I promise you, I don't bite ... that much ~Angus

Tid: Sen eftermiddag
Sted: Hytterne, Hades Hytte, for at være mere præcis
Omgivelser: En masse halvguder og -gudinder der går ind i deres hytter osv.
Vejr: Dejlig lunt med få skyer og en skinnende sol

Ashley gik arm i arm med den høje og utrolig stærke søn af Ares, Angus. Det var egentlig en smule komisk, synes hun selv, hun var næsten et helt hoved mindre end ham og de havde begge stadig deres trænings udstyr på og bevæbnede og det hele, og de havde begge sår, Ashley et på skinne benet og ham et ved albuen. Men alle ville kunne se, at Ashley var mest skadet da hun haltede en smule og at hun prøvede at skjule at det gjorde lidt ondt i hendes haleben mens hun gik. Heldigvis var det sådan, at hendes forvredne ankel smertede hende kun en anelse og at den smerte nok snart forsvandt igen.
På trods af hendes smerte lå der et lille, skævt smil over hendes læber og skævede en gang imellem op til Angus. De var på vej til hendes hytte, Hades Hytte, så hun kunne komme op at hvile sig lidt og de kunne snakke videre. Da de så endelig kom over til hytten og så op på den. Det lignede at hele hytten var lavet af en smuk sort marmor, som de to store og grønne flammer spejlede sig i. Ashley elskede hytten, det havde været hendes hjem i snart tre år. Hun ignorerede det store kranie over døren og åbnede den hvorefter hun trak Angus med ind. Hun puffede blidt til ham med sin hofte. "Velkommen til løvens hule," sagde hun drillende og muntert. Væggene indenfor var af samme materiale som udenfor og blev oplyst af en smuk hvid-gulig lysekrone, det var tydeligt at den var lavet af knogler og et kranium hang under det, med grøn ild i øjnene. Lysenes ild var også grøn, og væggene spejlede skæret fra ilden og gav hele fællesstuen et dysert udseende (Nupper lige din idé, håber det er okay ^^').
Der var et lille køkken ovre i hjørnet hvor der var brugte tallerkener og bestik og skraldespanden trængte tydeligvis til at blive tømt. Rummet var koldt og køligt, med en mørk og dyster aura. Et par spøgelser sad i sofaerne og sækkepuderne på gulvet og spillede skak. Hun klukkede lidt. Hun genkendte dem let. "Hvem vinder?" spurgte hun nysgerrigt. Det gør jeg, sagde det kvindelige spøgelse, hendes hår dryppede ned på gulvet med usynligt vand, hun var druknet for nogle århundrede tilbage ifølge den renæssance kjole hun havde på. Det mandlige spøgelse brummede lavmælt. Han havde en soldater uniform på fra 2. verdenskrig. Det blødte fra et stort skudsår i hans bryst.
Hvis enhver anden halvgud havde kigget på brætspillet, havde de kunne se at brikkerne bevægede af sig selv. Ashley klukkede bare over dem og så så op på Angus med et varmt og sødt smil inden hun lod sin hånd glide ned ad hans arm indtil hun nåede hans hånd. Og så begyndte hun blidt at føre ham op ad trapperne, som var lavet af samme sorte marmor som væggene, og videre hen ad gangen. De var nået lidt længere end halvvejs inden hun stoppede foran end dør hvor der stod Ashley på døren med rød skrift. Hun åbnede døren og trak ham blidt med ind. "Velkommen til min ydmyge bolig," klukkede hun, blidt, inden hun trak ham helt med ind på værelset og lukkede døren efter dem.

//Du kan jo se værelset på min profil ^^ Og du må lige undskylde mig, jeg skal ud at redde tøjet xD

Det var overraskende rart. At gå arm i arm med Ashley, og følge hende hjem efter de havde kæmpet imod hinanden. Det var ikke hver dag man lavede snitsår på en pige og derefter blev inviteret hjem til deres hus. Det kunne han nu godt vænne sig til. Hun var en anderledes, men spændende størrelse, Ashley. Han sørgede for at være klar hvis hun skulle snuble igen, eller hvis smerten skulle blive for meget. Han lagde nemlig mærke til hvorledes halebenet gjorde hendes rygrag stiv, og hvordan hun undgik at støtte alt for meget på foden. Men hun var stærkere end som så, og selv hvis han ikke havde været der, havde hun sikkert været i stand til at komme hjem på egen hånd. Det må dog have set lidt sjovt ud, hvorledes to halvguder gik arm i arm, iført fuldt udstyr, imens den ene af dem haltede. Men alle der kiggede undrende, fik blot et lettere skarpt blik fra Angus der fortalte dem at de skulle kigge den anden vej. For der skulle ikke være nogen skæve blikke mod Ashley imens han var der. En gang imellem betragtede han også Ashley i et øjeblik... Ja. Hun skulle nok klare sig.
De nåede til Hades Hytten, og Angus kiggede nysgerrigt på facaden. Allerede udefra så det hele bedre ud end Ares Hytten, som havde pigtråd og grim maling. Selvom han gik tæt forbi de grønne flammer, kom der ikke varme fra dem. Faktisk blev der en smule koldere. Det gav lidt mening for ham, og det eneste det gjorde ved ham var at give ham et lille smil på læben idet de gik op til fordøren. Da døren blev åbnet, blev han overrasket over at møde den samme dystre atmosfære derinde. Han trådte hurtigt med ind da hun trak lidt i ham, og nåede lige at kiggede lidt på den spændende lysekrone inden han puffede til ham. han kiggede ned på hende og lo kort og lavmeldt idet han så sig lidt mere omkring.

"Løvindens hule..."

Mumlede han lidt for sig selv og skævede imod hende. Det var lidt af en hule. Der var dystert, og man skulle slet ikke tro at unge mennesker boede der - altså hvis man så bort fra de beskidte tallerkener. Selvom disse nye omgivelser var spændende, og tiltrak meget opmærksomhed, blev Angus' blik ved med at falde tilbage på Ashley som de fortsatte videre. Angus rynkede sine øjenbryn da han så hendes øjne fokusere på noget, og fulgte hurtigt hendes blik. Aha... spøgelser. Der var ingen grund til at blande sig, spørge ind, eller prøve at forstå noget han aldrig ville kunne forstå alligevel. Spøgelserne var hendes ting, og så kunne han kaste rundt med tunge ting imens hun førte samtaler ud i det blå. Det var blot endnu en ting ved Ashley der gjorde hende fascinerende. Hurtigt nikkede Angus med et skævt smil, nysgerrigt, da det lod til at de skulle videre op af nogle trapper. Han holdte stadig blidt om hendes hånd, stadig lidt bange for at klemme for hårdt. Men også bange for at hun skulle falde på trapperne. Han gik bag hende, fulgte hendes skridt, med blikket på hende, indtil de nåede til et værelse der tydeligvis tilhørte hende. Det var i sådanne tilfælde at han var en fyr af få ord, så han fulgte hende blot ind i værelset, kiggede med det samme nysgerrigt på værelset. Han stod lidt og lagde hans vægt over på hans ene ben, så han stod mere afslappet.

"Det er stort. Større end mit... Jeg er allerede misundelig."

Sagde han og smilte lidt for sig selv inden han vendte blikket imod hende. han forestillede sig at hun gerne ville hvile sig lidt, sidde ned og bare slappe af. Det var nok også bedst efter deres lille omgang i arenaen. Selv kunne han nu også godt bruge lidt afslapning. Og hvor det foregik var nu ligegyldigt - men at det var sammen med Ashley var jo kun en bonus.

//Du er ikke den eneste der er lidt langsom til at svare ^^

Grunden til at Ashley smilede på trods af smerterne, var egentlig på grund af at Angus var der, og han gjorde hende bare ... glad, hun kunne ikke forklare det anderledes. Hun kunne mærke at han var der hvis det blev for meget for hende, men selv om det blev det, ville hun stadig gå videre, hun nægtede at vise sådan en svaghed, der var hun simpelthen bare for stædig, så ville hun hellere gå til at hun faldt om. Hun smilede over ham da hun opdagede at han sørgede for at ingen så skævt på dem, og hun kunne mærke hans blik en gang imellem, og hun mærkede straks sine kinder blive varmere på grund af det. Det var utrolig rart at vide at han var der for hende.
Hun klukkede blidt. "Du ved hvad jeg mener," smilede hun til ham. "Og vi er alligevel kun fire piger her, og så er der seks drenge." Hun trak på skuldrene. Hun smilede varmt og sødt til ham. Hun kunne mærke hans forsigtighed med hendes hånd mens de gik op ad trapperne, men hun vidste stadig, at hvis hun faldt, var han der til at gribe hende.

Hun lo blidt over ham og vendte sig så om mod ham. "Nurh, skal du have en slikkepind? Ville det gøre dig glad igen?" spurgte hun drillende og med en babystemme. Hun stod nærmest op ad ham, men hun rykkede sig ikke væk og hun slap ikke hans hånd. Hun stod bare og så ham i øjnene med et varmt glimt i sine og med et drilsk smil om læben.
"Kan jeg ikke lige få dig til at kigge den anden vej?" spurgte hun så. "Så jeg kan få skiftet til noget andet." Hun havde ikke noget imod at han var der mens hun skiftede, så længe han bare kiggede den anden vej eller at hun havde undertøj på, det var jo lidt det samme som bikini, så hun havde ikke noget imod det.

