sensationen af sit underliv mod hendes igen. Han sukkede lydløst, men med let adskilte læber. "In about five minutes, I'll get hard again..." Hans lavmælte stemme lød, som hans læber nu fandt frem til hendes kæbe. Han kunne ikke lade være. Ligesom han ikke kunne lade være med at plante et hurtigt og overfladisk kys mod hendes læber derefter. "And since it'll be your fault.." Han kyssede hende igen. Denne gang mere blidt. Med åndedrættet der var ved at være under kontrol. Selvom han stadig kunne mærke syren i især sine lår. ".. I'm not leaving this room, until I'm satisfied.." Afsluttede han, inden han igen blev helt forgabt i hende. Der skulle virkelig ikke meget til at distrahere ham, heldigvis. Og hans læber fandt deres vej til hendes hals med en lidt krum ryg. Selvom hun sikkert uden tvivl ville tilbyde hendes hals og krop til hans læber; trak han en smule bagud i håret han havde grebet under hendes hoved; for at stikke hendes hage lidt i vejret, og give ham plads. Endnu en smule dominant. Hvilket hun nok skulle vænne sig til, så længe hun lå i en seng med ham. Halfdan havde bestemt ingen intentioner om at forlade dette værelse endnu. Ligesom at han bestemt, og sikkert tydeligvis, endnu ikke var færdig med at nyde hendes krop og tilstedeværelse. Efter den enorme tiltrækning han havde haft til hende, kunne han i det samme konkludere, at han slet ikke havde fået nok af hende. Men han var ved at nå den konklusionen, at han ikke længere var tilfreds med denne seng.

Hendes hoved var blevet lagt på hans brystkasse, mens hun selv forsøgte at få kontrol over sin vejrtrækning igen. Og det var tydeligt, at han kæmpede med det samme. Det gjorde det jo sådan set heller ikke lettere for nogen af dem, at han stadig var inde i hende. Hver af hendes dybe vejrtrækninger syntes at være nok til at rykke på hendes krop bare en lille smule; lige nok, til at hun blev gjort opmærksom på hans lem inde i sig gentagende gange. Og det var forfærdeligt og fantastisk på samme tid. Det var pirrende og svagt smertende, som det understregede ømheden hun følte. Endelig kunne hun ikke tage kombinationen længere, og måtte justere sin stilling oven på ham, i takt med at en relativt almindelig vejrtrækning så småt fandt vej til hendes læber og bryst. Efter at have adskilt deres underliv, lænede hun sig ned og placerede adskillige blide kys på hans læber, mens hun mærkede hans højre hånd finde vej til hendes nakke og baghoved i et blidt tag. Hans øjne var endnu lukkede og hendes blev også lukkede, da hun lod sine læber ramme hans. Hun bed mærke i hans tilfredse og dybe spindende lyde, som fik det til at trække lidt på hendes smilebånd, mens hun endnu plantede blide kys på hans læber. Hun mærkede det kølige stål fra hans metalliske hånd lægge sig blidt mod hendes nedre ryg. Hun var dog begyndt at vænne sig til følelsen af det kølige stål og blev derfor ikke længere ligeså overrasket, når hun mærkede dette mod sin hud, diverse steder på kroppen. Til gengæld fokuserede hun blot på kyssene imellem dem. Indtil hun så trak sig væk fra disse og løftede nakken lidt, så hun kunne betragte ham. Hun betragtede de attraktive træk i hans ansigt. Især hans kæbe var yderst markeret, og hans begyndende skægvækst syntes kun at fremhæve hans kæbelinje yderligere. Men det var nok også fordi der ikke var så meget. Jo mere skægvækst der kom, jo mere ville dette naturligvis skjule disse ansigtstræk, som hun ellers var blevet så glad for. Forhåbentlig havde han ikke planer om at gro et fuldskæg i den nærmeste fremtid. Skæg var heller ikke nær så behageligt at kysse, og dette havde hun bestemt planer om at gøre en hel del, allerede nu. Hun havde allerede nu affundet sig med, at hun ikke var i nærheden af at have fået nok af ham. Forhåbentlig regnede han ikke med at slippe for hende lige foreløbig, for hun var da slet ikke klar til at give slip på ham allerede. Hun lod blikket glide flygtigt ned mod hans læber, som havde bidraget så meget til hendes nydelse på denne dag. Nej, hun havde helt bestemt ikke fået nær nok af de læber endnu. Som det sidste, fandt hendes øjne hans. Hun havde ikke haft øjnene åbne nok til at se hans særlig meget under akten. Alligevel vidste hun, at de havde haft et helt andet glimt i sig; så anderledes fra de blide øjne, hun nu så ind i. Det hele havde været meget dyrisk imellem dem, for så kort tid siden. Han havde været hårdhændet og hun havde reageret instinktivt, ved at være en smule hårdhændet tilbage. Hun havde sandsynligvis revet ham en smule til blods, men hun forventede nu ikke; håbede nu ikke; at hendes negle havde gjort alt for stor skade. Hun havde jo hurtigt opdaget, at han ikke var velvillig overfor hospitalsfløjen og den helende gudeføde. Så, hvis hun havde voldet ham større skade med sine negle, end hun lige umiddelbart bildte sig ind, ville han sikkert få nogle små ar. Noget, som hun jo ikke ville have. Og alligevel syntes tanken at tiltale hende en smule, på en eller anden måde. Måske var det tanken om at have efterladt et permanent mærke på ham, som altid ville vidne om denne eftermiddag. Hvis de aldrig skulle opleve nydelse fra hinandens kroppe igen, ville hun i det mindste have efterladt noget, som han kunne huske hende på. Men hun havde nu ikke den mindste intention om at lade dette være både den første og sidste gang, de skulle lade deres kroppe nyde hinanden på den måde. Det havde været alt for godt til at opgive det så hurtigt.

Hendes hjerne syntes endelig at have haft nok tid til at komme sig ovenpå den dyriske og fysiske adfærd, som havde presset denne til at slå fra i første omgang. Hun kunne ovenikøbet formulere en hel sætning nu. En sætning, der blev sagt med et flirtende smil og et drillende glimt i øjet. Noget, som resulterede i et træk i hans ene mundvige, hvilket hun selvfølgelig bemærkede med opmærksomheden rettet fuldt ud på hans ansigt. Så lod hun det blive klart, at hun ikke havde i sinde at lade ham forlade hendes værelse – og endnu vigtigere; hende – lige foreløbig, med en drillende og flirtende kommentar, som ledsagede smilet og glimtet i øjet. Hun bemærkede, hvordan han spændte i kæben, mens han kun svarede på dette med en kort brummende lyd. Det tog hun som et tegn på, at han ikke sagde hende imod. Desuden havde han måske stadig ligeså svært ved at sætte ord sammen, som hun havde haft lige op til nu. Hun så hans smil blive lidt bredere, inden hun mærkede hans hånd gribe fast i en håndfuld af hendes hår. Og så bevægede han sig; hvilket naturligvis også bevægede hende. Hun bed tænderne sammen, som hun blev rullet om, så hun befandt sig under ham på madrassen, endnu en gang. Hun mærkede hans underliv blive presset mod hendes endnu engang, hvilket gjorde det umuligt for hende at holde endnu et lavmælt støn af ømhed inde. Det betød dog ingenting. Det var en god slags ømhed, da hun var fuldkommen bevidst om årsagen bag denne. Hendes hoved lå mod madrassen, men endnu med hans højre hånd imellem, som denne knugede om noget af hendes hår. Hun mødte hans blik og holdt dette på ham, som hun betragtede ham indgående. Indtil hans læber fandt vej til hendes kæbe, efter at have udtalt nogle yderst pirrende og antydende ord. Så endte hans læber på hendes, men kun for et kort øjeblik. Han talte videre, med en uafsluttet sætning. Endnu et kys fandt vej til hendes læber og hun besvarede det øjeblikkeligt, inden han trak sig væk igen for at færdiggøre sin sætning. Ved disse ord, mærkede hun et sug gå op igennem hendes underliv og mave. Der var mere i vente.

