Kalisto Topaz Safir D´ive´s forhistorie.

Forhistorie om Hebes eneste datter( Kalisto )

Det var en mørk vinter aften. Fredag d.13/12 1995. I oplever at der nogle gange står K. Det er bare i stedet for Kalisto.
Det blæste og lynede. En dårlig dag for en datter af Hebe at blive født. Der kom lige så stille en lille strålende sky frem. Oven i den lå den fineste vugge af marmor, Hebe ejede. Ved siden af vuggen sad der to folk. Den ene havede en pige i armene. Hun så ud til at være nyfødt. Hun sad og sagde nogle ord mens den anden person ved siden af hende skrev dem ned. Skyen fortones da de landede på jorden. Manden lagede brevet ned i vuggen og kvinden lagde sin datter ned. Hun kiggede på vuggen med et trist ansigts udtryk. Hun tog vuggen op og bar den hen til en dør. Hun ringede på døren og skyndte at gemme sig i skyggen. En mand åbnede døren. Han hørte en stemme(Kvindens) den sagde¨Kig på din datter, hun er din eneste du har¨ Manden tog vuggen indenfor. Den anden person der havede skrevet brevet, tog fat i kvindens arm og sagde dette¨ Hebe du bliver nød til at tage med tilbage til Olympen¨ Hebe svarede¨ Okay Aiolos, jeg tager med dig nu.¨Hun sukkede. De to guder steg op på en sky og svævede tilbage til Olympen. Manden kiggede på den lille pige i marmor vuggen. Hun var helt nyfødt, men han kunne ane et lille stjref af blond hår. Han ventede lidt, pigen var ikke en helt normal pige. Hun græd ikke, som de fleste nyfødte gør. Han tog hende op, hun fik et lille smil på læben. Han knyttede hende ind til sig. Han så lige pludselig brevet i vuggen. Han tog brevet og lagde sin nye datter ned i vuggen. Han åbnede brevet, der stod: Kære Chris. Dette er din nye datter, hun er helt ung og hun er også min eneste jeg får, når hun spørger hvad hun hedder skal du sige at hun skal hede: Kalisto Topaz Safir D´ive. Der ligger to små sværd i vuggen, dem skal du give hende når hun tager ud på en rejse, denne rejse bliver hård for hende. Måske vil hun ikke vende tilbage. Men nu til en anden ting. Hun er jo stadig helt nyfødt, så jeg vil råde dig til at finde et kone både så Kalisto får en mor og du glemmer hvem jeg er og var. Det kan være det gør ondt at se på Kalisto fordi hun minder for meget om mig, men det må du lære. Kærlig hilsen Hebe Ungdoms gudinden fra Olympen. Han lagde brevet ned i vuggen. Han tog vuggen med Kalisto ind på sit værelse. Han lagde sig i sengen og spekuledere over hvorfor han ikke kunne klare Kalisto selv. Men han gjorde som Hebe havede rådet ham og fandt hurtigt en ny kone. Han fortalte hende at han havede en nyfødt datter. Kvinden så ud til at have det fint, hun havede selv to børn et på tolv og et på ét. Hun kom ind i huset og så den flotte vugge. Hun smilede må jeg se din lille pige? Spurgte hun. Ja det må du gerne, jeg henter hende lige. Svarede Chris. Lidt efter kom han tilbage med en lille pige i armene, pigen smilede. Kvinden så ned på hende. Hvad hedder hun? Hele navnet både efternavn og det hele. Hun hedder: Kalisto Topaz Safir D´ive, Kvinden nikkede flot navn. Hvad hedder du entenlig spurtge Chris. Hun svarede: Martinea Qelw Roeast. Pænt navn Matinea. [ Nogle måneder senere] [ Chris og Martineas Bryllup og K´s døbelse] Chris smilede til Kalisto, selv om hun ikke var særlig gammel, kun