//Haha, kan jeg se Men jeg ser film imens, så det gør ikke noget ^^

Hendes værelse var virkelig stort i forhold til hans. Der var plads til lidt af hvert herinde. Men hun havde jo også boet der i snart 3 år, og han var lige kommet. Måske ville han en gang få et større værelse? Efter at have vendt sit nysgerrige blik rundt i værelset vendte han det igen mod Ashley, der nærmest stod op af ham. Det gjorde slet ingenting, men det kunne let blive akavet i andre tilfælde. Det var dog ikke akavet med Ashley, men nærmere... spændende. Hendes hud var koldere end andres, men det lå en form for aura om hende. Jo mere tid han havde brugt med hende, jo mere klar over denne aura blev han. Det fik håret i nakken til at rejse sig, men bredte også en smil på hans læber. Det frastødte ham ikke, men mere omvendt. Det var lige som at trænge igennem hos en person der havde et naturligt værn imod andre - det var en udfordring. Og der var andre ting mere skræmmende end døden. Så Angus kunne ikke skræmmes væk bare fordi hun var en smule kold. Dog bankede hans hjerte en smule hurtigere da de stod så tæt, og med hans blik i hendes. Hendes kulde kunne jo også være til hans fordel på de varme sommerdage? Angus begyndte også at ligge en smule mere fokus på hendes udseende. Hun var virkelig lille i forhold til ham, spinkel næsten. Men hun slog sikkert en proper næve hvis han begyndte at glo lidt for meget - så han nøjedes med hendes øjne. Angus lo lavmeldt og knep sine øjne sammen med et lige så drilsk smil på hans læber.

"Hvis du har en slikkepind ville det da ikke være slemt."

Svarede han bare kæk og blev stående. Han vovede hurtigt at strække hans hals lidt ud og kigge over hende, for at tjekke værelset lidt ud. Men også da han syntes at være en smule øm. Det var aldrig til at vide hvad sådan en kamp kunne gøre øm ved kroppen. Men jo bedre form man var i, ligesom Angus var, jo mere opmærksom var man på enhver muskel i sin krop. Så i bund og grund kunne man egentlig sige at jo bedre form man var i, jo mere ondt gjorde det. Da han kiggede tilbage på hende, spurgte hun ham om han ikke kunne vende sig om. Den havde han hørt før, så han vidste godt hvad det handlede om.

"Selvfølgelig."

Svarede han hurtigt og blinkede til hende idet han tog et skridt bagud. Han kiggede på deres hænder, og slap så endeligt hendes hånd. Så kunne hun få lov til at klæde om i fred, uden at skulle bekymre sig om hans blikke. Ærlig talt havde han dog lyst til at kigge med - men det handlede jo bare om at finde noget andet at lave imens hun klædte om. For hvis han bare stod og lavede ingenting, ville han ikke kunne lade være med at kigge blot en smule. Derfor gik han tilbage mod døren, og så sig hurtigt over skuldren. Han skulle have skjoldet ned fra ryggen, så han hævede armene over hovedet, og trak det halvstore skjold tilbage over hovedet. Roligt stillede Angus skjoldet op væggen ved siden af døren. Derefter kiggede han ned imod det bælte der var om hans liv, og spændte det op. Sværdets skede hang også i bæltet, så han tog hele bæltet af, og lagde det ligeledes på gulvet foran skjoldet. han fjernede også hurtigt de skinner der var om hans håndled og underarme, og lod dem falde til jorden ved alt det andet. I et øjeblik stod han bare med hænderne foldet foran ham, og ventede lidt på at hun fik klædt om. Men det kunne tage lidt tid. Mon hun var færdig? Nej, han måtte nok hellere lade være med at glo. Så i stedet for at skæve videre over skuldren, vendte han sit blik imod det lille snitsår på hans højre underarm. hendes slag havde også skåret igennem det sorte stof om hans arm - så det måtte han hellere lige få kigget på en af dagene. Han rullede begge ærmer op kiggede igen på hans lille sår. Blodet var størknet, men der var også en masse blod der var slynget om hans arm. Så han slikkede hurtigt på hans tommelfinger inden han så begyndte at fjerne blodet, og derved også genåbne såret.

"Det tager lidt tid, Ashley... er der problemer?"

Spurgte han så lidt drilsk og kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv. Han sænkede begge arme igen, og foldede sine hænder med blikket direkte imod den kulsorte mur. Det var slet ikke en slem hytte endda. Men han måtte dog indrømme at der var lidt ved Ares Hytten der tiltalte ham mere. Der var flere småting, lidt rod hist og her. Hades Hytten mindede mere om et kulsort tempel til ære for alt hvad der var dødt og mørkt... men det var der nu heller ikke noget galt i.

Ashley så på ham med et varmere og varmere smil, og mere og mere røde kinder da hun godt svagt kunne mærke hans blik mod sig. Hun kunne tydeligt mærke hans kropsvarme og det var overraskende dejligt, hun kunne selv mærke sin temperatur stige en smule over at hendes hjerte slog en smule hurtigere end normalt, men stadig langsommere ned et normalt fungerende menneske eller halvgud. Han havde fuldstændig ret i at hun ville slå fra sig hvis hun følte sig overbegloet, men da han kiggede sådan på hende, gav det hende en helt anden fornemmelse i kroppen og hun havde ikke lyst stoppe ham.
Hun lo blidt over ham. "Tænkte jeg nok," lo hun blidt oh smilede varmt til. Hun var selv godt øm i kroppen, på en dejlig udmattende måde.
"Tak," sagde hun og kunne ikke holde en lille latter tilbage da han blinkede til hende. Hun havde ikke lyst til at slippe hans hånd, men slap den selv da han gjorde. Hun gik væk fra ham og over til sin kommode og fandt noget rent tøj frem inden hun lige så stille begyndte at tage sin rustning af og sætte det på en maniqin overfor hendes seng. Til sidst stod hun kun i undertøj. Hun gik over til sit tøj og stillede sig med ryggen til han idet hun begyndte at tage sin BH af og ligge den ned i en skuffe med snavset tøj. Hun begyndte langsomt at tage tøj på, en ny og ren BH, et par trekvart lange jogging bukser i mørkegrå og en ren tanktop der sad tæt. Da hun var ved at tage tanktoppen på, sagde hun: "Bare vend dig om." Det var sagt med latter i stemmen og hun havde stadig ryggen til ham. Hun roddede så i en skuffe med medicin og en speciel væske der dræbte alle bakterier og vat. Hun tog to pernodiler og slugte dem uden vand og tog så væsken og noget vat og gik så over til Angus igen med et smil. Hun holdte dem begge i en hånd mens hun tog hans og trak ham med over til sengen. Hun satte sig ned og hev ham blidt med ned. "Sid stille, det kan godt svie lidt," sagde hun blidt og så på ham med et varmt blik og smilede til ham inden mens hun åbnede den lille flaske med væsken og holdte et stykke vat over det og vendte bunden i vejret kort og lukkede så flasken og lagde den i sengen mens hun begyndte at rense hans sår på armen med blide bevægelser. Hun lagde sin anden hånd under hans arm.
Hun havde nogle to billedrammer på sit natbord. En med to små piger der storsmilende og holdte om hinanden og havde ens sommerkjoler på og begge blå øjne, men mens den ene havde kort krøllet hår, havde den anden glat blond hår. Og i den anden billedramme med en tretten årig Ashley med sit korte krøllede hår som holdte om en tredive årig kvinde. De havde samme øjne og kropsformer. På Ashleys arme var der mange forskellige sår og blå mærker, men de to så lykkelige ud.

//Undskyld tiden ^^' Vi skulle ud til min faster og så spise, og har kun 17% tilbage på min mobil og min far har glemt opladeren D:

Selv stod Angus tilbage, iført den korte brystplade, med det sorte læder der sad tæt om resten af overkroppen. Det sorte stof var rullet op til albuerne, og om benene bar han de mørkebrune bukser og selvfølgelig sine sandaler. Angus vendte sig om med det samme hun gav ham lov, og betragtede hende kort inden han begyndte at tage nogle få skridt imod hende. Man skulle næsten tro at hun slet ikke havde været i en kamp for nylig. Dog afslørede de trekvartlange joggingbukser stadig en del af hendes snitsår. Han rynkede sine øjenbryn og kiggede efter hende da det lignede at hun var ved at finde nogle få ting frem. Da hun kom hen til ham, og førte ham imod hendes seng, smilte han lidt skævt. Angus havde intet problem med det, det var altid rart hvis nogen gad hjælpe med sådan noget. Han satte sig ned og smilte taknemmelig til hende, og betragtede hendes hænder og hvad hun lavede. Det mindede ham om da han som lille var faldet ned fra et træ, og hans mor rensede hans sår. Det var før hun mødte den drukkenbolt Carl, som Angus havde kaldt sin far. Han smilte taknemmelig til hende, men med et begyndende drilsk blik i hans øjne.

"Nu ved jeg hvor jeg skal tage hen for at få mine sår renset."

Sagde han så lidt kækt og blinkede til hende. De havde nu en hel hospitalsfløj, men hvad skulle han dog lave der hvis der var en sød pige som Ashley der kunne hjælpe ham? Den væske hun rensede såret med, begyndte at svie, og han skar lidt tænder bag hans læber. Det var ikke en forfærdelig smerte - det var bare den slags han ikke havde været så vandt til. Men det kunne han vel lige så godt vænne sig til? Angus tillod at vende sit blik lidt rundt omkring sengen. Han så nogle billeder stå lidt derfra. Det var tydeligt, selv for ham, at Ashley var på dem begge. Han gik kraftigt ud fra at det var hende med det krøllede hår. Han skævede imod hendes nuværende hår. Langt hår var nu bedre. han havde jo også langt hår, så han måtte gerne have den mening. De to havde åbenbart mere til fælles end som så. Hendes ar, og mærkerne på hendes arme var ikke noget han tidligere havde lagt mærke til. Måske var de endnu ikke så synlige. han tænkte på sine egne ar. Der var ikke mange af dem - men et enkelt ar, var et ar for meget. Ar var som billeder der fortalte en historie. Men historierne bag hans egne, og sikkert også hendes, var ikke ligefrem muntre.
Angus smilte taknemmeligt til Ashley, og kunne mærke luften komme direkte ind i hans sår; et tydeligt tegn på at det var ved at være godt renset. Han blev ved med at kigge enten på hendes hænder, eller mod hendes ansigt og øjne.

"Det ser ud til at du har renset en del sår igennem tiden.?"

Sagde han, med et lidt underlagt spørgsmål. Han var nysgerrig vedrørende Ashley. De havde allerede lavet så meget sammen, men han kendte hende endnu ikke. Han havde også sine egne hemmeligheder, og han forventede slet ikke at de to ville blive utrolig tæt knyttede så hurtigt. Men han kunne ikke gøre for det, hun fascinerede ham. Angus vendte også et blik imod hendes ben, hvad med hendes eget sår?