Hun prøvede at finde ordene til at svare ham, men hun blev meget distraheret af hans handlinger. Han hev hendes hoved længere bagover, ved hjælp af grebet om hendes hår og hendes indånding i øjeblikket blev brat sluttet i et lydløst gisp. Hun ville med glæde have givet ham alt den adgang han kunne have brug for eller lyst til, men det havde tilsyneladende ikke været godt nok for ham. Og hun blev endnu en gang lidt overrasket over, hvor meget hun rent faktisk tændte på hans dominante adfærd. Og samtidig kunne hun ikke lade være med at tænke, at det snart måtte være hendes tur. Men det var svært at fokusere på noget som helst, som hans læber bevægede sig rundt ved hendes hals. Han havde alt for nemt ved at få hende til at underkaste sig ham fuldstændig. Det var komplet ulig hende, og hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle forholde sig til det. "I should probably make sure you aren't satisfied then, to keep you from inevitably leaving." Hun fik delvist svaret på hans mange kommentarer og holdt en kort pause, for at nyde hans kys, inden hun talte videre. "Of course, I could just keep you so satisfied that you won't be able to leave anyway." Hun lod sine hænder køre ned over det øverste af hans ryg, som hun lige kunne nå. Sandsynligvis omkring de samme steder, som hun allerede havde markeret sit territorium. For han var hendes nu. I hvert fald for denne stund; som hun ikke havde nogle intentioner om at lade ende. Ikke så længe hun havde noget at skulle have sagt. Hendes krop havde allerede brugt så meget energi og hendes underliv var allerede blevet udsat for en hel del prøvelser; i form af hans hårde lem, der havde presset sig ufatteligt langt og hårdt op i hende. Alligevel var hun ikke færdig med ham. Men, med den ømhed, der allerede havde spredt sig i hendes underliv, ville det nok ikke længere kun være én dag eller to, hvor hun var ude af stand til noget som helst. Hvis han skulle op i hende igen, ville hun sikkert være efterladt magtesløs og uduelig resten af ugen. Den slags var ikke til at sige, selvfølgelig. Og hun var ligeglad. Hun ville bare have ham. Hun ville have så meget mere af ham; helt indtil hendes krop absolut ikke kunne holde til mere.

Som sagt, var Halfdan ikke en sadist. Hans dominerende adfærd og behandling af hende, var ikke et udtryk for en skjult nydelse bag hendes smerte eller ydmygelse. Og ved måden han i realiteten behandlede hende, håbede han ikke at hun gjorde sig nogle uheldige antydninger eller konklusioner om hans natur. Hvad han derimod ønskede at kommunikere, var hans lyst, og hans intentioner. Noget han kun sjældent kunne kommunikere ved hjælp af ord, og derfor måtte tyde til handlinger for at udtrykke. Men der var dog noget vildt tiltalende ved hendes seksuelle og fysiske underkastelse. Noget der tiltalte et eller andet dyrisk og instinktivt i ham. Om så det var et behov for at være hendes rethaver, og være i absolut besiddelse af hendes krop; eller det måske var noget andet - var han endnu ikke helt sikkert på. Men han vidste dog selv, at det umuligt kunne have været upåvirket af de billeder og minder han havde set i sengen. Så måske var en del af hans dominante natur og adfærd, også en form for hævn? En misundelse der havde drevet ham til at gøre krav på hende. Man kunne selvfølgelig påstå at han ønskede hun skulle glemme alt om disse andre mænd, men så simpel kunne man nu ikke påstå at Halfdan var. Ej heller var han under vrangforestillingen om, at hun ville have været hans; hvis han blot var kommet til lejren flere år tilbage. Men det var dog en anelse besværligt for ham at nyde den indflydelse han havde over hende, og hvordan hun nu syntes hans; så længe han konstant blev mindet om det modsatte. Med sin psykometriske evne kunne han også fornemme og opfange sentimental værdi. Hvis han f.eks rørte hendes noget så udsmykkede sværd; ville han hurtigt kunne konkludere hvor meget det betød for hende. Så fra minderne og de fortidige hændelser i denne seng; kunne han også fornemme blot en smule af emotionaliteten forbundet dertil. Ikke at hun havde noget særligt forhold til sin seng, men nærmere hvad der var hændet deri, siden hun var kommet til lejren. Alt lige fra den knusende tyngde af hendes grådfyldte nætter deri, til den opløftende og håbefulde kærlighed der uden tvivl var fundet sted. Ærlig talt, havde denne tid med Annabeth i hendes seng; været en mærkelig oplevelse for Halfdan. En så kraftig misundelse - født af hans enorme tiltrækning til hende - var ikke noget han var vandt til. Ligesom at jalousi bestemt ikke var en fornemmelse der var ham vandt. Det eneste der var at konkludere; var at hans tid med hende hidtil havde været helt igennem fantastisk. Og han var forgabt i hvor sexet, forførende, og tiltalende hun forblev hvert eneste øjeblik. Men det var dog en oplevelse han havde været nødt til at dele. Med tanker og sensationer han helst ville have været foruden.

Til trods for alt dette, kunne man så egentlig være helt sikker i troen om; at Halfdan dominerede og kontrollerede hende? Hvis Annabeth ikke havde været så velkommende, indbydende, og villig som hun var; ville hans dominante natur nok aldrig have vist sig. Nu, hvor han havde hende under sig igen. Med sin hånd knugende om hendes hår, og hans læber atter placeret mod hendes bløde hud og læber; var han endnu lamslået og fortabt i hvor stor en tiltrækning han følte. Han kunne ikke lade være. Så... måske var det hende der havde størst indflydelse over ham? Måske var han blot som en hjælpeløs natsværmer, draget mod det kraftige lys af månen. Med dominante handlinger der var mere hjælpeløse og instinktive, end de var velovervejede og bevidste. Måske var hendes fysiske underkastelse, i overført betydning, en form for dominans over ham? Den slags kunne man uden tvivl debattere til uigenkendelighed. Men resultatet forblev det samme... Halfdan kunne simpelthen ikke få nok af hende! Selv med syren der arbejdede i hans ben, og hjertet der endnu bankede kraftigt under hans brystkasse; kunne han ikke adskille sig selv fra det desperate behov for distraktioner og nydelse. Ikke mindst, distraktionen af hendes krop og tilstedeværelse. Og det fortsatte løfte om nydelse der lå i luften. Især da han ganske klart gav udtryk for hvad der endnu var i vente. At hun så heller ikke syntes at være imod det forslag, var jo kun meget bedre. At hun så også havde en håndfuld minutter at komme sig i, syntes også en god ting. Da hendes ømhed bestemt ikke var gået hans næse forbi. Det lå i hendes lidt ømme støn og gisp. I måden hvorpå hun tidligere havde kravlet og løftet sig af hans lem. Nu var han jo ikke ligefrem ude på at immobilisere hende helt. Men tanken slog ham dog, da hun nævnte hvordan hun omend kunne forsøge at holde ham så tilfredsstillet, at han ikke ville kunne forlade hendes værelse. Men Halfdan var ikke just den pralende eller alt for arrogante type. Det passede trods alt ikke med hans stoiske personlighed. Så han undlod at kommentere, hvordan det nok nærmere var hende der ville have de problemer; og nøjedes blot med at smile diskret og brumme i bekræftelse af hendes ord.

