Giving Up, Giving In - Halfdan X

Atter en gang viste Annabeth sig ganske kyndig, i evnen til at distrahere ham fra en mere uheldig tankestrøm. Halfdan fandt dog hverken tiden eller energien til at sætte pris på dette; da han først og fremmest, var overrasket. Endnu en gang overrasket over hvor - til ham - ufatteligt blid og nænsom hun kunne være. Det syntes at være et mønster af konstant positiv overraskelse, der altid kom bag på ham. Nok især fordi han vidste hun kunne være hårdfør og beslutsom. At hun skiftede mellem disse ting for at kunne håndtere og tolerere Halfdan, var ikke noget problem for ham, overhoved. Faktisk, var det attraktivt. Meget, endda. Først beslutsom og dog omsorgsfuld i våbenkammeret. Derefter nænsom og medgørlig på stranden. Så hårdfør og beslutsom i arenaen. Og nu, syntes hun blid. Måske var han fascineret, over det åbenlyst store emotionelle spektrum hun besad og ikke frygtede at besidde i hans nærvær. Men mest af alt, var han nok en smule overrasket over hvor fandens perfekt og effektiv hendes adfærd og natur syntes at være; hvad angik dét at distrahere ham, og holde hans opmærksomhed. Det var næsten som om hun vidste præcist hvad hun skulle gøre eller sige, for at få den store Halfdan til at lytte til hende, eller bare kigge på hende. Også selvom hans logik fortalte ham at det blot var hendes personlighed og natur. Det var næsten heller ikke fair. ed den enorme attraktiv der var imellem dem, kunne hun sikkert gøre eller sige hvad som helst; og løftet om hendes selvskab eller nydelsen af hendes krop, ville sikkert gøre ham bløde i knæene alligevel. Men så snart han mærkede hendes hånd langsomt bevæge sig på en lille rejse op til hans kind, faldt han mere og mere i en betaget mental status, nærmest. Blød som smør under hendes berøringer, og helt forsvundet i hende. En fysisk reaktion, uden tvivl, mod hvordan hendes krop var trykket mod hans egen; såvel som ved den behagelige sensation af hendes fingre mod hans hud. Men igen, var han magtesløs. At de to så også lige var kommet igennem en timelang hed omgang, og at de nu begge sad nøgne mod hinanden; hjalp nu også lidt på det. Halfdan mærkede hendes hånd mod kinden mere tydeligt, da han spændte i kæben ved synet af hendes ansigt vendt op imod hans, ved hendes bøjede nakke. Selvfølgelig kunne den stakkels mand ikke andet end at blive flygtigt distraheret af hendes nøgne bryst; men hendes funklende isblå øjne formåede dog at holde hans opmærksomhed. I hvert fald indtil han let følte det blide træk, og han derved blot lukkede øjnene. Gav op, og stolede på at hans læber ville finde hendes, til trods for ikke at kunne se.

Halfdan nærmest spandt; lavmælt, dybt, og tilfreds, da hans læber mødte hendes. Den højre hånd krøb længere op fra hendes skulder. Sneg sine fingre ind imellem hendes lokker, og lagde sig let mod hendes nakke og baghoved. Dog uden at knuge om en håndfuld af hendes hår, som han tidligere havde gjort. I et kort øjeblik fortrød han ikke at have en hånd mere, men det var nok en flygtig tanke han skulle vænne sig til med tiden. En tanke, der dog også hurtigt blev erstattet af en anden, imens hans læber var imod hendes. En tanke der fik han til at fnyse meget kort og hurtigt, og trække på mundvigen; hvilket adskilte deres læber et kort øjeblik. En fejl, dog! For hurtigt fattede hans læber om hendes igen, insisterende, og som var et kys essentielt. Og ikke mindst vigtigere end de ord han underligt nok brændte en smule for at ytre. Som altid var det ikke hans første instinkt at dele denne tanke med hende, eller ytre ordene. I stedet lå tanken lige på spidsen af hans tunge, imens hans sind arbejde en smule for at forme den - til ham i hvert fald - sjove tanke, til en sætning. Hans øjne åbnedes, og faldt med det samme på hendes læber. Et syn der fik ham til at spænde i kæben, atter en gang. Hans højre hånd fandt sin vej ud af hendes lokker, og omfavnede hende i stedet. Knugede hende blidt og blot en smule mod sin egen krop. Nærmest som ville han forhindre hende i at tage nogen vegne, skulle hans måske lidt kække ord skræmme hende væk. "We should train more often.." Lød det så endeligt fra ham, lavmælt og næsten hviskende. Der var ingen andre. Kun hende. Og hun var smerteligt tæt på hende, så der var ingen årsag til at bruge mere energi end nødvendigt. Ord der blev fulgt af et dybt åndedræt, som havde han mistet al luften i lungerne blot af at tale en smule. Og et åndedrag der så blev fulgt af et lydløst suk. Alt sammen for at ende i et tilfreds træk på mundvigen, efter han havde givet udtryk for sin typisk lidt tørre og sikkert uoriginale humor. Hvis enhver af hendes kyndige trænings-sessioner, endte som denne havde gjort; ville han da i hvert fald uden tvivl være en smule mere motiveret.