Ashley klukkede blidt over ham. "Du kommer da bare," drillede hun igen, en anelse flirtende og smilede varmt og sødt til ham samtidig. Hun fortsatte roligt og grundigt med at rense hans sår, hun så kort op på ham og kunne godt lige se at han skar tænder. Hun smilede over ham, tog hans arm over i sit skød så hun støttede den der imod istedet for med hendes anden hånd. Den nu frie hånd tog hans og gav ham et blidt klem mens hun fortsat rensede hans sår til hun var tilfreds. Hun smilede tilfreds til ham, mødte hans blik og blev varm i kinderne da hun mødte hans blik og hendes hjerte satte farten op.
Hun fjernede blikket fra ham da han spurgte hende om det. Det var et ret følsomt emne for hende, så hun tænkte sig over hvad hun skulle sige mens hun lagde hans arm over i hans eget skød og smed det brugte vat på gulvet hvorefter hun så åbnede flasken igen, satte et nyt stykke vat for åbningen og vendte bundet i vejret et øjeblik og lukkede den derefter. Hun satte den fra sig på gulvet, rykkede lidt tilbage i sengen og løftede sit ben så hun støttede med foden mod sengekanten. Hun sukkede lidt. "Lad mig bare sige, at jeg var mobbeofret, de jagtede mig rundt og jeg kunne ikke kæmpe imod mens de holdte mig og skar i mig og klippede mit hår af," sagde hun hurtigt og trak op i buksebenet og begyndte at rense såret og fjerne alt blodet. Hun turde ikke se på ham. "Så jah, jeg har haft mange sår og ar med tiden. Men sådan var mit liv, og vi kunne intet stille op, min moster og mig." Hun tøvede et stykke tid. "Vi var fattige, ser du, min moster var nødt til at have to jobs og samtidig skulle hun passe mig, vi kunne intet stille op mod dem der var boede i de rige kvarterer," sagde hun så. "Jeg kom i arbejde som ti årig, med at aflevere aviser og sådan." Hun trak let på skuldrene og fortsatte med at rense såret. Hun skævede lidt til ham, usikker på hans reaktion. Hun havde intet nævnt om Melanie eller dem som havde brugt hende. Det var sjældent at hun snakkede om det og det var virkelig få der vidste det om hende. Hun havde lyst til at fortælle Angus det, men ikke endnu. Ikke medmindre han spurgte, ellers kunne hun ikke. Det lød måske mærkeligt, men sådan var det. Hun kunne ikke bare sådan snakke om ting af sig selv, man skulle nogen gange presse lidt på for at få hende til at snakke om det, men hvis Angus spurgte, ville hun fortælle det, for hun stolede på ham, selv efter så kort tid, hun følte sig utrolig tryg sammen med ham.
Hun kunne mærke at panodilerne var begyndt at virke da hendes haleben ikke smertede så meget mere.

Angus kunne på ingen måde vide hvordan det måtte have været, at være i hendes sko under sådanne forhold. Han havde haft sine egne problemer, hans egne stridigheder - men de virkede som ubetydelige skænderier i forhold til de få detaljer hun beskrev. Angus kiggede på hende, men lagde godt mærke til at hun holdte sit eget blik væk fra ham. Dog sendte han hende et smil og lænede sig lidt frem. Han sad med røven på kanten af sengen, og placerede sine albuer på hans knæ, for derefter at folde hans hænder foran ham. Angus lyttede, tålmodigt, og gav hende al den tid hun skulle bruge. Imens lod han blot sit blik hvile på hans hænder, eller gulvet imellem hans fødder.
Angus var typen der intet problem havde med at udtrykke positivitet og kærlighed, og han elskede at smile. Men sorg, bitterhed og noget så simpelt som at græde - blev altid vendt om til vrede i stedet. Han havde aldrig selv været god til at fortælle om hvad der foregik indeni, eller fortælle om hans følelser, men forstod dem nu godt. Derfor forventede han heller ikke at andre talte om den slags med ham. Men at Ashley valgte at fortælle ham lidt, eller egentlig så meget som hun gjorde, tolkede han som et tegn på at hun stolede på ham. Det måtte i hvert fald have været svært for hende. Og ved tanken om hvad hun havde været igennem, knyttede han sin ene næve en smule, og kiggede ned på hans sår. Blodet var ved at fylde såret op, men kun for at størkne og derved dække det. Angus undlod at kigge på hende, en smule bange for at se den potentielle smerte i hendes øjne.

"Det kommer ikke til at ske her."

Sagde han roligt og rettede på sig, og satte sig længere op i sengen ved siden af hende. Hvad han sagde var nok at det ikke ville komme til at ske så længe han var der. Han vendte sig lidt imod hende, med blikket mod hendes hænder. Medlidenhed var vel det sidste hun havde brug for, men han kunne altid hjælpe lidt. Blidt og roligt lod han sin venstre hånd tage om hendes, og vende den om. med hans højre tog han det lille stykke vat fra hende, og begyndte derefter, blidt, og langsomt, at rense hendes sår. Han smilte mildt og blev ved med at kigge på såret på hendes ben.

"Ikke alle mine ar er sportsrelaterede..."

Sagde han og rynkede hans bryn. Med hans højre hånd og vattet rensede han hendes sår, og samtidig rakte han hende sin venstre hånd. Angus vendte håndfladen i vejret, og afslørede et meget tydeligt ar. Aret gik tværs over hans håndflade, fra bunden af tommelfingeren, over håndfladen, over ringfingeren og til det yderste led af hans lillefinger. Det var tydeligt at der var blevet brugt mange sting, og det yderste led af lillefingeren var syet hele vejen rundt - som om den var blevet skåret af og derefter sat på plads igen. Det var dybt, og ville altid være meget tydeligt, næsten brutal. Han smilte stadig lidt skævt og fortsatte med at have hans blik mod hendes sår. Faktisk var han meget forsigtig med ikke at røre hendes hud, men kun røre hende med det lille stykke vat.

"Min mor er lidt af en drukkenbolt. Hun kom sent hjem en aften, syngende og munter som altid. Men hun blev mødt af min f... af Carl. Han var selvfølgelig også fuld - og han truede hende med en jagtkniv. Jeg var kun 13 år gammel, og det ar var hvad jeg fik for at blande mig. Min mor fik mange flere..."

Fortalte han, roligt, stadig kun med blikket imod hendes sår, som snart var renset helt. Angus var nok mere stædig end hende, og ville gøre alt for ikke at lade hans stemme skælve eller udtrykke uønskede følelser. Selvom han var ung, var han måske lidt gammeldags. Han betragtede i hvert fald sig selv som en mand... og mænd græd ikke. Hurtigt derefter var hendes sår renset for blod og mulige bakterier, og han smed det lille stykke vat ned på gulvet sammen med det andet hun havde smidt tidligere. Derefter kiggede han selv på hans hånd, og trak den tilbage til sig. Hans liv på hjemmefronten havde været svært, men han havde svært ved at forestille sig den smerte og frustration hun måtte have været blevet udsat for. Men han tænkte, at hvis han også fortalte lidt, så var hun jo ikke den eneste. Endelig vendte han blikket imod Ashley, og smilte venligt. Han placerede begge håndflade i sengen, og lænede sig derved en smule til siden, mere afslappet og sendte hende et lille blink. Men der var noget der knagede ham. Han havde selv været den der mobbede på skolen, en af de 'seje' drenge. Men han havde aldrig gjort noget så voldsomt som hun beskrev, og havde aldrig gentaget Carl's handlinger. Og dog - så kunne han ikke undgå at føle sig lidt skyldig. Der var mange ting han endnu ikke vidste om hende, og ikke mindst mange ting hun ikke vidste om ham. Men en dag måtte hun vel få at vide at der var mere end blot det søde smil og hans store styrke over ham... eller det havde der været.

Ashley løftede blikket helt og så på ham med et lille smil da han sagde, at det ikke ville ske her. "Det ved jeg godt," sagde hun med et smil. "Og især ikke når du er sammen med mig." Hun smilede varmt og taknemmeligt til ham ved tanken om at han nærmest havde forsvaret hende ude i arenaen og på vej hjem til hende. Ashley havde altid haft utrolig let ved at vise sine følelser, hun havde faktisk mest svært ved at lade være, det ville altid kunne ses i hendes blik og smil. Men da hun havde fortalt sig om sin fortid var der kun sorg at se i hendes blik, ikke smerte, ikke længere, hun var kommet sig over sin fortid, det kunne også ses på billedet, hun var glad, lykkelig.
Hun lod ham bare tage hendes hånd og stoppe hende med at rense såret. Først så hun lidt spørgende på ham inden hun begyndte at smile taknemmeligt til ham da han begyndte at rense såret for hende.
Hun så på ham, lyttede til hans ord og så ned på hans venstre hånd, da han rakte hende den. Hun vendte overkroppen, så han stadig havde plads til at rense hendes sår, og så hun samtidig kunne tage hans hånd i begge sine og se undersøgende på aret. Hun lod sin pegefinger følge aret mens hun lyttede til hvad han sagde. Hun så op på ham med et blidt og varmt blik, inden hun løftede en af sine hænder og rakte ud og strøg hans hår væk fra hans ansigt med en blid bevægelse. "Han lyder godt nok som et stort svin, i mine ører," sagde hun med et svagt smil. Uden at hun tænkte over det, lænede hun sig mod ham og plantede et lille kys på hans kind. Hun var impulsiv, så hun gjorde det bare. Da hun trak sig tilbage smilede hun til ham, et varmt og sødt smil.
Da han havde renset hendes sår smilede hun mere taknemmeligt til ham. "Tak," smilede hun. "Det er ikke lige hver dag at nogen renser mine sår." Hun klukkede blidt nu og blinkede drillende til ham.
Hun klukkede blidt over ham da han blinkede til hende og hun rødmede en anelse. Hun vidste intet om at han havde været en af de populære, en af de seje, men hun var lidt ligeglad nu, det var hvordan han var overfor hende der talte for hende.
Lige pludselig lod hun sig bare falde ned på ryggen og begyndte at strække sig med en lille gaben, hun buede i ryggen så hendes bryster og ribben blev tydeligere, hun tænkte bare ikke over det. Hun havde altid kunnet lide sin krop som den var, selvom hun var godt og grundig undervægtig og havde utrolig svært ved at tage på. Det lå til familien. Hun smilede en smule dovent og drillende op til ham. "Kommer du ikke ned og ligger?" spurgte hun drillende. "Jeg skal nok lade være med at bide ... så meget." Hun lo blidt og smilede så igen til ham.