Halfdans højre hånd slap hendes hår roligt, og blev i stedet ført ned under hende, imellem hendes ryg og madrassen. Som han plantede sine knæ lidt mere sikkert i madrassen, hvilede hans håndflade under hendes skulderplader; og trak hendes overkrop op imod ham, imens hans metalliske hånd holdte dem begge oppe. Selvfølgelig, med det formål at plante sine læber mod hendes fyldige bryster. Halfdan var bestemt ikke bleg eller tilbageholden, hvad angik den aktive søgen efter nydelse fra hendes krop. Om så det var de faste greb med hvilke han tog om hendes baller, eller hans læber mod hendes bryster. Nu hvor han endelig kunne få blot en smule afløb for den intense tiltrækning der var vokset i ham de seneste par dage; havde han bestemt ikke tænkt sig at holde sig tilbage. Hvis han da overhoved nogensinde ville kunne holde sig tilbage. "I'm not going anywhere.." Den lavmælte brummen af hans stemme vibrerede og bevægede svagt læberne; selvom de ellers var travlt beskæftiget ved hendes bryster. "And neither are you.." Tilføjede han, og understregede sine ord med et blidt sug af hendes ene brystvorte; hvorefter hans tunge gled derover. De sugende kys og den overfladiske dans af hans tunge, var langt mere blide og rolige denne gang. Bevidst om hvordan den tålmodige smagen af hendes bløde og fyldige bryst ville påvirke ham; og hvordan sensationen ville påvirke hende. Ej heller bange eller bekymret for at virke pervers eller lignende. Da han bestemt ikke så det mindste problem i at nyde hendes nøgne kvindelige krop og former, så længe han kunne. Ligesom han bestemt intet havde imod hvor end hendes hænder eller læber skulle vandre over hans krop. Et par øjeblikke stod til med en lav tilfreds brummen fra Halfdan, og hans læber i blide og tålmodige bevægelser ved hendes - ærlig talt fantastiske - bryster. Imens kunne han mærke den pulserende sensation af hans lem der langsomt hærdedes igen, og hvordan udmattelsen og tilfredsstillelsen langsomt blev erstattet af en atter voksende lyst. Men Halfdan var dog endnu tålmodig. Ekstremt ophidset, men tålmodig. Han vidste at han havde så lang tid med hende som han end skulle ønske. Og han vidste ikke mindst at han var mere end velkommen. Og at dømme på hendes ord; i sikkert lang tid. Hvilket var en fantastisk ting at være bevidst om.

Efter nogle lange og meget behagelige øjeblikke, forlod hans læber og ansigt det fyldige bryst; for i stedet at føres opad igen. Med knæene i madrassen, og ikke mindst godt placeret imellem hendes spredte ben; kravlede han ind over hende. Helt indtil hans nu, på ny, hårde lem pressedes mod hendes underliv, atter en gang. Den højre hånd havde sluppet hendes ryg, og havde igen lagt hende fladt ned mod madrassen. Og hånden var nu ved hendes nakke og kind. Han var endnu rolig og tålmodig, og lod hende derved vide - uden behovet for flere ord - hvad der skulle ske. Som Halfdan var over Annabeth og imellem hendes ben, skyggede han over hende med sin overkrop og brede skuldre. Men nåede dog at skænke hendes et hurtigt længselsfuldt kys på læberne, inden hans egne læber blev adskilt og hvilede mod hendes pande. Til duften af hendes hår, blev hans højre hånd fjernet fra hendes kind; og i stedet ført ned imellem deres kun svagt adskilte kroppe. Indtil han havde rakt ned imellem deres underliv. Atter en gang tog han om sit lem, og førte det mod hendes underliv. Han sukkede mod hendes pande, for derefter at begrave sit hoved ved siden af hendes. I madrassens bløde lagener og i hendes lokker, med skuldrene skudt i vejret. Som han langsomt førte sit lem op i hende endnu en gang. Langsomt og tålmodigt, helt indtil han ikke kunne trænge længere op i hende. Gav sig selv, og ikke mindst hende; tid til at mærke og nyde sensationen til fulde... Inden begge hans hænder så blev placeret mod madrassen ved hver side af hendes skuldre; og han begyndte at bevæge sine hofter og spændte baller, i et let kævende tempo. Kun stigende i intensitet og hårdhed, som tiden gik. Hin tilhørte ham! Og han havde bestemt ingen intentioner om at stoppe lige foreløbigt, eller være mere blid ved hende end han lige havde været.


Hendes støn og skrig, hans eget hastige åndedræt og knurrende spinden; fyldte luften i værelset, i takt med de insisterende klask af hans underliv og hofter der mødte hendes underliv og baller, ved hvert hårdt stød. Halfdan havde ikke den fjerneste idé om hvor lang tid der var gået. Men solen var i hvert fald ikke nær det samme sted på himlen, og svedperler hvilede efterhånden på hans pande. Med benene strakt, og fødderne solidt plantet mod gulvet ved siden af sengen; bevægede sengen sig foran ham. Der var vidst ingen tvivl om, at enhver anden person i hytten, ville have hørt hvad de havde gang i. Annabeth, på alle fire med bagdelen og underlivet i vejret; måtte tage imod hans hårde, dybe, og insisterende stød. Halfdans hænder, kødelig såvel som metallisk; havde fat i hendes hofter, lår, og baller, og hjalp til med at trække hendes underliv mod sig, for at møde hvert et stød han sendte. Den højre hånd en anelse mere grådig og fast i sit greb, da han endnu var bevidst om det kølige stål. Hans eget tunge åndedræt, var blevet hastigt, og syren i benene havde været der i noget tid. Og med kæben spændt og læberne let adskilte; holdte han blikket mod hende, som hans tunge åndedrag blev til dybe og brummende suk. Bevidst om det intense klimaks der var ham i vente; trængte han så dybt i hende som muligt, for så at lade forløsningen svømme ind over ham. Et pulserende hårdt lem, og en behagelig kuldegysning op ad hans rygrad; sendte hans hoved bagover med øjnene lukket. Et halvt og tydeligt suk, nærmest en knurren; blev afbrudt idet han holdte vejret, og nærmest alle muskler i hans krop spændtes. Han havde taget hende, hårdt, i efterhånden lang tid nu. Og i løbet af hans - bestemt ikke blide - behandling af hende, havde den intenst stigende nydelse; blot forstærket løftet som en klimatisk og ekstatisk orgasme. Halfdan forblev endnu overrasket over hvor ekstremt behagelig sex med Annabeth var. Endnu positivt overrasket over hvor smidig hendes krop var, til trods for den tydelige tilstedeværelse af veltrænede muskler; under hendes ekstremt kvindelige former. Til stadighed overrasket over, hvor mange kræfter han måtte bruge, for at trænge i hendes stramme underliv. Hun var fucking perfekt...

