En overraskelse eller to? - Lissette

Klokken var ikke mange, alligevel havde den sytten årige søn af Hermes begivet sig ud til søen, men det var anden gang her ver der, og denne gang agtede han at bade i den. Eller prøve det. Han havde en trøje på, en helt hvid langærmet tjøre, sine blå badebukser der gik ham til knæene og bare fødder. Han havde dog sine sko i hænderne, nogle hvide gummi sko.
Han så sig om, ikke for at sikre sig der ikke var nogle andre, men kun for at se sig om. Han stoppede ved et stort træ, med grene cirka 1.9 meter over jorden, hvor han bandt sine sko til, og tog sin hvide trøje af, hvor han derefter hang den der. Han var ikke overdrækket med muskler, men han var heller ikke slap, han havde muskler, og man kunne svagt se fremtroningerne af dem. Han ønskede ikke at få overtrænet krop med muskler der ikke kunne være i hans tøj. Han ønskede de muskler han skulle bruge i kamp, og det havde han.
Han gik ud mod søens vand, og gik roligt ned i det, han stoppede ikke før vandet gik ham til navlen, hvor efter han kiggede ned i vandet. Mon der var nogle dyr, som fisk, krapper eller sandorme i det? okay, sandorme kunne kun være på en strand i vandet, der kunne måske være krapper, og måske ikke.. Han skulle være heldig hvis han bare fandt én fisk. Han gik lidt længere ud mod vandet og begyndte så at drykke. Han var ikke søn af havets konge, eller gud. Men han kunne alligevel holde vejret under vand i 2 minutter. Og han brugte den tid til at udforske vandets bund. Det var ikke just det mest spændende, men alligevel fik han øje på noget, en slags mønt, og ikke alligevel. Han drykkede ned efter den, og fik fat i det. Da han så kom op med hovedet over vand, samt lidt af overkroppen, så han på mønten, den virkede bekendt. Som om han havde set den før... Den mindede ham om noget han havde set da han var 6 år gammel, og forførste gang overtalte en person til at stjæle noget.
Der slog det ham, det var den mønt han fik personen til at sjæle, men den var ikke noget vær, som Elliot havde bedt personen sælge den, og det gjorde hans lille salve såment også. Lige siden havde de ikke set den.
Imens han stod der i sin egen verden og tænkte tilbage, kom der et lille dyr nærmere hans ben i vandet.

Lissette havde kun været i lejren nogle få dage og var stadig utrolig forbløffet over alt hvad hun havde fået at vide af kentauren Chiron. Det var utroligt! I alle de år havde hun troet, at der var noget galt med hende da hun kunne fremkalde et kæmpe tordenvejr når hun blev vred. Og nu fik hun at vide, at hun var datter af selveste Zeus! Overguden i Olympen og i den græske mytologi, som der vidst ikke var så meget mytologi over, det hele viste sig vidst at være sandt. Hun kunne stadig ikke helt forstå det.
Og nu havde hun fundet et sort sæt bikini, trukket i det og taget en løs tanktop over og et par løse badeshorts. Og så havde hun fulgt lyden af bølgerne og fundet stranden. Årh, hun elskede stranden! Så et smil begyndte at forme hendes læber og hun var gået hurtigere over selve stranden og imod vandet imens hun tog sine sandaler af og tog dem op i hånden. Da hun så var nogle meter fra hvor bølgerne strømmede op smed hun tanktoppen og shortsene inden hun løb det sidste stykke ned til vandet og lo idet hun mærkede vandet plaske omkring hendes ben, da hun var nede i vand til maven hoppede hun ned i vandet og svømmede længere ud. Hun nød følelsen af det bløde vand omkring sig og lagde først mærke til fyren da hun var kommet længere ud. Hun var en god svømmer, men ikke så god som en Posedion søn eller datter. Hun stoppede lidt fra siden af ham og trådte vande imens hun så på ham med sine klare, blå øjne. "Jeg troede at jeg ville være den eneste herude på det her tidspunkt," sagde hun med et lille grin og sørgede for at holde sig over vandet imens hendes ildrøde hår, der var mørkere på grund af væde, lå omkring hendes ansigt og ned ad hendes skuldre.

