Ej altså jeg forstår dem ikke (ann-sofie)

Tid: 21:30
Sted: Ved lejrbålet
Omgivelser: Der en mindre forsamling
Vejr: Mørkt lidt kølligt
Årstid: Sensommer
Påklædning: Sorte jeans, nike snearkers og en hvid skjorte

Solen var forlængest gået ned og var blevet erstattet af månen og dens legende stjerne børn, Jake var stod på trappen af Demeters hytte. Han vidste ikke rigtigt hvad han skulle, men begyndte at gå, hans hjerne koblede fuldstændigt fra og han begyndte at gå. Han lod sine fødder gå imens stien ned søen slog et sving ombestemte hans sig og begyndte at gå imod det større bål. Han satte til sidst i løb og kom der hen på ingen tid. Jake skar en grimasse idet han så alle de piger som sad og sladrede med hianden. Piger han forstod dem ikke hans rystede ganske kort på hovdet . Han fandt en plads hvor der tomt ved begge sider. Han passe sig selv, men kunne alligevel ikke lade være med kiggede på pigerne. Det var ikke jævnaldrende, men faktisk en hel del yngere end ham. Da de en af pigerne kiggede på imens hun fnisede rettede han hurtigt sit blik ind de varme flammer.

På: http://2.bp.blogspot.com/-w2v1erAgvCw/TmoyO8b9jKI/AAAAAAAAAGs/j-202kuu0nw/s1600/aged-taylor-swift-glamour-magazine-ag-adriano-goldschmied-jeans-denim-shorts-JT-1.jpg

Ann kom ud fra sin hytte. Hun kunne ikke klare de fleste af sine søskende. Hun begyndte at gå mod lejrbålet, måske var der nogen, hun kunne snakke med der. Da hun kom derhen, så hun en masse piger, men der sad kun en dreng. Hun prøvet at snige sig ind på ham, men hun ved ikke helt hvor godt det gik. Hun lagde hænderne for hans øjne. "Gæt hvem?" smilte Ann. Hun ventede lidt, men selvfølgelig kunne han ikke gætte, hvem det var. Han kendte hende jo sikkert ikke. "Forkert! Det er Ann!" grinte hun. Hun satte sig ved siden af ham og kiggede lidt på ham. "Nu ved du hvem jeg er, så hvem er du?" spurgte Ann.

Han sad stirrede mut ud i flammerene, men fór forskrækket sammnen idet en eller anden frmmede klaskede hans hendes hænder for hans øjne så han ikke kunne se noget, hans mundvige pegede svagt ned af det hendes stemme afslørede at det var en pige, hvordan havde en pige kunnet liste sig ind på uden han havde opdaget det. Et lumsk smil bredte sig over hendes læber " nej virkelig" sagde han overrasket. han rakte sin hånd frem imod Ann " Jake ham selv datter nej vent søn af Demeter" sagde han og rejste, han ville have sin hævn, om så det var det sidste han gjorde. Han løftede overlegnet hagen idet han drillende sprang frem imod hende for vælte hende af træstubben hun sad på. Han gav sig til at kilde hende. Hun skulle komme til at fortryde at hun havde gjort ham forskrækket. En ond latter unslap hans læber, men det ment i sjov. Piger rejste sig op for at gå de sendte ham et mærkeligt blik inden de gik endelig ro fra sladrende stemmer. Han grinede " du skal komme til fortryde" sagde han grinede end´nu mere.

Ann tog imod hans hånd. "Jeg er datter af Afrodite," smilte hun. Ann blev pludselig væltede ned. "Aarrrggghhh!" skreg Ann og begyndte at grine helt vildt, da Jake kildede hende. "Lad... Så... Vær..." hylede Ann af grin. Hun sprællede som en fisk på land, sparkede og viftede helt vildt med armene. Ann sprang op med et kampbrøl og kastede sig over Jake. "Hævn!" Ann sad oven på Jake og hold fast i hans arme. "Sig så undskyld!" grinte Ann. "Eller du vil fortryde det!"