Hans hjerne var et absolut rod. Ude af stand til at fokusere på noget som helst anden end Annabeth, og den nærmest vanvittige sensation hendes krop og tilstedeværelse gav ham. Så meget væk i sin nydelse, at hans hoved lagt bagover; gav ham en smule overbalance... Midt i hans klimaks, slap han hende og trak sit endnu hårde lem ud af hende. Selv stod han og svajede en anelse, inden han så tog et enkelt skridt bagud, og lod sine hænder tage fat i karmen af det vindue der var lige bag ham. Hans nedre ryg lænede sig mod vindueskarmen, og fronten var vendt mod sengen og ikke mindst Annabeth. Og der blev han stående. Benene var svage og syrende under ham, hans tydeligt tunge åndedræt, og brystkassen der hævedes og sænkedes; i hans forsøg på at få sin egen krop under kontrol igen. Da følelsen af ekstrem nydelse bare ikke ville forlade ham; himlede han med øjnene og fnøs nærmest underholdt, for så at lægge panden mod væggen med lukkede øjne. Han tvang sig selv til at tage en dyb indånding imens han tanker endnu var ude af stand til at tænke på andet end hende. Så selvfølgelig åbnede han sine øjne, og rettede sig op med en smule besvær. Og endnu med begge hænder om vindueskarmen, var hans blik fæstnet mod hende. "Damn.." Lød det lavmælt fra ham, endnu med det hastige åndedræt der gjorde det en smule besværligt for ham at tale; og imens hans mavemuskler pludselig spændtes ved endnu pulserende sensation fra hans lem. Øjeblikkeligt havde han lyst til at tilføje hvor fandens fantastisk hun var, men droppede det da han måtte synke en klump i sin hals. Og nøjedes blot med at betragte hende fra den behagelige afstand der nu var imellem dem.

Der herskede i hvert fald ikke den mindste tvivl i Annabeths sind om, at Halfdan ville have hende, ligeså meget som hun ville have ham. Det var heller ikke ligeså nemt for fyre at lyve om deres lyster, som det var for kvinder; da deres kroppe ligesom ville forråde dem, hvis de gjorde forsøget. Men hans hårde lem var ikke den eneste indikation. Hans behandling af hende syntes netop at tyde på det selvsamme. Ud fra hans hårdhændede adfærd, udledte hun et intenst og dyrisk begær efter hende; ikke ulig det begær, hun selv følte for ham. Selv i hendes primitive tilstand, havde hun genkendt hans handlinger, som nogle født af en umættelig hunger efter hende. Og det var denne selvsamme hunger, der havde gjort, at hun glædeligt og ikke mindst; ophidset; havde taget imod, hvad end han havde budt hende. Og som han ikke syntes at have fået nok, selv nu, blev det mere og mere tydeligt for hende, at han måske ikke var den eneste, der havde en stor mængde kontrol over den anden. Måske hun skulle afprøve sin kontrol over ham. Men ikke nu. Nu var hun mere end villig til at følge hans luner og lade ham kontrollere situationen. Det havde hidtil vist sig at være ganske favorabelt for hende, når han styrede situationen, så hvorfor sætte en stopper for dette allerede? Hun havde ikke i sinde at lade dette være den sidste gang hun fik chancen for at nyde hans krop. Det kunne hun ikke tillade, når hun nu havde fået en smag, der havde vist sig at være yderst vanedannende allerede. At dømme på hans få, men sigende ord og selvfølgelig hans generelle gøren på denne dag, nåede hun desuden til konklusionen; at han næppe ville afvise hende, hvis – når – hun skulle gøre endnu et forsøg på at få ham alene. Måske hun kunne se hans værelse næste gang. Eller et hvilket som helst andet sted. Han var alt, hun behøvede. En seng var belejlig, men bestemt ikke nødvendig for formålet.

Han besvarede ikke hendes kommentarer yderligere, men brummede blot bekræftende, mens hun så et diskret smil sprede sig på hans læber. Og så forlod hans højre hånd hendes hår, for at lade sig føre ned omkring hendes skulderplader, imellem hende og madrassen. Han trak hendes overkrop op imod ham, og hun gjorde, hvad hun kunne for at hjælpe til. Straks fandt hans læber igen hendes bryster. Hun adskilte sine læber en smule, så hun lettere kunne trække vejret tungt ud igennem disse. Han lod nogle ord forlade sine ellers noget optagede læber, og hun smilte både over de betryggende ord og den vibrerende følelse de skabte mod hendes nøgne hud. Endnu fire ord forlod hans læber, som han fik placeret et sugende kys mod hendes ene brystvorte, for at lade sin tunge glide henover efterfølgende. Nu var det hendes tur til at komme med en lidt spindende lyd, hvorefter hun fugtede sine læber med tungen. Hendes brystvorter var allerede blevet helt hårde af ophidselse igen, men det krævede nu heller ikke mere end et par enkelte berøringer. Hans læber og tunges kærtegn mod hendes bryster havde fundet en ny blidhed, mens han tog den langt mere med ro. Hvilket egentlig virkede endnu mere pirrende for hende. Han fortsatte kærtegnende i et godt stykke tid, imens han kom med en tilfreds brummen i en del af dette. Jo mere han bevægede sine læber og tunge over hendes bryster, jo mere tændt blev hun. Og jo mere syntes hun dermed også at glemme sin udmattelse og det ømme underliv. Efter rimelig længe, fjernede han sine læber og ansigt fra hendes bryster, for i stedet at lade sine læber finde hendes. Imens var han kravlet ind over hende med sin krop. Han havde så sandelig ikke løjet om at blive hård igen, det kunne hendes eget underliv hurtigt vidne om. Hvilket fik hende til at komme med et ophidset og længselsfuldt støn, inden han gav hende et kys, der indebar de helt samme følelser. Hun nåede at lade sine tænder nappe blidt, men tændt i hans underlæbe, inden han stoppede kysset igen. Hun lå igen fladt ned mod madrassen, med hans højre hånd ved sin nakke og kind. Han hvilede sine læber mod hendes pande, hvilket også syntes at have en vis mængde ømhed over sig. Noget, som kun gjorde ham endnu mere fascinerende og fantastisk i hendes øjne. Hvis han kun var i stand til at gøre sig i en hårdhændet behandling af hende, kunne det nok hurtigt blive meget ensformigt. Men disse småting lod hende se en anden side af ham, ligeså. En side, som hun havde enhver intention om at udforske nærmere, på et andet tidspunkt. Hun mærkede hans hånd blive ført ned mellem deres kroppe, og hun var fuldt bevidst om, hvad formålet med dette var. Hun prøvede at forberede sin krop og sit sind, mens han sukkede mod hendes pande og derefter begravede sit hoved ved siden af hendes. Hun greb allerede nu fat i lagenet under sig, ved hver side af sin krop, da hun vidste at dette ville føltes som en nødvendighed om få øjeblikke. Og ganske rigtigt, mærkede hun trangen til at knuge om disse, som hun ligeså mærkede hans hårde lem træne op i hende endnu en gang. Han tog den med ro, som han trængte ind i hende den første gang. Hun pressede atter sit hoved ned mod madrassen, mens hun fulgte sine impulser og knugede om lagenet, som gjaldt det hendes liv. Hun bed tænderne sammen ved ømheden, mens støn forlod hendes sammenbidte tænder ved den samtidige nydelse. Da han var helt oppe i hende, placerede han begge hænder mod madrassen ved hver side af hendes skuldre og begyndte at føre sit hårde lem ind og ud af hende i et rimelig hastigt tempo, som kun steg. Og denne gang holdt hun sig ikke tilbage, men lod blot en endeløs række af støn forlade sine læber, som han tog hende ligeså hårdt endnu en gang.