Ja, Carl var et stort svin. Angus havde fået sin del af tæsk, også de som tiden havde slettet beviser fra. Og han havde tæsket hans mor. Hans mor var ikke ligefrem den skarpeste kniv i skuffen, og havde brugt hele hendes liv på at jagte spændende fyrer rundt i nattelivet. Hun havde fået at vide at hun ikke kunne have børn, så da hun mødte den mægtige Ares, og hun senere var gravid med Angus - kom selvfølgelig som en overraskelse for hende. Måske havde Ares lidt med det at gøre? Ares smuttede da Angus var 4, og da han var 6, mødte hun Carl. En fyr der havde vundet en masse penge. Men han var en drukkenbolt, og forvandlede ligeledes hans mor til en drukkenbolt. Ikke ligefrem et venligt miljø at vokse op i...
Angus var vandt til impulsiv opførsel, havde levet meget impulsivt indtil for nylig, så hendes kys på hans kind kom kun som en smal overraskelse. Det frembragte dog et skævt smil på hans læber - hans måde at sige tak. Han var dog ikke længere impulsiv, og havde via selvkontrol lært ikke at følge disse impulser, da det ofte havde endt dårligt. Men at han var kommet til et sted hvor instinkter og impulsivitet næsten blev hyldet, var derfor lidt af en overraskelse. Måske var det et tegn på at han skulle forsøge at finde en mellemvej, i stedet for at lukke helt ned for den side af sig selv? Han var dog ikke helt klar til at give hende kys på kinden, ikke hans måde hvorpå at vise medlidenhed - så det overlod han til hende. Og det gjorde hun i sandhed godt. Han smilte dog lidt tilfreds.

"Bare rolig... jeg har givet ham tæsk et par gange."

Yep... Angus havde jo vokset sig stærkere - MEGET stærkere med tiden. Og da han var 15, kunne han løfte bagenden af en bil op med den ene hånd, og rette kofangeren med den anden. Så var der ikke længere dårlig opførsel i hans hjem. På den front var han heldig, noget han ofte glemte at indse. Så at han som svar på et livslangt ar, og adskillige blå mærker på hans mors kønne ansigt - 'kom til' at brække Carl's kæbe, og smide ham ud af et vindue fra anden sal... kunne tolkes som hævn, og meget retfærdigt i hans egne øjne, selv nu. Allerede før hun lagde sig ned, kunne det ses at hun var lidt træt. Angus var fuld af energi, og dagens træning og den tid han havde brugt med hende - var ingenting i forhold til hvad han plejede at lave af hård fysisk træning. Dog... kunne han godt holde til at slappe lidt af.

"Jamen så ved du jo også hvor du skal komme hen for at få dine sår lappet."

Svarede han hende og blinkede hurtigt. han var jo søn af Ares, og ville sikkert komme op i flere kampe end hende. Og hvis hun skulle lappe ham sammen, hvilket han var sikker på at hun ville komme til - så var det vel kun fair at han også lappede hende sammen en gang imellem? Angus sad med ryggen imod enden af sengen, med begge håndflader i madrassen, afslappet og rolig. Man skulle ikke tro han havde ADHD, men det var også noget der kunne kontrolleres via selvdisciplin og kontrol. Han betragtede hende idet hun lagde sig ned, og smilte skævt. Dette var hendes hjem, hendes værelse, og her kunne hun tydeligvis være tryg. Han var bare glad for at hun også kunne være det selv i hans nærvær. Og... den tank-top sad godt om hende. Han kiggede ned på det hvide lagen der var på sengen, og lagde mærke til at hans bukser havde lavet nogle diskrete mærker derpå. han vidste ikke om hun var meget påpasselig omkring den slags, så han tjekkede hurtigt hans bukser for mere skidt - men så ikke noget. Han vendte et blik imod hende og hævede hans øjenbryn som om at det lød som en god idé at ligge ned lidt, og det var det skam. Så hurtigt bøjede han sig forover og fik hurtigt hans sandaler af, så de ikke ville svine i sengen. han vendte sig så om, og begyndte at kravlede over sengen, hen ved siden af hende. Han smilte kækt til hende og lo kort over hende bemærkning.

"Du må hellere passe på. Jeg bider igen."

Svarede han og fik sig endelig lagt ned på ryggen ved siden af hende, med hovedet på en af de mange puder hun havde. Hun lå på hans højre side, og han hævede sin venstre arm op til hovedet, og placerede hånden bag hans hoved. Angus strakte det ene ben ud, imens han trak det andet til sig. Han lod et tilfreds suk forlade hans læber, og han kiggede lidt rundt i luften. Der var endda også højere til loftet, en masse at kigge på, foruden hende. Han så til venstre og lagde mærke til et par spejle for enden af væggen. Hun brugte sikkert nogle øjeblikke af dagen foran dem. han smilte skævt og kiggede op i loftet igen.

"Dit værelse er større end mit. Og din seng er blødere end min. Nu er jeg misundelig."

Mumlede han lidt, afslappet, og fastholdte blikket imod det sorte vulkanske glas hytten var bygget af. Det var lige før han ville kalde dette værelse, og denne hytte, for stilrigtigt og fedt. Han var bare iklædt hans mørkebrune bukser med nogle få plader af hærdet læder syet ind, og hans brystplade med det stramme læder om hans mave. Det var ikke ligefrem behageligt at ligge med ben brystplade - men han overlevede nok, især når sengen var så blød som den var.

Ashley havde ikke kysset ham på kinden som et tegn på medlidenhed, grunden var noget helt andet, og langt mere enklere. Hun havde bare haft lyst til det. Hendes blik strejfede ganske kort hans læber inden hun så ham i øjnene igen.
På trods af de fattige forhold Ashley var vokset op i, og hvordan hun var blevet behandlet i skolen, så var hun vokset op med kærlighed omkring sig, hun havde boet sammen med sin moster hele sit liv da hendes mor døde ved Ashleys fødsel. Ashleys moster og mor var en æggede tvillinger, så det tog hårdt på hendes moster, men hun tog stadig Ashley til sig som sin egen og fortalte hende om sin mor og far. Ashleys far var forsvundet idet hendes mor døde.
Hun smilede over hvad han sagde. "Sådan skal det være," sagde hun blidt og smilede varmt til ham. "Han fortjente det." Hun klukkede blidt og stille og så op på ham fra hvor hun lå. Hun var ikke så meget træt, bare udmattet over at hun ikke kunne sive på grund af alle hendes tanker.

Hun lo blidt. "Det gør jeg vist," smilede hun varmt til ham og var utrolig glad for at have mødt ham. Hun nød hans selskab og deres samtaler overraskende meget og hun kunne ikke lade være med at smile når hun var sammen med ham, og hun følte sig tryg ved ham, hvilket nogle gange godt kunne være lidt svært for hende med drenge, men det var jo forståeligt, ikke? Med hendes opvækst.
Hun lagde godt mærke til at han svinede hendes dynebetræk til, men hun klukkede bare blidt. "Jeg er ligeglad med snavs, Angus," sagde hun blidt og smilede varmt til ham. Hun var virkelig ligeglad med om der var lidt snavset hist og pist, hvis det blev for meget, rydder hun da bare op.

Hun klukkede muntert over ham. "Så må du vist lidt tættere på end det der," sagde hun drilsk og flirtende, da han havde lagt sig ned. Hun ville gerne have ham tættere på, men hun var lidt nervøs for a han ville finde hende nærgående hvis hun rykkede sig tættere på ham, så hun nøjedes med at ligge sig om på siden med front mod ham. Hendes blik var varmt og imødekommende, ligesom hendes smil var sødt og flirtende.
Hun brugte utrolig kort tid foran spejlet, kun for at tjekke hendes hår og tøj inden hun gik, og det tog max fem sekunders tid.

Hun lo muntert over ham. "Skal jeg gøre det godt igen?" spurgte hun drilsk, men det var tydeligt at høre, at hun havde lumske bagtanker. Hun kunne mærke sit hjerte banke hurtigere og hun rakte ud og lod kort sine fingre kærtegne hans kind inden hun trak sin hånd til sig igen, nu betragtede hun ham bare nysgerrigt og lidt nervøst.

Angus var påpasselig med hans fysiske form, havde altid været det, og kunne ikke 'gøre for det'. Det var nok også derfor han med tiden var blevet forvandlet til lidt af en bølle i skolen, dét og selvfølgelig hans opvækst. Arv og miljø havde uden tvivl noget at sige. Så derfor var der vidst ikke en gang et spejl på hans værelse, og han hoppede bare frisk og frejdig ud af sengen når solen stod op. Og ville hellere tage armbøjninger end vaske hans hoved og hans hår. Men det var måske en attitude der passede meget fint med dette sted, så hvorfor stoppe så tidligt? Hvilket tøj han gik i, hvordan han så ud sådan generelt, havde altid været ligemeget - bare så længe det var praktisk, og han kunne løbe i det. Men selvom Angus tydeligvis var en meget fysisk aktiv personlighed, så var afslapning også en vigtig del af hans liv - og at ligge der i sengen med Ashley, var dejligt. Det var som om han havde været i en tidslomme med Ashley hele dagen. Hvad klokken var, hvad resten af dagen og den næste dag ville bringe, var ligegyldigt. Med hende var der pusterum, men stadig et spændende nærvær der tiltalte ham. Han kunne ærlig talt påstå for sig selv, at han endnu ikke havde mødt nogen som Ashley... selvfølgelig, hun var jo en pige der snakkede med spøgelser og sloges med sværd, men bortset fra det.
Angus lagde mærke til hendes blik og hendes smil, og smilte selv lidt over hendes lettere udfordring, eller måske opfordring? Det ville absolut ikke være slemt at komme tættere på hende. Men at være nærgående, var intet problem. Nu havde hun jo trods alt pillet ved hans hår, kysset og kærtegnet hans kind - så at lille tæt virkede som ingenting. Angus var slet ikke genert af sig, en ting hun snart ville lære om ham. Derfor skævede han lidt imod hende med et lettere skummelt smil og et drilsk blik. Hurtigt derefter fjernede han hånden fra hans nakke og rykkede tættere på, faktisk så tæt at de rørte hinanden, men det gjorde intet ved ham. Han begravede hans højre hånd og arm under den pude som hendes hoved hvilede på, og blev liggende på ryggen med hovedet vendt imod hende. Han vippede hurtigt med sine øjenbryn imod hende inden han så smilte bredt og 'nappede' ud efter hende med tænderne, selvfølgelig uden rent faktisk at bide hende.