Da Annabeth begyndte let at trække Halfdans ansigt ned mod hendes eget, så hun ham lukke øjnene, inden hun så gjorde det samme. Deres læber fandt alligevel hinanden, og hun hørte en spindende lyd komme fra ham, hvilket fik et svagt smil til at dukke op på hendes læber, der endnu kyssede ham. Hun mærkede ligeså måden, hvorpå han fik ført sin højre hånd op til hendes nakke og baghoved. Endnu en berøring der var så meget blidere nu, end den havde været tidligere, hvor han havde grebet fat om hendes hår. Hun havde bestemt ikke haft noget imod den mere hårdhændede behandling – tværtimod havde hun fundet ham ekstremt sexet og været utrolig tændt – men hun nød nu denne side af ham ligeså meget. De blide berøringer og kærtegn gjorde blot det hele så meget mere intimt. Hun ville dog ønske, at hun kunne mærke berøringer og kærtegn fra begge hans hænder. Hun ville ønske, at hun kunne køre sine hænder op ad begge hans arme, og at han rent faktisk ville være i stand til at mærke hendes berøringer. Men hun skulle nok kunne arbejde rundt om dette. Det var jo heller ikke hende, der manglede en arm. En tanke strejfede hende, som hun havde tænkt en del gange allerede. Siden han var kommet til lejren og havde skulle tilpasse sig en ny livsstil, et nyt hjem og ikke mindst en ny arm – eller en form for denne, i hvert fald – havde hun gang på gang måtte se sig fuldstændig imponeret over ham. Han tog det hele med en stoisk ro og tænksomhed, som man ikke kunne være andet end imponeret over. Han havde mistet en arm, for fanden! Selvom han ikke direkte havde sagt det til hende, havde han alligevel hentydet at der var fantomsmerter at mærke. Hvilket også var det langt mest sandsynlige. Hun kunne selvfølgelig ikke vide, hvor slemt det stod til med disse, men hun vidste at det var slemt, ligegyldigt hvad. Hvis bare der var noget hun kunne gøre for ham, havde hun gjort det. Gid hun kunne spole tiden tilbage og nå til ham, inden kyklopen havde fået fat i ham og revet hans arm af. Gid hun kunne betvinge magi, der kunne give ham armen tilbage og fjerne smerterne. Men der var desværre intet hun kunne stille op nu. Ikke andet end at være der for ham og prøve at hjælpe ham med at omstille sig. Men det virkede han ikke til at have brug for hjælp til. Selv under deres hede omgang, havde han formået at holde den metalliske arm fra at gøre nogen seriøs skade på hende. Klart, han havde brugt den og ladet den ende på hendes hud her og der, men han måtte have bevaret en vis mængde kontrol, for at sikre sig, at han ikke knugede om hende med den arm, som han gjorde med den anden. En mængde kontrol som også var noget imponerende, da hun personligt ikke havde haft den mindste kontrol over sig selv efter meget kort tid sammen med ham. Men måske hun ville være bedre forberedt på ham næste gang, så hun kunne have bare en smule kontrol over sig selv. Det var i hvert fald værd at prøve af.

