A new day what should i do//jules//

S Poseidons Hytte.
O Andre af Poseidon børn.
V dejligt varmt sol skiner.
Tid 11,00 
P en tanktop, og et par jeans.

Richard var lige vågnet han kigge sig omkring, og gik så ud af hytten. Solen stod højt på himlen, Richard kigge sig  omkring han havde sovet af lort til om natten men det ville ikke slå ham ud. Han kigge sig omkring og så alle de andre som var kommet, ud af deres hytter de så alle sammen ud til og ha haft en hård nat. Richard gabet og  gik så ned til de andre hytter, for at se om de andre forstod lidt hvor lidt folk skulle pisse ham af idag. Han var jo søn af en af de mægtigst guder, han satte sig ned under et træ og tænde så en smøg det var mere så man ikke opdaget ham. Han ville nemlig helst ikke ha at Cassi e så ham nu, da de hun var meget mod at han røg så han havde holdt det skjult så længe han kunne. Hvilket han håbet at det forsætte med, hvorfor skulle det være så svært og stoppe. Han viste godt han skulle stoppe med det men det var bare så sværet, dagen før havde han også drukket med nogen omkring hytteren selv om man ikke måtte. Men det var regler som ikke blive overholde, så hvorfor skulle han gøre det hvis andre ikke gjorde det. Han fatte det ikke han lænet sig tilbage  og faldet så lidt I søvn, mens han lå der dog kom han hurtig til sig selv igen og fik smidt skodet væk. Så de ikke ville finde ud af at han røg, men han sad dog stadig med en øl. Han sukke og tog en til tår af den, mens han lytte om nogen var på vej hen mod ham. Hvilket det lød til han rejste sig op og mærket efter om hans pung, stadig var der man kunne jo aldrig vide om der var nogen der havde taget den men han bliv lette om hjerte da han kunne mærke den stadig var der.
//sorry starten men er ikke så god til og starte emne://

En brise strøg gennem kronen på et af Halvblodslejrens store træer. Jules lagde hovedet tilbage og smilede afslappet. Hun havde siddet på den samme gren i over en time nu, og hun havde ikke haft en af det, hun kalde sine 'ADHD-flip ud-episoder' endnu. Godt nok trommede hun stadig fingre på grenen, men hun havde aldrig siddet stille så længe af gangen uden at blive rastløs og hyperaktiv. Livet var godt!
Kort efter blev hendes opmærksomhed tiltrukket af, at en fyr satte sig under træet. Hun lænede sig nysgerrigt frem - faktisk så langt frem, at hun næsten faldt ned fra grenen - og da hun konkluderede, at hun overhovedet ikke kunne se ham ordentligt, kravlede hun ned på den næste gren som en blanding af en panter og en gymnast. Herfra kunne hun se ham mere tydeligt, og hun fik sat sig til rette lige i tide til at se ham smide en cigaretskod fra sig. Jules stønnede lydløst. At smide skrald i naturen var en farlig ting at gøre i Halvblodslejren. Man gjorde bare nymferne og najaderne sure, og før man vidste af det, vågnede man op i sin seng og opdagede, at man var dækket af mudder og skorpioner.
Da fyren til sidst fremdrog en grøn dåse, der umiskendeligt var en øldåse, kunne Jules ikke lade være med at læne sig lidt til siden for at få et glimt af hans ansigt. Da hun til sidst havde lænet sig næsten vandret ud i luften, kunne hun endelig se fyrens ansigt, og faldt næsten ned fra træet igen. Hun kendte den fyr; hun havde set ham mange gange med en af hendes veninder.
Hun hoppede en gren længere ned - den sidste inden fyren hoved - næsten uden en lyd, satte sig med benene ud over kanten og svingede sig baglæns ned, så hun hang lige i øjenhøjde med fyren, som netop havde rejst sig op.
"Hej." sagde hun og smilede. "Du ser bekendt ud. Er du ikke kærester med Cassidy Breeze?"

