almost there~ AShley

Ashley smilede over at kunne mærke hans læber mod sit hår og hovedbund. Da hun så mærkede hans varme hånd mod sit maveskind gav hun ufrivilligt en højlydt sukken fra sig. Hun så op på ham og smilede blidt og kærligt og kyssede derefter blidt hans hage.

Hun tog en dyb indånding og så så op på ham. "Så det er min tur nu?" sagde hun med et lille nervøst smil.

Et lille smil formede hendes læber, det var godt nok lille og nervøst, og så så hun op på ham. Hendes blik rummede både den nervøsitet der gav hende en hård knude i maven, og sin store kærlighed til ham. "Jeg er bare nervøs," hviskede hun lavt og smilede forsigtigt til ham.
Hun trak vejret ståkandet da han slap hendes læber, og hun smilede inden hun sank ind mod ham, lukkede sine øjne og slappede en smule af.

Jason så på hende og smilede, han forsatte hans kyssen af hendes hovedbund. Han hånd forsatte med at arbejde over hendes mave, "det er faktisk mere rart end jeg havde forestillet mig det, lettere" hviskede han og smilede kort, "det bliver også dejligere at have dig med, det virker alt sammen så let" hviskede han laver og mærkede hendes kys på sin hage, han smilede over hende.

"Ja det er din tur nu, jeg er færdig, jeg skal bare lige lukke min taske, have hunter med, og så kan vi gå over til dig, er du helt med på vi skal gå ind til byen, for at hente bilen og det?" spurgte han blidt og smilede til hende.

"Det er okay at være nervøs skat, det skal nok gå okay, jeg vil gøre alt for dig, så hvis du ikke vil have jeg ser på at du pakker kan jeg vente til du er færlig" smilede han blidt til hende, hans læber fandt hendes kort og kyssede hende blidt og inderligt "jeg elsker dig virkelig Ashley" hans øjne lukkede sig kort og åbnede sig og betragtede hende igen.
Jasons hænder faldt om hende da hun lænede sig ind mod ham, han smilede og løftede hende tilbage til sengen, lagde hende så, og han lagdesig hos hende og smilede, "vi behøver ikke at pakke dit endnu Skat" hviskede han blidt og nussede hendes kind

Ashley smilede blidt over ham. "Hvordan havde du da forestillet dig det?" hviskede hun spørgende og nysgerrigt. Hun så op på ham og smilede inden hun plantede flere små kys på hans hage, hals og kæbe.

Hun nikkede med et lille smil. "Den er jeg skam med på," hviskede hun blidt og kyssede ham kort.

Hun rystede stille på hovedet. "Nej, du skal med mig," hviskede hun blidt og mærkede at han fandt hendes læber, og hun kyssede ham inderligt igen. Hun nød bare at mærke hans læber mod sine, og det varme aftryk de og hans berøringer det efterlod. "Jeg elsker virkelig også dig, Jason," hviskede hun kærligt igen og holdte sig ind til ham. Hun lo blidt og kort da han løftede hende op igen og lagde hende ned i sengen. Hun puttede sig ind til ham kort, men kravlede så over ham og tog fat i hans hænder idet hun rejste sig op og fik ham med. "Nej, lad os gøre det nu," sagde hun med et lille grin.

"skal jeg med dig?" hans stemme var blid og varm, kærlig, han nussede hendes hofter mens han kyssede hende inderligt. han mærkede hun kyssede igen. Hver en berøring han følte fra hende, var ubeskrivelig, han elskede hende og smilede da hun sagde hun også elskede ham "det er jeg virkelig virkelig glad for Ashley" sagde han blidt og smilede kort, et varmt. Jason mærkede da hun kom op og stå og da han trak ham op igen, "ja det er nok det bedste, jo hurtigere desto hurtigere kan vi komme afsted." han smil voksede og blev varmere, og mere kærligt, han betragtede hende bare og kyssede hendes kind. Han slap hende, lukkede tasken, Hunter lettede fra sengen, og fløj over på hans skulder. "skal vi gå?" spurgte han og tog tasken op. I forhold til hvad der var i den vejede den ikke meget.

En blid latter forlod hendes læber. "Det skal du bestemt," sagde hun blidt og smilede til ham med et kærligt glimt i sine øjne. Hun kyssede fortsat med og blev helt blød i knæene mens hun mærkede verden omkring dem forsvinde, så der kun var dem tilbage. "Det er jeg også," hviskede hun kærligt og grinede en smule. Da hun så hans smil bredte der sig en let rødmen i hendes kinder, som kun blev kraftigere da han kyssede hende på kinden. En lille fnisen forlod hendes læber. Hun betragtede ham bare blidt og kærligt da han tog sine ting. Hun lo blidt og holdte så døren for ham. "Damerne først," sagde hun blidt og blinkede til Hunter, som jo sad på hans skulder. Hun viste hans høg stor respekt.