"Nu kommer du ingen steder."

Sagde han så muntert, og lidt charmerende. Han kunne med stor lethed vænne sig til dette scenarie, og håbede at det ville ske flere gange. Nemlig; snakke lidt, slås lidt, gå på et lille eventyr, og derefter ligge i sengen og hvile... det var slet ikke så slemt endda. Hans hjerte begyndte at banke en smule hurtigere af deres nærvær, men det var ikke ubehageligt eller på nogen måde ildebefindende. Det var blot accelererende at være hos hende, og så tæt på hende, som et lille sus. Han kunne godt vænne sig til dette nye liv i lejren og i denne nye verden, og savnede slet ikke hvad han havde efterladt tilbage i Des Moines.
Angus hævede et øjenbryn med et lettere flirtende smil idet hun tilbød at gøre det 'godt igen'. Der var noget lumsk over hendes stemme, men det fik ham kun til at smile lidt bredere. Han vendte hovedet helt imod hende da han mærkede hendes hånd på hans kind, hun var sød og blid.

"Hvis du ikke har et bedre forslag til at gøre det godt igen, så slæber jeg bare sengen med hjem. Og så må du sove på gulvet."

Svarede han kækt og blinkede til hende. Og hvis hun fulgte med sengen ville det være endnu bedre. Hånden der stak frem fra den anden side af hendes pude, havde fanget en lille lok af hendes hår, og ligesom hun havde pillet lidt ved hans hår, så pillede han lidt ved hendes, næsten per refleks.

Ashley var stort ser ligeglad med hvem han havde været før i tiden og de valg han havde taget. Det var de valg han tog nu, hvordan han var nu og hvordan han opførte sig overfor hende og andre. Men hun havde stadig en lille nagende nysgerrighed, som ville vide mere om ham, for han var spændende, han fik hendes hjerte til at bange hurtigere bare ved at de havde øjenkontakt. nærkontakt eller bare var tæt på hinanden. Og hun ville ønske at dagen aldrig sluttede.
Det var længe siden at hun havde haft sådan en dejlig dag som dagen idag, og hun ville bestemt ikke have noget imod hvis de fik lignende dage, sammen, hun skulle bare lige være mere forsigtig mens de kæmpede, hun ville jo nødig skulle komme sådan tip skade hver gang, men så måtte han jo bare bære hende hjem. Tanken om Agnus' arme om sig gav hende varme kinder og en varm fornemmelse i maven. Hun ville bestemt ikke have noget imod det, det var en dejlig følelse. Hendes blik strejfede hans læber, og hun funderede over, om de mon var lige så bløde, som de så ud.


Da Ashley så hans smil og blik, kunne hun ikke lade være med at klukke blidt og vente en smule spændt på om han virkelig ville komme tættere på hende. Hun kunne ikke lade være med at blive varmt og sødt da han rent faktisk rykkede så tæt på hende at de rørte hinanden en smule og at hun kunne mærke varmen fra ham, og hun vidste at han ville kunne mærke hendes kulde. Hun lo blidt over ham da hun kunne mærke hans arm under sin pude og smilede til ham. Hun trak leende sit hoved en smule tilbage i refleks da han nappede efter hende. "Det ville jeg faktisk ikke have imod," sagde hun flirtende og muntert og kunne mærke et sus i maven over hans nærvær og hans ord. Hun rykkede på dig og lagde så sit hoved mod hans arm lige ved hans skulder, den arm som lå under den pude hun for lidt siden havde ligget på. Hun lagde sig en smule tættere op ad han og smilede drillende til ham. Hvis hun ville, eller han ville, kunne de bare læne sig en smule frem mod hinanden, og så ville de kunne ... Hun stoppede sine tanker, rødmende.

Hun kunne mærke at hendes hjerte satte farten op da hun så han lettere flirtende smil. "Ikke min seng!" lo hun. "Så må jeg vist hellere gøre det godt igen, hva'?" Hun smilede drillende til ham og lænede sit ansigt tættere på hans og pressede blidt sine læber mod hans. Hun holdte dem der i lidt tid mens hun kunne mærke at han var begyndt at pille ved hendes hår. Da hun trak sig tilbage smilende hun drillende til ham, men havde et varmt og lidt nervøst blik i sine øjne. "Var det godt nok?" spurgte hun så hviskende. Hun kunne mærke sine læber summe blidt. Hans læber havde været lige så bløde og dejlige som hun havde troet.

De kom tættere og tættere på hinanden, og for hver gang en af dem rykkede lidt på sig, sprang hans hjerte et enkelt slag over. Det var en rar fornemmelse, at have Ashley liggende på hans arm, så tæt på ham. Nu var han bare glad for at han rent faktisk var kommet hertil, og havde mødt hende i første omgang. Angus lo med hende da hun tydeligt protesterede imod at han ville tage hans seng, og nikkede derefter med et øjenbryn hævet. Jo, det måtte hun nok hellere. Ellers kom sengen under hans arm og han var skredet. Heldigvis var havde Ashley valgt at gøre noget der helt klar fik ham til at ombestemme sig. Idet hun lænede sig hoved imod hans, så han det selvfølgelig komme, og lod hans blik hvile på hendes fyldige læber. Hans hjerte bankede hurtigt, men i det øjeblik deres læber mødtes, var det som om hjertet stoppede helt med at banke. Hendes læber dækkede hans som et blødt lagen, og han mærkede hendes åndedræt imod hans hud. Da hun trak læberne til sig igen, kunne han næsten ikke få sig selv til at gøre det samme, men åbnede øjnene og kiggede endnu en gang på hendes læber inden hans blik blev vendt imod hendes store øjne. Fantastisk...
Angus smilte charmerende og blinkede flirtende til hende inden han ligeledes vendte sig om på siden, så hans front over var imod hende. Han rettede lidt på armen under puden, så den omfavnede hende en smule med hånden på hendes skulder, og trak hende en smule tættere.

"Okay, jeg har ombestemt mig. Nu vil jeg hellere slæbe dig med hjem."

Sagde han så, lavmeldt, og smilte skævt. Han hævede hans venstre arm, med den åbne hånd rettet imod hendes ansigt. Han placerede roligt håndfladen på hendes hage, og tommelfingeren tværs over hendes bløde og fyldige læber. Langsomt betragtede han sin egen hånd som den gled hen af hendes glatte hud. Håndfladen fyldte hendes kæbe og tommelfingeren nussede hendes kindben. Han lod den glide helt om til hendes nakke, og tommelfingeren bag hendes ene øre. Hans fingre begravet i hendes hår. Kulden fra hendes hud var behagelig som en kølig brise, og ikke noget han ville have lyst til at ændre. Med begge hænder og begge arme, trak hende hende helt tæt, og smilte skævt inden han lod sin næse strejfe hendes, og atter lod deres læber mødes. Begge hans læber omfavnede hendes underlæbe, men langsomt og blidt nappede han i underlæben med hans tænder. Da tænderne var om hendes underlæbe, åbnede han øjnene, og smilte frækt til hende, stadig med hans læber mod hendes, og tænderne i et lille nap om læben. han trak læben en smule til sig, og var selvfølgelig meget forsigtig med ikke at bide rigtigt og ikke at få hende til at bløde, og langsomt gled hendes læbe væk fra hans tænder.

"Jeg advarede dig."

Hviskede han og fugtede hans læber en smule, som et rovdyr der havde udset sig sit bytte. Hans blik faldt i hendes, og han holdte hende stadig helt tæt, så deres kroppe mødtes, og deres hoveder kun var få centimeter fra hinanden. Så længe han var i lejren, så længe de begge var i lejren... Skulle ingen andre røre hende, eller se skævt til hende. Og hvis de gjorde. Ja... Så ville han nødigt være dem.

Ashley lo blidt og vidste godt at han ville kunne have taget hendes seng, hvis han ville, så hun havde kysset ham, en lyst der langsomt var kommet snigende hos hende, og hun måtte bare gøre det. En fantastisk lykkefølelse bredte sig i hendes krop og afspejlede sig i hendes smil og blik da de havde sluppet hinanden læber, og hendes hjerte spurtede så hurtigt af sted at hun et øjeblik undrede sig om at han kunne høre det eller ej. Hun følte det som om tiden var gået i stå, at der kun var dem i hendes værelse, at der ikke var andre, hun havde aldrig følt sådan før, og det var fantastisk.
Hun lo blidt over ham og smilede varmt og flirtende til ham. Da han rykkede på sig og lagde sig med front mod hende, kunne hun mærke sit hjerte slå et ekstra slag og hun lod ham mere end gerne trække hende tættere på sig. Hun kunne ikke lade være med selv at rykke tættere på ham og stjæle sig et lille kys. Hun lo blidt over ham. "Det ville jeg bestemt ikke have noget imod," hviskede hun drillende og blidt.