Han grinede og lavede skræmt ansigt " noo jeg overgiver mig ikke" sagde han og vred sig en smule " fortryde det sig ik du begynder kysse mig vis ikke du for din vijle" sagde han drillende og smule udfordene. Drog troede han ikke at hun ville gøre det, men derfor kunne man godt drille. Han stirrede på hende og begyndte så at række tunge af hende. Han kunne da sagtens vinde, men hvorfor skulle han. Hun måtte gerne tro at hun havde overtaget. Han lå stirrede op på hende og hans frygtsomme ansigt forsvadt hurtigt og han grinede.

"Pas på med hvad du siger Jakie! Det kommer måske til virkelighed!" grinte Ann. Hun havde aldrig været den store kæmper, men hun var begyndt at forandre sig, da hun kom til lejren. "Pas på jeg ikke tager din tunge!" sagde Ann drillende. Hun havde ikke kendt Jake i særlig lang tid, men hun følte sig allerede godt tilpas sammen med ham. Han var på en eller anden måde sjov og underligt på samme tid, hvilket var nuttet.

Jake elskede at være barnlig, selvom at han var 18. Han kneb øjene en smule sammen, " fint du gerne tage den hvis du kan" sagde han drillende inden med en kræft angstrengelse fik sat sig op. Hun var faktisk overraskende sjov at være sammen med han kendte hende ikke så godt, men hun virkede overhovdet ikke som en af de sladrende gåse fra for lidt siden. Et svagt smil bredte sig over hans læber. Hun virkede rar, normalt ville han hvis han kunne komme afsted med der holde sig for sig selv. Ann sofie virkede ikke som en pige ihvertfald ikke i hans forstand. Han kneb øjene sammen igen " hvem siger at du kan kalde mig Jakie?" spurgte han og hævede det ene øjnbryn. Han drillede stadig selvfølgelig måtte hun kalde ham Jakie, men han ville kalde hende noget men hvad? Han havde aldrig været på god fod med kælenavne og slet ikke til piger. Hans blik blev smule fjernt og tænksomt.

Tage Jake's tunge? Det lød sjovt! Da Jake satte sig op, faldt Ann ned og der slap et lille hvin ud. Hun satte sig hurtigt op. "Hvad skulle det til for?" spurgte Ann og pustede noget hår væk fra ansigtet. Hun kiggede lidt underligt på Jake. "Hvem der har sagt, at jeg må kalde dig Jakie? Det har jeg selvfølgelig! Og mit ord er alles lov," grinte Ann drillende. Hun kunne godt lide at Jake prikkede lidt til hende, drillede hende. Det var sjovt. Hun så Jake blive fraværende. "Ann kalder Jakie," sagde Ann og viftede med sin ene hånd foran hans ansigt. Hvor underligt. Gad vide hvad han tænkte på.

" jeg har lige fundet det perfekte kælenavn til dig" sagde han grinede, men han ville ikke fortælle hende hun måtte hive det ud af ham, men det passede perfekt Han frydede sig over det og han kom grine endnu mere, han måtte snart stoppe, men han kunne ikke jo mere han kom til at tænke over det jo kom til at grine. Han stoppede til sidst da han var begyndt hikke. Han surmulede smule, men kun for sjov " se nu hvad du har gjort" sagde han, men belv afbrudt af sin hikken efter hver andet ord.

"Kælenavn til mig? Hvad er det?" spurgte Ann nysgerrigt. Da han ikke svarede, gjorde det hende endnu mere nysgerrig. Hun kiggede ekstremt nysgerrigt på Jake."Fortæl mig det nu Jakie," sagde Ann bedende og med de bedste hundeøjne, hun kunne præstere. Lidt efter rejste hun sig op og børstede lidt jord af sig. "Hvad jeg har gjort? Du har gjort mig helt beskidt!" drillede Ann. Hun satte sig ned igen. Lidt jord skadede ikke. Hun tænkte lidt, over hvad hun skulle gøre, for at få kælenavnet ud af ham. Hun fik en ide. "Jamen så går jeg," sagde Ann muntert og rejste sig. Hun gik lidt væk og gemte sig bag et træ. Hun ventede, til han troede, hun var gået tilbage til hytterne eller sådan noget. Da Jake var helt uforberedt, sprang hun på ham bagfra og lagde ham i en håndlås. "Mwuhahaha! Fortæl mig det så!" grinte Ann.