Hans læber forsvandt fra hendes, da han kom med et kort fnys. Hun åbnede øjnene lige i tide til at se et lille træk i hans mundvige, inden hans læber atter fandt hendes. Hun vidste ikke, hvad han havde fundet morsomt, men var hurtigt for travlt optaget af hans læber på hendes, til at spørge. Hendes øjne lukkedes igen og hun mødte hans insisterende kys med mere af det samme. Lige indtil, han adskilte deres læber en smule igen. Hun åbnede øjnene og mødte hans blik, som hun samtidig bemærkede spændet i hans kæbe. Noget, som han gjorde ofte, men som ikke blev mindre attraktivt af den grund. Hun mærkede hans højre hånd forlade sit hår og nakke, for så blot at føle hans greb om hende. Han knugede hende lidt ind mod sin krop, selvom hun allerede var placeret tæt op ad ham. Hun klagede dog ikke, da hun ikke syntes at kunne komme for tæt på denne unge mand. Hans nærmest hviskende stemme nåede hendes øre, hvilket straks bragte et smil frem på hendes læber. Hun lod ovenikøbet en meget kort latter slippe ud. Hun elskede at høre kække kommentarer som denne fra hans læber. Han trak været dybt, og fik et tilfreds udtryk i ansigtet med et træk på mundvigen. Et syn, der kun sørgede for at holde smilet på hendes læber. Hun plantede et kort kys på hans læber, inden hun svarede på hans kække kommentar. "I don't think Chiron will be very pleased with me, when you end up not learning a single thing about fighting." Hun smilede kækt tilbage til ham, mens hendes ansigtsudtryk dog også syntes at have mere flirtende træk over sig. Hun ville nemlig umuligt kunne koncentrere sig om rent faktisk at lære ham noget, når spændingen om, hvad der skulle ske efterfølgende, hang i luften. Præcis ligesom det var hændt for nogle timer siden.

Ganske enkelt, var Halfdan ikke længere i kontrol. Han havde uden tvivl været hurtig til at tage kontrollen, og autoritært gøre krav på hende; under deres hede omgang. Og hvis han endnu skulle ønske at rage eller tage på hende, eller placere hende som han ønskede; ville han da bestemt gøre det. Men nu hvor det var ovre, gjorde han ikke længe udtryk for en sådan aggressiv dominans. I hverdagen var han langt mere reaktiv og tilpassende, med en evne til at hvile i sig selv; frem for aktivt at forsøge at ændre eller kontrollere personer eller verden omkring sig. Faktisk kunne han nok godt virke en del reserveret til nogle. Men nu hvor Annabeth så ganske villigt og på ærlig talt forførende vis, sad tæt op ad ham og behandlede ham så skønt; syntes der ikke at være nogen årsag til at være hårdhændet eller aggressiv overfor hende. Tværtimod. Selvom Halfdan sikkert ikke ville kunne få nok af denne fandens lækre halvgudinde lige foreløbigt, var han... tilfredsstillet. For nu, i hvert fald. Og efter hendes villige lydighed og noget nær underkastelse under deres hede omgang; fortjente hun ikke andet end kærtegn og så megen fysisk ømhed han nu ellers ville kunne mønstre. Faktisk fortjente hun meget mere, hvis man spurgte ham; men nu skulle hun jo heller ikke oversvømmes af alt han kunne give hende, på blot en enkelt eftermiddag. Uanset hvad, så var han meget tilfreds med hvordan tingene var, lige nu. Meget tilfreds med at have en forførende, flirtende, og nøgen ung kvinde hos sig. Men så igen, hvilken ung mand ville ikke være det? Og Halfdan havde bestemt intet problem med at hun vidste, hvilken effekt hun havde på ham; samt hvor meget han satte pris på hendes letpåklædte selvskab. For, til trods for hans endnu stadige udmattelse og afslappede tilfredshed; havde han jo stadig lyst til hende. Halfdan brummede let til hendes ord, imens smagen af hendes læber endnu hvilede mod hans egne. Hånden der havde knuget hende til sig, sænkedes ned langs hendes krop og under dynen, og hvilede let ved hendes hofte og balle. Som han også ganske roligt, klemte en smule om. Halfdan sukkede afslappet, og formåede så endelig at fjerne sit ansigt og sine læber fra hendes; for i stedet at læne hovedet bagover mod væggen bag sig. Kun for så at lukke øjnene og tage en dyb indånding. "I'm not too concerned with what Chiron wants, right now.." Erklærede han ganske roligt og lavmælt. Et hint af et smil hvilede over hans let adskilte læber. Han havde lidt svært ved at fjerne tankerne fra hende, og hvor godt han egentlig havde det i disse øjeblikke. Halfdan måtte ofte døjes med en lettere anstrengt tilværelse, som han ofte var tvunget til at undertrykke og skjule. Mangel på søvn, forsaget af smerter og mareridt. Abstinenser fra hans tidligere misbrug der kradsede mod huden. Irritationer af overanalyserede og frustrerende tanker. For da slet ikke at nævne hans manglende arm, og dette nye liv han måtte tilpasse sig. Han var dog ikke typen der kunne finde på at beklage sig. Dog skulle hans stoiske attitude ikke holde ham fra at nyde det, når en hed omgang sex med en fandens lækker Annabeth; gav ham en smule ro på sindet. Den store halvgud sank også bare en smule ned ad væggen og sengeryggen, som han strakte sine ben lidt mere.

