Øvelse gør mester, siger man -Kiara

Tid: Lidt over middag
Sted: Arenaen
Omgivelser: Nogle få lejrdeltagere der træner... maybe more, han kigger ikke rigtig efter
Vejr: Koldt, men skyfrit ^^
Påklædning: Se ava + et par sorte jeans

Nico stod midt i arenaen, han så ned på hans sværd Revmata. På engelsk ´Havstrøm´.
Han så op på strå-sværdkæmperen, Nico svang Revmata og huggede mod strå-sværdkæmperen.
En hel masse strå faldt ned i hans sorte hår.
Han kiggede skulende på stråmanden og pillede irreteret høet ud af hans hår.
"Du der! Jeg gider dig ikke mere, vær glad for at jeg ikke gør dig... lad os sige lidt våd.", hvæsede han lavt til den fuldstændig ligeglade stråmand.
Nico skulede til stråtingen igen og kiggede så hen på nogle af de andre lejrdeltagere der åbenbart ikke måtte kæmpe mod flabede, stumme, irreterende , hødryssende stråmænd.
De så derimod til at hygge sig vældigt med at slå løs på deres stråmænd.
*Heldige dem, måske skulle jeg kaste dem mange meter bort med mit vand bare fordi de er bedre end mig?*, tænkte han og fik et listigt smil og - glimt i øjnene.*Muhahaha*
han gjorde ikke noget, mend et var tanken han kunne lide. Tanken.

Udseende: En matrød hættetrøje med hvid print, hvorpå der står 'Love is endless'. Et par mørke, cowboy slimjeans. Sorte, slidte Converse sko. Håret er som avataret. Accessories rundt omkring om håndled og hals.[/b]

Kiara trådte forsigtigt ind i arenaen. Hun brød sig ikke om stedet. Hun brød sig ikke om, at se folk slås, hvis hun skulle være ærlig. Det var kun når hun blev sur, hvilket faktisk tit skete, da hun havde et ret stort temperament. Hun rynkede på næsen, da hun trådte længere ind. Lejrdeltagerne var i gang med, at slå løs på stråmænd. Hun kneb øjnene lidt sammen. Sært.
Hun trådte længere ind. Hun holdte sig selvfølgelig i baggrunden og sørgede for ikke, at få opmærksomhed, da nogen sikkert ville få hende til, at deltage, hvilket hun virkelig ikke havde lyst til. Hun var næsten lige ankommet til lejren, så hun var jo bare rundt på rundtur, sådan, helt ene og alene. Hun var derfor ret forsigtig. Hun ville ikke skabe opmærksomhed og den måtte helst ikke komme til hende.

Nico vendte sig om for at se den anden vej og tjekke om nogen den vej havde problemer med deres stråmænd.
Han nåede dog ikke så langt før han så en pige med langt lyst hår, en pige han ikke havde set før.
Men... Der var jo så mange han ikke havde set før, så det var jo nok ikke så mærkeligt at han helle ikke havde set hende her.
han begyndte at gå hen imod hende, mens han funderede over hvorfor han ikke havde slået den stråmænd godt og grundigt ihjel? Kan man egentlig slå en stråmand ihjel?
Han smilte venligt og hans grønne øjne havde en venlig glød.
han tog sin hætte fra sin hættetrøje op over hans hår.
"Hej, mit navn er Nico, søn af Poseidon.", sagde han måske lidt for venligt,"Er du ny?"
*Ikke fordi jeg ville opdage hvis du var...*Tænkte han lidt flovt.

Kiara krøb, for en sikkerhedsskyld, op af væggen. Hun ville ikke rammes af noget som helst, stadig heller ingen opmærksomhed have. Hun stod helt op af væggen og kiggede rundt på de andre lejrdeltagere. De så alle sammen så .. så dygtige ud, så .. hun kunne ikke finde det rigtig ord. Mange af dem var nok nogen, hun måske aldrig ville komme til, at tale med?
Hun stirrede med hendes blå øjne, da en dreng nærmede sig henne. *Pokkers!* tænkte hun ved sig selv. Var han nu kommet for, at få hende med et eller andet sted, så hun også kunne slå en stråmand ned? Det håbede hun virkelig ikke.
Hun blev ret overrasket over, han begyndte at præsentere sig selv. Måske skulle han bare gøre det, inden han bad hende følge med? Hun bed sig lidt i underlæben. "Kiara." sagde hun bare. Hun kunne jo ikke sige, hvis datter hun var for, hun anede det jo ikke.