Han hørte hendes latter og grinte selv lidt ”når så det skal jeg, hvem siger så det?” spurgte han blidt og smilede til hende, et blidt og kærligt smil, hans øjne strålede af kærlighed og forelskelse. Kysset forsatte, Jason holdte hende bare tæt, han mærkede hvordan han følte han begyndte at svæve, som om der intet andet var end de to. ”Det er jeg virkelig glad for Ashley” hviskede han blidt og nussede hendes hofter, han hørte hendes latter igen og smilede over hendes rødmen i kinderne. Han elskede at se det, det stod virkelig godt til hende. Han lagde en hånd på hendes kind, mærkede varmen fra hendes kinder, mod hendes ellers så kolde hud. Jason smilede lidt over hende og lagde hovedet lidt på skrå og grinte så da hun sagde ”Damerne først” han så på Hunter da han kunne høre Ashley henvendte sig til Hunter ”Bare flyv Hunter, vi andre kommer nu” smilede hende. Hunter klemte hans skulder med hendes kløer. Hun fløj ud af vinduet. ”Skal vi gå skat?” spurgte han blidt og smilede blidt til hende.

"Det siger jeg!" Lo hun og smilede drillende til ham. Hun følte sig varm over det blik han sendte hende, og hun kunne mærke at varmen bredte sig i hendes kinder endnu en. Hun fortsatte selv deres kys og nød følelsen af hans læber mod sine og at mærke hans varme hud gennem tøjet. Hendes hjerte satte farten op. Hun vidste at han kunne høre det, det var lidt svært at prøve at skjule sådanne ting for én med forstærkede sanser. Hun lo blidt over ham og smilede mod hans læber inden hun slap dem langsomt og så på sin elskede Jason.
En blid klukken kom over hendes læber og hendes blå øjne strålede mens hun så på ham. Hun fulgte dog kort Hunter med blikket inden hun så på ham med et drilsk blik. Hun lænede sig ind mod ham og kyssede ham blidt. "Kun hvis du kan fange mig," hviskede hun drillende, og vendte derefter om og løb over mod hytte 13, Hades hytte. Hun løb hurtigt og stille, som om skyggerne åd lyden, dog kunne hendes latter sagtenshøres. Hun tvivlede ikke på at han kunne fange hende, lige nu håbede hun bare at hun kunne bruge overraskelses momentet og få sig et lille forspring.

”Så det.. ” Jason smilede til hende og tog blikket væk fra hende, hans strålede stadig er lykke, glæde. Varmen bredte sig videre ud gennem hans krop, han blev varmere. Langsomt trak han sig væk i et kort øjeblik, smilede bare til hende og nussede hendes hofter. Kort grinte han over hende ”du virkelig nuttet og elskværdig sådan som dit hjerte banker af sted” grinte han kort og nussede forsat hendes hofter, Jason kunne ikke lade være med bare at blive mere og mere vild med hende. Jason smilede til hende løftede hende så op og drejede hende rundt en smule inden han så satte hende ned igen, langsomt bakkede han lidt væk. Hans blik var dog stadig fastnet på hendes øjne, Han smilede skævt og betragtede hende inden han langsomt gik hen til hende igen lagde så armene om hende og holdte hende bare tæt igen.
Jason grinte over hende ”du er virkelig bare sød du er Ashley” hviskede han og kyssede hende ved hagen, kyssede hende så op til hendes læber. Jason så på Hunter da hun fløj, han similte over hende, vendte så blikket mod Ashley igen og betragtede hende ”Tror du ikke på jeg kan fange dig” sagde han da han så hun løb, han blev stående for at give hende et forspring. ”du bad selv om det” hviskede han for sig selv. Hurtigt begyndte han selv at løbe, hurtigt og lydløst, mærkede vibrationerne hunsendte gennem jorden som om han ikke kunne se hende. Han lagde energien i benene og gjorde klar til at spring hvis han timede det rigtigt ville han indhente hende på ingen tid.

Ashley lo blidt over ham og fik det bare bedre og bedre i hans nærvær. "Synes du virkelig?" hviskede hun forelsket. Hun hvinede og lo da han snurrede hende rundt efter at have løftet hende op. Hun holdte sig tæt ind til ham og lod ham ikke bakke væk fra hende. Hun klukkede blidt over ham, da han sagde, at hun var sød, og nød så hans kys og gengældte det da hans læber mødte hendes.

Hun lo stadig da hun kort efter nåede hen til den hytte, hvor hun boede i. De fleste gik en større ring udenom, på grund af at de ubevist mærkede auraen af død og had rundt om lejren. Ashley var vant til den, hun havde selv en ligende aura omkring sig hele tiden. Hun vendte sig om.

