I need you help ~ Nolan

S ~ Hytterne.  
T ~ noget tid efter frokost.
O ~ hytterne samt deltagerne fra de forskellige hytter.
V ~ det blæser lidt, solen er dog fremme og giver en dog varme
P ~ link ~ flade sko I steder for dem på billedet
@Nolan <3

Alexa havde ikke været her længe men der var allerede flere der havde prøvet at finde ud af hvilken gud hun tilhørte hvilket mildt sagt havde været ved at pisse hende af, hvorfor skulle alle andre blade sig i hvem hendes forældre var eller ikke var. Det var ikke fordi hun ikke selv ville finde ud af det men at blev tæskeboldt for Ares børne eller blive holdt under vand af en fra Poseidon var lige i overkanten men hun havde været heldig nok til at vejlederen fra Poseidon havde stoppe ham der havde holdt hende under vand.
Men nu var der for en gangs skyd nogen hun selv ville vide noget om og derfor var hun begyndt at gå fra Hermes hytten over mod de hytter hvor børn af underguderne boede, måske hun kunne finde hjælp der som ikke betyd hun ville sætte hendes liv i fare.  Alexa kunne lige så godt have taget fejl i at de ikke vil bringe hendes liv i fare men hun ville stadig gerne høre hun underguderne selv om det måske ikke var noget man bare spurgte om med mindre man kendte personen. Hun stoppede op foran hytte nr. 15, hun havde vist ikke tænkt det her igennem før hun var gået der hen, hvordan var det nu lige ham så forskel på de forskellige gudebørn ud over deres evner naturligvis.

Alexa så sig om og fik øje på en pige ikke meget mere ind 12 eller det var i hverfald hvad hun så ud til at være. Hun gik over til hende skulle ikke vente længe før hun fik øjenkontakt med hende. ”Hej, undskyld jeg forstyr dig men ved du hvor jeg kan finde Nolan? ” Pigen så længe på Alexa før hun pegede i den ene retning og sendte hende et smil før pigen gik den modsatte vej. Alexa så efter hende og fik kuldegysninger det var lidt for creepy til hende men hun vente sig og gik den vej hun havde fået alt vide hun kunne finde Nolan i.
Der var bare lige det problem om at hun ingen ide havde om hvordan han så ud, hun viste bare hvad han hed og at han var vejleder for underguderne. Da hun nåede længere ned mellem hytterne stoppede hun en ny og spurgte. ”Han er vis nok der over. ” Alexa nikkede og gik det over hvor hun igen var blevet peget over til. Men denne gang var det foran to af hytterne og der var en del lejre deltager. Hun sukkede opgivende og var ikke sikker på hvor hun skulle begynde, vis man så på hende lignede hun en som lede efter noget og så var hun lidt for nem at se for hun var blevet kendt på hendes dumme handling under det sidste Capture the Flag hvor hun havde blokeret et sværd med hendes arm den var stadig forbundet og ville helt sikket ende med at være et ar men hun var enlig ligeglad med om der ville være et ar, hun var bare glad for at pigen der gav hende det nu havde et blåt øje.

Selv om Nolan var vejleder for flere hytter, boede han selv i hytte nr. 20. Efter frokost havde han fundet vej tilbage til hytterne. Det var ikke længe siden han var blevet udnævnt til ikke bare vejleder, men faktisk ligefrem leder af vejlederne. Han kunne stadig ikke forstå det. Nolan var en lidt vild fyr - en ballademager, når det slog ham. Han elskede at feste, at være selskabelig og ikke altid være til timerne. Men nu, 11 år senere fra da han ankom til campen, gav det måske alligevel en form for mening. Han var en af dem med flest perler på sin halskæde, der sad rundt om hans hals. Han kendte lejren, kendte reglerne. Havde deltaget i nok undervisning, til han ikke rigtig behøvede så meget af det længere. Han kendte folk her og lærerne. Måske gav det mening? At de vidste at Nolan ville blive her, trods mange rejste og skabte sig et liv uden for lejren også?
Han vidste det ikke. Men hvis han tænkte over det på den måde, gav det vel mening.