Hun smilede over ham og lukkede kort sine øjne da han lagde sin hånd mod hendes kind og hun kunne mærke hans tommelfinger mod hendes læber. Et lille suk forlod hendes læber og skilte dem en smule. Hun nød hvad det var han gjorde og de varme aftryk det efterlod på hendes hud. Hun klukkede blidt da han trak hende helt tæt og hun slog øjnene op og så forelsket på ham. Øjnene var sjælens vindue, sagde man jo. Hendes arme og hænder lå mod hans bryst og hun ærgede sig lidt over at han stadig havde sit træningsudstyr på så hun ikke rigtig kunne give så meget gengæld. Da hun mærkede hans læber der omfavnede hendes underlæbe, smilede hun over ham og nød hvad han gjorde. En klædelig rødmen bredte sig over hendes kinder da han havde sluppet hendes læbe og hun lagde prøvende sit ene ben mellem hans så hun kunne rykke tættere på ham. Hun klukkede blidt. "Jeg får min hævn, bare vent," hviskede hun drillende igen og var allerede ved at udtænke en lille 'hævn' plan. Men før hun begyndte at udføre den, løftede hun sin højre hånd og fjernede blidt et par lokker af hans hår fra hans ansigt. Hun smilede varmt og sødt hun lænede sit ansigt mod ham og kyssede ham fjerlet på munden mens hendes hånd lagde sig mod hans hals og gav sig til at kærtegne ham blidt.

//Undskyld at det tog så lang tid ^^'

Alt ved hende, alt hvad hun gjorde i disse øjeblikke, talte til ham i et sprog han ikke vidste han kunne. Idet hans hånd langsomt gled langs hendes glatte hud, åbnede han munden halvt, og kiggede længselsfuldt på hende som hendes læber skiltes en smule ved hendes suk. Han fandt det svært at trække vejret - næsten helt bange for at det skulle blæse hende væk. Et sitrende smil bredte sig på hans læber ved hvert af hendes ord, og overvejede helt at smide hende over hans skulder, og slæbe hende med hjem. Men det var der ingen grund til - nu var de jo på hendes værelse, hvor hun følte sig tryg. Angus følte sig egentlig tryg alle vegne, så det var hende det handlede om. Dog kunne han ikke undgå at være lidt selvisk, idet han ønskede at være så tæt på hende som muligt. Han følte sig som sandpapir. Som en rug overflade der polerede hendes glatte og bløde ydre. Han var bange for at kradse hende, at rive hendes hud af. Men han kunne alligevel ikke lade være med at fortsætte. Hun kunne stjæle alle de kys hun ville have, for han havde masser at give ud af, og nåede selv at gengælde det et par gange. Selv ærgede han sig lidt over hans udstyr - men det var kun for brystkassen der var metal.
Det var som at være i en sommerstorm. Med så mange vindpust og alle regndråberne der rørte hver en lille del af hans krop og langsomt blev suget ind. Han adskilte sine ben, og lod dem derved omfavne hendes der sneg sig imellem. Så ville så tæt som han kunne. Han ville blive ét med hende, og følte sig som vand der blev suget ind i et stykke papir. Armen der havde lagt under puden, lå nu under hendes krop, og hånden der stak frem bag hende, blev placeret nederst på hendes ryg. Han trak hende så langt til sig som muligt, og krugede sin ryg, så hans mave rørte hendes. Som varm luft der mødte det kolde, blev der næsten dannet gnister, og en blid torden i ham fik hjertet til at galopere. I et øjeblik hvor deres læber var adskilte, og hun talte, smilte han diskret, og lod deres næser røre hinanden.

"Jeg venter, spændt."

Hviskede han så selv, med ord der syntes at tage en evighed at udtale. Han lod sit venstre ben hvile en smule på hendes hofte, og ærgede sig næsten over at han ikke kunne trække hende tættere, selvom det syntes at han prøvede netop at gøre det. Per refleks strakte han sin hals en smule, og lod sine kæbeben gnides en smule imod hinanden da han mærkede hendes hånd på hans hals. Det var rart, næsten ubeskriveligt, og føltes så ægte. Og dog kunne han inderst inde ikke lade være med at tvivle lidt, og måtte gang på gang overbevise sig selv om at dette ikke var en drøm. At han virkelig var kommet til lejren, og han VIRKELIG havde mødt den blide Ashley.
Angus lukkede sine øjne lidt i, og kunne ikke få sig selv til at vente på hendes kommende 'hævn'. Derfor lod han sine læber møde hendes i et hurtigt kys, for derefter at adskilles igen ved at krumme hans nakke. Med halvåbne øjne, så han den røde farve der langsomt spredte sig på hendes kinder. Han smilte skævt og diskret, og lænede sig hoved over hendes. Blidt og langsomt kyssede han hende på kinden, og igen. han bevægede sit hoved, og kyssede derefter spidsen af hendes næse, inden han ingen lod sine læber omfavne hendes overlæbe, med hans næse imod hendes. Åndedrættet der forlod hans næse var hurtigt, men svagt - holdt en smule tilbage en en stilhed før den voksende storm. På trods af læderet og stoffet der dækkede det meste af hans krop, følte han sin hud imod hendes. Dette var som en drøm, og han havde ikke lyst til at vågne.

Ashley havde lukket sine øjne igen og gav sig bare lidt hen til hans berøringer. Han gjorde noget ved hende, og hun elskede det. Det fik hendes hjerte til at banke af sted og gøre hende varmere, da hendes hjerte jo kun slog omkring 30 slag i minuttet. Hun klukkede blidt over første gang hun var til lægen og hun var blevet helt forfærdet og var ved at sende Ashley til hospitalet på grund af hendes kolde temperatur og få hjerteslag.
Hun ville intet have imod at de kunne tage over til ham, så kunne han jo også få skiftet til noget andet tøj, hun ville bare være hvor han var, for hun følte sig tryg i hans nærvær. Hun havde ikke lyst til at komme væk fra ham, hun ville kun tættere på ham, hun kunne ikke få nok.
Et smil formede hendes læber da han lod hende have sit ben mellem hans, og hun sukkede straks let over varmen der gik gennem hans tøj og varmede hende. Hun klukkede blidt da hun mærkede hans hånd mod sin ryg og hvordan han pressede dem tættere sammen. Hun kunne mærke hans varme håndflade mod en del af sin hud da hendes bluse vist havde kravlet en smule op. Et smil spillede om hendes læber ved hans svar og hun elskede følelsen af hans nærvær så tæt på. "Den kommer mens du mindst regner med den," hviskede hun drillende og smilede varmt til ham. Hun sendte ham et flirtende blink med øjet. Selv ville hun sikkert have troet at det hele var en drøm, hvis ikke den lette smerte i hendes halseben sagde andet. Drøm eller ej, hun ville ikke have at dagen fik ende.
Hun smilede over ham, kunne ikke lade være, men ville ønske at kysset havde været en smule længere da følelsen af han læber mod sine egne var fantastisk og fik hendes hjerte til at banke endnu hurtigere. Hun lukkede kort sine øjne med et smil da han kyssede hende på kinden og næsetippen, og gengældte derefter hans kys med et lille smil. Hun sukkede blidt mod hans læber mens hun lagde begge sine hænder mod hans skuldre og skubbede ham blidt ned at ligge på ryggen hvor hun satte sig overskrævs på ham uden at have sluppet hans læber. Hun kyssede ham blidt lidt endnu, inden hun langsomt slap hans læber og lod dem begynde deres vandring hen ad hans kæbe og kindben, op til hans øre hvor hun blidt nappede ham i øreflippen med læberne inden hun fortsatte med at kysse ham ned ad halsen. Imens tog hun en dyb indånding og nød hans særprægede duft. Hun var overrasket over hvordan hun nærmest følte sig høj på hans duft. En lille og næsten uhørlig stønnen forlod hendes læber inden hun kunne nå at stoppe den.

Angus havde prøvet noget lignende op til flere gange, men alligevel ikke som dette. Med Ashley var det som en voksende følelse der overtog hans krop og hans sind, en simpel, næsten dyrisk trang til at have hende. Hans varme hånd imod hendes lidt køligere hud var en velkommen ting, og han krummede sine fingre et par gange på en kærtegnende måde, som om han forsøgte at tage bedre fat i hende. Hendes ord gav ekko i hans sind som en sensuel hvisken i et mørkt rum. Det fik ham til at smile en smule og udstøde et næsten lydløst støn. Hvornår ville han mindst vente det? Han kunne ikke forestille sig andet end at han ville se frem til det, ja nærmest glæde sig til det! Angus tænkte ikke længere på sit eget snitsår, og heller ikke hendes. Ej heller tænkte han på hendes potentielle smerter, da det syntes at hun var perfekt. Hvordan kunne hun dog føle smerte når hun fik ham til at føle sig så fuldendt?
Han lod hende villigt skubbe ham om og ligge på ryggen, og lod begge sine arme falde på madrassen - gjort tam af hendes berøringer og hendes kys. Han blev ved med at bevæge sine læber i et bølgende og blidt kys, indtil hun fjernede sine. Han fangede sig selv i at hæve sit hoved længselsfuldt, som om at han endnu ikke have fået nok af hendes læber. Hans øjne var stadig lukkede, han havde lyst til at kigge på hende, betragte hende - men det føltes allerede som om at han så dem begge oppefra. Imens hendes læber rejste fra hans kæbe til hans øre, lod han begge sine hænder langsomt glide tilbage på hendes krop. han kunne mærke hans brystkasse hæve sig adskillige gange, og støde imod det kolde metal der dækkede den. han lod alle sine fingerspidser glider langt hendes lår, op til hendes hofter, og videre op til hendes talje, hvor han placerede sine håndflader. Hendes trøje havde sneget sig en smule op, så begge hans håndflader berørte hendes hud. Hun var jo rimelig tynd. - så med håndfladerne på hendes taljer, kunne han lade sine lange fingre være på hendes ryg og lænd, imens hans tommelfingre var sneget sig om til maven. Imens han vejrtrækning kom ud som små svagelige stød af hans mund, følte han hendes læber på hans hals, og sjovt nok også hendes hår mod hans ansigt. Det var slet ikke så irriterende som så mange syntes. Angus strakte sin hals ud, og knugede sin ryg, med en krop der søgte op imod hendes, men ikke kunne nå helt. Han lod sin højre hånd glide længere op under hendes top, og placerede håndfladen med fingrene udstrakt, på hendes ryg, imellem hendes skulderblade. Han kunne næsten fornemme hendes hjerte slå, og det fik ham til at smile diskret.
Han kunne ikke holde det ud længere, og måtte have mere af hende. Så i det samme lod han sin venstre hånd tage blidt fat i hendes nakke, og tommelfingeren under hendes hage, og hejste sig selv op og sidde. Derved endte hun sikkert med at sidde tværs over hans skød, og han brugte sin højre hånd til at holde hende oprejst, så hun ikke faldt bagover. Hans mavemuskler var hvad der holdte ham oppe i den næsten siddende stilling. Roligt brugte han tommelfingeren til at hæve hendes hage en smule i vejret, og brugte et par øjeblikke til at kigge længselsfuldt på hendes læber, hendes kindben og hendes øjne. Han kunne næsten gøre med hende hvad han ville, og der var så mange ting han havde lyst til at gøre med hende. Men til ham var hun som en tynd pind af det pureste guld. Hun var værdifuld til ham, men stadig så skrøbelig.