Endnu et hårdt stød af hans hofter skubbede hende fremover i sengen, som flere støn forlod hendes læber. Hun havde for længe opgivet håbet om, at der ikke var nogen, der ville høre deres aktiviteter. Hun havde absolut ikke gjort det mindste for at holde styr på, hvor længe der var gået, siden de var trådt ind på hendes værelse. Alligevel lod noget inde i hende til at fortælle, at der i hvert fald var gået et par timer. Det ville nok være naivt at tro, at der stadig ikke var hjemvendt nogle døtre eller sønner af Athene. Og hun ville nok have en smule dårlig samvittighed over, hvad hun tvang dem til at lægge øre til, hvis det ikke var for den intense nydelse, hun ikke havde stoppet med at føle så ufattelig længe. Hun begyndte snart at tro, at så meget koncentreret nydelse og stimulation ikke kunne være sundt for en person, som hun tvivlede på, hvordan hun nogensinde skulle kunne fungere optimalt efter denne session. Både hendes sind og krop ville da være fuldstændig påvirket, og hun frygtede næsten, at hun allerede ville have vænnet sig så slemt til sensationerne han lod hende føle og vækkede i hende; at hun ikke ville være i stand til at gå foruden dem i særlig længe overhovedet. Det var jo lige før hun ville begynde at få abstinenser, ligeså snart han ikke var der til at tilfredsstille hendes seksuelle behov – som han desuden forværrede og forstørrede hele tiden. Hvis hun havde følt sig umættelig før, turde hun da slet ikke at tænke på, hvad hun så var blevet til nu. Udover et stort rod af følelser, sensationer og ophidsede lyde. Et stort rod, der lå på alle fire i sengen, mens han stod oprejst på gulvet og hamrede ind i hende. Det var et under, at hendes arme og ben var i stand til at holde hende oprejst, når hun samtidig følte sig så svag fra den overvældende nydelse. Men hænderne var fast plantet et stykke foran hendes skuldre, så hun var lænet en anelse forover, for at give ham lettere adgang. Hendes knæ var presset ligeså fast ned i madrassen, og hendes underliv og baller var hævet over resten af hendes krop. Hendes ryg buede let, mens hun mærkede sensationer op og ned ad hendes ryggrad fra tid til anden. Hendes krop absorberede alle hans stød, men ikke uden at blive presset en del fremad, hvilket også skubbede til sengen gang på gang. Dog havde han et fast greb om hendes hofter, lår og baller med begge hænder, hvilket hjalp hendes krop med at møde hans stød, og ikke blive skubbet ud af hans rækkevidde. Hun kunne mærke syren i både arme – især sine skuldre – og lår, og tvivlede ikke et øjeblik på, at hans krop måtte syre endnu mere. Hun mærkede, hvordan han trængte så dybt ind i hende som muligt, hvilket udløst hans klimaks; hvilket dermed også udløste hendes, mens endnu et lavmælt skrig af nydelse forlod hendes læber. Hendes ansigt var foroverbøjet mellem hendes arme, der strakte sig ud foran hende, og hendes arme truede med at give efter under hende. Hun lod sig falde ned på sine albuer, så hendes underliv forblev hvor det var; stadig med hans pulserende og hårde lem indeni sig; mens hendes skuldre og ansigt kom længere ned mod madrassen. Faktisk så langt ned, at hun nu kunne begrave sit ansigt forover i madrassen, som dæmpede hendes ophidsede lyde og hektiske vejrtrækning. Hun følte, hvordan han kort efter gav slip på hende og trak sig ud af hende, men hun var ikke i stand til at fokusere på dette. Hendes krop var stadig overvældet af det lange klimaks, der fortsat væltede ind over hende i bølger. Hendes arme og ben skælvede let og hun kneb øjnene sammen. Hun fik samlet kræfterne til at skubbe sig længere ind på sengen og fik lagt sig på ryggen i sengen, mens hun stadig måtte lukke nogle små støn ud, da hendes klimaks stadig vaskede ind over hende. Hun greb om lagenet med den ene hånd, mens den anden blev lagt over hendes pande og øjne, som hun lænede sit ansigt ind i krogen mellem hendes underarm og overarm.

Efter lidt tid, falmede den pulserende følelse i hendes underliv nok til, at hun kunne undre sig over, hvor han var forsvundet hen. Hun fjernede armen, der skyggede for hendes udsyn og rullede om på siden, så hun kunne se ud i rummet. Hun fik straks øje på ham, som han stod op ad vindueskarmen, tæt på sengen. Hans blik var fæstnet mod hende, og hendes øjne fandt hans lige tids nok til at se og høre ham komme med et lavmælt 'damn'. Selvom bølgerne af nydelse var falmet en smule, var de bestemt ikke forsvundet endnu. Og som hun fjernede blikket fra hans øjne, for blot at lade blikket glide langsomt ned over hele hans – fantastisk veltrænede – krop; syntes nydelsen at presse endnu mere på igen. Hun havde fået lagt sig på sin ene arm, som hun nu måtte begrave hovedet en smule i, da hun igen mistede kontrollen til at tænke på noget som helst andet end sit underliv, der blev ved med at trække sig sammen fra nydelsen. Og sådan lå hun; stønnende; i, hvad der føltes som en evighed. En fantastisk, orgastisk evighed. Indtil hun endelig var ved at føle sig nogenlunde almindelig igen – hvad end det så måtte betyde, efterhånden. Og da lod hun sin vejrtrækning finde en mere rolig rytme, inden hun endelig løftede hovedet fra sin arm og atter fandt ham med sit blik. Hendes blik var uden tvivl intenst og forhåbentlig forførende. Et smil forførende smil fandt ligeledes hendes læber, som hun rykkede sig længere bagud i sengen, for at skabe plads til ham. Så hævede hun sit hoved og lagde det på sin hånd, med en albue i madrassen. Hendes anden hånd kørte én gang ned og op ad pladsen ved siden af – foran, når hun lå på siden – hende i et langsomt tempo, inden hun lagde den på sin side, hvor den så hvilede. "Get back over here." Hun fugtede sine læber, hvorefter hun lod sine tænder køre over sin underlæbe. Alt sammen uden at have ladet sit blik vige fra hans én eneste gang.