Elliot havde med nødt og næppe 10 cm mere end hvor højt vandet stod. Han stod i sine egne tanker, og derfor ikke havde opdaget eller hørt en komme tættere på ham.
Da en snakkede til ham. Fik han et chok og bare så til siden med store øjne. "Hvor i zues'sens navn kom du fra?" spurgte han hurtigt og lidt afvisende.
Han lagde mønten ned badebukse lommerne og vendte hele kroppen mod hende. Han drykkede ned i vandet så på hende og kom op over land. "Jeg formoder du er ny ligesom jeg?" sagde han og svømmede om hende, eller gik om hende. "Men jeg er Elliot søn af Hermes" sagde han så og betragtede hende.
Han stoppede op og kunne mærke noget på sit ben, det kravlede op ad benet på ham og med et skreg han af et chok, og for ned i vandet og slåes med sig selv for at få det af vejen, men dog var det kun en lille rotte der havde begivet sig ud i vandet.

//Undskyld længden, men er i skole

Lissette var nok lidt mindre end vandets højde, så hun var nødt til at træde vande, for selv hvis hun stod på tær var hun lavere end vandet. Hun smilede over ham og grinede lidt over hans store øjne. "Fra bredden af, hvor ellers?" sagde hun blidt og med et lille drilsk smil om læben.
Hun så bare på ham inden hun nikkede lidt. "Jeg har kun været her et par dage," sagde hun med et skævt smil imens hun fortsatte med at holde front imod ham da hun ikke kunne lide at have folk bag sig. Hun smilede venligt til ham. "Rart at møde dig, Elliot," sagde hun blidt og så roligt på ham og med et smil om læben. "Jeg er Lissette, og jeg er vist datter af selveste Zeus." Hun trak lidt på skuldrene, eller så godt som hun nu engang kunne da hun jo stadig trådte vande for ikke at synke til bunds.
Det gav et lille sæt i hende da hun hørte ham skrige og svømmede længere tilbage inden hun dukkede ned og så rotten. Små bobler forlod hendes læber da hun lo under vandet inden hun svømmede op igen. "Bange for rotter?" spurgte hun drilsk og med et lille grin på læben.

//Det er helt okay, er jeg selv

Elliot kiggede en smule skævt på hende, hun havde givet ham et chok og derfor var han lidt afvisende på en høfligmåde. Hvad snakkede hun om, stranden, så vidt han vidste var det søen! "Søde ven, dette er søen...?" sagde han så og havde endnu hovedet på skrå. "Men..." han stoppede da hun var datter af Zues. Han lavede en tænkende bevægelse med munden som tydeligt kunne ses. "Zues... Torden guden?" sagde han og nikkede svagt. "Ja han er stor, men dog bare en gud som de andre" sagde han.
Dyret på benet var en rotte og han tog fat i nakken på det og tog det op og over vandet. "Bange for rotter, nej. Bange for at få omklarmende dyr på sig, ja" sagde han. Man kunne næsten regne ud han var en smule piget på en mandlig måde.
Han smed rotten af sted så godt han nu kunne og hørte det plask den lavede. "Lissette, det var da et spændende navn.. Hvornår fandt du ud af med at være datter af Zues?" spurgte han så og smilte svagt. Det var en smule underligt, men han begyndte at svømme / gå undt om hende igen.

