Aften ved søen - Richard

Richard sad ved søen, mens han prøve og få styr på sine tænker. Richard sank en klump, da han hørte skridt komme ned mod ham. Dog lagde han ikke mærke til hvem det var, før det var for sent. Han mærket en rive ham i kraven og kysse ham, Richard fatte ikke hvad der skete. Han mærket læberne, som der kysse ham. Ved et øjeblik, gengælde han kysset uden og tænke sig om. Da kysse havde stod på længe nok og hun gik, væk gjorde han det samme. *Hvad tænker du på Richard, du elsker stadig Cass selv om i ikke er sammen lige nu.* Richard kigge på Bailey, og undskylde så selv. "jeg kan ikke Bailey, jeg er ked af det men jeg kan ikke." Sagde Richard og sank en klump, han var søn af en af de 3 store hvilket betød at alle personer der kom tæt på ham ville være i fare. Richard bakke selv væk, og hoppe der efter ned i søen. Han svømmet lidt og beslutte sig så, bagefter om at gå ned til amfiteatret. Hvor hun skulle spille det skylde han hende, men han burde og undskylde for at ha kysse med da han ikke ville knuse nogens hjerte. Men der ud over fordi han stadig, elsket Cass hvilket betød en masse selv om hun nok ikke ville ha ham igen. Richard satte kursen op mod amfiteatret, mens han kigge og vente på Bailey da han stod ved siden af hende. "Bailey jeg ved ikke hvad, der skete før og jeg undskylder, men jeg kan ikke være sammen med dig da jeg ikke vil ha flere komme til skade på grund af mig." Så var det sagt mere eller mindre, han kunne ikke komme sammen med hende da han var splittet og at det kun ville bringe uheld. Richard prøve og frem tvinge et smil, hvilket der lige gik" det er ikke dig men mig." Richard mente det, hvilket os kunne ses på ham.

Bailey hørte et plask bag sig, og kort efter skridt. På få sekunder var Richard oppe ved siden af hende og begyndte på hele 'det er ikke dig, det er mig'-talen. I et kort øjeblik havde Richard kysset hende tilbage, hvilket havde givet hende et stik af håb. Hun havde aldrig oplevet at en fyr viste interesse i hende som andet end en ven eller et leksikon for hvordan man scorede andre piger. Men Richard havde været så sød. Et øjeblik havde hun næsten troet...
Nej. Det var åndssvagt. Richard var textbook-eksemplet på den skabelon, Baileys gamle klassekammerater havde haft til at afgøre om en dreng var 'hot': høj, muskuløs, mørke øjne, stilfuldt hår, udendørs-teint og generelt et flot udseende. Hvis han ikke allerede havde en kæreste, kunne han vælge hvem som helst i lejren. Hvorfor skulle hun vælge lille, usikre Bailey Higgins der ikke engang turde optræde over for sin egen familie?
Hun udstødte et kort, glædesløst latterfnys og begyndte at gå igen. "Det er ikke mig..." gentog hun stille. Yeah, right. Hun havde hørt drenge bruge det udtryk hundredevis af gange før, og det var aldrig 'ikke hende'.
Hun gik et par meter igen og stoppede så atter op og vendte sig mod Richard.
"Et lille tip til en anden gang, Richard." sagde hun højlydt. Den knuste fornemmelse, der umildbart havde fulgt hans afvisning var blevet erstattet med en anden; en kold, hård følelse der mindede mere om vrede. "Hvis en pige kysser dig og du ikke er interesseret i hende, så lag være med at kysse hende tilbage."
Derpå drejede hun om på hælen og satte i hastig gang op mod amfiteatret.

Richard stod bare lammeslåede tilbage, hvad tror hun om ham hun viste vel hvilken gud han var søn af ikke. Det tænde en vrede i ham, så bare lad hende være i den tro han var ligeglad han anede ikke hvad han skulle gøre. Han var søn af en af de tre, hvilket bare pisse ham mere af nu. Richard sank en klump og begynde så og bevæge sig, mod hytten han ville tag sine ting og rejse. Det var nok en dum ide men. hun havde fået ham til og mene at det var det bedste. Richard fik pakke sine ting sammen og stod, der efter bare og kigge på hytten inde han tog sig sammen og begynde og løbe mod vejene ind. Det ville sikkert hjælpe ham, at komme væk fra lejren nu.
//sorry det korte svar, men ku ikke komme på mere. out//