VANDKAMP! ~Aydan

Tid: Midt på dagen
Sted: Stranden
Omgivelser: Ingen menneskelignende væsner.
Vejr: Perfekt strandvejr

Ashley kom gående op ad vandet. Hun havde en sort bikini på og man kunne se hendes gylden blege hud. Hun havde lange, slanke ben, en smal talje, lidt store hofter og lidt små bryster. Hun var ikke rigtig genert over sin krop og havde intet imod at andre så hende i bikini. Lige nu gik hun lige så stille over mod badehåndklædet hvor hendes ting lå ved og tog et mindre håndklæde og tørte sit ansigt og hår inden hun smed det fra sig igen og dumpede ned på badehåndklædet og sukkede tilfreds over de varme solstråler der lige så stille tørrede hendes krop. Et skævt smil formede lige nu hendes læber og hun var generelt bare i godt humør.

Aydan kom gående stille ned mod Ashley... Hun var nu egentligt en meget sød og venlig pige, og hun var altid et godt selskab hvis han selv skulle sige det... Han hadede at skulle indrømme den slags om andre mennesker og specielt om piger, men han var jo nød til det nogle gange for at leve med sig selv skulle man jo være ærlig overfor sig selv...

Han havde bar overkrop, så man tydeligt kunne se hans mange ar, nogle få på bryste, og man kunne også se hvor tynde han faktisk var... Hans ribben var tydelige, og grundet han var så tynd var hans rimeligt trænede muskler ekstremt tydelige... Hans ryg så grotesk ud grundet at den var så arret og at hans rygmuskler altid var spændte...

Han havde løse hvide bukser på, denne gang uden pletter... Han gik bare stille ned mod hende...

Aydan, Aydan, Aydan! Udbrød den lille Melanie, som pludselig dukkede op midt i det hele og overfaldte hans ben. Hun kunne dårligt nok ses i det strålende sollys og det eneste han ville kunne mærke, ville være en klam kulde om sit ben. Ashley vendte sig op og fik selv øje på Arc, hun undrede sig dog lidt over hvorfor Melanie råbte Aydan. "Hey!" sagde hun glad og rejste sig op med en let elegant bevægelse og gik over til ham. Hendes krop var stadig lettere fugtig.
Uden at tænke over det, lagde hun armene om ham og krammede ham kort. "Hvordan har du det?" spurgte hun blidt og smilede venskabligt til ham, da hun slap ham igen. Hun var selv endt med at synes virkelig godt om ham, selvom han havde truet hende på livet en gang før, men det var jo før at de skulle flygte fra Tarifa, hendes fødesby, efter at han havde dræbt manden der havde myrdet lille Melanie, som lige nu stadig sad på Aydans fod.

Han gengældte bare hendes kram, indtil hun slap det... Han kunne ikke se nogen grund til at han skulle lade være med det... Han holdt jo egentligt af hende på et eller andet punkt, specielt efter deres tur til spanien, som var noget af en oplevelse for ham...

Han tørrede sin krop fri for den smule vand hun havde efterladt på ham... Han vidste for at være ærlig ikke helt hvad han skulle svare til hendes spørgsmål... Han havde det vel bare sådan fint og nogenlunde...

''Jeg har det skam fint nok... Ryggen driller endnu... Men ellers har jeg det fint...''

Han smilede bare varmt og blidt til hende...

''Hvad med dig?''

Ashley lo blidt og smilede så varmt og blidt igen. "Det da godt alligevel, bortset fra det med ryggen," sagde hun og smilede varmt til ham. "Har du fået genvundet alle kræfterne?" Denne gang lød hun en smule bekymret, da hun tydeligt kunne huske hvor slemt han havde haft det efter at skulle flytte både ham selv og hende fra det ene sted til det andet to gange.
"Jeg har det fantastisk!" sagde hun og storsmilede. Hun var forelsket og vedkommende havde gengældt det. Hun grinede stort uden nogen rigtig grund og fik farve i kinderne.

''Ja jeg har genvundet dem... Nu mangler jeg bare at tage lidt på igen...''

Han sukkede opgivende fordi han vidste godt at det var nært umuligt for ham at tage på... Det krævede en sindsyg mængde mad, eller at han skulle begynde at træne igen, og så længe hans ryg ikke ville samarbejde var det ikke det nemmeste... Da det mest var bryst og mave han skulle træne...

''Det var da godt at høre...''

Han virkede ikke så glad fordi han kunne fornemme at det var en forelskelse der spillede ind... Og kærlighed var et emne han ikke ville snakke om grundet sit kaotiske og besværlige forhold til Noomi...

Han satte sig ned i sandet ved siden af hendes håndklæde...

Ashley smilede blidt og varmt til ham. "Det kan jeg godt se," sagde hun blidt og rørte let hans skulder inden hun selv satte ned ned på sit badehåndklæde. Hun smilede stadig til ham og lænede sig lidt mod ham og puffede sin skulder blidt mod hans. "Hva' så?" sagde hun med et skævt smil. "Er der sket noget nyt ellers?" Hun så på ham med glade nysgerrige øjne og et lille skævt smil på læben.

Da hun puffede til ham væltede han bare ned på sandet, og blev bare liggende som en statue uden at røre en muskel... Han hverken sagde eller rørte noget... Han virkede nok mest af alt som en der var kommet til at stire ind i medusas øjne...

Hvorfor det skete for ham vidste han godt... Desværre kunne han ikke gøre noget ved det selv, og kunne ikke engang sige hvad der skulle gøres... Men det skete fordi hans nerver af en eller anden grund havde fået nogle slag den gang han havde leget kælk...

Så hans nerver låste nogle gange hele hans krop stort set...

//Jeg ved altså virkelig ikke hvad jeg skal svare, sorry ^^'

//Ahh... Okay...