Halfdans krone af halvlangt hår - sædvanligvis holdt i en lille knold - havde mistet sin elastik i løbet af de seneste par timer; og hans nu lidt roede frisure kunne, som det bedste, kategoriseres som en smule bedårende og drenget. Hans bare brystkasse hævedes og sænkedes med de dybe og stigende afslappede åndedrag; som om han nærmest aktivt forsøgte at bruge så lidt energi som muligt. Begge hans ben var strakt ud i deres fulde længde, og der skulle ikke meget mere til, før tåspidserne ville nå dynens ende. Selv hvis han havde været opmærksom på det, ville hans nu tændte lem under dynen; ikke have generet ham særligt meget. Det var vel et form for kompliment, ikke mindst. Den metalliske arm hang fra en bred skulder, og hvilede med hånden mod madrassen. Noget han ikke tænkte videre over, da han desværre ikke så den store årsag til at berøre hende med denne. Imens hans højre arm var foldet over hendes skulder, ned ad hendes ryg, og med en stor hånd ved hendes hofte og balle. En smule fremtræden, da hun sad lidt på siden mod ham. Endnu med øjnene lukkede og baghovedet mod væggen, vendte han hovedet lidt på skrå, og vendte ansigtet halvt mod hende. "Got a shower?" Spurgte han så, med den klare hentydning lagt deri. Ærlig talt var han en anelse bekymret for, at han ville falde i søvn; hvis han fortsatte med at være så behaget og tilfreds; med hendes nøgne krop imod hans. Søvn var ikke just længere noget han associerede med noget godt; og han ønskede næppe at risikere at hun så ham krølle sammen af fantomsmerter. Smerter der kun kom om natten i dets værste form. Når hans fysiske parader var helt nede. Desuden... han nød måden hvorpå hun nogle gange syntes at kigge på ham. Og ønskede ikke at besudle hendes indtryk af ham, eller hans nydelse deraf; ved at spotte for megen empati eller bekymring i hendes øjne.

Annabeth mærkede hans hånd løsne grebet om hende, inden den gled ned under dynen og greb let om hendes hofte og balle i stedet. Han kom med et afslappet suk, inden han trak sit ansigt tilbage fra hendes og lænede hovedet bagover mod væggen i stedet. Hun betragtede ham lidt, med et svagt smil på læben, som han lukkede sine øjne og tog en dyb indånding. Hans hår var rodet uden sin elastik, men det gjorde såmænd ikke hende noget. Han så kær ud, det gjorde han virkelig. Desuden var Annabeths hår næppe meget bedre. Efter flere timer med hårdhændet og vild sex, hvor Halfdans hænder havde knuget om det og hans fingre havde været filtret ind i hendes brune lokker på forskellige tidspunkter; var det nok en hel del rodet selv. Derudover havde det jo været en ekstremt hed omgang, så hun havde naturligvis også svedt lidt. Dette hjalp heller aldrig på at holde langt hår pænt og ordentligt. Men hun var rimelig ligeglad med dette på nuværende tidspunkt. Hun betragtede ham stadig en smule saligt, da han begyndte at tale; hvilket også rev hende ud af sin tankestrøm og lod det gå op for hende, at hun havde siddet og stirret – så det var nok meget godt, at hans øjne endnu var lukkede. Da han havde talt, kunne hun let spotte antydningen af et smil på hans læber, hvilket var nok til at smitte hende med et smil. Men ordene hjalp nu også på det. Hun lod et kort fnys forlade sine læber, men kommenterede ikke yderligere på hans udsagn. Det var hun jo heller ikke ligefrem selv. Hun var nu som regel en ganske pligtopfyldende ung halvgudinde, men lige nu kunne hun ikke tage sig af nogle som helst pligter, hun muligvis havde. Hvad andre forventede af hende; ja sågar, hvad hun forventede af sig selv; var blevet vasket fuldkommen væk for nu. Alt, der fyldte noget i hendes sind var Halfdan. Kun Halfdan. Og, som hun lod sig selv dvæle i hans selskab og tankerne om ham, lod hun også sin krop synke endnu længere ind mod ham, hvis det overhovedet var muligt, mens hendes ansigt igen fandt vej til hans bare brystkasse. Hendes højre hånd fandt atter vej til hans brystkasse ligeså, som hun begyndte at køre fingrene blidt henover. Hun nussede ham lidt fraværende, nærmest per automatik, som også hun lukkede sine øjne i. Hun lagde ikke engang mærke til sin krops ømhed, men nød blot følelsen af hans krop op ad sin egen, på en helt uskyldig måde. Eller… Så uskyldigt som det nu kunne blive, når de var nøgne i hinandens omfavnelse.