//OOG: Oh god, det var så rædsomt! Håber du kan bruge det alligevel //

Richard fald nærmest tilbage da en piges hoved, lige pluslige hang foran ham han hoppet tilbage og stødte sin ryg mod træet. Han var ved og miste fatningen da hun havde forskrækket ham, han skar tænder og kigge på hende og tvang et smil frem. Richard kigge på hende, da hun spurgte ham om han ikke var Kæreste til Cassidy Breeze. Han viste ikke helt hvad han skulle svare da han selv var meget skeptisk over for hende, han tænkt over og være flabet  for at finde ud af det uden han behøve og svare hende med det samme. "Måske er jeg, måske ikke hvor har du fået dette at vide henne." Sagde Richard flabet til hende hun var sikkert hermes datter da hun, åbenbaret havde hold øje med ham. Richard brugte hans mest flabet smile og kigge på hende, "hvor har du så fået det og vide henne at jeg er Cass kæreste." Richard selv fatte ikke hvordan hun kunne vide det, med mindre hun havde set dem sammen. Han sank en klump og kigge på hende, han sank en klump da det gik op for ham hvad han havde kaldt hende. *Cassi hvorfor brugte jeg ikke bare hendes fuldenavn, hvæste han til sig selv inde i hans tænker.* Richard gav et smil fra sig og begynde og gå lidt igen, han ville helst ikke ha noget og gøre med hende da det var skræmmende  at hun kende ham og viste hvem han var sammen med. Hvis hun ikke havde viste det før, var han sikker på hun viste det nu da han havde kaldt hende Cassi. *Dumme Dumme idiot, jeg skulle ikke ha brugt det navn jeg skulle bare ha sagt hendes fulde navn.* Richard selv gik lidt længere væk stadig så der ikke rigtig var nogen, der så ham da han ikke måtte drikke øl han satte sig i græsset cirka 10 meter fra træet hvor hun var hoppe ned.
//håber det kan bruges //

Jules rullede med øjnene og lavede en slowmotion-salto ned fra træet (hun havde tilsyneladende en ret god atletisk dag). Hun fulgte efter ham hen til det nye sted han satte sig, hvor hun standsede og lagde armene over kors.
"Ja, jeg er nok hendes veninde, tror du ikke?" sagde hun. "Taget i betragtning, at du kalder hende Cassi tillader jeg mig at gætte på, at jeg har ret."
Hun kunne næsten fysisk mærke fyrens irritation over hende. Det var ikke noget usædvanligt, men på en måde gik det hende mere på end normalt. Måske var det fordi, at det var hendes venindes kæreste og hun ville gerne stå på nogenlunde fod med ham. 
Okay. Hvis han alligevel ikke kunne lide hende, kunne hun lige så godt give ham en grund til det. Og hun vidste som sædvanlig lige præcis, hvad hun skulle sige.
"Du sad og røg lige før." genkalde hun sig. "Du smed skoddet fra dig lige omkring træet. For det første: Det ville jeg virkelig råde dig til at lade være med. Du gør bare nymferne vrede, og det er ikke smart."
Hun holdt en pause og genkalde sig den gang, en af hendes halvbrødre havde smidt en flaske fra sig ude i skoven. Hele hytten var blevet vækket næste morgen af han udråb, da han vågnede op i en seng fyldt med mudder, visne blade og skolopendre.
"Og for det andet:" fortsatte hun, og nu satte hun trumf på. "Ved Cassidy godt, at du ryger?"