Kiara, hvorfor vidste han ikke men det mindede ham om Løvernes Konge 2, der hvor ham Simba får en datter der også hed Kiara.
"Hyggeligt at møde dig... Kiara.", sagde han og smilte.
Han mærkede efter i hans lomme efter Revmata, det var der stadig. Han fjernede hånden og så lidt på Kiara.
Hun havde lyst hår og vistnok blå øjne. Hun så ret sød ud, lidt ligesom møgungen Amethyst.
Han lagde først nu mærke til at hun ikke havde sagt hvem hendes forælder var.
"Er du ukategoriseret?", spurgte han og så nysgerrigt på hende.
Okay, rent ud: Han er mega barnlig og nok også -ihvertfald ifølge Amethyst- også meget flabet.

//Sorry kreatab

// Det går nok. x3 siger det samme. ._.
Anyway, ved hun er sat under hos Zeus, men lige her i emnet, ved hun fortsat ikke hvem, der er hendes forælder. ^^'

Kiara kiggede smilende på ham. Hun begravede sine hænder i sine bukserlommer. Han var nok ikke kommet for, at overtale hende til, at slås mod en eller anden. Stråmand, måske. "I lige måde, Nico." sagde hun og smilede venligt.
Hun lagde vægten over i den ene fod, idet hun kiggede rundt. Hun rettede sig hurtigt op, da hun faktisk ikke stod behageligt på den måde. Hun bed sig lidt i underlæben, idet hun kiggede på Nico igen. "Ja. Ja, det er jeg," sagde hun og nikkede så lidt, "det.. jeg har ingen idé om, hvem min forælder er." tilføjede hun lidt efter.

Nico smilte og havde et muntert glimt i øjnene.
"Hmm... Du er flot nok til at Aphrodite kunne være din mor, vent har du en dødelig mor?"
Nico så spørgende på Kiara og lod hånden løbe igennem det sorte hår.
"Er der hyggeligt i hytte 11?", spurgte han og tilføjede grinende"Jeg husker min tid der som forfærdelig! Det var fantastiskt at flytte ind i hytte 3"
Han så indgående på Kiara og lod hende svare før han spurgte mere.
Måske havde hun også noget at spørge om, det var ikke til at vide, endnu...

Kiara kiggede leende på ham. Afrodite? Hun rystede på hovedet, da det ikke kunne passe. "Min mor er en, hvad kaldte du det, dødelig?" Hun så tænksomt på ham, hvilket nærmere lignede en grimasse. Hun skulle lige vænne sig til det hele først. Hun kiggede smilende på ham. "Så jeg regner da med, jeg har en far, et eller andet."
Hun slog blikket rundt i arenaen igen, inden hun kiggede på Nico igen med et lille, skævt smil over sine matrøde læber. "Det er.. det er da hyggeligt nok," Man kunne nu godt høre, hun ikke mente det, "der er bare propfyldt, men ja." Hun rystede på hovedet.

Nico smilte til hende og lod hånden køre igennem håret.
"Min mor var også...", hans stemme knækkede over og han fortsatte lidt efter:"dødelig"
Han så på hende og håbede hun ville glemme det hun lige havde hørt.
Han grinte lidt og sagde:"Sådan er det altid. Der er altid nogen du kan snakke med, drille eller andet sjov"
Han smilte og grinte igen:"Én stor lykkelig familie!"
Han så lidt på arenaen igen og spurgte:"Har du prøvet at slås med sværd?"

Kiara kiggede på ham. Hans stemme knækkede over, det lagde hun godt mærke til. "Er du okay?" spurgte hun, da hun havde bemærket, den knækkede over, da han talte om sin mor. Hun kneb øjnene lidt sammen, idet hun trak på skuldrene.
"Ej, vi er godt nok ikke en stor lykkelig familie! Jeg er i hvert fald ikke en del af den!" Hun lagde armene over kors på brystet. Hun brød sig virkelig ikke om hytten. Hun glædede sig bare til, at komme ud derfra. Det slog hende pludseligt; tænk hvis hendes far rent faktisk var Hermes? Så skulle hun blive i hytten!
Hun skar ansigt over tankerne, idet hun rystede på hovedet. "Nej, det har jeg ikke. Jeg har heller ikke i sinde, at prøve på det." forklarede hun med en lavmælt og mere irriteret stemme. Hun var ikke irriteret på Nico, slet ikke, bare på tankerne om hendes far.