Lissette grinede lidt og nikkede. "Selveste Zeus!" sagde hun og himlede den her gang med øjnene. "Han skulle være den øverste gud i Olympen." Hun trak igen bare lidt på skuldrene og så blidt på Elliot. Hun var lidt ligeglad med at vide hvem hendes far var, selvom det var rart at vide, så havde hun vænnet sig til ikke at have en far eller noget, hun havde sine to storebrødre og sin mor, det var mere end nok for hende. Hun smilede lidt anerkendende til ham og nikkede lidt. "Lidt mine tanker, jeg er ligeglad med om han er en 'stor' gud, han er stadig bare en gud."
Hun grinede lidt og nikkede imens hun smilede skævt til ham idet han kastede rotten væk. "Det er heller ikke rart når der pludselig er et eller andet der kravler på en," sagde hun og kunne sagtens sætte sig ind i det da hun havde prøvet at en kæmpe kakerlak kravlede på hendes ben eller deltog i hendes bad. Hun trak lidt på skuldrene. "Da jeg kom til lejren," sagde hun med et forlegent grin og så på ham med blide øjne. Hun sukkede lidt da han begyndte at svømme rundt om hende igen. "Kan vi ikke svømme længere ind, det er trættende at skulle træde vande hele tiden," sagde hun med et lille grin og så på ham med blide øjne.

Elliot så på Lissette mens hun snakkede. "Hmm.." var hans eneste svar. Det var lige meget for ham. Men ville det ikke være for hvis man var søn af en tyv og budbringer. Han smilte meget lidt, det var faktisk sjovt for ham, for en gangs skyld havde en anden en næsten magentil mening som ham! "Virkelig...?" spurgte han lidt spørgende, han var lidt overrasket over det. Men han havde jo sine grunde til at være en smule overrasket over en havde 'lidt de samme tanker' som ham selv.
Han stoppede lidt med at gå rundt om hende, og lyttede hvad hun sagde. Han gik næmest helt tæt på hende, han stod bag hende, og havde sine hænder ned langs siden. "Præcis.." sagde han på en hviskende måde. Da hun spurgte om de ikke kunne tage ind mod breden, tog han hendes arm, og gik som det var helt naturligt for ham, lidt længere mod breden. Han stoppede da vandet var omkring 1.30 meter dybt, det gik ham til navlen. Han så på hende og spurgte så "Bedre?". Han var ikke den kolde type der kun tænkte på sig selv, han havde aldrig tænkt på sig selv, men på hvordan nogle andre ofte havde det. Og når personen var ubetydelig for ham, skred han bare for personen. Ikke for at såre eller skade personen, men han havde fået nok, og det skulle der jo til, når man tænkte på hvem han boede sammen med i Boston, hvis ikke moren var flyttet vidre.

Lissette grinede lidt og smilede til ham inden hun nikkede lidt. Hun trådte stadig vande og hadede lidt sin højde et kort øjeblik. "Ja, virkelig, for det er jo ikke ens forældre der definere en person, det er selve personen," sagde hun med et blidt og skævt smil. Det var i hvert fald hendes mening.
Hun var stoppet med at følge efter ham og var istedet blevet ved med at træde vande ganske stille indtil hun mærkede hans hænder imod sin talje, og et lille grin forlod hendes læber. "Mmmhh, men sådan noget der, det er nu ikke helt værst," sagde hun drilsk og så på ham med et drillende smil. Da han så tog hendes arm svømmede/gik hun med ham ind og nød endnu en gang at kunne mærke sandet under sine fødder og hvordan vandet kun gik hende til lige under brystet. "Meget bedre, tak," sagde hun og så på ham med sit blide, blå blik og stod egentlig en anelse tæt op ad ham, stadig med et drillende smil om læben. Hun var heller ikke ligeglad med andre mennesker, selvom det nogle gange godt kunne virke lidt sådan. Hun var faktisk meget omsorgsfuld, men mest kun overfor dem som hun havde kært. Andre, ja, de kunne rende hende skråt op.