Jason smilede til hende og nikkede da hun hviskede ”ja det syntes jeg faktisk” sagde han og betragtede hende med et stålende lykkeligt smil og blik. Jason kunne ikke få øjnene fra hende. Han grinte da hun hvinede og smilede til hende. Han mærkede at hun ikke ville lade ham bakke væk da han forsøgte, hvilket bare fik ham til at smile endnu mere. Hans blik blev mere blidt og hans smil blev større mens han betragtede og lyttede til hendes klukke. Hans kys blev en smule mere dybt og inderligt og hans hænder trak hende mere ind til sig selv, han kunne ikke få nok af følelsen af hendes krop mod sin egen, han ville aldrig kunne beskrive den.
Jason begyndte at springe, for at nå hurtigere frem, hvis det ikke var på grund af hans gudeblod ville han sagtens kunne deltage i forskellige tureringer som OL, VM og sådan, han så på hytten da han nåede hen til hende 2 sekunder efter eller der omkring, Han selv havde ikke noget imod den Aura der strømmede omkring Hades hytten, han var jo van til den, efter han siden han var begyndt at være sammen med Ashley, så problemet var der ikke mere,

Ashleys smilede bare større og større og hendes øjne strålede af lykke og sin kærlighed til ham. Hun kunne selv ikke få øjnene fra ham og hun nød synet af hans fantastiske smil og hans smukke øjne. Hun kærtegnede blidt hans gyldenbrune kind og kyssede ham derefter kort og blidt. Hun fniste lidt med røde kinder da han havde sat hende ned og holdte sig så ind til ham fordi hun let blev svimmel. Hun blinkede kort med øjnene for at se klart igen. Hun fulgte bare hans læber og sukkede mod dem. Hun mærkede en lille skælven gå gennem hende og hun gjorde selv deres kys mere ivrigt. Hun kunne mærke hvordan han træk hende tættere ind til sig, og hun pressede blidt igen, hun elskede den her fornemmelse, hun følte sig varm og hed, uden at det blev ubehageligt. Hendes hænder begravede sig i hans hår og hun rodede blidt rundt i det og nød at mærke hans silkebløde lokker mellem sine fingre. "Jeg elsker dig," hviskede hun en smule ståkandet mod hans læber.
Hun hvinede en smule da han stod foran hende og holdte sig for munden da hun synes at det var en smule pinligt, da hun aldrig hvinede. Hun lo lidt over sig selv og lænede sig mod ham og kyssede ham blidt inden hun åbnede døren ind til hytte 13 og opdagede, til sin lettelse, at der ikke var nogen derinde. Hun så på sin elskede Jason og tog hans hånd idet hun trak ham med ind og lukkede døren efter dem. Hun trak ham blidt over til sin del af hytten og hendes seng. Hun kunne mærke nervøsiteten lave en lille klump i hendes mave og hun stod lidt inden hun slap Jasons hånd og fandt en taske frem og begyndte at finde diverse ting frem, som børste, tandbørste osv., hun pakkede roligt og hurtigt.

Jason kunne se hendes smil blive større, og hendes blik, han smilede og blev endnu mere varm end før, hvorfor var den varme så rar og vant, han var ikke van til det, eller havde prøvet det før han mødte hende, Jasons blik ville ikke væk fra hende, det var som sømmet fast, hvilket han var ligeglad med. Han kunne bare se på hende, se ind i hendes øjne hvert sekund resten af hans liv. Han gengældte hurtigt kysset og smilede lidt over det. Et smil bredte sig over hans læber da han så hendes røde kinder. Hurtigt lagde han armene om hende da hun lænede sig ind til ham, og hurtigt begyndte han at nusse hendes hofter. En blid latter slap hans læber da han så hun blinkede, ”var det så slemt?” Spurgte han blidt og betragtede hende forsat nussede han hendes hofter. Let kunne han mærke hende skælve. Jason mærkede hun gjorde kysset mere ivrigt. Han mærkede hvordan hun pressede igen, han holdte hende bare tættere mod sig selv og smilede lidt over hende, han kyssede bare videre med hende og mærkede glæden blusse endnu mere op. Følelsen var fantastisk, han smilede større, blev endnu varmere hvilket bude være umuligt. Han elskede hende. Et lettere suk slap fra hans læber, over at hun begyndte at rode i hans hår, han elskede det ”Jeg elsker også dig Ashley”” hviskede han og smilede over hende, han var lykkelig.

Et Grin slap hans læber over hendes reaktion over at han stod der så pludselig foran hende, han smilede da han så hun holdt sig for munden, han grinte ”hvad er der?” spurgte han blidt og mærkede hun lænede sig ind mod ham, kan kyssede blidt igen, betragtede hende med et blidt blik, og smil. Så så hun åbnede døren, smilede og lagde hovedet lettere på skrå. ”er der noget i vejen Ashley?” spurgte han og betragtede hende mens hun begyndte at pakke. Jason sagde intet, lod hende bare pakke i fred, han ville ikke forstyrre hende, han stillede sig op af væggen og betragtede forsat bare. Han lagde armene over kort, sagde forsat intet mens han bare så hun pakkede hendes ting sammen, et smil prydrede stadig hans læber, han kunne stadig ikke få blikket fra hende.