Nu, flere dage og en vild fest senere, stod han ude foran sin hytte og nød det gode vejr. Blæsten gjorde ham intet, den virkede ikke direkte kold. Ikke nok, til at han gik i andet end de shorts og den løse T-shirt som så ofte. Selvfølgelig ikke det samme tøj hver dag, men han havde flere par shorts og t-shirts. Fødderne var bare. Han hvilede sig på terrassen foran hytten og havde været midt i en samtale med en anden, der var ny. Ny til undergudernes hytter. Midt i samtalen, der havde nået en mere eller mindre naturlig pause, så han op og bemærkede den rådvilde kvinde der stod foran hytterne. Hun virkede ikke til at kunne finde rundt.
Nolan skubbede noget af det lange pandehår ud af øjnene og rejste sig op. Noget af det han elskede ved sit nye job, var det sociale. At han havde muligheden for at hilse på alle omkring sig. Han trådte ned af terrassens få trin og sendte hende et smil, som han forsøgte at skabe kontakt til hende.
"Hey! Kan jeg hjælpe? Jeg er vejlederen her, så hvis du leder efter noget, kan jeg helt sikkert hjælpe!" forsikrede han.

Alexa stod lidt og viste ikke helt hvad hun skulle gøre, da en sende hende et smil på vej ned fra en af terrasserne. Hun smilede igen mens hun ventede på at han kom hen til hende, hun lå hovedet let på skrå for at vise at hun lyttede til ham og ventede til han var færdig med at stille spørgsmål. ”Du må være Nolan så, mit navn er Alexandra. Kan du hjælpe mig med mere viden om underguderne? ”  Hun smilede venlig og rakte hånden frem for at præsentere sig mens hun smilede. Hun havde ikke tænkt det her igennem sådan rigtigt og viste enlig ikke om han kunne hjælpe hende med at finde ud af underguderne, der skulle vis være ret mange af dem.

Alexa havde taget siden hånd til sig igen og så sig lidt om i stedet, i hendes hoved var det altid forvirrende når hun tænkte på guder og gudinder hun viste ikke hvad hun ledte efter af og nogen af dem var lige frem skræmmende at tænke på som familie. ” Jeg prøver at finde ud af hvem der måske kunne være min gudeforældre. ” hun prøvede at forklare det så godt hun kunne uden at skulle til at fortælle om hvordan hendes forældre døde og de tinge hun kunne selv om det ikke var så meget. Et eller andet sted ville hun gerne finde nogen sejre evner men hun var også bange for at hun ikke ville kunne styre dem vis hun havde at se i mørke var vel altid en god ting. Hendes blik vente tilbage til Nolan og sende ham et venligt smil.

Nolan gav hende hånden, ikke uden et charmerende smil. Han blinkede drillende til hende.
"Oh, mit rygte løber i forvejen?" bemærkede han afslappet. Selvfølgelig vidste folk hvem han var nu. Som vejleder skulle man være synlig. Var der egentlig ikke også en liste over vejledere oppe i hovedbygningen? Oh well.
"ALLE underguderne? Ved Zeus, så skal du sætte mere end en eftermiddag af!" tilføjede han sigende og vendte sig om mod sin egen hytte. Han slog ud med den ene arm, som han viste den frem.
"Vores hytter er ikke lige så...åbenlyse...Som de andres. Vi har ingen fine muslinger som Poseidons hytte eller flotte roser som Afrodites hytte...Mere er vi en miks af mange ting. Vores hytter tilhører os alle, så folk får en plads alt efter hvornår de ankommer og hvor der er plads. Vi er vel alle en stor familie her" fortalte han og vinkede hende med, som han gik over til terrassen igen. Hun måtte gerne komme med ind og se. Hytterne var ret store.
"Føl fri til at komme med ind og kigge. Så du kender ikke din gudeforældre endnu?Bare rolig. Det kommer nok. Har du oplevet noget? Kan du noget bestemt, af hvad du ved?" spurgte han. At se om hun allerede nu kunne lidt eller vidste lidt, ville måske gøre det nemmere at se om en undergud passede til hende. Eller hende til den, som det jo var.

Hans smil smittede af og fik Alexa til selv at smile mens hun nikkede som svar på at hans rygte var kommet ham i forkøbet. I hendes hoved havde det været mest opladt at spørge ham om hjælp efter som han trosalt var vejleder for underguderne og måtte vide noget om dem. ”Jeg har alt den tid jeg skal bruge, hvor mange underguder er der enlig? ” Hun havde ikke selv talt dem og havde heller ikke nogen ide om hvor mange guder der var, men igen af de andre guder havde tiltalt hende og derfor kunne det være en af de mindre guder hun måske var efterkommer af.