"Er det her en drøm?"

Spurgte han så, hviskende, sensuelt og med et længselsfuldt blik der bare ventede på at suge hende med ind. Han smilte lidt skævt og flirtende da han selvfølgelig godt kendte til svaret, men havde bare lyst til at lade hende høre hans stemme - og derved, forhåbentlig også høre hendes. Han strakte sin hals ud imod hende, og lod hans underlæbe glide fra hendes hage, og op til hendes læber. Dette kys var knapt så blidt, men mere intenst, som om han forsøgte at suge sig fast, og aldrig lade deres læber skilles igen. Hans hånd var stadig om hendes nakke, som om han holdte hende op i lyset, kontrollerede at han ikke gjorde hende ondt. Den anden hånd trak hende lidt tættere mod ham.

Ashley havde skam haft andre kærester før, hun havde prøvet det meste, men selvom hu var blevet stukket i ryggen i næsten alle hendes forhold, kunne hun ikke lade være med at ligge hele sin sjæl i forholdet, sådan var hun, hun holdte sig ikke tilbage, hun var bare som hun var. Men det her var anderledes, det var ... hun havde ikke ord for det, hun følte det bare anderledes, men på en fantastisk og vidunderlig måde, og hun ville ikke have at det nogensinde stoppede. Hun nød den måde han kærtegnende hendes ryg på, det gav hende en kildende fornemmelse i maven.
Hun kunne nærmest ikke mærke hendes smerter længere, de var blevet skubbet i baggrunden af Angus, hvilket slet ikke gjorde noget. Hun smilede over hvordan han lå der, og hun kunne ikke lade være med at give ham et kort kys inden hun var begyndt på sin lille hævn. Da hun mærkede hans hænder op ad hendes lår, hofter og til sidst talje, stønnede hun mod hans hals hvor hun fortsatte med at nappe og kysse ham.
Ashley intet imod at han rørte hendes bare hud, tværtimod, hun ville gerne have at han gjorde det, det var en fuldstændig ubeskrivelig følelse det gav hende af at mærke hans varme hænder mod sin kolde hud. Hendes vejrtrækningen forvandledes ligeså stille til små lydløse støn over at mærke hans hænder mod sin krop. Hun lænede sin krop mod ham, da hun bare havde lyst til at mærke hans krop mod sin, være tættere på ham, mærke hans varme hud gnide sig mod hendes.
Hun smilede da han kom op at sidde, med hende overskrævs siddende på ham. Hun så på ham, smilede varmt og sødt til ham mens hun selv lod sit blik udforske hans ansigt, sluge ham med blikket, han havde sådan et smukt udseende, han var perfekt i hendes øjne. Hun lagde sine arme om hans hals og holdte sig selv på plads. Hun smilede over hans spørsmål og lod blidt en af hendes hænder snige sig på i hans hår og nusse ham blidt der. "Heldigvis ikke," hviskede hun sensuelt igen og smilede varmt og sødt til ham. Hun sukkede blidt over at hans læber rørte hendes hage. Hun gengældte kysset lige så intenst, hvis ikke mere mens hun pressede sin krop ins til ham og nød at mærke varmen gennem hans tøj. Hun kyssede ham som om det var det sidste hun ville gøre.

Hendes svar var tilfredsstillende, og hendes stemme stimulerede ham på en måde han ikke kunne beskrive. Som en af de stemmer han aldrig ville glemme, og aldrig ville kunne få nok af. Hendes læber fugtede hans, og han syntes at kunne begrave sin mund i hendes læbers fylde. Hun var fuldendt, perfekt og vidunderlig - og hun fik ham til at føle sig vidunderlig. Idet de sad i sengen, og deres læber atter mødtes, var hans hænder blot en smule sitrende. Det var i sådanne sensuelle situationer som dette, at han ofte måtte holde hans egen styrke i skak. Og han havde ofte givet andre blå mærker i heden af det hele. Men det havde han ikke lyst til, ikke lyst til at beskadige noget så smukt. Angus bevægede atter sine hænder, og trak hans venstre hånd væk fra hendes nakke, og op på hendes ryg. Hans højre hånd brugte han roligt til at fjerne lidt af hendes hår fra ansigtet, og smide det om bag hendes ene øre. Han fortsatte med at kærtegne hendes læber med hans egne, og rakte så højre arm imellem deres kroppe. Den brystplade han bar var i et med læderet om resten af overkroppen. Under bar han en tynd sort bluse. På hans venstre skulder, og ned af hans venstre side under armen, var der hængsler, skjult under bæltespænder. Hurtigt begyndte han at spænde dem op, men afbrød ikke deres intense kys. Hans hånd på hendes ryg, kærtegnede hendes bare hud, og langsomt begyndte han at adskille hans læber fra hendes - og afsluttede deres kys med en håndfuld hurtige kys.

"Hold fast i den tanke."

Hviskede han og blinkede til hende med læberne adskilt og blikket stadig imod hende. Men han måtte fjerne blikket imod hvad han prøvede at gøre med hans højre hånd. Han fik det hele spændt op, og fik løsnet for hængslerne. Han smilte lidt for sig selv, og forsøgte at få lidt styr på hans vejrtrækning, som om han skulle til at besvime. Men det kunne ikke lade sig gøre, med hende siddende på ham, og stadig med smagen af hendes læber i hans mund. Hurtigt trak han brystpladen og læderet sidevejs, og det endte med at af sengen og ned på gulvet. Han kiggede hurtigt på hende, og smilte flirtende inden han så fjernede begge hænder fra hende, og lænede sig en smule tilbage, så der var plads. han hævede begge hænder over hovedet, og trak hurtigt den sorte bluse af. Han havde travlt, og havde været for lang tid foruden hendes læber imod hans. Så da han endelig fik smidt den sorte bluse ned på gulvet, lænede han sig hurtigt imod hende, og placerede begge hænder på hendes ryg for at trække hende tæt. Med det samme begyndte han at kysse hende på hagen og kæben. Hans fugtige læber gled af hendes hud som en klinge af en vådsten, og han fortsatte ned på hendes hals. Nogle gange lod han sine tænder berøre hendes hud, blot for at tirre en smule, og endte nede ved det bløde punkt imellem kravebenene og halsen. Hans hænder var begge gledet ned til hendes lænd, hvor de begge var placeret, for at holde hendes røv og lår placeret på hans skød. Nu hvor hans overkrop var bar, og brystkassen ikke længere var skjult af pladen, kunne han mere tydeligt mærke kulden fra hendes krop. Men den var mere end velkommen. Måske kunne den køle ham lidt ned?

Ashley kunne tydeligt mærke styrken i hans hænder, hun vidste at han sagtens kunne komme til at skade hende mod sin vilje, det havde hun ikke glemt, men hun vidste også, at hun ville tilgive ham hvis han kom til det. Hun åbnede sine øjne en anelse og betragtede ham blidt mens han begyndte at spænde sin brystplade op, hun kunne mærke hendes hjerte springe et lille slag over i spænding om han mon ville tage både brystpladen og den sorte bluse han havde på inden under af. Hun smilede bag deres kys og klukkede blidt da han sluttede det af med en masse korte kys.

Hun smilede bare flirtende til ham og så på ham med et længselsfuldt blik, som om hun kunne æde ham råt. Hun slak sig langsomt om læberne inden hun bed sig let i underlæben mens hun betragtede ham. Selv var hendes eget åndedræt stadig hurtigt og lød nærmest som små suk en gang imellem, hun havde for længst opgivet at få styr på sit åndedræt, da det jo stort set var umuligt, og blev bare mere og mere umuligt da han trak sin trøje af sig. Hun nåede nærmest ikke at reagere før han havde plantet det første våde kys mod hendes hage og fortsatte videre ned ad hendes hals. Hun lukkede sine øjne og lænede hovedet tilbage så han kunne få mere plads mens hun begyndte at stønne lavmælt. Hendes ben så tæt om ham og hun pressede sig blidt indtil ham mens hun nød at mærke hans læber, og ind imellem tænder, mod sin hud på halsen. Hendes hænder lå i hans nakke og kærtegnede ham blidt der og legede med hans hår. Hun kunne mærke hans varme maveskind mod sit eget og hun skælvede længselsfuldt af følelsen.
Der var noget hun undrede sig over, og hun var nødt til at spørge om over det nu, inden hun mistede den sidste rest af sin selvkontrol. "Angus," hviskede, nærmest stønnede, hun. "Kan jeg lige spørge dig om noget inden vi fortsætter?" Hendes stemme skælvede ganske svagt af hendes ophidselse over at have ham så tæt på. Hun åbnede sine øjne og skubbede ham ret modvilligt væk fra sin hals, hun ville virkelig ikke stoppe ham, det kunne ses i hendes blik, men hun var nødt til at vide det, selvom hun i grunden var ligeglad med svaret på sit spørgsmål, hun ville bare gerne kende svaret.