Hendes vejrtrækning syntes instinktivt at have faldet i samme rytme som hans, da hun havde lagt hovedet på hans brystkasse og dermed kunne mærke hvert åndedræt i brystkassens hævning og sænkning. Hun havde sjældent følt sig så afslappet og veltilpas, som hun gjorde på nuværende tidspunkt; sammen med Halfdan. Hun syntes svagt at mærke ham bevæge på sig, men hun lod blot sine øjne forblive lukkede, mens hendes hoved også forblev på hans muskuløse brystkasse. Hun hørte kort efter nogle ord forlade hendes mund. Hun lo lidt, uden at skifte position, men lod sine fingre glide fra hans brystkasse og lidt ned af hans overkrop, som hun mærkede hans muskler under sine fingre. "You're insatiable." Dermed ikke sagt, at hun ikke selv stadig havde lyst til ham. Desværre kunne hun bare godt mærke udmattelsen nu. Men det burde ikke stoppe hende. Det skulle ikke stoppe hende. Selvfølgelig fulgte der meget ansvar med dét at være vejleder, men der var skam også fordele. En af disse var, at hun var sikret sit eget værelse. Foruden eget værelse havde hun dog også sit eget badeværelse. Hvilket bestemt var en fordel i denne situation, så de ikke risikerede at blive opdaget lige pludselig, eller så de ikke optog et fællesbadeværelse alt for længe. Hun var ved at nikke, men det var en smule anstrengende i hendes position og desuden havde han vel stadig lukkede øjne, så han ville højst kunne mærke det. "And yes. I do have a shower." Hun åbnede endelig sine øjne og bøjede sin nakke, så hun kunne se op på ham med et flirtende udtryk i sit ansigt og et skævt smil, der spillede om hendes læber.

Der var ærlig talt ikke mange ting mere behagelige, end at have opmærksomheden af en ung kvinde som Annabeth. Hans øjne var måske lukkede, og han slappede måske af; men han fornemmede dog alligevel at hun sad og stirrede lidt på ham. Hendes hoved hvilede trods alt ikke mod ham endnu, og hendes fingre var ikke at mærke; så han kunne sige sig selv, at hun måske var optaget af noget andet. Hvilket bestemt ikke var et problem, hvis man spurgte Halfdan. Hun skulle nok også vænne sig til at have hans opmærksomhed rettet mod hende, og helst hurtigt; da han bestemt havde øje for hende. Men Halfdan havde bestemt ikke travlt i disse øjeblikke, og tillod sig selv - ganske bogstaveligt - at læne sig tilbage, og nyde det lidt. Nyde hendes nærvær, og hendes opmærksomhed. Den værste syre i musklerne var også ved at have forsvundet, og pulsen samt vejrtrækningen var atter faldet til jorden; og det hele tillod ham at slappe lidt mere af. Hvilket han ærlig talt havde brug for, efter al den energi han havde brugt de seneste par timer. Det var dog alligevel, på en måde, umuligt at slappe helt af i hendes selvskab. Især når de begge, særligt hun, var nøgne; og han derved ikke kunne ignorere eller blokere sensationen af en nøgen kvindelig krop sådan lagt imod hans egen. Og hun havde ret... han var mere eller mindre umættelig. Så meget stod i hvert fald klart il ham selv; da hans tanker og indtryk konstant blev invaderet af hende. Hendes nøgne bryst imod hans krop, hendes fingre mod hans brystkasse og overkrop. Med muskler der ufrivilligt endnu spændtes en smule ved den endnu fremmede, men meget behagelige sensation, af hendes fingre der gled over dem. Endnu med øjnene lukkedes, spændte han hurtigt kæben, før han tog endnu en dyb indånding. Den afslappede atmosfære der var faldet over ham, syntes også at have været årsagen til at han spurgte ind til et bad. Han havde ingen intentioner om at falde i søvn. Men i det samme han havde spurgt hende, fortrød han det... Hvis han skulle i et bad eller under en bruser, så skulle han havde armen af. En konklusion hans overanalyserende sind hurtigt var nået frem til; og set som en dårlig idé. Af selv samme grunde til at han endnu ikke var tryg ved at sove i hendes seng. Dog var det heldigvis ikke en tanke han fik lov til at dvæle ved særligt længe, inden Annabeth kom med hendes muntre anklage.

