damn heels! - Darren

t omkring 10.15
s ved bålet, som ikke er tændt endnu.
v solen skinner, fuglene synger.
o ingen halvguder. slet ingen.
p en stram kontornederdel, en hvid stram skjorte og stiletter. Løst hår, sin halskede og naturlig makeup.

Santinel stod og så på resterne af bålet fra igår. Hun fortrød at hun havde taget stiletterne på, men pyt nu med det.
Hendes blå øjne spejdede efter en at spørge om vej. Men der så ikke ud til at være ngen, overhovedet. Hvilket, efter jordens nedtrampning, ikke var normalt.
Hvor var alle henne?

Hun havde fået besked på at tage hen til hytterne for halvguder hvis forældre var underguder. Underguder! Ja som om. Guderne som var børn af andre guder, blev så nu betegnet som underguder. Sikke en hån!

Hun var sikker på at ingen ville tro andet end at hun var en af Afrodites Døtre, eller som hun personligt kaldte dem; Posh Totties!

Hun trak på skuldrene inden hun begyndte at gå, tilbage mod hovedbygningen for igen at spørge om vej.

Påklædning: Den samme skjorte som på ava'et og så blå bukser, samt hvide converses.

Darren kom ned fra det hytteområde med Undergudernes hytter, han havde ingen kendte søskende, hvilket gjorde ham trist på en måde. Han var ellers aldrig, virkelig aldrig, trist, så at han var det nu... Ville mange mene var ekstraørdinært, overraskende
Bålets store, røde og orange flammer kom til syne foran ham, dette muntrede ham altid lidt op da han allerede kunne føledens varme fra det, det havde nok noget at gøre med hans mor. Varmens og Lydens gudinde, Anthea.
Han vidste ikke hvorfor hun var både Lyden og Varmens gudinde,- de to ting havde jo ingenting at gøre med hinanden -, han rodede hans hår op og satte sig ned med et suk på en sten.
Han så ind i bålet, hans ben var spredte lidt, hans hænder lå på hans lår.
Han fulgte hver eneste af ildens langsomme og hvæsende bevægelser, men alt var sløret... græd han?
Han så lidt op på himlen og så ind i ilden igen, mens han tanker blev henledt til hans far og hans barndomsveninde.
Hans far der havde overladt ham på et børnehjem og hans barndomsveninde, Adela, der havde været hans eneste lys i mørket og havde forladt ham i en ildebrand på børnehjemmet, hvor hun døde... Som den eneste. Ikke en eneste af de dumme børn havde fulgt med hende til den lysende port, i døden.