Det var næsten morsomt at tænke, at en såkaldt jomfrugudindes datter; var så fandens sexet og forførende som Annabeth. Ligesom at det bestemt kun var en positiv ting, at hun syntes at nyde sex lige så meget som han gjorde det. Det var i hvert fald umuligt for Halfdan at tænke på meget andet; givet hvor travlt beskæftiget han ellers var med hende. Uden at røre ved sengen, var hans psykometriske evne ikke i spil. Hvilket kun gav mere tid og fokus til hans sanser, der konstant blev distraheret af Annabeth. Af de vildt sexede og ophidsende lyde der fortsat forlod hendes læber ved hvert stød. Distraheret af det sexede svaj i hendes ryg, som han gang på gang hamrede sit tændte underliv imod hendes. Den tilfredse følelse af hendes former imellem hans fingre, og hans lem i hendes stramme underliv. Annabeth var bestemt ikke lavet af glas, og havde hun ikke været så smidig og stærk som hun var; kunne hans behandling af hende, havde danset tæt på grænsen mellem smertefuldt og nydende. Men hun havde ikke beklaget sig - i hvert fald ikke alvorligt - én eneste gang, og havde overgivet sin krop til hans egen, såvel som hans lyster. Lyster der, ærlig talt, kun var begrænset af udmattelsen og syren der havde ophobet sig i kroppen. For selv som klimakset svømmede ind over hans spændte krop, ville han stadig have alt hvad han så og følte. Men heldigvis, for hende og de søskende der måske havde måttet høre deres vilde omgang; var Halfdan ved at have mødt sin egen fysiske begrænsning. Lårene, ballerne, og især mavemusklerne; syrede næsten smertefuldt. Og hans endnu halvt hårde lem var også ved at være ømt. Så selvom han endnu havde lyst til hende, var der desværre ikke meget at gøre ved det. Ikke andet, end at vente til en anden god dag. Hvilket han bestemt havde planer om. Så hun fik nok ikke lov til at komme særlig langt væk fra ham, indenfor den nærmeste fremtid. Hvilket heller ikke syntes hendes intention, da hun kaldte ham over til sengen. Halfdans blik mødte hendes, og han nød synet af hende liggende på siden i sengen. Hvilket tydeligt fremhævende kurverne af hendes fandens frække krop. Kurver og former han bestemt ikke var bange for at betragte, ligesom hendes blik syntes at tage en kort elevatortur ned over hans egen. "Yes Ma'am.." Svarede han hende med et lille træk på mundvigen, i en lettere sarkastisk tone. Men han gjorde dog som hun sagde, uden den mindste tvivl.

Halfdan skubbede sig selv væk fra vindueskarmen, og tog de få skridt der var hen til sengen; imens han endnu betragtede hende. Han var ikke selv ved sine fulde fem endnu, og hans skridt var en smule forsigtige. I det mindste var hun så ikke den eneste der var blevet en smule ramt af den noget så vilde fysiske aktivitet. Halfdan lænede sig ind over sengen nær hende, og kravlede så ind til hende. Han endte på sin venstre side, med fronten mod hende; og tæt ved hendes krop. Den metalliske albue holdte hans overkrop en smule oppe over madrassen, og den højre hånd fandt hurtigt noget at lave; da han lidt distraheret lod et par fingre deraf glide langs hendes side og over hendes hofte. Indtil han så lænede lidt ind over hende, og placerede et par blide kys mod hendes læber; læber, som han ikke rigtig syntes at kunne modstå. Men han stoppede ikke der. Med skinnebenene og fødderne der stak ud over sengekanten, syntes han nu nok at han kunne arrangere sig lidt bedre i sengen. Mest af alt havde han bare lyst til at flade ud på maven, og lade sig selv være doven og udmattet. Men han endte med at nå en anden konklusion i stedet. "Come here." Lød det kort og lavmælt fra ham ved det sidste kys; inden han så kravlede længere ind på sengen. Hurtigt fik han sig sat med skulderpladerne og ryggen lidt mod sengeryggen, og strakte sine ben ud i sengen. Han fik også løsnet dynen fra under sin bagdel, og fik derefter benene strakt ud derunder; for så at trække dynen op til hans mave. Der lød et tilfreds og saligt suk fra hans læber, da han fik strakt sine ben ud, og fik sat sig til rette. Med højre hånd fik han åbnet for dynen og trukket den lidt til side, som tegn til at han ville have hende til at komme op til ham. Selvfølgelig fulgt af et lille diskret smil som han betragtede hende. Ganske bevidst gjorde han plads ved sin højre side, da han helst ville have hende ved den arm der rent faktisk kunne mærke hende. På samme måde havde han også trukket dynen langt til side og spredt sine ben en smule, hvis nu hun ønskede at sætte sig imellem hans ben, med ryggen mod hans overkrop. Uanset hvad, havde Halfdan egentlig bare lyst til at være lidt med hende. Hvilke andre aktiviteter i lejren de end måtte gå glip af, betød ingenting. Der var i hvert fald ingen der fik ham til at træne mere denne dag. Og han havde bestemt heller ikke nogen planer om at forlade hendes værelse endnu.

Annabeth var godt nok datter af en jomfrugudinde. Men det betød ikke, at hun behøvede at leve efter de samme restriktioner, som hendes kære mor gjorde. Hun vidste trods alt udmærket godt, at de fysiske behov for menneskelig kontakt og sex var en del af dét at være menneskelig. Og det ville være rimelig dumt at lade disse behov gå uopfyldte. Og da hun jo bestemt ikke var dum, havde hun ikke tænkt sig at holde sig tilbage fra at give sin krop præcis, hvad den krævede. Det stod også smerteligt klart, hvad dette på nuværende tidspunkt var; nemlig ham. Hvilket hun havde på fornemmelsen, at den ville kræve meget ofte, nu hvor den først havde fået en smag for dette. Selv efter timers seksuel aktivitet, havde hun stadig lyst til ham. Men hun kunne samtidig mærke, at hendes krop ikke kunne håndtere mere i dag. Hun var nærmest blevet over-stimuleret, og hun kunne ikke holde til mere, ligegyldigt hvor meget hun end havde lyst. Så selvom hun kaldte ham tilbage til sengen; og dermed tilbage til hende; måtte de nok hellere gemme næste runde til en anden dag. Og sikke hun allerede så frem til denne dag, som nok ikke skulle være alt for langt ude i fremtiden. Måske hendes krop blot havde brug for et par dage til at komme sig. Og så ville hun nok heller ikke kunne vente meget længere. Hvorfor skulle han også være så latterligt sexet? Hvad var det dog over ham, som fik hende til at opføre sig, som om hun aldrig var stødt på et hankønsvæsen før? Hendes normalt så ubegrænsede viden syntes fuldkommen at fejle hende, når det angik ham. Han betragtede hende indgående, hvilket hun ikke havde den mindste smule imod. Hun betragtede ham blot tilbage med et diskret smil på sine læber. Han var så sandelig et syn for guderne. Men guderne kunne ikke få lov at have ham, for han var hendes; i hvert fald for nu. Og hun havde egentlig ikke et behov for at dele ham med nogen som helst anden. Selvfølgelig kunne hun ikke gøre krav på ham, og da slet ikke efter én hed eftermiddag. Men hun kunne så sandelig gøre sit bedste for at holde ham optaget. Noget, hun ikke ville have det mindste imod. Måske hun ovenikøbet kunne få ham til at fortælle hende bare en lille smule mere om sig selv, da hun jo egentlig ikke vidste spor om ham, udover hans navn og gudeforælder.

