I See Fire - Jessie

det var tidligt om morgen, Jessie vist ikke hvorfor men hun kunne ikke sove mere, det var lidt underligt, da hun plejede at sove fint nok. Hun satte sig op i sengen og tog tøj på, en oranges lejr t-shirt, sorte jeans, hendes brune støvler for at holde varme, en jakke og til sidst hendes bælte med et svær og en skinddrikkedunk. Hun gik ud af døren uden at vægge de andre i hytten 3. Før hun gik mod arenaen.
Jessie gabte, hun var en doven pind som for det meste kunne sove når som helst, hvor som helst,dog ikke lige nu, da hun komme tæt på arenaen kunne hun se lys og det lugtede som nogen brændt noget af, hun satte i løb mod det. Jessie så en hun ikke før have mødt som stod og kiggede på en høstak der var ved at brænde ned, hun så sig om fik øje på en tønde med vand i, hun sagde ikke før hun fik åbnet for tønden og vandt begynde at bevæge sig med ilden som en slange.
"Hvis du ikke vil blive våd må du heller flytte dig"
Sagde hun venligt mens vandt forsatte frem, det begynde at sno sig om høstakken til den var dækket a vand og hun gav slip for vandt, 'plask!' sagde det da alt vandet ramte jorden og spredte sig som der skulle vasket gulv, høet dryppede også, hun kom hen til ham.
"undskyld hvis jeg har ødelagt din træning, jeg hedder forreste Jessie"
Sagde hun mens hun så på høstakken, som var sort nogen steder og våd, røg steg også op fra den.

Wayne skulle til, at hente en spand vand, der stod lidt længere væk. Han havde trods alt taget nogle forholdsregler, for han havde regnet ud at noget i den retning godt kunne ske. Pointen med knivene var dog, at de ikke skulle reagere på varme overhovedet. I stedet for så det dog ud til, at ilden bare lagde sig som en hinde omkring våbenet og forvandlede det til en kniv med ild i. Dog blev han stoppet af en pigestemme. Han rynkede forvirret øjenbrynene, men nåede dog at flytte sig, før vand pludseligt fløj rundt i luften.
Wayne dukkede sig lettere panisk - han havde aldrig brudt sig særlig meget om vand - da det gav et ordenligt plask. Han sukkede, og gik hen til den nu dampende høstak, hvor han tog fat i kniven. Til hans store frustration var der stadig flammer i kniven - heldigvis kunne han ikke mærke ilden. Pigen begyndte at snakke igen, og han vendte sig opgivende om mod hende.
"Nejnej, det er helt fint" forsikrede han hende, og smilede tamt. Han sendte sin kniv et håbløst blik, og rystede så på hovedet. "Det klarede jeg vidst helt fint selv - Tak for hjælpen." Han gik hen og smed kniven ned i spanden med vand. Endelig slukkede ilden.
"Wayne," præsenterede han sig. "Søn af Hefaistos"