Richard skar tænder for ikke og flyve på hende, han viste da godt hvad der var sket med elever som gjorde det men han havde jo tænk sig og smide det helt væk hvis hun ikke var dukke op. Han sad lidt og lytte til hvad hun sagde, han var ved og blive pisse provokeret over hende hun rette hele tiden på ham. Richard prøve bare og lukke det ude, men da hun spurgte om Cassi viste det. Var han ved og flippe helt ud hvis hun sagde det ville Cassi, blive skuffe over ham og det ønsket han ikke han rejste sig op og kigge på hende med et skarpt blik. "Det ville du ikke, vove på" svaret Richard mens han kigge på hende. Selv hvis hun gjorde det ville hun nok ikke tro, på hende lige så meget som på ham. "Og hvem tror du Cassi ville tro mest på dig eller mig, jeg tror nu at det er mig selv." Richard så på hende hun havde stået og truet ham, hun måtte være datter af hermes efter sådan hun opførte sig. Men han var dog ikke helt sikker, hans øjne studere hende stadig mens han så åbent munden og talte lidt flabet til hende. "Og prøv at lade vær med, og du ved true mig næste gang ikke for nogen folk lige som mig tag ikke let på det." Svaret Richard mens han stille sig op af et træ, "men du siger det ikke lov mig det." Sagde Richard og kigge med et nærmest panisk ansigt hvis hun opdage det var det forbi mellem dem. Men hvis Jules ville ha penge ville han med glæde betale hende, for at holde det hemmeliget han håbet bare ikke hun kunne se det på ham. For så ville hun måske kunne afpresse ham oveni, og hun kunne jo bare blive ved med det. Han kigge afvente på hende, mens solen stegte ham i nakken og på ryggen. Han stod bare og mærket varmen mens en lille smule blæst fik, hans lange pandehår ned over øjne.

Jules' læber krusede sig i et smil over fyrens reaktioner. Hun trådte afslappet et par skridt tilbage og satte så uden varsel i løb hen mod ham. Lige inden hun stødte sammen med ham, hviskede hun "Maia.". To små, hvide vinger voksede ud på siden af hendes sko og løftede hende i en bue tæt forbi fyren og op på en gren. Hun satte sig til rette og lænede sig ud over kanten, så hun kunne se ham.
"Navnet er Jules, for resten!" råbte hun. "Og tillad mig at give dig et par svar på tiltale. For det første har kendt Cassidy i tre år. Hun er en af mine tætteste venner, en af de personer jeg stoler mest på. Så nej, jeg tror ikke at hun vil tro på dig over mig."
Hun satte sig på samme måde, som hun havde gjort før og svingede sig ned så hun hang på hovedet igen, men denne gang var hun en smule højere oppe.
"For det andet," sagde hun, men nu var hendes stemme dæmpet. "har du ingen idé om, hvad jeg ville vove på. Jeg bryder regler, fordi det giver mig et sus, jeg drikker mig fuld fordi det er imod reglerne, jeg lyver og jeg får folk til at gøre både pinlige og åndssvage ting, blot ved at tale til dem. Jeg har gjort værre ting end at genere mine veninders kærester."
Hun stoppede og bed sig eftertænksomt i læbe, stadig halvt smilende. Hun kunne egentlig bare bruge charmetale og få ham til at gøre noget pinligt, men der var to grunde til, at hun lod være. Et: Fyren virkede stærk, og hun var ikke sikker på, om det ville virke på ham. Og to: Det var meget sjovere at have noget på ham. Hun tænkte et øjeblik og sprang så ned, så hun hang svævende i luften i øjenhøjde med ham.
"Bare rolig." sagde hun. "Jeg siger ikke noget foreløbig, men jeg kan ikke love noget." Hun standsede og satte sit bedste uskyldige ansigt op. "Som Cassidy's veninde føler jeg, at det er min pligt at fortælle hende den slags." Som sædvanlig vidste hun lige, hvad hun skulle sige. Nu skulle hun bare finde på noget at få ham til.