Ashley lo af ren glæde og kyssede ham derefter blidt. Hun havde aldrig følt sådan her før, alle dem der havde brugt hende i hendes fortid, de var væk, som dug for solen. Han var hendes egen sol. Hun smilede over ham. "Nej, jeg bliver bare let svimmel," forklarede hun lidt forlegent.
Hun slap blidt hans læber og så på ham med røde kinder og et ståkandet åndedræt. Et smil formede hendes læber da han sagde, at han også elskede hende. Hun nød den måde hendes hjerte sprang et slag over og hvordan hun bare blev varm i kroppen. Hendes hænder var stadig begravet i hans hår og hun rodede blidt rundt i det. En lille, blid latter forlod hendes læber og hun kyssede ham blidt på kinden.

"Jeg havde ikke hørt dig," lo hun selv og smilede varmt til ham. Hendes øjne strålede stadig af lykke. Hun rystede bare stille på hovedet da han spurgte, om der var noget i vejen. "Bare lidt nervøs," hviskede hun blidt og pakkede videre. Hun blev hurtig færdig, hun havde nu heller ikke så meget tøj endda da hun jo havde levet fattigt hele hendes liv. Hun havde lært at sætte pris på de små ting, og at penge ikke kan købe lykke eller venner, kun overflødige ting.
Hun fandt en lille, sort bog frem fra under madrassen og lagde den ned i tasken og derefter en halskæde, som hun puttede i lommen. Hun håbede lidt at han ikke havde lagt mærke til de sidste to ting hun havde taget med, men vidste at det var dumt at håbe sådan noget, da hun jo kunne mærke hans blik i ryggen og vidste hvor forstærkede sanser han havde. Nu hun tænkte over det, hun vidste intet om hans evner, og han kendte heller ikke til én af hendes.

Jason smilede bare stort, en blid og kærlig latter slap over hans læber, kyssede igen og lagde en hånd i hendes nakke, begyndte blidt at nusse hendes nakke. Følelsen af at føle sig elsket var ny, men den var dejlig, bedre end noget andet han havde oplevet før, normalt når han havde set andre mennesker gennem den dragt han plejede at bruge havde han set frygt og had, han vidste han var skræmmende den måde han dukkede op og forsvandt på, så præcist han ramte, så hurtigt han gjorde en ende på andres liv.
Han mærkede hun slap hans læber, et smil bredte sig over dem kort efter, da han så hun havde fået røde kinder han kunne ikke lade være med at grine en lille smule, og smile stort over hende. Jason kunne hører hendes hjerte og smilede over det ”er du sikker på det er sundt det der Ashley?” spurgte han blidt og grinte kort og varmt over det. Han kunne mærke hvor varm hun blev, et smil bredte sig kort. Han lod sine hænder slippe hende og han betragtede ende så med blide øjne, inden han trådte et skridt tilbage, han fik hendes hænder ud af sit hår, og slap så hendes hænder inden han knyttede sine næver og så ned og sukkede kort.

”Hørte du mig ikke, jeg bevægede mig ikke engang lydløst… Måske fejler dine ører noget Ashley” sagde han blidt og grinte. ”ej du er ikke den første der siger du ikke hører mig, jeg bevæger mig lydløst men hurtigt” grinte han og smilede kort. ”Nervøs over hvad Ashley?” spurgte han og så hun pakkede videre, han så hun pakkede, og så hvor hurtigt hun blev færdig. ”Så er du klar?” spurgte han. Han vidste hun havde levet fattigt, men det var han ligeglad med, han selv var jo opvokset på egen hånd, lidt små kriminelt men det blev jo værre. Selvom han havde penge efterhånden, så betød det intet for ham, han var ligeglad med dem. Han ville hellere skaffe sine ting på egen hånd, ved hårdt arbejde.
Hans blik fulgte hende, han kunne se den sorte bog men sagde ikke noget, han følte hun ikke ville have han skulle se den, så han lod som om han ikke så den, selvom han var nysgerrig efter at vide hvad det var for en bog, og hvorfor hun prøvede at skjule den for ham. Han så også halskæden, men igen, ville han ikke vise at han havde set det, han følte stadig hun ville skjule det, og hun måtte selv fortælle hvad det var for noget, siden hun skjulte det for ham. Han betragtede hende bare forsat og så ned og sukkede. Han skulle jo fortælle om sine evner før eller senere og måtte håbe hun ville gøre det samme, han ville ikke skjule noget for hende, og han håbede det var gengældt hos hende.

”er du klar til at komme af sted Ashley?” spurgte han da han kunne se hun var færdig med at pakke, Jason gik langsomt mod hende og lagde armene om hende bagfra. Holdt hende tæt ind til sig ”jeg elsker dig Ashley” hviskede det i hendes ører og nussede hendes mave, langsomt lod han sine hænder glide ned mod hendes hofter, langsomt og blidt nussede han hende der, inden han slap hende igen og bakkede væk fra hende. ”skal vi.. Damerne først” sagde han så og så mod døren, langsomt lod han blikket glide mod hende igen, sukkende stillede han sig igen op af væggen og betragtede hende med et lille skævt smil og lagde armene over kors.