hun allerede Ja og Nej. Han fandt en lille hvid kjole frem, med et lille slør. Det var den K. havede på da hun blev aflevert af...Han prøvede ikke at tænke på hende. Så gik de hen til det nærmeste græske tempel. De havede aftalt med en græsk præst at mødes der. Alle deres nærmeste og venner var kommet. Det startede med bryllupet, lille K. sad hos sin halvbror på tolv. Han holdt om hende. Deres forældre stod oppe ved en statue af Hera. Chris og Martinea gav hinanden en påfuglefjer. De lagde den på deres hænder og sagde nogle dæmpede ord. K kunne fornemme at hun snart skulle op. Chris kom og tog hende. Det lange slør fra kjolen hang ned på gulvet. Han rakte præsten hende. Præsten sagde¨Lad Hebe skænke dig hendes ungdom lad Apollon skænke dig hans musik. Lad Zeus skænke dig udødelighed, lad Hera skænke der navn. Hvad hedder hun? Hun skal hede: Kalisto Topaz Safir D´ive. Hun hedder nu i Zeus og Heras navn: Kalisto Topaz Safir D´ive. [ fem
år senere. ] Jeg hopper glad ud af sengen. Jeg kigger mig selv i spejlet. Jeg har rødt hår med en anelse blond i det. Det er længere end jeg troede det var. Det går mig nu ned til brystkassen. Jeg hiver i min marmor hvide kjole, jeg går ud og ser min stedmor. Martinea! Martinea vendte sig på stolen. Heeej, min lille guldklump. Jeg kastede mig i hendes arme. Hun smilede, vi skal ud til Hebes tempel i dag. Jeg løb ind på mit værelse som jeg delte med min stedsøster på fem. Jeg skyndte at pakke en rygsæk, med nogle af de ting jeg har. Jeg lagede i smug, de to små sværd jeg havede ned i den. Jeg lagde noget tøj og de ting man skulle bruge for at overleve i naturen. Jeg havede læst om noget der hed Halvguder og jeg vidst at jeg skulle væk før uhyrene angreb min familie. Jeg løb ud til Martinea med rygsækken.Vi skal ud i bilen sagde hun. Jeg hoppede glad ud i bilen. Så kørte vi afsted mod Hebes tempel. Da vi kom der ud. Løb jeg hen og tændte et bål i en lille ofer skål. Jeg lagde min morgen mad der ned og sagde¨Til ære for min mor Hebe¨. Jeg vinkede til min far og Martinea og smilede kommer tilbage næste år. Så løb jeg. Heldig vis vidste jeg hvor jeg skulle hen. Jeg løb og kom til at løbe ind i en anden pige. Jeg blev nærmst væltedet omkuld. Pigen vendte sig om. Hun havede helt brunt hår og var helt sodet til i ansigtet. Åhhh. Undskyld, Min navn er Reina. Hun rakte hånden. Jeg tog den. Mit navn er Kalisto. Reina smilede, du kan bare kalde mig Rein. Rein smilede til mig. Hvad er det du har i hånden? Jeg pegede på den ting hun havede i hånden-

Jeg så pigen komme løbende i mod mig, hun bragede direkte ind i mig. Jeg vendte mig om, og så pigen i øjene. Det må du altså undskylde, det var ikke med vilje at jeg skulle løbe ind i dig svarede pigen. Det gør ikke noget. Mit navn er Reina. Men du kan bare kalde mig Rein. Jeg hedder Kalisto sagde, pigen. Men hvad er det du har i hånden? Spurgte Kalisto. Hun pegede på min økse. Det er min økse af overjordisk bronze, det kan bruges til at slå uhyre ihjel men tiltrækker også uhyre. Kalisto fandt to små sværd frem. Dem her fik jeg af min mor. De er smukke, jeg smilede. Men ved du godt at du er halvblods? Kalisto svarede ja det ved jeg. Men jeg skal hen til et sted der hedder Halvblodslejren, vil du med. Kalisto nikkede. Vi begyndte at gå.