//OOG: Glemte at fortælle, hvad Jules har på... Mellemgrå tanktop, lyse cowboyshorts og hvide sneakers//

Richard gjorde store øjne da hun løb ned mod ham, han stille sig i forsvar position og dukke sig da hun fløj over ham. Richards øjne tordnet da hun talte til ham om alt det med regler, som hun brudt bare for sjov han kunne ikke stole på hende men hun var jo Cassi ven så måske ville han kunne finde ud af det med hende. Han smil selv og stille sig op af træet, da hun fortælle ham om de ting hun gjorde fordi hun bare syndes det var sjovt. Han strække sig og så på hende uskyldig ansigt da hun, nævnte det med at hun mente det var hendes pligt hun ville ha ham til og gøre noget var Richard sikker på. Han sukke og kigge en til gang på hende, "okay Jules hermes datter hvad vil du ha mig til for at holde det her hemmeligt." Svaret Richard og kigge på hende, han ville vide hvad det var han kunne jo også selv  sig til Cassi at han røg det var jo bare et spørgsmål om tid. Han kigge på Jules måske kunne han sige han gjorde det, og så lade vær med det mens han fortælle det til Cassi. Inden jules fandt ud af det han smil til hende og lege så lidt med lighteren som jo også var hans sværd. Han kigge op på hende med et hæve øjnebryn, "hvad skal jeg gøre for at du holder det her hemmeligt jules." Sagde Richard mens han kigge på hende, han ville ikke forlade Cassi med mindre hun selv ville ha det. Men en ting næret ham han var nød til det for at snakke med hans far, men var det virkelig det vær at forlade Cassi nej vel det var det ikke. Hans far havde svigte ham mens Cassi havde været der for ham, helt igennem og han ville være der for hende for altid.

Smilet på Jules' læber blev bredere. Hun havde altid været god til at læse mennesker - ikke så god til at respektere dem, men god til at læse dem - og hendes instinkt sagde hende, at hun nu havde fyren præcis hvor hun ville have ham: så desperat, at han ville gøre hvad som helst. Men hvad skulle hun finde på? 
Hun tænkte i et par sekunder, før en tanke dukkede op. Hun sprang ned fra grenen og brugte sine flyvesko til at standse i luften et par centimeter over jorden. Hun landede på jorden og vendte sig mod fyren.
"Okay, nu skal du høre." sagde hun. "Tanktops er min yndlingspåklædning, men det betyder så også, at jeg slider dem op ufatteligt hurtigt." Hun trak lidt ud i den top, hun havde på nu, for at illustrere, hvad hun mente. Den var falmet, plettet og der var huller flere steder.
"Jeg kunne selvfølgelig bare købe en ny, men det har jeg hverken til eller lyst til." fortsatte hun, og hendes smil blev mere lusket. "Det, jeg vil have dig til er, at snige dig ind i Afrodite-hytten og snuppe en ny en til mig. De fire bagerste senge i pigernes afdeling er min størrelse. Og jeg vil vide, om du har gjort det på grund af det her."
Hun vendte sig om, så hun stod med ryggen til ham, trak sit hår til side og vendte vragen ud på nakken af hendes top. Lige under kanten, hvor der normalt ville sidde et mærke med vaskeinstruktioner, var der tegnet et svunget A. - Afrodites mærke.
"Hvis du henter en af de toppe til mig, sværger jeg at holde på din lille hemmelighed." sagde hun, stadig med ryggen til ham." sagde hun. "Og hvis du vælger at lade være... Tja, så har jeg da noget ret interessant, jeg kan fortælle Cassidy næste gang, vi laver noget sammen."

"Er du gået fra forstand Jules, nej bare nej jeg vil ikke gøre det." Sagde Richard og kigge på hende, alt andet men at stjæle nej så dybt ville han ikke synke. Richard så over på hende og havde lyst til og slå hende, "hvad vil Cas sige hvis hun fandt ud af jeg gør det ikke jeg vil ikke gøre det for så kan du bruge det mod mig senere." Richard sank en klump, nej det ville han ikke, hun ville ikke kunne få ham til og gøre det. Richard selv begynde og gå væk fra hende, "så nej Jules jeg gør det ikke forstår du at stjæle er under min standard." Hvæste Richard hvor efter, han gik videre mod sin egen hytte. Richard kigge et øjeblik mod hende hvor efter han stoppe op, han var forviret hvad hvis Jules ikke bare smidt en tom trussel ud I fjæset på Richard. Richard sank en klump og kigge over mod hende,"hvordan kan jeg være sikker på du ikke vil sige det her til Cass oss Jules at jeg stjæl noget." Richard kigge sig et øjeblik omkring igen inden han sætte sig ned ved et træ, han viste ikke om han skulle gøre det eller ej men lige meget hvad havde, Jules noget på ham hvilket Richard hade som bare pesten, hvorfor ham hvorfor nu.
//sorry mangel på kreativt//

