well. Rape and murder... lets avenge that! (Ashley)

Han vågnede først nogle timer senere og kiggede bare op på hende... Helt i tvivl om hvad han skulle gøre eller sige... Han forsøgte at sætte sig op, men det lykkedes ham ikke... Han kunne ikke lide at hun skulle sidde sådan for at hjælpe ham...

''Du må godt flytte dig...''

Han smilede lidt venligt til hende...

Jeg har det fint, sagde Melanie og kiggede så ned på Arc. Han er vågen! Hun hoppede op og ned mens hun klappede i hænderne med et stort smil. Ashley kiggede på ham og smilede blidt, men rykkede sig ikke. "Er du sikker?" spurgte hun blidt og en smule bekymrende. Hun skævede kort til Melanie og klukkede lidt. "Jeg skulle hilse fra Melanie." Hun så ned på ham med et taknemmeligt blik og smil og strøg ham over håret en gang. Hun havde intet imod at skulle blive siddende.

''Du behøver ihvertfald ikke...''

Han smilede lidt til hende... Han var glad for at høre Melanie var der og at hun så nok også havde det godt nok... Hun havde det nok ikke vildt skidt når hun havde kræfter til at vise sig... Han kunne ihvertfald regne ud det kostede kræfter for pigen men vidste det faktisk ikke...

''h...Har hun de... Det godt?''

han manglede stadig mange kræfter...

Ashley smilede blidt og varmt til ham. "Jeg bliver siddende så," sagde hun blidt og klukkede lidt. Hun smilede lidt til ham og bemærkede godt at han stammede en smule og rynkede brynene lidt bekymret. "Hun har det godt nok til at danse rundt igen," sagde hun blidt og smilede lidt. "Tror du, at du kunne få noget mad ind?" Hun strøg ham over håret og så ned på ham med et blidt og varmt blik.
Melanie sad lige ved siden af dem og så på dem med et stort smil.

han kiggede bare op i hendes øjne... Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre han ville gerne sidde selv eller ligge selv, men at ligge der og blive aet over håret var så fandens behageligt, og han havde alligevel ikke kræfterne til at sætte sig op selv...

''Kan jeg nok godt... Bedst med brød...''

Han smilede lidt tamt og blegt til hende fordi han ikke havde kræfter til at smile ordentligt... Det var simpelthen det hårdeste... Og han var nød til at gøre det igen når de kom frem...

Ashley gengældte varmt hans blik og mærkede en svag rødmen stige op i hendes kinder. Hun strøg ham stadig blidt over håret og lod hans hår glide mellem hendes fingre. "Okay så, skal jeg hjælpe dig med at komme op?" spurgte hun blidt og lagde intet i det, hun havde efterhånden lært at han ikke kunne li af vise sig som svag. Inden han svarede, rykkede hun på sig og fik ham langsomt op at sidde op ad hende, så han sad med sin ryg mod hendes brystkasse. Hun rev en god luns af brødet af og gav ham den. Og så lagde hun bare kinden mod hans ryg og lyttede til hans hjerte. "Er det okay?" spurgte hun lidt forsigtigt og nussede blidt sin kind mod hans ryg med en lille smil.

Da han kom op af sidde af hende følte han det rart, men samtidigt meget meget forkert... Han sad med en pige på den måde, om som tilsyneladende var meget yngre end ham selv, og samtidigt med var han forelsket i en anden, som ikke helt kunne elske ham... Gud hans liv var underligt... Men håbede bare ikke Ashley lagde for meget i det...

''det er rart...'' Mumlede han med lidt mad i munden...

han sank det forsigtigt og hostedet så hvilket førte til at der endte lidt blod ud over tæppet han sad med... Hans hals var blevet en smule ødelagt af alt den opkast og galde...

Ashley smilede lidt og gabte en smule. Hun lagde intet i den måde de sad på, hun ville bare gerne hjælpe ham da han tydeligvis ikke havde mange kræfter og fordi han havde hjulpet hende, men nu engang mest fordi hun synes godt om ham.
"Mm-hmm?" mumlede hun og trak sig så lidt væk da han begyndte at hoste. "Er du okay?" Hun lød bekymret igen.

''Har bare ondt... Og maven brokker sig lidt...''

Det gjorde ondt at tale... Meget for at det ikke skulle være løgn, og han spiste lidt videre og da han så var færdig med at spise... Lagde han sig ned igen... Han havde sådan en trang til at sove men det havde hun vel også...

''Læg dig ned og få sovet...''

Han så op på hende...

Ashley så lidt på Arc og nikkede lidt. Hun prøvede at skjule en gab. Hun rykkede sig da han lagde sig ned. "Det ville nok være en god idé," sagde hun med et træt lille smil. Hun lagde sig ned på det yderste af alt tøjet hun havde lagt og lagde sig i fosterstilling med ryggen til ham, da hun normalt lå på den side når hun sov og bedst kunne sove sådan. "Sov godt, Aydan," mumlede hun søvnigt da alt det hun havde holdt tilbage i de sidste timer væltede ind over hun. Hun sov allerede næsten.

Han sov allerede da hun sagde godnat... Han havde lagt en arm under sit hoved og noget tøj som han brugte som pude... Han sov bare til nogen eller noget vækkede ham... Han var virkelig smadret og træt...

//Hvad så nu? ^^'

//Vi kan nok godt bare slutte den her hvis det skal være?

//Okay