Han gjorde ikke mere ud af det med guderne. Han magtede det ikke, det var lidt ligemeget nu, en gud kunne noget og det lærte deres børn af, selvom de nok elskede med mennesker, og derefter var de født.
Han holdt hænderne på hendes hofter og himlede med øjene da han hørte hvad hun sagde. "Det lyder flirtene?" sagde han langsomt og stramte lidt om hendes tajle. Elliot så på hende da de var kommet tættere på land. Hun kunne nu nå jorden igen, regnede han sig frem til, da han så vandet gik hende til omkring brystet. Han så lidt sært på hende da hun trådte tæt på ham endnu en gang. Kiggede han på hende, og satte sine hænderen ud på hver sin hofte og satte hovedet ned mod hende, pande mod pande og så på hende, lige i øjene. "Hvad prøver du på?" spurgte han, ikke just venligt, nærmere meget pas hellere på tonen. Han var meget usikker på sig selv, hverken piger eller drenge havde vist tegn til flirt før, eller kysset ham. Han var jumfru i hoved og røv ( billedligttalt som ingen kys og aaalt det ). Han så endnu på hende med dine bruuuun øjne.

Lissette klukkede lidt. "Måske," sagde hun og så helt uskyldig ud og så op på ham med sine blide blå øjne, som havde en rødlig kant omkring irissen. Hun var ekspert i at se uskyldig ud, det var hun nødt til da hun jo havde to ældre brødre som hun gerne ville have til at gøre ting for hende, eller at hun havde nuppet noget fra dem og ikke ville tages for det. Det var skægt, og kun en leg for dem alle tre. Hun klukkede lidt over ham da han lænede sig ned og satte sin pande imod hendes og så hende lige ind i øjnene. "Ja, det går nu an på så meget, Elliot," sagde hun drillende og smilede blidt til ham. Lissette var alt andet end jomfru, hun havde prøvet lidt af hvert, kys, kæle, have sex, for at sige det kort, og hun havde nogle gange forført drenge bare for sjovs skyld, men hun havde aldrig haft et forhold hvor hun havde følt noget i det, hun havde aldrig været forelsket, så der kunne man sige at hun var jomfru. Kærligheds-jomfru, det lød skørt. Hun lagde hånden imod hans bryst og lagde hovedet let på skrå imens hun så på ham med blide øjne og et sødt smil om læben. Ham her var nu meget sød, han var ikke en type hun normalt gik efter, og han virkede ret ny i det hele, det kunne hun se på den måde han spurgte om hun flirtede. Enhver erfaren ville kunne se at hun flirtede lidt med ham, men så også kun lidt. Hun blinkede en gang med begge sine øjne, imens hun holdte hans blik og smilede sødt til ham.

Elliot så uroligt på hende. Hendes tænkkende øjne gjorde ikke nogen forskel for ham. Han hævede det ene bryn en smule da hun sagde måske. Måske var ubesvareligt for ham! Han kunne knaap nok finde ud af Valentines dag. Han så uroligt på hende dog alligevel en smule mistænksom.
Da hun lagde hånden på hans bryst, hans hår løse bryst, det var han dog glad for. Han skulle til at løfte hånden og fjerne den, men gjorde det dog ikke.
Han sank en klump og så endnu på hende "Hvad end du-u er ude på-på..-" sagde han og blinkede et par gange af usikker hed og derefter forsatte "-Så få det-et gjort!" sagde han meget en meget usikker stemme. Han kiggede på hendes skrå hoved, hvad betød det dog?!

//Sorry :i

Lissette elskede at drille andre, hun kunne virkelig ikke stå for det, så det var derfor at hun sagde måske, for hun ville ikke give ham et svar. Det var sjovere på denne måde. Så det blide smil lå om hendes læber og hun så op på ham. Hun kunne godt mærke, at hans bryst var hårløs, og det gjorde hende intet, det glædede hende faktisk lidt, for det kunne være lidt irriterende når fyren var fuldstændig behåret, nærmest som en abe! Det kunne godt tænde en lidt af. "Er du sikker?" spurgte hun blidt og smilede venligt og sødt op til ham. Fingrene der lå fladt imod hans bryst krummede sig lidt sammen inden de fladede ud igen, som et lille kærtegn. Hun ville ikke udnytte Elliot, han var alt for ... sød, ren, han var tydelig uerfaren indenfor det her punkt og virkelig usikker på sig selv, og det gjorde ham bare mere sød i hendes øjne.