Jules kunne mærke sit blod koge, da fyren antydede, at hvis han gjorde som hun sagde, ville hun fortælle Cassidy, at han stjal. Sådan noget gjorde man da ikke! Det kunne godt være, at Jules ikke altid var den mest sandfærdige, og det kunne også godt være, at han havde ret i, at hun ville have ekstra afpresningsmateriale, men når hun stillede en betingelse til gengæld for et løfte fra hende, så overholdt hun det forbandede løfte. Hun var mange ting, men ikke forrædderisk.
Hun bed sig selv i læben og i samme øjeblik, fyren vendte ryggen til hende, lukkede hun øjnene og talte, indtil hun kunne mærke sine muskler slappe af igen. Og strakt blev hendes vrede erstattet af andre tanker. Okay så. Hvis han ikke ville give sig så let, måtte hun tage de tunge skyts i brug.
"Det bestemmer du selv." sagde hun og slentrede afslappet hen til det træ, han havde sat sig op ad. "Du må stole meget på, at Cassi kan se gennem fingre med, at du ryger og drikker i lejren, selv om det ikke er tilladt." Hun fremdrog et lille plastikkort - et sygesikringskort fra San Francisco - fra en af sine lommer, og begyndte at fingere med det. Hendes skuldre hang, hendes ene ben hvilede halvt krydset over det andet, og hun stod generelt helt afslappet. Men det var der stadig: det lille, drilske glimt i hendes blik, der havde fået hende stemplet som rebel eller ballademager i hele hendes liv, indtil hun havde besluttet sig for at blive en.
"Men sig mig så, Richard Sea," fortsatte hun og smilede stift. Hun havde ikke fortalt ham det, men selvfølgelig kendte hun hans navn. Takket være sine egne evner som opsnuser og et par af de andre lejrdeltagere, vidste hun næsten hvem alle i lejren var - meget handy for en som hende. Hendes tanker vandrede, indtil hun ramte noget, hun kunne bruge: noget, hun havde set for lang tid siden, men ikke så lang tid igen. "Er din kæreste lige så tolerant, når det kommer til at kysse på andre piger? Og måske ligefrem, når det er en, hun kender godt?"

//OH SNAP!//

Richard bidt sig selv i læben, da hun begynde og gå over mod ham ved træet han skulle bare holde hoved koldt. Ikke andet bare holde hoved, koldt til dette marridt var over det var den eneste ting han kunne gøre. Richard kigge op på hende, da hun var ved og være oppe ved træet. Richard sank en klump, da hun ramte noget nyt, "hvad det har intet med dette og gøre jules det var før jeg fandt Cass igen og hun kysse mig." Richard var lamme slåede mens han stod der, hun ville bruge det mod ham noget som var sket før han og Cassi fandt sammen igen. Richard bidt sig selv i læben, han kunne vælge og lade vær med og bukke under eller bukke under. Selv om hun sikkert, ville kunne bruge dette mod ham os der ved havde han kun ting og tabe. Mon Cassi, ville tro ham nå han sagde hvad der var sket at hun havde kysse ham og ikke omvendt og at han havde sagt nej til ham alle tænker, gled gennem hans hoved mens han kigge over på Jules. Hun havde en af Poseidons børn, fast under trusseler Richard kigge over på hende og talte så. "Hvad, var det jeg skulle gøre igen." Sagde Richard, og kigge over på hende, det tog alt hans viljestyrke ikke at vise sig for en side så hun ikke tror at han var knækket.