Ashley nød hans latter, hun elskede at høre den, hun kunne lytte til den dagen lang. Hun fortsatte blidt deres kys og lagde alle sine følelser i det. Hendes hænder lå stadig begravet i hans hår og hun nussede ham ganske blidt. Hun stod helt tæt op ad ham og nød at mærke hans varme mod sin kolde hud. Hun havde været følt sig elsket før, men kun af hendes moster, og somme tider endda også af hendes far. Hvor ufattelig den tanke end var, så var det sandt. Hendes far elskede hende. Selveste Hades kunne elske.
Hun fniste blidt over hans spørgsmål. "Sikkert ikke," lo hun blidt. "Men jeg er ligeglad." Hun smilede drillende til ham. Hun mærkede at han slap hende og fik hende til at slippe hende og så derefter hvordan han så ned og knyttede næverne. "Jason?" Hun lød bekymret nu. "Hvad er der galt? Har jeg gjort noget?" Hun var ved at gå over til ham, men hun stoppede sig selv.

Hun lo blidt over ham og tjattede blidt til ham. "Mine øre fejler intet," sagde hun grinende.
"Jeg ved det egentlig ikke, jeg føler mig bare virkelig nervøs," forklarede hun lidt forlegent og lukkede tasken helt. Hun klukkede blidt. "Yup," sagde hun med et grin og så på ham med et lille, genert smil. Hun vidste, at han havde set hendes bog og halskæde, men hun ville fortælle ham det senere, bare ikke nu, de to ting var noget af det hun holdte tættest ind til sig.

Hun nikkede smilende til ham. Hun mærkede hans arme om sig bag ham og lænede sig ind til ham uden rigtig at tænke over det. "Og jeg elsker dig," hviskede hun hæst igen. Hun nød den måde han nussede hende på og hun sank længere ind mod ham. Hun vaklede ganske kort da han slap hende og rødmede så forlegent over det. En latter sneg sig ind over hendes læber og hun svang tasken over skulderen og så kort rundt for at sikre sig at hun havde alt med sig. Hun smilede da hun så på ham igen og nikkede lidt da hun gik over til ham og tog hans hånd og trak ham blidt med ud. Hun stillede sig ind til ham og kyssede ham blidt, hun kunne ikke slippe ham, hun ville ikke.

Jason betragtede hende og smilede over hende. Hans latter var glad, men samtidig dyrisk, han smilede til hende. Jason gengældte kysset, mærkede hendes følelser, og gav dem tilbage igen, han viste hende alle sine følelser. Han elskede at mærkede hende mod sig, mærke hendes hænder mod sit hår. Han nød at mærke at hun nussede ham i håret. Jason mærkede og elskede følelsen af hende kolde krop mod hans varme, det kunne ikke beskrives. Han havde kun følt sig elsket af Hunter og Artemis, ellers havde der kun været Miranda, men det kunne ikke kaldes at elske. Men han nød at være sammen med Miranda, men heller ikke mere end det, hun var en storesøster… En ven en virkelig god veninde.
”jeg tror heller ikke det er sundt Ashley” Hviskede han og smilede over det ”er du ligeglad med din krop?” spurgte han og så undrende på hende ”jeg ville aldrig kunne være ligeglad med min, det er det vigtigste våben for mig” hviskede han og smilede lidt over hende. Han så på hende da han mærkede hendes blik, hurtigt åbnede han sine fingre igen. ”Ja Ashley?” spurgte han og så på hende ”Der er intet galt… Du har intet gjort det er ikke dig” hviskede han og prøvede at smile, han kunne se hun var på vej over til ham, men at hun stoppede. Han rakte ud efter hendes hånd, vidste ikke om hun ville tage den eller ej.

Han grinte over hende da hun tjattede lidt til ham, han rystede kort og opgivende på hovedet ”Er du sikker.. Jeg syntes ellers jeg larmede en smule” sagde han med et lettere smil. ”nervøs… Nervøs over hvad… Hvad skulle der ske?” Spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå over hende. Han betragtede hende mens hun lukkede tasken ”det var godt” sagde han bare og smilede da han hørte hende grine en smule, han så hun smilede genert men var ligeglad med det. Han syntes hun så dejlig og nuttet ud. Jason smilede bare, lod stadig som om han ikke havde set bogen, selvom nysgerrigheden var uudholdelig, måtte han holde ud for hendes skyld. For hvis hun ville have han vidste noget, ville hun fortælle ham det når hun var klar til det.

Jason smilede og mærkede hun lænede sig ind mod ham, han elskede at mærke hendes vægt mod sig selv, ikke fordi hun var tung men hal følte at hun hørte til hos ham, som om han havde ventet på hende. ”Det er jeg glad for… Nej jeg er ikke glad… Jeg er lykkelig over at du også elsker mig” hviskede han og nussede forsat hendes mave. Han mærkede hvordan hun lænede sig mere mod ham. Jason kunne se hun vaklede lidt da han flyttede sig fra hende, et lille smil over hende, ”undskyld jeg slap dig” hviskede han og smilede kort. Han hørte hendes latter og han så hun lod tasken komme over hendes skulder. Han kunne se hun så efter om hun havde glemt noget. Han kunne se hendes smil og smilede selv tilbage, han så hendes nikken og så hun gik over og tog ham i hånden og trak ham med ud. Han mærkede hendes læber mod sine. Kyssede tilbage, lagde sine arme om hende og holdt hende bare tæt ind til sig. Han ville ikke slippe hende, hans hænder fandt hendes hofter, som han begyndte at kæle for med kærlige og blide bevægelser.