Hendes smil blev bredere, som han kom med sit lettere sarkastiske svar. Og så begyndte han at bevæge sig hen til hende. Hans bevægelser kunne godt tyde på, at hans krop også var ved at have nået sin grænse. Hvilket nok også var for det bedste, i hvert fald for nu. Han nåede endelig hen til sengen og hende, som han hurtigt fik kravlet ind til. Han lagde sig i samme stil som hende selv, bare vendt mod hende, så de lå tæt op ad hinanden. Hun trak sin venstre hånd længere op, så hans højre hånd kunne komme til hendes side og hofte. Hendes blik forblev dog på ham. Han lænede sig ind mod hende, og hun gjorde instinktivt det samme, så hun kunne møde hans læber på halvvejen. Hun gengældte hvert af hans blide kys, indtil han stoppede med at kysse hende og sagde, at hun skulle komme. Han havde dog endnu ikke sat sig helt til rette, så hun satte sig blot op og ventede tålmodigt. Der gik dog ikke længe, før hun kunne svare på hans tidligere ordre med et skævt smil. "Yes, Sir." Det var jo oplagt oven på hans tidligere kommentar af samme slags. Han havde sat sig til rette op ad væggen og holdt dynen åben, så hun kunne kravle ned under den, sammen med ham. Hun fik hurtigt placeret sig ved hans højre side, tæt op ad ham. Hun pressede sin krop helt op ad hans, halvt vendt mod hans side. Hun kom under dynen sammen med ham, som han havde inviteret til med sit kropssprog. Hun lagde sit hoved op ad hans brystkasse og lod ligeså sin højre arm – som jo var længst væk fra ham, og dermed også en del mere fri – glide hen imod hans brystkasse. Hendes fingre kørte blidt henover denne, og fandt forsigtigt såret på hans brystkasse, som allerede var ved at blive til et ar, grundet hans halvgudsberettigede helende egenskaber. Det var det samme sår, som hun havde børstet sand væk fra dagen forinden, på stranden. Tænk, at der virkelig ikke var gået længere end en enkelt dag. En enkelt dag, der havde vendt op og ned på alt. Hun havde ellers været fast besluttet på, at hun godt kunne holde sig fra ham, hvis hun virkelig lagde sin enorme stædighed i det. Nu kunne hun ikke engang forestille sig, hvorfor hun dog skulle have ønsket at holde sig fra ham. Hvis hun havde vidst, at det ville være så gennemført fantastisk at give efter, havde hun nok heller ikke brudt sit hoved så meget med dette. Men der var ingen grund til at græde over spildt mælk, som man jo sagde. Det eneste, der var at gøre, var at nyde hans selskab nu. Nyde hans nærvær. Og dette gjorde hun så.

Ganske simpelt, var man ikke langt fra sandheden; hvis man anklagede Halfdan for at være fan af pillowtalk. Ej heller ville man være helt galt på den hvis man påstod, at Halfdan blev mere snakkesalig, når en lille håndfuld betingelser var mødt. I hvert fald hvis prikket en smule. Nok var han en ung mand der oftest beskæftigede sig selv så meget som muligt, men han satte også pris på ganske simpel afslapning. Afslapning efter fysisk træning, efter arbejde, osv. Så hvorfor ikke efter sex? Der var i hvert fald ingen risiko for at han bare ville trække bukserne op, og smutte så hurtigt som muligt. Ej heller havde han tænkt sig at ignorere hende, eller holde afstand, bare fordi det så og sige var ovre. Han havde ikke travlt med at smutte, eller kaste deres hede omgang til side som var det af ingen videre betydning. Måske var han skyldig i at lægge for megen betydning i sex, såvel som at lægge for megen betydning og for mange konklusioner i det fysiske. Men han kunne ikke gøre for det. At hun villigt havde tilbudt hendes krop, og været så fysisk intim med ham som nærmest muligt; betød noget for Halfdan. Det betød ikke nødvendigvis at han kunne stole på hende, men nærmere at hun stolede på ham. Så han havde bestemt ingen intentioner om bare at smutte med det samme, eller øjeblikkeligt klassificere hende som en person uden betydning. Der var bestemt ingen tvivl om at Annabeth havde efterladt et overvejende positivt indtryk hos Halfdan. Lige siden den selv samme tragiske nat han var ankommet. Det var sjovt nok først da han var endt i hendes seng, at det modsatte var blevet introduceret i hans tanker og følelser hvad angik hende... Misundelse og tvivl. Dette gjorde dog ikke at han øjeblikkeligt søgte at skabe afstand og vise nogen tegn på en måske lidt manglende tiltro. Tværtimod det modsatte. Han satte sig til rette i sengen, og ønskede hun deltog; netop fordi han ønskede at være i hendes selvskab. Ønskede at høre hendes stemme eller bare mærke hendes nøgne krop imod hans egen uden videre forventninger. Blot at nyde hendes nærvær, og ikke mindst fornemme hvordan hun forhåbentligt nød hans. Men også fordi han ønskede distraktioner. Han ønskede at blive forført og distraheret fra de knagende tanker af hans sind. På en hvilken som helst måde det end måtte være muligt. Og hidtil havde Annabeth været uhyre effektiv på den front.

Halfdan sukkede som en automatisk respons til at mærke hende sætte sig til rette mod ham. Eller måske mere en tilfreds brummen, imens smilet fra hendes gengældende kække kommentar; endnu ikke var forsvundet helt fra hans læber. Som hun lagde sit hoved mod hans brystkasse, og vendte sin krop lidt halvt mod ham; blev hans højre arm ført ned over hendes skulder, og lagt med hånden bag hendes nedre ryg. Hånden rakt også om hende, og trak dynen ind over hendes ben og underliv, for så at hvile mod hendes nedre ryg igen. Nærmest per automatik begyndte hans fingre at køre op ad hendes side. Næsten hele vejen op til hendes bryst, for så at vende tilbage ned til hendes lænd; hvorefter fingrene så lettere fraværende, fortsatte med at nusse hende en smule. Hans egen brystkasse spændtes ufrivilligt og meget kort, da han mærkede hendes fingre glide derover; for så at finde frem til det lille sår og fremtidige ar der var at finde. Ligeledes fornemmede han med stor tilfredshed, hvordan hendes egen nøgne krop blev lagt mod hans egen, og en anelse fraværende, knugende han hende til sig; når fingrene ikke var i gang med at kærtegne hendes ryg en smule. Ja, ved fornemmelsen af hendes fyldige bryster mod sin egen krop, og hendes læber så tæt ved hans brystkasse; blev han en anelse ophidset. Blot en smule. Men valgte i stedet blot at nyde det, frem for at reagere på hvad hans ømme lem eller skulle have lyst til at gøre. Han vendte sit hoved og ansigt ned mod hendes hovedbund, og duftede lidt til hende. Hun lugtede en anelse af sved, anstrengelse, og sex, selvfølgelig. Men lugtede stadig af hende, trods alt. Og Halfdan lukkede kort øjnene i ved duften. Hans metalliske arm hang blot løst fra hans venstre skulder. Halfdan nød stilheden og roen, imens han lidt mere bevidst forsøgte at styre sin puls og åndedræt; da hendes hoved var mod hans brystkasse. Og han ubevidst ikke ønskede at gøre eller sige noget som helst, der kunne provokere hende til at fjerne sig. Så i sin sædvanlige natur, forholdte han sig også i en næsten stoisk ro. Med ansigtet blidt mod hendes hovedbund og armen omkring hende; var han endnu draget mod hende som altid. Men han sagde intet, og gjorde sig ikke nogen pludselige bevægelser. Stilheden og roen imellem dem, var rar. Selvom han nok ville foretrække lyden af hendes stemme. Men hvad der var at tale om, andet end at skamrose hinanden for deres kroppe; vidste han ikke.