//Det er helt okay

Han var en smule bange for det havde sagt. Måske var hun allerede klar over han var helt ude og skide i dette emne, men alligevel burde han sige han ikke ville såres, men han ville finde ud af hvad hun gjorde.
Han sank endnu en klump, han kunne blev forvirret over sig selv i denne så han mistede helt kontrollen over sin underdel. En svag bule kom frem, da han mærkede det, prøvede han at finde ud af hvad der var gået galt, han 'tændte' ikke på hende, hun var sød men han kendte hende ikke goet nok til at blive forelsket i hende. Hans nakkehår rejste sig på ham. "J....ja" fremstammede han, og tænkte over det værst tænkelige!

Lissette smilede beroligende til ham og bed sig let i underlæben. "Du valgte selv," sagde hun blidt og med en indsmigrende stemme inden hun stillede sig lidt på tær, lod sit ansigt nærme sig hans og pressede sine læber imod hans og kyssede ham blidt og nænsomt. Hun var utrolig blid ved ham og lod langsomt sin hånd glide om i hans nakke og lege blidt med de nederste lokker af hans ord imens hun fortsatte med at bevæge sine læber imod hans. Hun følte ikke rigtig i det, men hun mærkede dog den normale følelse af nydelse ved at kysse en anden.

Elliot spærrede øjnene op, da hun svarede han selv valgte det. Han så hun nærmede sig og han hande tænkt sig at flytte sig, men lige i det han tænkte tanken, kyssede hun ham. Han stod med forurolige øjne. Hans hjerne og hjerte bankede ud af stedet, han kunne ikke finde en rolige tanke. Han gneb en smule øjne en smule sammen og prøvede at finde ro hos sig selv. Der slog det ham!
han øjned øjne igen og trak sig væk. Og tog hurtigt sine hænder og fjende hendes fra hans nakke. "Hvad har du...gang i?" spurgte han så og kiggede såret på hende. Han havde ikke troet hun ville gøre det. Han var såret. Han følte sig brugt, som hun ikke tænke over det kunne såre ham. "Je..." sagde han og gik så unden om hende, væk fra hende.. Han gik ud mod vandet for at komme væk fra hende, han hoppede til sidst hvor han hunne svømme under vandet. Elliot var på omkring samme dybte som da han startede, han troede ikke sine egne øjne. Hvor hunne hun såre ham, på dden måde??

Da Elliot skubbede hende væk, så hun nærmest forvirret på ham. Hun forstod det ikke, de fleste fyre ville være glad for sådan et kys, og tage imod det, gengælde det, men han skubbede bare Lissette væk fra sig. "Jeg gjorde det ikke for at såre dig," sagde hun hurtigt og trak sig lidt væk. "Det var ikke meningen." Hun holdte sine hænder ind til sit bryst og en del af hendes rigtige jeg skinnede ud igennem den drilske facade. Hun så et kort øjeblik sårbar ud, ensom, men det glimt forsvandt hurtigt igen. Da han gik uden om hende, rakte hun ud og tog blidt fat i hans håndled. "Elliot, undskyld, undskyld, det var ikke meningen at du ... undskyld." Hun brød sig ikke om at såre andre, ikke medmindre at de var en torn i øjet på hende, men det var Elliot. Hun så bedende på ham og bed sig usikkert i underlæben.

Heneds ord kunne ikke være ærlige, ikke efter hvad han lige havde oplevet. Ikke for at såre dig; lød det i hovedet på ham. Han så væk fra hende. Han valgte ikke at skænke hende et blik! Han så irriteredet væk, som om han bare blev prikket til med en pind, som om hun prøvede at tirre ham. Han lavede enu overvejende mundbevægelse, inden han gik ud mod det dybe.
Elliot mærkede hendes hånd om hans håndled, han stoppede og hørte hvad hun sagde. "Var det meningen at jeg skulle blive og kunne lide en som bare vil træde på mig? Var det ikke efter din plan?" spurgte han så og trak sin hånd til sig, ligemeget om det gjorde ondt på hende. Det var da blot hans gengæld. Han vendte sig om og så på hende, "Du har lige gjort noget ved mig, som jeg IKKE ønskede nu? Du ødelagde min jumfrulighed!" sagde han og så frustreret hende.