Et smil begyndte at forme sig bag deres kys og Ashley nød det. Han bragte følelser op i hende, som hun aldrig havde vidst, at hun kunne føle. Det var fantastisk! Hun skælvede ganske let i hans arme mens hendes hænder begyndte at kærtegne hans skuldre.
Hun smilede over ham. "Jeg er ikke ligeglad med min krop, men jeg kan ikke gøre noget ved den reaktion du giver mig," hviskede hun kærligt og smilende. Hun klukkede blidt over ham. "Det ved jeg godt, min elskede kriger," hviskede hun kærligt og kyssede drillende hans næsetop efter.
Hun sukkede blidt over ham og tog hans hånd uden tøven da han rakte hende den. "Hvad er det så?" spurgte hun. Hun ville vide det. "Snak med mig." Hun lød nærmest bedende, hun gik over til ham igen og kærtegnede hans kind med sin frie hånd.

Hun klukkede over ham og nød at han drillede hende sådan. "Jeg har bare aldrig prøvet at føle sådan her før, og jeg glæder mig så meget, og jeg er bare lidt nervøs over det hele," sagde hun lidt stille og så lidt ned og så på ham. Hun kunne let se nysgerrigheden i hans blik, og hun vidste at han havde set tingene. Hun gik over og kyssede ham kort. "Tak," hviskede hun og smilede bedrevidende til ham, samt taknemmeligt.

Hun smilede over ham og nød at mærke hans varme krop mod sin ryg og bag og hans varme ånde mod hende øre, som gav hende små kuldegysninger. Hun rystede blidt på hovedet over ham da han undskylde og kyssede bare blidt videre og nød hans nussen. "Skulle vi ikke til at komme af sted?" hviskede hun spørgende.

Jason så på hende og mærkede hun smilede en smule bag kysset. Hvordan kunne noget menneske have sådan en virkning på ham, han havde aldrig oplevet det før, men Han elskede det, han elskede hende. Han følte sig som et menneske, for første gang i lang tid. Han kunne ikke beskrive hans følelser for hende, men det behøvede han heller ikke, han var hendes. Han skulle kun være der for hende, og det var det han ville. Han kyssede hende mere inderligt, dybt, og mere ivrigt.
Jason kunne se hendes smil ”det er godt at hører at du ikke er ligeglad… Nej det kan du ikke, men det er ikke sundt, men det er dejligt for mig at vide du reagerer sådan” hviskede han tilbage og nussede hendes hofter med blide bevægelser. ”Det er godt du ved det… Men jeg vil ikke ligefrem kalde mig en kriger, jeg ved godt jeg kan slås, men jeg vil hellere sætte en pil i vedkommende eller en kugle” hviskede han og smilede til hende. Han mærkede hun kyssede hans næsetip. Kort rystede han på hovedet, over hende, han rynkede på næsen da han var kommet lidt væk med hovedet. Ikke fordi han ikke kunne lide det, men fordi det var en underlig følelse.
Han mærkede da hun tog hans hånd, et lille smil slap over hans læber, han så op på hende og rystede på hovedet ”det er bare det hele… Det… Det går så hurtigt det her.. Jeg kan godt lide det der sker, det går bare for stærkt” hviskede han og så på hende, han hørte hvad hun sagde ”snakke med dig.. Snakke med dig om hvad?” spurgte han. ”jeg har altid været en mand af få ord” hviskede han og lagde en hånd på hendes kind.


Han hørte hende klukke og så på hende og grinte selv en smule ”hvad er der?” spurgte han og grinte så da hun kom med den lille forklaring ”nåh.. Jeg har heller ikke følt sådan før.. Jeg glæder mig også meget Ashley… Tror du ikke også jeg er nervøs?” spurgte han og simlede til hende ”jeg er bange for at du kommer til at væmmes ved mig fra nu af” sagde han ”jeg er forelsket i dig, jeg elsker dig” hviskede han og så ned og sukkede kort. Han kunne fornemme hun vidste han havde set hendes ting, og at hun vidste han ikke ville spørge om noget før hun selv nævnede det. Han nikkede bare da hun sagde tak.
Jason kunne ikke beskrive hvor dejligt det var at føle hendes kølige krop mod hans varme, hans åndedrag forsatte mod hendes ører han tænkte ikke over andet end bare at være sammen med hende. Gengældte kysset, lagde så igen alle sine følelser i kysset, holdte hende bare tættere ind til sig, begyndte at nusse hendes hofter, mens han forsat kyssede hende. ”Jo vi skulle af sted, jeg henter lige mine ting, og så kan vi komme i gang med vores rejse, tilbage i tiden” sagde han blidt og smilede til hende. ”ses om lidt” han forsvandt lydløst og hurtigt og stod ved hende igen, 1 minut senere.