"I blaim you for that.." Bemærkede Halfdan, endnu uden at åbne øjnene, og endnu imens han nød hendes nussende og kærlige berøringer. Ej heller bevægede han sig særligt meget. Det eneste af hans krop der forblev aktiv og i nogenlunde bevægelse; var hans højre hånd. Som igen havde genoptaget rejsen med fingerspidserne op og ned af hendes ryg og side. Efter et øjeblik, dog, bemærkede han at hun bevægede en smule på sig. Så med hans ansigt allerede halvt vendt ned mod hende; åbnede han så sine øjne, og vendte blikket ned mod hende. En fordel ved hans højde, var bestemt udsynet til Annabeth og hendes krop. Men også hvor nærmest... bedårende, hun så ud. Hendes flirtende udtryk foretrak han dog, og han måtte efterhånden erkende at hun sikkert ville kunne få ham til lidt af hvert. Halfdan smilte diskret som svar til hendes ord og hendes blik, men lænede så hurtigt hovedet tilbage igen mod væggen. Noget der blev fulgt af et næsten opgivende suk. Han skulle til at anstrenge sig en smule igen. ikke at han absolut skulle, men det var nu en smule nødvendigt for hvad han havde besluttet sig for. Før første gang i noget tid bevægede den metalliske arm på sig. Først skubbede han sig op og sidde mod sengeryggen, hvorefter begge hænder så rakte mod hende, og greb om hendes talje og hofter. For så endeligt kort at løfte hende op og sidde i hans skød. Fortrinsvis med hendes ben på hver sin side, og fronten mod ham. Den metalliske hånd forblev derefter bag hendes nedre ryg, imens den højre - selvfølgelig - rakte lidt længere ned og greb en smule om hendes ene balle. Siddende på ham, var hun næsten samme højde, måske endda en smule højere; så han strakte sin hage ud en anelse og betragtede hende så med et lidt mere hemmelighedsfuldt smil. "Nevermind.." Han sukkede en anelse lydløst som han så løsrev sit blik fra hende, og lod det glide ned af hendes krop. "Think I'd rather stay in bed with you.." Erklærede han så med et måske lidt hemmelighedsfuldt smil. hans smil var dog sjældent meget mere end diskrete, så det kunne var en smule svært at sige. Han ville helst undgå at skulle tilpasse sig flere lokaler eller steder i hendes værelse, især efter den knapt så behagelige invasion af hans sind, fra sengen. Og ville ligeledes helst undgå at skulle tage sin arm af. Men han vidste også godt at han ikke kunne lade sin usikkerhed diktere sine handlinger. Ligesom at han heller ikke agtede at være usand eller afledende overfor Annabeth. Da slet ikke hvad angik Annabeth.. Men Halfdans stædighed dikterede, at han ikke skulle være et offer. Ikke mere. Og det betød også at undgå for megen empati og medlidenhed fra en ung kvinde, der nu mere eller mindre kunne betegnes som hans elsker. Det var det sidste han ønskede at se i hendes øjne. Så kunne alverdens mennesker jo bare kræve at han mandede sig op, men hvis man mente han ikke allerede gjorde lige netop dét; så kendte man ikke Halfdan.