Lissette så lettere måbende på ham. "Nej! Jeg er bare vant til en helt anden slags fyre end dig, jeg ville ikke jokke på dig, jeg ville ikke prøve at udnytte dig," sagde hun forsvarende og sandheden kunne ses i hendes klare, blå øjne. "Jeg ... ugh! Det her kommet til at lyde forkert, jeg udnytter kun drenge der har udnyttet andre før, du er ... du er ren." Hun så bedende på ham. Da han trak sin hånd til sig, så hun ked ned i vandet og sukkede stille. Han var en sød fyr, det kunne hun sagtens se, men hun havde lige pisset ham godt og grundig af og sikkert ødelagt hendes første mulighed for at få en ven i lejren. Hun slog blikket op imod ham da han sagde, at hun havde ødelagt hans jomfrulighed. "Nejnej, den bliver først ødelagt når du har sex," sagde hun undrende og kunne ikke rigtig få det til at passe sammen det hele.

Han så skævt på hende, hvordan skulle han formulre sig, hvorfor skulle han forklare hende det, at det var frastødende, efter hans mening. "Hvorfor gjorde du det?" spurgte han så og så svagt til siden, det var ikke helt til at forstå, hun udnyttede kun andre drenge der havde udnyttet, men han var ren, alligevel blev han udnyttet? "Det giver jo ingen mening det der?" sagde han så og så hende i øjene. De var klare, helt klare. Hun talte sandt, han sankt en klump, og så uroligt tænkende på hende.
Han hørte hvad hun sagde med at han stadig var jumfru, men hun forstod ham ikke, det var ikke det han snakkede om.
"Jeg er eller nu var aldrig blevet kysset før.." sagde han og så til siden. Han var lidt skamfuld over det, normale mennesker havde allerde fået deres kys som hvad, 14 åriget? Og han stod endnu tilbage, jumfru i fjæset og det hele! Han gik stille hen mod hende, og stoppede foran hende. Hans bule var helt væk. "Prøv og mærk.. Hvis jeg tændte på dig, som mere end ven.. ville der var noget der nede, men fortæl mig, hvad kan du mærke?" spurgte han så og så på hende.

"Jeg ved det ikke," sagde hun blidt og stille og så undskyldende på ham, men det kunne stadig ses, at hun ikke løj overfor ham. Hun så ned i vandet og hendes røde hår tørrede langsomt i sollyset. "Jeg bryder mig ikke om folk der udnytter andre, især ikke når de ender med at ødelægge folk fuldstændig, så jeg giver dem lidt igen, viser dem hvordan det føles at blive udnyttet," sagde hun stille og så på ham med øjne der kun fortalte sandheden. "Det lyder nok skørt, og dobbeltmoralsk, men det er noget jeg bare ikke kan tage." Hun sukkede og kørte en hånd igennem sit hår for at fjerne det fra sit ansigt. "Jeg kan virkelig ikke forklare det anderledes," sagde hun undskyldende og håbede lidt, måske mere end bare lidt, at han troede på hende.
Hun stirrede lidt på ham. "Oh," var den eneste lyd der kom over hendes læber. Nu forstod hun mere hvorfor det var at han var blevet så sur på hende. "Undskyld, jeg ... jeg ville slet ikke have gjort det hvis jeg havde vidst det." Hun så ned i vandet endnu en gang, men endnu en gang fik han hende til at slå blikket op imod ham og hun trådte et enkelt skridt tilbage imens hun så overrasket på ham, inden hun begyndte at le lidt. "Jeg er ikke typen der rager på folk, sorry," sagde hun med et lille grin og kunne mærke hvordan hendes kinder blev varme idet hun rødmede. Hun rystede lidt på hovedet, stadig med et lille smil på læben. "Men Elliot, kan du måske tilgive mig og starte forfra med mig?" spurgte hun så, lidt tøvende og så op på ham med et venligt blik og et prøvende smil på læben.