Ashley smilede stadig blidt bag deres kys og skælvede over alle de følelser der strømmede ind over hende. Hendes læber fulgte hans da gjorde kysset mere dybt, inderligt og ivrigt. Af refleks pressede hun sit underliv ind mod hans og nussede sig blidt op ad ham. Hun nød at mærke ham sådan mod sig, overalt hvor hans krop mødte hendes efterlod det sig en dejlig varme.
Hun klukkede blidt over ham og rystede let på hovedet over ham. "Du er stadig min kriger," hviskede hun blidt og drilsk. Hun lo sødt over hvordan han rynkede næsen efter at hun havde kysset hans næsetip. Og for at drille ham, gjorde hun det bare igen.
Et lille smil begyndte at forme hendes læber mens han forklarede sig. "Hey, så sætter vi farten ned, okay?" sagde hun blidt og forstående og kærtegnede stadig blidt hans kind. Hun smilede blidt over ham og kyssede ham kort. "Det ved jeg godt, og Jason." Hun så mere alvorligt på ham. "Hvis jeg går for langt, så stop mig, for jeg kan ikke rigtig styre mig sammen med dig og ... og jeg har ikke rigtig nogen selvkontrol." Det sidste kom i en lav mumlen da hun var ret pinligt berørt over det og følte sig forlegen over at skulle fortælle ham det, men han fandt jo alligevel ud af det snart, så hun kunne lige så godt advare ham.

"Jov, men du kan bare skjule det," sagde hun smilende og kyssede ham kort på kinden. "Hey, jeg elsker dig for den du er, okay?" sagde hun blidt, kærligt og bestemt. Hun mente det virkelig, om han så havde dræbt andre, hun elskede ham stadig. Om han så havde lavet nogle forkerte valg og beslutninger, og hvad så? Det var med til at gøre ham til ham.
Hun lo blidt mod hans læber og slap ham så blidt. Hun smilede og klukkede blidt over ham og rystede stille på hovedet over ham. "Vi ses," hviskede hun blidt igen og ventede på ham. Hun satte sig ned på jorden mens hun ventede og rejste sig op og gik ham i møde da hun så ham. Hun smilede. "Skal vi?" spurgte hun glad.

Jason så på hende og smilede da han mærkede hun gjorde. Han kyssede videre, mærkede hendes skælven, han kunne ikke skjule sine følelser, men hvorfor skulle han også det. Han mærkede hun fulgte ham da han kyssede hende og smilede lidt, kysset blev lidt mere afslappet. Da han mærkede hun pressede sit underliv i mod hans, lukkede han øjnene helt i, han vidste ikke hvad han skulle gøre. I en ren refleks trak han sig væk, skubbede hende nærmest væk fra sig og så på hende ”undskyld” sagde han og bakkede lidt væk fra hende.
Han lyttede til hendes klukken og grinte kort, da han så hun rystede på hovedet og sukkede så kort og lydløst, ”Som jeg sagde… Jeg er ikke en kriger… Jeg er en jæger og dræber” sagde han kort og smilede lidt skævt. Han hørte hun lo. Rystede på hovedet da hun kyssede hans næsetip ”hvad er det du laver.. Jeg kan ikke lide det” sagde han og rynkede på næsen igen da hun kyssede ham igen.
Da han så på hende, og han så hun lyttede og så at hun smilede kunne ikke lade være med at smile, han var lykkelig over at hun lyttede og forstod ham. Han nikkede da han havde svaret ham. ”Mange tak Ashley” sagde han og smilede over hende, han nød hendes berøring af hans kind. Han gengældte kort kysset og smilede lidt ”Tak Ashley.. Ja Ashley” hviskede han og så på hende han kunne se hendes alvorlige blik ”det skal jeg nok.. Jeg skal nok stoppe dig hvis du går for langt.. Jeg kan mærke det… Har du ingen selvkontrol.. Alle har selvkontrol… Det er bare ikke alle der vil lytte til det” hviskede han og sukkede kort over hende ”du skal ikke føle dig pinlig over det okay… Jeg skal nok stoppe dig… Men var det derfor de drenge de kunne bruge dig eller hvad?” spurgte han og så på hende. Lagde en hånd på hendes kind. ”men hvis du ingen selvkontrol har… hvordan skal jeg så vide om du ikke er sammen med andre?” spurgte han så.


