En aften ~ Eddie

Tid: Klokken må være omkring 20-21 tiden.
Sted: Lejrbålet.
Omgivelser: Et par andre fra lejren.
Vejr: Mørkt, køligt.
Årstid: Vinter.
Udseende: En lidt for stor og hvid hættetrøje, et par mørkeblå cowboybukser og et par sorte Converse sko, hvor snørebåndende ikke er snøret. Håret er som på avataret, og har et gråt halstørklæde om halsen.

Connor havde slået sig ned på en sten omkring lejrbålet for lidt tid siden. Han sad med en lang gren i hænderne, hvor der ude på spidsen var et godt stort og tykt stykke dej viklet om noget stålpapir. Han var i gang med, at lave snobrød, ligesom et par af de andre, der havde valgt, at samle sig om lejrbålet den aften. Han savnede alligevel lidt selskab, sådan som han sad der, mutters alene, og lavede brødet.
Han kiggede rundt på de andre få, der også var til stede. De havde alle en ven med, det var kun ham, der var der alene. Han kiggede imod flammerne, der stod op af lejrbålet. Han smilede lidt. Han elskede varmen, så han forstod ikke, hvorfor han havde taget halstørklæde på. Der havde bare været så koldt, da han var taget af sted imod bålet, og han vidste ikke helt, hvor han skulle gøre af det, hvis han tog det af. Nogen kunne endda måske komme og stjæle det fra ham? Derfor beholdte han det bare på. Det klamrede sig jo alligevel heller ikke til hans hals, så han bemærkede det alligevel ikke.

Eddie var på vej hen mod lejrbålet, han havde endnu ikke nået at lærer nogen at kende og havde besluttet sig for at se om han kunne finde lidt selskab. Han lod hænderne hvile i lommerne på hans trøje og gik med hængende skuldre, rolige skridt og helt afslappet i hans krops holdning.
Eddie var et stort brød, hans krop bestod at store muskler og fik ham til at ligne en på tyve. Han var dog bare sytten år gammel, selvom flere af de andre nye var omkring de femten år. Han var kommet til noget senere, da han ikke rigtig havde villet forlade hans familie.
Da han nåede hen til bålet og dem som sad der, så han rundt med det sædvanlige charmerende drenge smil, der fik hans ansigt til at ligne en dreng på sytten år. Med det samme lagde Eddie mærke til at de andre sad i par og allerede havde nogen at snakke med, han var nok kommet lidt forsent derhen til at kunne nå med i starten af samtalerne. Han lod hans blik glide endnu engang søgende rundt, til han blev opmærksom på en dreng der sad og lavede snobrød. Hans smil blev lidt større da han gik over mod drengen.


Påklædning:

Connor kiggede imod sit snobrød. Hvorfor tog det virkelig så lang tid?! Han rystede kort på hovedet af sin tanke. Han var ikke van til, at lave snobrød. Han boede jo inde i New York, hvor skulle han dog lave et lejrbål henne? Folk ville bare tro, der var et eller andet galt og tilkaldte politiet måske?
Han bed sig lidt i underlæben. Han kedede sig, sådan som han sad der og lavede snobrød, der tog et årti om, at blive færdigt. Han sank lidt sammen. Han gad snart ikke mere. Tålmodighed var ikke noget, der lå til ham. Ikke lige hvad angik det med, at sidde og lave brød. Han ville meget hellere sidde og lave skumfiduser, de tog jo ikke særlig lang tid om, at blive færdige.
Han slog sit blik rundt. Hvorfor var der ingen, der kom hen og snakkede med ham? Han var lidt ny, okay, men han kendte da få, og desuden, så kunne han jo ikke rigtig flytte sig for, at gå hen og tale med nogen, da han overhovedet slet ikke ville få sit snobrød lavet færdig af den grund.

Eddie så på drengen som så ud til at kede sig, det ville han sikkert også selv gøre hvis han havde siddet alene og lavet snobrød. Han kom til at smile muntert, da hans tanker gled ind på emnet snobrød, han havde aldrig i sit liv lavet et snobrød. Han havde bagt brød med hans mor da han var yngre, men det have været i en ovn og ikke over et bål. Det ville da sikkert være hyggeligt nok hvis man havde selskab samtidigt.

Da Eddie nåede hen til drengen, sende han ham et venligt muntert smil og satte sig på en sten ved siden af ham. "Hey"hilste han med et smil og drejede sig, så hans front var mod ham. Han rakte en hånd frem for at hilse ordentlig på drengen. Han var blevet opdraget af sin mor, der gik meget op i at man var høflig og venlig mod andre. Hun havde været i mod hans glæde til at slås, da hun ikke mente at det gik under at være høflig eller venlig. "Eddie, Ares søn"præsenterede han sig to sekunder efter hans hilsen. Han præsenterede sig som Ares søn, da han havde lagt mærke til at mange gjorde sådan på lejren, så det havde han taget til sig.

Connor kneb øjnene sammen. Han kiggede imod ilden. Han havde intet imod det, slet ikke, det generede ham overhovedet ikke. Mange ville kigge væk efter få sekunder, men ikke ham. Han vidste ikke hvorfor, men han mente, at det var varmen, der tiltrak ham, for ironisk nok, hvis man kunne sige det, var han bange for ild.
Han slog blikket til side, da en dreng satte sig ved siden af ham. Fik han nu endelig noget selskab? Han smilede lidt, da drengen vendte sin front mod ham. Han så da venlig ud. "Hej!" sagde han, måske lidt for ivrig, men det var lige meget. Han kiggede smilende på drengen, lykkelig over, der kom en og underholdte ham med selskab.
Han kiggede hurtigt imod sit snobrød, hvor han hurtigt drejede på grenen lidt, så den også kunne få lidt varme og blive lidt brun andre sted end blot ét sted. Han kiggede på drengen igen, idet han præsenterede sig. Han nikkede lidt. Søn af Ares? Han havde aldrig snakket med nogen fra Ares hytten. "Connor," præsenterede han sig lidt efter, "søn af Apollon."