En kamp med en ny ven, måske? ~Eddie

Eddie kom gående mod arenaen med rolige skridt. Han var næsten lige flyttet ind i lejeren og var ved at finde ud af de steder, der var bedst at træne ved. Han gik meget op i det fysiske, noget der tydeligt kunne ses på hans store muskuløse krop, der samtidig fik ham til at lige en på omkring tyve. Men han var blot en sytten årig knægt der kunne lide at slås.
Det charmerende drenge smil lå hans læber mens han tjekkede hans håndleds beskyttere om de sad ordentlig fast. Han have en let rustning på af mørkebrunt læder. Det havde næsten samme farve som hans korte hår. Mens han nærmede sig lod han de svagt lyseblå øjne glide rundt, for at se om der var nogen han kunne træne med. Han fik kun øje på en pige, som så ud til at være klar til kamp, det gættede han i hvert fald på ud fra hendes påklædning og de tre sværd hun bar på. Han havde to selv, en i hver side og lige så lange som hans underarm var. Hans blik var låst fast på pigen, han vidste at man ikke skulle undervurdere pigerne i lejeren, men hun var trods alt noget mindre i for hold til man selv.

Eddie's opmærksomhed blev med det samme fanget af pigens røde øjne, han havde ikke set noget lignende, men lod sig dog ikke skræmme af det. Han regnede med at det hørte til det at være på lejren, her var folk trods alt sønner og døtre af guder. Han smilede til hende og lod sin arm falde ned, da han var færdig med at tjekke håndleds beskytteren. Hans skridt var stadig rolige og han satte ikke farten op, da det ikke så ud til at hun gik ham i møde eller havde tænkt sig at gå videre. Han havde heller ikke videre travlt med at komme igang med at træne og måske kunne pigen med de røde øjne give en mod modstand. Men det kom lidt an på hvem hendes gudeforælder var og hvilke egenskaber hun havde arvet.
"Hey"sagde han med en charmerende munter mild dyb stemme. Siden hans stemme gik i overgang havde han lydt som en på tyve, så at folk troede at han havde den alder kunne man godt forstå. Han lod den ene hånd hvile på skaftet af en af hans sværd som han bar. "Skal du træne?"spurgte han og var tydeligt opsat på et ja. Han havde aldrig kæmpet mod en pige, før så hvis hun indviede i at kæmpe kunne det blive sjovt, dog skulle det ikke gå forvidt da han havde det med at blive alt for optaget af kampen.

Eddie kunne ikke helt beslutte om hun var for kold en person efter hans smag, hun virkede sådan okay indtil videre. Men nu havde han kun lige præcis mødt hende og det var sjældent at førstehånds indtrykket var det rigtige.
Han lagde ikke noget i at hun vidste hvem han var søn af, måske var det typisk for hans sønner at være nogle store brød. Han lod i hvert fald være med at tænke over det, der var jo heller ingen grund til at spekulere på noget der egentlig var ligegyldigt. Han lod kort blikket glide ned over hendes krop for at tjekke hendes rustning, hun var klædt på til at kunne træne og hvis det viste sig at hun ikke have evne for kamp, som han selv havde, kunne han lade være med at ligge for mange kræfter. Det var jo ikke sjovt hvis hun skulle tabe med det samme, bare fordi hun ikke lå inde for det felt. Han var typen der gik ind for fair kamp, hans mor havde gået meget op i retfærdighed og al den slags, det havde smittet af på ham i årenes løb.
"Jeg er altid klar på en god kamp"svarede han med et stort charmerende smil, der tydeligt viste at han var glad for den slags. Der hjemme havde han endnu aldrig tabt en kamp, men dem han indtil videre havde været i mod havde intet guddommeligt i sig, så de var undskyldt.

Eddie bed mærke i den måde hendes udstråling ændrede sig, fra først at være kold til venlig og blid og så tilbage til kold igen da hun nævnte hendes far. Måske kunne hun ikke lide at være datter af hades, men hun måtte da lærer at leve med det.
Han lod i hvert fald som ingenting, nu måtte han lærer hende bedre at kende før han besluttede om hun var veninde materiale eller bare bekendt. Han var selv en meget glad og energisk ung mand, så det kunne blive svært hvis hun var meget indelukket.
"Eddie Andrewson, søn af Ares som du vidt ved"præsenterede han sig selv med et muntert skævt smil, samtidigt med han tog hendes fine kvinde hånd i hans brede hånd. Han gav den et lille klem inden han slap den igen og lagde hånden tilbage på sværdet, han ville ikke begynde kampen og desuden ville han lade hende begynde, så han kunne se hvad hun kunne.

Et stort smil bredte sig på hans læber da hun spurgte om de skulle begynde, han elskede jo det så han kunne ikke vente med at komme igang.
Eddie trak de to sværd ud af skederne der holde dem fast ved hans sider. Han lod bladene røre hinanden med en klirren og begyndte at gå ind mod midten af arenaen. Han så kort tilbage over skulderne på hende, han ventede at hun skulle starte kampen. Det ville nok tage noget tid før kampen ville begynde, hvis hun ventede på at han skulle starte. Men det smarte ved at lade hende starte var at han så kunne registrere hvordan hun lå med kamp, så vidt han vidste var Hades ikke kendt for sine kampevner. Han regnede derfor ikke med at hun ville have samme evne som ham. Han lod sværdene snore en enkelt gang rundt i hans hånd, lige som han drejede rundt og stod med fronten mod hende.
"Damerne først" sagde han med en udfordrende muntert stemme.

Eddie blokerede hendes hurtige udfald og vejede samtidig af i hovedet, hvor mange kræfter hun brugte og udfra det hvor mange han skulle bruge. Hun skulle jo ikke komme til skade, det var han jo ikke ude efter. Han blev dog lidt distraheret af pustet i nakken, men hans kamp evner var som et instinkt for ham. Selvom det ville være sådan lignende distraktioner, ville hans instinkt for kamp få ham til at fokusere mere på kampen end det.
Han trådte frem og gjorde et udfald mod hendes højre skulder og efter fulgt af den anden klinge som gik efter hendes mave. Han brugte ikke så mange kræfter, da han ville sørge for at kunne stoppe angrebet så meget som muligt, hvis hendes blokering skulle fejle. Havde han været mod en med samme eller lignende evne som ham selv, ville han ikke holde igen.