”Jeg vil også heller være en del af en stor familie end at have en masse fine ting. ” hun var ikke sikker på om det havde være det rigtigt at sige men det var nu engang sandheden. Alexa fulde med ham da han begynde at gå over terrassen. Med et begynde han at stille en masse spørgsmål og hun var ikke sikker på hvordan hun skulle svar eller hvor hun skulle starte henne uden at hun ville begynde at fortælle ham for meget. Hun havde gjort det før og det havde virket forkert. ”Jeg ved ingenting om mine forældre. Det eneste jeg kan er at se i mørke. ” hun prøvede at få det til at lyde som om det ikke var noget særligt men hun var stadig ikke vant til at det var normalt at alle i lejren kunne noget og gerne mere end bare at se i mørke.

”Oplevet noget? Mener du monster eller at kunne læste oldgræsk? Eller var det mere hen vent til det med evner? ” hun var blevet i tvivl og havde derfor valgt at spørge i stedet hun kunne også bare have sat at hun fik det underligt når der var mørk omkring hende eller vis det var nat men så igen ville hun ikke have at han troede det var fordi hun blev syg eller var tosset fordi hun troede at det rent faktisk betød noget. Vis han havde mente nogen om uhyre i stedet kunne hun fortælle ham og hendes tur til lejren alene hvor hun var blevet jaget men hvordan hun var sluppet væk var hun ikke sikker på, det have været som om de lige pludselig ikke havde kunne se hende længere. Hun sende ham et nyt smil mens hun fulgte efter ham ind i en af hytterne for at se den.

Nolan tog sine hænder op foran sig og begyndte at tælle på fingrene, mens hans læber bevægede sig svagt, som han sikkert gentog gudernes navne for sig selv. Få gange virkede han tavs eller i tvivl, før han fortsatte igen. Så rystede han svagt på hovedet.
"Er der...12? Tyche...Forkys...Jeg mangler en..." Han stoppede op midt på terrassen og så lidt frem for sig et øjeblik, før han slog hænderne sammen og sendte Alexa et entusiastisk smil.
"14. Jeg er ret sikker på der er 14 forskellige underguder"
svarede han så, ret stolt over sig selv at kunne huske det. Nu var han også vejleder, så han burde vel huske den slags. Om ikke andet, så fordi han havde boet her så længe også.
"Underguder er ofte...Under...De andre guder. Jeg går ud fra det er derfra navnet kommer. Et eksempel er min egen gudeforældre, Eros. Han er kendt for kærlighed og sex, men de samme ting kan man sige om Afrodite, hvilket kan gøre det svært at vide om man tilhører en gud eller undergud" bemærkede han.
"Det er til sidst detaljerne der gør forskellen. Vi er lidt mere promiskøse end Afrodites børn normalt er" Han blinkede til Alexa, som om det var det mest naturlige i verden. Det var i hvert fald ikke noget Nolan skammede sig over, men nu havde han også fundet en fandt kæreste.

Nolan viste Alexa ind i den store hytte. Det første stykke var en improviseret entre, men ellers trådte man ind i et stort rum, der udgjorde opholdsstuen. Der var flere lænestols-hjørner, men også borde med stole. Der var et ildsted til de kolde dage og nogen havde placeret et fjernsyn i det ene hjørne. Nolan smilte.
"Uanset om du hører til her eller ej, er du velkommen i familien" bemærkede han betryggende og lagde en hånd på hendes ene skulder et øjeblik, før han fjernede den igen. Så trådte han længere ind i rummet og slog ud med armene, som viste han sit kongerige frem. Han vendte sig rundt mod hende, så han gik baglæns ind i stuen, mens han så smilende på hende.
"Tadaaaa!"
Rummet var jo ikke tomt. Der sad flere rundt omkring. Men som de kom ind, kiggede de fleste bare op.

Mørke? Det var ikke meget at gå efter. Hvem af guderne havde noget med mørke? Hecate, måske? Men så ikke helt alligevel. Mere end mørke, havde hun noget med...Død og magi...At gøre. Faktisk en lidt skummel gudinde. Alexa fremstod ikke skummel.
Nolan kunne ikke alle gudernes kendetegn i hovedet. Han måtte tænke lidt over det, se om mørke passede specifikt til nogle af underguderne.
Han så over på hende igen, da han betænksomt havde ladet blikket glide over hyttens indre.
"Hm? Oh...Alle oplever desværre noget med monstre eller at læse græsk. Jeg tænkte på om nogle evner havde vist sig endnu?" spurgte han videre.