got time to a bath- Darren

--------------------------------------------------------------------------------
hun havde lige hoppet i vandet for at få en morgen dukkert, hun syntes hun trængte til en stille svømme tur, og hun regnet heller ikke med nogen så hende.
hun kykket hurtigt ned i det kolde vand og skyndte sig op og mærkede håret klæbre sig til ansigtet. hun svømmede lidt rundt og lændede sig tilbage og slappet af i hver en muskel.
hun svømmede lidt længer ud og så så hurtig hun kunde ind igen, hun vidste ikke hvorfor men træning hvar nogen hun havde vændet sig til. hun satte sig ned i kanten af stranden og mærkede den kolde brise om hendes bare arme og brystkasse.
hun rystet lidt og satte hænderne ned på sandet og kigget på himlen.
hun nydte underligt nok, den farvrige himmel, og minderne om de aftner da hun var et normalt menneske, hun var faktisk glad for at se hvad hun var i stand til en før.

Påklædning: Hvid t-shirt og brune shorts

Darren kom gående ned mod stranden, han elskede den simpelthen.
Det hvide sand, det blå hav der glimtede som diamant når solen skinnede på det, vinden der var ekstra stærk her og rodede i hans hår.
Stranden var hans yndlingssted, et idyllisk sted der gav ham et pusterum for alt og alle.
Han sukkede og så ud over havet, her så tidligt om morgenen var der næsten ingen, hvilket han bedst kunne lide.
Han fik øje på en svømmende pige, der kiggede op i himlen.
han fulgte hendes blik og gispede svagt, himlen var fuld af så mange forskellige farver, farver man ikke kunne se inde ved hytterne.
Han gik lidt længere ned mod vandet, havet trak sig tilbage og flød så op på stranden igen, igen og igen, en evig proces.

hun vidste ikke hvorfor hun havde lyst til at at bare sidde og stirrer på solopgangen, men hun følte at det kunne berolige hende på en eller anden måde. hun tegnet lidt i vandet med sine fødder, et lille smil kom på hendes læber hun havde slet kke hørt andet en disse plads der kom når hun kastet lidt sand i vandet.

*Plask, plask* kom det overfra vandet lidt væk.
En ung kvinde sad og smed sand i vandet, det var hende der lavede plaskelyden.
Han smilte for sig selv og rettede blikket mod solnedgangen igen, helt ubevidst tog han hånden ned og greb en lille bunke sand og smed den i vandet.
Han rettede blikket mod vandet, der oprørsk sprøjtede lidt ud til siderne da sandet landede og sank mod bunden.
Det var sjovt at se på sandet der sank længere og længere ned, indtil det dansende landede på bunden.