Med adrenalinen der stadig arbejdede i hans krop, og den blot simple og behagelige ophidselse af at have hende så tæt på sig; ville han bestemt ikke kunne falde i søvn. Og havde bestemt heller ikke tænkt sig at gøre således. Men han faldt dog... til ro, så og sige. Efter de sidste par timer i sengen med hende, havde møblet ikke længere flere ubehagelige historier at fortælle ham, eller uønskede billeder at vise ham. Så hans sind blev ikke længere invaderet af disse ting. Nu, i stedet, var disse billeder og minder gravet dybt ned i hans komplicerede sind. Og stod lige så klart til ham, som hans første minde om sne. Hvilket bestemt heller ikke var viden han ønskede at besidde; men han havde jo ikke ligefrem noget valg. Da han indså at han måske tænkte lidt for meget over det, bevægede armen sig lidt bag hendes ryg. Bøjede sig op, for så at nusse hende let ved det ene skulderblad. "Hey." Lød det lavmælt og kortvarigt fra ham. Et klart ønske om at fange hendes opmærksomhed og hendes blik. Han ville have hendes læber igen. Om så blot for at enkelt kys. Han ønskede den nænsomme distraktion af smagen og følelsen, såvel som den diskrete uvidende lyksalighed det hidtil ofte havde bragt ham. Et ønske om at have sit sind kortvarigt slettet og startet på ny. En distraktion, intet mere. Men af større værdi til Halfdan end mange ville kunne forestille sig.

Annabeth var ikke forfærdelig god til at slappe af, selvom hun nogle gange yndede at gøre forsøget alligevel. Ligesom andre halvguder, havde hun ADHD, der gjorde det yderst svært at sidde stille og ikke være i gang. Og hun var som regel i gang. Om det så var fysisk træning – hvilket det jo egentlig så ofte var – eller mentale øvelser eller hvad som helst andet. Hun var ikke god til at lægge sig i sin seng og bare lave ingenting. Sengen blev brugt til søvn eller sex. Et par gange havde hun naturligvis også brugt den til at trække sig tilbage og have det forfærdeligt. Men det var sjældent. Hun var ikke en kvinde, der havde let til tårer. Det havde hun faktisk aldrig haft. Hun græd yderst sjældent og kunne ikke engang huske, hvornår hun sidst havde grædt. Det havde sikkert været i perioden efter hendes brud med Darren, som jo alligevel også var meget længe siden efterhånden. Hun lagde sig ikke bare ned og græd. Det var hun alt for stædig til. Hvis noget ikke lige gik hendes vej, vendte hun sig ikke om på skjoldet og lod verden pille hende ned. Sådan var hun ikke. Hun var også en generelt rimelig optimistisk person; eller i hvert fald så optimistisk, som hendes høje intelligens tillod hende at være. For som man sagde, ignorance is bliss. Det ville uden tvivl være nemmere at komme igennem tilstedeværelsen, hvis man ikke havde alt den viden, som Annabeth havde. Men hvem havde også nogensinde sagt, at det skulle være nemt? Selvom hun sjældent havde nætter plaget af gråd, betød det dog ikke at hendes nætter altid var lige bekymringsfrie. Hun havde haft mange søvnløse nætter igennem tiden, fordi hendes hjerne altid kørte på højtryk. Det var noget nær umuligt at falde i søvn om aftenen, fordi hendes hjerne aldrig slog fra og lod hende sove. Dog kunne hun distraheres, hvilket Halfdan havde bevist mange gange på denne ene eftermiddag. Han havde fået hende til at glemme alt og alle, udover ham selv og de ting, han havde gjort ved hende. Og hun havde elsket det. Det var en fantastisk følelse at kunne slå hjernen fra, om end ikke i længe ad gangen. Det var også meget nemmere at nyde nuet, når man ikke var i gang med at overanalysere alting.

Hun hørte ham svagt komme med en lille tilfreds lyd, som hun satte sig til rette ind mod hans krop. Ligeså snart hun var begyndt at sætte sig til rette, fandt hans højre arm vej rundt om hende. Han trak dynen ind over hendes ben og underliv, og hun nød det bløde tryk fra denne. Der var noget beroligende over at have en dyne over sig, ligegyldigt om man frøs eller ej. Og hun frøs sådan set ikke. Men foruden sin egen kropsvarme havde hun ligesom også hans, til at holde hende varm. Og at dele kropsvarme var et af de ældste tricks i bogen, når det gjaldt at holde sig varm. Men varme havde nu ikke været noget problem i de sidste par timer. Det var endda umuligt ikke at komme til at svede en vis grad, når man havde været så fysisk aktiv, som de havde været. Selvfølgelig havde han gjort det meste af det fysisk krævende arbejde, men det betød nu altså ikke, at det ikke også havde tæret hårdt på hendes krop. Det havde dog været det hele værd. Og hun havde aldrig været bange for en smule sved eller smerter. Hvordan skulle hun også kunne træne så hårdt, som hun gjorde, hvis dette var tilfældet?

Hans fingre begyndte at køre op ad hendes side, for blot at køre tilbage ned til hendes lænd. Og hun nød følelsen af hans fingre på hendes krop. Det havde hun selvfølgelig hele tiden gjort, men disse berøringer var meget anderledes. Han var utroligt blid nu. Han nussede hende, mens hendes fingre selv fandt vej til hans brystkasse for at gengælde kærtegnene. Denne form for fysisk nærvær kunne nogle gange være mindst ligeså god som sex. Det krævede en helt anden form for intimitet, end sex gjorde. En intimitet, som hun nød at føle med ham. Det var nok også på nuværende tidspunkt, at hun ville have den bedste mulighed, for at få ham i tale. Men alligevel syntes hun ikke helt villig til at bryde den behagelige stilhed endnu. Hun hørte kun hans vejrtrækning, så vel som sin egen, mens hendes ansigt var blidt placeret på hans brystkasse, som selvfølgelig også lod hende høre nogle lyde. Selvom hun lå på højre side af hans brystkasse, kunne hun alligevel høre hans hjerte slå. En lyd, som syntes at have en yderst beroligende effekt på hende, i sig selv. Lyden virkede til at hjælpe hende med at slappe af i kroppen, der ellers altid sitrede af energi. Det gjorde det lettere for hende at nyde hans selskab, uden at føle behovet for at holde sig i gang med et eller andet. Hun mærkede, hvordan hans arm bevægede lidt på sig bag hendes ryg, for så at nusse hende let ved det ene skulderblad, i stedet for at kærtegne hendes ryg. Som hun hørte ham komme med et kort og lavt 'hey', plantede hun et kort, blidt kys på hans bryst, hvor hendes læber alligevel næsten var presset imod. Så bøjede hun i nakken, så hun kunne vende ansigtet op mod hans. Hans blik var allerede rettet mod hendes, da hun så op. Hendes hånd kørte blidt opad fra hans brystkasse, mens hun fastholdt blikket på hans øjne. Hun tog det med ro, som hun kørte den blidt op over hans bryst, kraveben, hals, kæbe og til sidst lod den hvile ved hans øre og kind. Hun brugte hånden til at trække hans ansigt ned til hendes, selvom han virkede til at have haft de samme planer alligevel. Endelig mødte hendes læber hans. Endnu et blidt kys, som dog varede rimelig længe og nok var rimelig insisterende, da hun ikke syntes at kunne få nok af ham. Selv nu, hvor de bare sad op ad hinanden, nød hun hans selskab noget så inderligt.