Annabeth skulle skam nok vænne sig til at have hans opmærksomhed. Ligesom hun nok skulle vænne sig til at uddele så meget af sin egen opmærksomhed igen. For hun kunne allerede bedømme nu, at hendes opmærksomhed ville være draget mod ham noget så ofte. Hvilket hun egentlig ikke havde det store problem med. Såfremt opmærksomheden var gensidig, hvilket hun fornemmede at den nu nok ville være. Hun så intet galt i at give Halfdan en hel masse af sin opmærksomhed, hvis hun vidste, at hun ville få hans opmærksomhed tilbage. Og hvis hans opmærksomhed ikke skulle finde hende helt så let, som hendes fandt ham; kunne hun jo altid hjælpe det lidt på vej. Hun var måske ikke datter af Afrodite, men hun var da ikke helt foruden kvindelig snilde og tiltrækningskraft. Men det kunne han jo tids nok nå at opdage, hvis det da ikke var kommet til udtryk allerede. Som hendes hoved hvilede på hans brystkasse og hendes fingre gled blidt og langsomt ned over hans spændte mavemuskler; smilte hun stadig en smule over ham og det faktum, at han var umættelig, som hun havde sagt. Han beskyldte hende straks for at være grunden til dette, hvilket hun jo kun kunne smile yderligere over, med den ene kind ind mod hans brystkasse. En lidt spindende lyd forlod desuden hendes læber. Hun havde bestemt intet imod at være grunden til hans seksuelle appetit. Det var jo kun et kompliment, og især da hun ikke gjorde det store for at vække hans appetit. Hvis hun ikke havde været udmattet fra de tidligere omgange, havde hun muligvis opført sig mere tirrende og forførende. Men heldigvis virkede det ikke til at være nødvendigt med meget mere end hendes gudindegivne fordele og charme, samt hendes rimelig flirtende natur. Dette betød dog ikke, at hun ikke havde i sinde at eksperimentere yderligere med en forførende adfærd, blot at hun ikke havde i sinde at gøre sig så meget i dette på denne dag. Næste gang de så hinanden kunne være en helt anden historie. Og det ville nok netop være tilfældet, så hun kunne få lov at sætte et større præg på deres næste rendezvous, end hun havde sat på dette. Selvom hun da helt bestemt havde nydt denne tid med ham til en næsten absurd grad.

Hun nød måden, hvorpå hans højre hånd igen var begyndt at køre op og ned ad hendes ryg og side. Hun havde altid nydt at blive nusset. Men nu var hun heller ikke kilden, som ellers var et træk, der ofte fik folk til at synes mindre om nusseri. Så hun kunne blot nyde de beroligende kærtegn. Men hun lod sig dog ikke falde for meget hen ved den skønne sensation. I stedet hævede hun endelig sit ansigt op mod hans med et skævt smil på læberne. Hans ansigt var allerede vendt halvt ned mod hende, men først nu åbnede han sine øjne og rettede blikket ned mod hende. Et blik, som hun øjeblikkeligt mødte med sit eget. Hun lod kort sit blik glide fra hans øjne til hans mund, da han sendte hende et diskret smil. Dette var så også det eneste svar, hun fik fra ham. Faktisk, lænede han hurtigt sit hoved tilbage mod væggen, hvilket fik hende til at hæve øjenbrynene afventende. Han kom med et suk, der næsten slog hende som en smule opgivende. Hun ventede blot på hans næste træk. Om det så var ord eller bevægelser. Hun blev så adskilt en smule fra hans krop, da han satte i bevægelse. Han fik rettet sig mere op imod sengeryggen og hendes øjenbryn slappede af igen, som han greb om hendes talje og hofter. Hun samarbejdede velvilligt, da han løftede hende op på sig. Hun fik placeret begge sine ben på hver side af hans lår, inden hun blev placeret i hans skød. Hun mærkede det kølige stål fra hans venstre hånd mod sin nedre ryg; i kontrast til den varme hud fra hans højre hånd mod sin ene balle. Hun var vist en smule højere end ham i denne position, hvilket nu ikke gjorde hende noget. Hans ansigt blev prydet af et lidt hemmelighedsfuldt smil, hvilket fik hende til at trække en smule på smilebåndet, ligeså. Bare et diskret træk i mundvigen. Hun betragtede ham mindst ligeså indgående, da han syntes at skyde tanken om et bad væk og lod sit blik glide fra hendes ansigt og nedover hendes krop i stedet. Hendes blik blev dog på hans ansigt denne gang, selvom hun uden tvivl nød at betragte hans veltrænede krop. Lige nu ville hun heller betragte hans øjne, der gled ned over hendes nøgne krop, samt eventuelle reaktioner dette måtte frembringe i hans ansigtstræk. Selvom han ikke sædvanligvis lod meget komme til udtryk i sit ansigt. "I think I can accept that.." Hun smilte flirtende, selvom hans blik var på hendes krop og ikke hendes ansigt.