Vinder begyndte at blæse lidt, og han lyttede blot til hvad hun havde at sige. Dog gav det stadigvæk ikke mening, hvorfro skulle han så udsættes for sådan noget. Elliot måbede lidt, han skulle til at svare, men tav igen. Han havde ikke rigtig nogen måde at sige hun faktisk - brugte ham - på. Men han fandt en, han håbede det lød mildt. "Men du brugte mig?" sagde han og havde et tryk på ordet brugte.
Han lagde nakken en smule tilbage og så på hende, med varsomme øjne. I håb om hun virkelig forstod hvad han prøvede at forklare hende, hendes oh, det tolkede han som forstående, nu forstod hun det. Eliiot lyttede til hendes undskyldning, eller hvad hun kaldte det. "Det gør ingen andre end dig.." sagde han stille og sænkede blikket. Det var ikke sjovt for ham at hun vidste det nu, men måske hunne han drage fordele af det? Han lagde hovedet på skrå, da hun takkede nej. Skulle han sige han var biseksuel eller vente med at svare? Han tog det rigtige valg at vente, og hørte hvad hun sagde. Hvis han tilgav hende, kunne han bede det til gengæld? Det betød jo intet for ham om nogen rørte ved hans underliv, det var sket før, og det havde aldrig betødet det store for ham.
"Jeg tilgiver dig, hvis du gør det?" sagde han og hævede et bryn. Han stod nu foran hende, og rørte roligt hendes hår med hans hånd, men valgte derfor at sige "Lad os smutte ind på land... Det er ved at blive noget kløligere..." og så på hende. Selvom solen skindede, kunne vinden være kold.

Lissette rystede lidt på hovedet. "Nej, jeg brugte dig ikke," sagde hun blidt og så på ham med et svagt smil, som kun var en trækken i den ene mundvige. "Jeg gjorde det fordi at du var sikker og fordi at jeg havde ... lyst." Hun så lidt væk fra ham og smilede så lidt undskyldende til ham da hun så på ham igen. Hun mente det faktisk, men anede ikke hvordan han mon ville reagere på det. Hun så godt hans vagtsomme blik og gengældte det med et roligt par blå øjne. "Jeg har ikke tænkt mig at sige det til andre, den hemmelighed ligger trygt hos mig, det kan du stole på," sagde hun blidt og smilede lidt til ham. At hun havde taget hans første kys fra ham gjorde hende lidt skamfuld og hun var lidt ked over at have gjort det.
Hun havde intet imod biseksuelle, det var jo bare folk der var til begge køn. Det betød ikke noget for hende. Hun hævede øjenbrynet med et kort grin. "Du tilgiver mig hvis jeg rager på dig?" Spurgte hun med et målløs blik og kunne ikke lade være med at grine lidt. "Jeg forstår nogle gange virkelig ikke drenge." Hun smågrinede igen og rystede lidt på hovedet. Da han rørte ved hendes hår, rørte hun sig ikke rigtig ud af stedet, hun så bare op på ham med et lille smil. "Jo, det lyder som en god idé," sagde hun med et lille smil og rakte ham armen. "Må jeg have lov?" Spurgte hun drilsk og smilede blidt op til ham.

