bålet- Aydan

S:lejrbålet.
T22.46
omgivelser: de fleste har forladt bålet men de sidder nogen og snakker rundt omkring.
Klæder: hendes sorte læder bukser og en kort sort t-shirt og bare tæer.

Scarlet sad bare og stirrede ind i de gløder der var tilbage i bålet. hendes humør var lidt nede efter at hun bare ville væk lidt selvom hun godt kunne lide stedet savnet hun at være en normal pige. hun havde tagen en gren og prikket nu til gløderne stille og roligt.
hun kigget lidt omkring og fandt intet spændene, hun vidste enlig ikke hvorfor hun var gået udenfor hytten, denne aften. hun havde slet ikke holdt øje med den gren hun holdt i som nu var ild i, hun kastet den hurtigt i bålet, og vidste enlig ikke hvorfor hun lige havde været upmærksom.

Han kom vadende ind i bar overkrop, og med rene bukser den her gang eller sådan så de ud... Men denne gang var de også sorte i stedet for hvide så det var knap så nemt at se hvis de var beskidte... Han havde bare fødder... Han kiggede sig ikke omkring men satte sig bare ned på den anden side af bålet hvor hun sad...

Hans ansigt var svagt oplyst, så det gav ham et lettere dunkelt ansigt... Hvilket måske eller måske ikke passede meget godt til ham...

hun kigget op da en ny en kom gående, hun så lidt forbavset ud på ham, men det gjorde hun vel med alle. hun rejste sig stille og gik hen til ham. hun syntes han virket interresant, og dog... måske farlig. jeg prøver tænkte hun og satte sig hved siden af ham, rakte hånden stille frem mod ham "davs, scart, og du er" sagde hun lidt glad og lidt bare såden ligeglad.
hun smilede ikke eller noget, bare sagde det. det var så nemt at gøre tingene syntes hun selvom det kunne være svært... en gang imellem.

Han kiggede bare på hnde og tog stille mod hendes hånd... Faktisk denne gang havde han ikke så meget imod at mød andre of fremmede personer så længe de virkede en smule venlige... Hvilket hun gjorde til et vist punkt...

''Arc...''

han præsenterede sig selv... Og noget fik ham til at stille indlede samtalen hvilket han normalt aldrig gjorde overfor andre end Noomi...

''Hvad laver du her ovre?''

Han hentydede til hvad hun lavede ovre ved ham... Han så tilbage ind i bålet...

hun trode at det var hans navn selvom at han ligesom havde stoppet med at sige det fulde navn. hun sad og pillede lidt hved jorden med foden, hun stoppet og kigget igen på ham.
"syntes det så ud som om du trængte til selvskab" sagde hun og løj lidt om det, selvom det var sandt sagde hun ikke at hun selv trængte til det.

Han undrede sig for at være ærlig meget over hendes svar... Det var underligt måske mest fordi han ikke følte at han trængte til selskab... Han havde ikke noget imod selskab men han trængte eller manglede ikke ligefrem selskab hvis han selv skulle sige det...

Han trak bare på skuldrene som svar, og kiggede ind i bålets gløder... Han var ikke så snaksagelig og det havde han aldrig rigtigt været...