Ashley og hele hendes krop, var som et tempel. Angus var blot gæst, kommet for at tilbede hende og kaste sig på knæ for hende. I disse øjeblikke kunne han finde på at gøre hvad som helst for hende. Ofte var Angus lidt af en kontrolfreak, der ville kontrollere udfaldet af et hvert scenarie. Men på denne sene eftermiddag var Angus i hendes vold. Han havde måske styrken, men hendes vidunder og skønhed gjorde ham både tam, ophidset og stærk. En fantastisk treenighed der gav et væld af følelser han ikke før havde kendt til. Uhyggen ved hendes specielle aura, hendes kolde hud og hendes evner var blot med til at accelerere hans tilstand. Hun var mildt sagt en spændende skønhed, og at være der med hende, sendte ham i en ekstase der var svær at forklare.
Angus lod sine læber kysse hendes hud, som om han aldrig ville komme til at gøre det igen. Alt hvad han gjorde med hende denne aften, gjorde han som om det var den eneste og sidste gang. Ikke fordi han havde andre dagsordener, men fordi han ville få det meste ud af hende når han kunne. Angus havde dog ikke tænkt sig at lade hende smutte nogen steder. Da han var nået ned til bunden af hendes hals, hørte han hendes stemme sige hans navn. Han udstødte blot en lavmeldt lyd som svar, stadig lidt afventende. Allerede der lød det lidt om om hun gerne ville stille et spørgsmål, eller i det mindste forsøge at holde snor i ham. Men det var ikke hans plan at stoppe, så han var klar til at kysse hende på munden igen. Men da han var ved at hæve hovedet imod hendes, skubbede hun ham væk. Han kiggede hendes hurtigt på læberne, og derefter ind i hendes øjne. Han smilte lidt diskret imens han lod sin næse strejfe hende fra tid til anden - stadig med blikket direkte ind i hendes store blå øjne.

"Spørg løs."

Sagde han imellem hans åndedræt, lavmeldt og næsten hviskende. han kunne allerede nu fornemme at det var noget der havde knaget hende lidt. Så han ville med glæde svare på hendes spørgsmål. Han kunne dog ikke vente med at smage de læber igen, men han var seriøs nok til at kunne fastholde sit blik i hendes. De havde jo egentlig så lang tid som de skulle bruge.
Angus lod sine håndflader glide fra hendes lænd, og hen på begge hendes lår imens han kiggede lidt afventende på ham. Hans mund var halvt åben, og de afventende øjne skjulte lidt på det længselsfulde i hans blik. hans brystkasse blev hævet og sænket, og hans åndedræt var stadig tungt.

Et smil spillede sig om hendes læber da hun nærmest kunne mærke at hun havde magten, hvilket hun overhoved ikke var vant til, normalt var det hende der lod sig 'underkaste' fordi det var sådan alle de svin, hun havde været sammen med før Angus, ville have det, så hun havde bare gjort det. Men nu havde hun nærmest magt over ham, og hun ville egentlig ikke have det, hun ville have at de stod lige, ingen der var 'over den anden'. Men alligevel, hun nød hvad det var at han gjorde ved hende, de følelser han fik op i hende, nye som gamle, så var de alle stærkere end hun havde prøvet før. Og hun elskede det.
Hun havde stadig hovedet lænt en smule tilbage så han havde plads til at kysse hendes hals, og hun ville virkelig ikke stoppe ham, bare det at mærke hans bløde, bløde læber mod sin hud sendte små elektriske stød op igennem hende, og det ophidsede hende så utrolig meget, at hun egentlig bare havde lyst til at flå tøjet af ham. Det var kun modvilligt hun havde stoppet ham, hun ville ikke have at han stoppede.
Hun så på ham med et lille smil og et varmt og stadigt sultent blik mens hun overvejede hvordan hun skulle spørge ham, hun nåede ikke særlig langt før hun mærkede hans hænder mod sine lår, hun lukkede sine øjne og stønnede stille over bare det. Hun lænede sig mod ham og plantede et lille kys i hans mundvige. "Er du jomfru?" spurgte hun så, da hun havde trukket sig lidt tilbage og så ham i øjnene. Hendes hænder lå stadig i hans nakke og legede blidt med nogle lokker af hans hår og hun sad stadig helt tæt op ad ham imens hun indåndede hans åndedræt. Hun var egentlig lidt ligeglad om han havde været i seng med én eller flere eller om han stadig var jomfru, det sidste ville dog nok overraske hende en smule, da han var, for at sige det mildt, fuldstændig smuk og vidunderlig i hendes øjne, og han havde jo nævnt at han havde haft en kæreste i Des Moines. Grunden til at hun spurgte var, at hun egentlig bare gerne ville vide det, hvis han var jomfru, var hun nok den mest erfarne på det punkt, og hvis han ikke var, så ... så jah, så var han den mest erfarne, for hun havde fortrængt de fleste gange hun havde gjort det, for hun skammede sig over det, og hun fortrød det så dybt.

Flå tøj af. Se dét var han god til! Det ville kun tage et par sekunder, men så igen - han kunne ikke lade det tage overhånd, som han ofte havde gjort. For jo mere han gav efter for hans trængsler og impulser, jo mere ukontrollerbar blev hans styrke. Det krævede disciplin og selvkontrol, en en sådan styrke var ikke altid kun en velsignelse. Noget hun sikkert ville finde ud af på et tidspunkt, måske endda meget snart? Angus havde i hvert fald bare lyst til at placere sin finger på hendes læber, få hende til at tie, og så flå tøjet af dem begge. Men han var mere end villig til at lade alt dette foregå under hendes præmisser, og nøjes blot med at gribe en smule om de joggingbukser hun bar. Han lagde også mærke til den effekt hans hænder havde på hende, hvilket fik ham til at strække sin hals ud og komme nærmere hendes hoved, og kigge mere længselsfuldt på hende. Det var rart at vide at han ikke var den eneste, så kraftigt påvirket af den anden. Angus holdte vejret og lyttede til hendes støn... perfekt.
Han måtte indrømme overfor sig selv at han var en smule nervøs over det kommende spørgsmål. Men det var klart længslen efter hende der vandt hans opmærksomhed. Heldigvis viste det sig at hans nervøsitet var malplaceret, og hurtigt smilte han skævt og lidt flirtende over hendes spørgsmål. Han var i stand til at modstå fristelsen hendes lille kys bragte, og kiggede tilbage på hende.

"Nej, det er jeg ikke."

Svarede han roligt, lavmeldt og blinkede let til hende. Han havde en del erfaring, men erfaring samlet fra en masse akavede og underlige scenarier. Det havde bare været hjernedød sex med lige så hjernedøde blondiner i øjeblikkets hede. Men hvad han dog endnu ikke forstod om sig selv, var at han egentlig havde et lettere romantisk forhold til det. Derfor havde han ikke gjort det så tit som han ofte havde givet udtryk for. Han ønskede skam også det perfekte øjeblik med den perfekte tøs. Dog var de øjeblikke svære at støde på. Måske var det dette? Det syntes i hvert fald sådan.
Han kunne ikke lade være med at lade sine hænder glide ned på siderne af hendes lår, og gribe lidt fat - ikke alt for hårdt, men heller ikke helt blidt. Han lænede sit hoved imod hendes og lod deres læber strejfes, atter en gang for at tirre hende en smule.

"Er der mere?"

Hviskede han spørgende og sensuelt. Hvis hun havde flere spørgsmål, eller mere at sige, så måtte hun hellere sige det nu - for han kunne snart ikke vente mere. Og var klar til at kaste sig over hende som et rovdyr over sit bytte. Hun fik i hvert fald mundvandet til at løbe. Han kunne sluge hende helt, eller tage en bid og grave hende ned blot for at vænne tilbage dagen efter. Han tvivlede på at han nogensinde ville kunne få nok af hende. Hans krop bølgede en smule imod hendes, og han tirrede hende atter engang ved kort at lade deres læber være tæt, så tæt at han kunne mærke kulden og hun kunne mærke varmen, blot for hurtigt at trække hovedet til sig igen.

Ashley ville bestemt ikke har noget imod at han flåede tøjet af hende, tanken var utrolig fristende, og hun havde selv ubeskrivelig meget lyst til bare at fjerne det sidste tøj han havde tilbage på. Hun smilede et lille flirtende smil da han tog fat i hendes joggingbukser og hun kunne ikke lade være med selv at læne sig en smule mod ham. Hendes blik faldt ned mod hans læber og hun stirrede bare længselsfuldt på dem og kunne mærke hvordan det summede ganske let i hendes egne af en umådelig stor trang til bare at kysse ham.
Hun smilede en anelse over hans svar og nikkede og tøvede inden hun sagde; "Det er jeg heller ikke." Hun så blidt og en smule nervøst ham i øjnene da hun var usikker på hans reaktion, hun ville bare have at han skulle vide det, så hvis nu de gjorde det, okay, med deres begges lyster var der nærmest ikke noget hvis ... det var så han ikke regnede med at hun var det, når hun faktisk ikke havde været jomfru længe, selvom hun ønskede det. Det hun havde ladet sig selv huske var ikke særlig meget, men når hun kom til stykket, tog hendes krop nærmest bare over, hendes krop kunne huske hvad hun havde prøvet før, hvor mærkeligt det end lød, mens hun selv havde fortrængt det i sine minder. Men hun havde selv den mening, at man skulle vente til én man elskede, følte sig tryg ved og kunne stole på, og det var den fejl hun havde lavet, hun havde stolet på de forkerte ...
Hendes åndedræt blev mere ujævnt over hvad han gjorde og hun smilede flirtende til ham, hun mærkede hans læber strejfe sine korte og sukkede lydløst inden hun så på ham med er frækt blik. "Der er lige én lille ting til," hviskede hun sensuelt og løftede sine arme op. "Vil du ikke hjælpe mig med at få den her af?" Smilet hun sendte ham var frækt og flirtende, imens hendes hjerte galoperede afsted.
Hun kunne selv snart heller ikke vente mere, hun ville mærke hans læber mod sine, mod sin hud, hun ville mærke hans hænder mod sin krop og hun ville mærke hans vægt mod sig. Det krævede virkelig de sørgelige rester af hendes selvkontrol til ikke at smide tøjet foran ham og flå hans af bagefter og så bare ligge sig tæt på ham og . . .