Det kunne måske endda være en smule svært for Halfdan at anerkende andre end blot de mest overfladiske årsager til hvor dragende Annabeth var. Til trods for hans måske lidt atypiske dybsindighed; så var der nu ikke den helt store mængde af dybe tanker, med en nøgen Annabeth siddende på sig. Men nu hvor hans tankestrøm endelig var fri for flere uønskede tanker og indtryk, kunne han jo tillade hende sin fulde opmærksomhed. Hvilket syntes at stilne ham en smule... Ikke at mange andre end ham selv, ville kunne mærke forskellen. Idet hun fyldte hans opmærksomhed, forhindrede hun ham i at overanalysere og betænke sig i ensomhed, som sædvanligt. Så den mere fysiske, og måske endda også dyriske, opmærksomhed hun modtog fra ham - uanset hvor ucharmerende den slags ellers måtte synes til nogen; var måske endda foretrukket af Halfdan. Hvilket, alt i alt, nok også betød at halfdan var en anelse utryg og urolig. Han kendte sin egen tendens til at lade tvivl og lignende komme ham til gode; såvel som hans tendens til at blive aggressiv og krævende. Så måske han foretrak det overfladiske, for nu, og nu blot dasede en smule i den manglende komplikation af hans sædvanligt komplicerede og overanalyserende tanker. Så i disse øjeblikke var hans tanker helt klart regeret af Annabeth, og ikke så meget andet. Hans stadige lyst til hende. Tiltrækningen. Følelsen af hendes krop imod hans. Lyden af hendes stemme i hans ører. Hendes blandede duft. Såvel som udmattelsen efter hvad der var hændet de seneste par timer. Såvel som en underlagt usikkerhed der trængte sig på, og konkurrerede om hans opmærksomhed. Dog ikke særligt succesfuldt; da han tydeligvis havde et primært øje for Annabeth i disse øjeblikke.

Som sædvanligt, efter de to havde sluppet deres hæmninger, var Halfdan ikke bange for at betragte hende ganske åbenlyst; og lade sit blik glide ned over hendes krop. En krop der var så faretruende tæt på hans egen. Nøgen og dragende, velformet og så tilfredsstillende at betragte og ikke mindst røre. Ganske rigtigt holdte han sin tiltrækning og tilfredshed ved synet, ganske skjult bag det ellers stoisk rolige og nu også lidt tilfredse udtryk han bar. Men det sædvanlige spænd i hans kæbe forrådte facaden, og han turde ikke blinke af frygt for at misse et sekund. Hverken hendes ord og hendes flirtende smil, var nok til at drage hans blik fra kroppen. Men det var dog nok til at vedligeholde det lidt tilfredse og hemmelighedsfulde træk på mundvigen. "Good.." Svarede han lidt lavmælt. Med det meste af sin ryg mod sengeryggen, flød der en lille kuldegysning op ad hans rygrad af det sammenligneligt kølige træværk; som per automatik fik ham i en smule bevægelse. Den metalliske hånd gled lidt tilbage til siden af hende, og holdte blot blidt om hendes hofte og øvre lår. Den sexede kurve af hendes knæ mod madrassen og hendes baller og lår imod hans skød. hans højre håndflade gled fra ballen og op til hendes nedre ryg og lænd; kun for så at glide op ad hendes ryg og til imellem hendes skulderblade. I samme øjeblik, blot et enkelt øjeblik efter hans kortfattede svar, trak han hende så lidt mod sig. Halfdan plantede nogle adskilte læber ved det øverste af hendes kavalergang, og forsøgte såvidt muligt, at lukke afstanden imellem deres bare overkroppe. Med en nøgen Annabeth hos sig, var der ingen grund til at være kølig; i hvert fald ikke uden først at have udnyttet det tidsærede kneb, som at dele hendes kropsvarme. Og så var det jo også en ganske glimrende mulighed for atter at lade sine hænder og læber vandre en smule over hende. Ikke at han behøvede nogen anden mulighed eller undskyldning, end den blotte lyst dertil. han holdte sig ikke videre tilbage, og lod for hvert lille let sugende kys, sine læber vandre op ad hendes kraveben og hals. Som hans mund forlod hendes bryst og hans overkrop rettet mere ud, mærkede han hendes fyldige bryster imod hans egen brystkasse. En lav brummende lyd, blev til en dyb spinden; vibrerende fra læber der ellers var travlt beskæftiget, og fra næsebor så tæt mod hendes bløde hud. Den højre hånd gled ned igen, og han regnede stærkt med at hun ville holde sin krop imod hans uden hans hjælp. Og tillod sig derfor også at læne sig en smule tilbage igen, som hans læber vandrede fra hals og til hendes kæbe. Endelig nåede han frem til hendes læber, og langsomt krævede han en respons fra hendes; da han placerede et tålmodigt indledende kys om hendes underlæber.