Alene i skoven... Eller er der andre? ~ Zach (Hell Boy xD)

T: Aften
V: Koldt og lidt vind er der også
S: Skoven
O: En masse sne
P:


Elena sad ude i skoven på en stor træstamme og tænkte lidt på alle de ting der var sket. Hun savnede sin bror og sin søster som hun ikke havde set meget til her på det sidste og hendes far savnede hun også en hel del. Hun havde haft meget travlt med at træne og havde derfor skubbet nogle ting væk som hun faktisk selv ikke havde lagt mærke til. Alle de venner hun havde og hendes tætteste venner havde hun overhovedet ikke lyttet til. Selv når de havde brug for hende eller behøvede hendes hjælp havde hun bare sagt: "Jeg har lidt travlt! Spørg en anden!"
Hun fortrød inderligt alle de gange hun havde sagt det nej eller at hun havde travlt og nu sad hun bare her. Helt alene. Men hun ville gerne være alene. Så kunne hun da tænke lidt over tingene. Eller var det helt ligegyldigt og ligemeget? Måske var de ligeglade med hende også. Eller var de bare sure og kede af det? Hun ville virkelig gerne vide det men hvem skulle dog fortælle hende det? Nu sad hun bare der på træstammen og tænkte mens hun kiggede ned og rodede lidt ved hendes jakkes lynlås. Hun var bare så skuffet og vred på sig selv. Hvordan kunne hun bare vende dem ryggen? Nogle af dem hun holdt mest af havde hun ikke engang sagt et ord til. Kunne de tilgive hende? Og kunne hun tilgive sig selv? Alle Elena's tanker fløj rundt i hovedet på hende mens hun slet ikke lagde mærke til hvad der skete rundt omkring hende.

Zach kunne godt mærke, at Elena havde været lidt distræt på det seneste. Han undrede sig lidt over det. Hvad var skyld i, at Elena var så optaget? Han havde besluttede sig for at gå en tur i skoven og tænke over tingene. Han gik rundt og sparkede en smule til sneen, da han så Elena, som sad der helt for sig selv. Skulle han gå over til hende? Måske, ville hun bare sige at han skulle gå sin vej. Nå, hvad var det værste hun kunne gøre ved ham? Nå ja, hun kunne jo slå ham til plupfisk... Det var en mindre detalje, mente Zach!
Han gik beslutsomt hen til hende. Hun havde vist ikke opdaget ham, så han lagde blidt en hånd på hendes skulder og satte sig ved siden af hende. "Hey, er du okay?" spurgte Zach blidt og lagde armen om hende. "Du må da fryse af h til!" Zach og Elena havde kendt hinanden i lang tid. Næsten hele hans liv. Det var rart at se hende igen efter så lang tid.