Han nikkede svagt til hendes svar. Han smilte en lille smule ”Jeg vidste ikke hvad du ville gøre..” svarede han modsigende. Det var ikke et stort argument, men det var dog stadig noget, i sært efter ham. Han stod jo tæt, og betragtede hende en smule. Hun lovede at hans hemmelighed var gemt godt hos ham, og det var godt! ”Dejligt..” sagde han og nikkede svagt. Elliot kunne godt lide hendes grin, men det var ikke just det han bedst kunne lide ved hende. Ja hun var da dejlig og han kunne da godt falde for hende, men han ønskede ikke at gøre. Det var for unaturligt, bare lige nu efter hans mening.
Han smilede lidt mere da hun kom med en kommentar. ”Ja, det er et bevis på jeg tilgiver dig og at du ved jeg ikke tænder på dig..” sagde han og fjende helt smilet. Det var da en god grund efter hans mening. Eller var den bare for langt ude? Han nikkede svagt til det lød som en god igen. ”Du rager bare..” sagde han og smilte drilsk igen. Han kunne dog ikke rejse den ved en tanke, hvis han skulle drille hende, men han nægtede at drille hende, så han ventede kun på hun rørte og derefter kunne de gå ind på land.

Lissette kunne ikke lade være med at smile lidt bredere ved hans svar og klukkede lidt. "Det er rigtigt," sagde hun med en påtaget uskyldig mine, men hendes blik viste, at hun hellere ville række tunge af ham, bare for at drille. Hun trak bare lidt på skuldrene over hans ord og smilede blidt til ham. "Jeg er alligevel ikke den store sladdertante, og jeg har ingen venner i lejren, så," sagde hun stille og som om det sidste ikke gik hende på endnu, men som sagt, hun havde jo kun været i lejren nogle dage og han var faktisk den første hun sådan rigtig snakkede med. Hun kunne selv ikke se sig falde for ham, ikke på grund af at han ikke var en virkelig sød fyr og rar og snakke med, nej ... hun kunne bare ikke se sig falde for nogen, for hun havde aldrig været forelsket før, hun havde aldrig haft en crush på nogen, ikke det mindste. Så det var lidt svært at forestille sig.
Det var ret langt ude efter hendes mening, og hun kunne ikke lade være med at le da hun lod sin hånd nærme sig hans underliv og da hun tog blidt på ham, hun vidste lige hvad hun skulle gøre for at tænde ham, men hun gjorde det ikke, hun lod bare sin hånd ligge over hans underliv for en kort stund, max nogle få sekunder, inden hun fjernede den igen. "Tilfreds?" spurgte hun med et drilsk smil og så på ham med et let hævet øjenbryn. "Eller skal jeg gøre det igen?" Hun blinkede kort og drilsk til ham, mest bare fordi at hun ikke kunne lade være.

Elliot svarede ikke helt på hendes 'det er rigtigt, han lod den passager og nyde den korte stund der var stille, han havde godt set hendes blik, han himlede med øjne og tænkte kort om hende, at hun var én smule sær. "Sladder tante?" sagde han så som om han lige havde hørt ordet for første gang, men sådan var det dog ikke! Han havde oplevede engang hvor han skullle hente noget til sin mor i kiosken, og en ældre dame stod foran ham og snakkede med den eneste ansatte i butikken den dag, det tog ham kun lidt over en time at hente den ting til sin mor. "Hvis du ingen venner har, hvad er jeg så?" spurgte hans en smule drilsk. En af de få gange han var drilsk!
Elliot kiggede bare på hende, selv da hendes hånd rørte hans underliv. Ingen ting. Intet. Han rynkede blot panden og så på hende. Da hun var færdig og spurgte om han var tilfreds, skulle han til at svare, da hun forsatte sin sætning. "Det må lige vent til vi på land så... Så prøver du bare alt det du vil." sagde han og bukkede sig lidt, da han tog hende op i armene for at gå ind i land. Hvorfor han bar hende som en brud, det var et godt spørgsmål, men han kunne bare godt lide at være høflig til at bære folk. Han smed dem såment ikke af, kun hvis han var irriterede på dem. Da han kom ind til land, satte hende igen, og gik hen til hendes og hans sager som ikke just var langt fra hinanden. Han bukkede sig ned og tog hendes håndklæde og gik hen mod hende igen for at give hende det.