”Tror du at jeg kan skjule det? Bare fordi jeg ikke rigtigt viser dig det… måske lægger du bare ikke mærke til det” sagde han og smilede en smule skævt ”jeg er glad for at du elsker mig for den jeg er.. uanset om jeg har gjort det jeg har gjort… men jeg er stadig bekymret.” hviskede han og så ned. Han kunne ikke sige hvor glad og lykkelig han var over at hun elskede ham uanset hvad. Han var virkelig lykkelig og glad over at hun var så forståelig overfor hans bagrund.
Jason smilede og så på hende da hun slap ham, han kunne ikke lade være grinte lidt og sukkede. Han knyttede næverne, og knækkede håndledet. Han så hun rystede på hovedet og hørte hendes svar. Han var hurtigt noget tilbage til Artemis hytten og fik sin taske, der var ikke gået mere end et minut før han stod hos hende igen. Han kunne se hun havde sat sig, og at hun rejste sig igen. ”ja vi skal til at komme af sted… Gå ind til byen og finde vores camper og den motorcykel” sagde han blidt og smilede kort ”hvis du ikke har noget i mod jeg kører på en” smilede han blidt.

Ashey fulgte bare hans læber og nød følelsen af hans krop mod sin og alle de følelser det bragte op i hende. Da han skubbede hende væk vaklede hun en anelse og hun så ret overrasket ud. Hun rystede let på hovedet. "Nej, undskyld, det var ikke ... det var ikke med vilje!" udbrød hun skingert. Hun rømmede sig og så ned. "Undskyld." Denne gang var det kun en svag mumlen og hun lagde sine arme om sig selv da hun virkelig skammede sig over sin manglende selvkontrol.
"Min jæger," rettede hun så sig selv med et lille drillende smil. Hun smilede over ham da han rynkede på næsen endnu en gang. "Undskyld," hviskede hun og man kunne tydeligt høre, og se på hende, at hun ikke mente det, men elskede at drille ham.
Hun smilede varmt og kærligt over ham. "Alt for dig, min elskede," hviskede hun bare med en blød og kælent stemme og kyssede ham blidt.
Hun sukkede lidt og nikkede lidt. "Jeg troede de elskede mig, og da jeg ikke stoppede dem, fortsatte de bare," hviskede hun hæst og skælvede af væmmelse over det.
Hun vendte dog hurtigt blikket mod ham og trådte lidt væk. "Det var ikke det jeg sagde!" udbrød hun såret. "Sammen med dig, det er det jeg snakker om! Jeg skal ikke være sammen med nogen, som ikke føler det samme for mig, som jeg gør med dem!" Hun knyttede sine næver og vendte sig væk fra ham mens hun tvang sig selv til at trække vejret roligt. Hun kunne mærke at vreden var på vej og at hun ville få et mindre flip hvis han sagde noget lignende igen.

En lille række forurettet lyde kom over hendes læber og hun lo stille over sig selv. "Detalje," sagde hun så, blidt.
"Din fortid er den der har gjort dig til dig," sagde hun kærligt og smilede til ham. Hun kyssede ham blidt og kort.
"Det har jeg intet imod, så længe jeg har min dejlige, store og stærke kæreste hos mig," sagde hun drillende og kælent mens hun lænede sig mod ham og blinkede flirtende med sine store, blå øjne og smilede samtidig kærligt til ham.

Jason så på hende og nød hende bare i fulde drag han elskede dette, alle følelserne der ikke kunne beskrives, han elskede hende virkelig meget og sukkede kort. Han så på hende da hun vaklede tilbage, og så hendes overraskede udtryk og så, så hun rystede på hovedet ”nej… Jeg ved det ikke var med vilje, men jeg kan ikke klare det der Ashley… Undskyld” hviskede han og så hun så ned. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Aldrig før havde han prøvet sådan noget før, han vidste ikke hvad han skulle gøre, Hurtigt lagde han dog sine arme om hende ”Undskyld Ashley, det var ikke meningen jeg ville såre dig” hviskede han bekymret og undskyldende. Han var virkelig bekymret over om han havde ødelagt noget, ødelagt det mellem dem, han elskede hende jo, det kunne ikke ændres på. ”Så så Ashley” hviskede han blidt. ”Ja jeg er din jæger” sagde han og så på hende og rystede på hovedet over hende med et smil nussede han hende på ryggen, ”du mener det jo ikke” sagde han og grinede over hende. ”du er bare for meget” sagde han så og smilede.


”det er jeg glad for Ashley” sagde han og smilede til hende, han var glad og lykkelig. Han lagde en hånd på hendes kind og begyndte at nusse den med blide og kærlige bevægelser. Han kyssede med og sukkede da han hørte hende sukke. ”Troede… Hvordan kan man tro at nogen elsker en.. Hvis man bliver brugt, eller udnyttet… har man en idé om det, med mindre man er god troende og naiv” sagde han og så på hende han kunne se hun skælvede af væmmelse og mærkede hendes blik da hun udbrød ”det lød som om det var det du sagde Ashley… men undskyld jeg misforstod dig” hviskede han undskyldende og rystede på hovedet, inden rystelsen gik gennem resten af kroppen ”det du siger er at du ikke vil have og lave noget med en der ikke har de samme følelser for dig… Du skulle nok have sagt det anderledes Ashley” hviskede han stadig undskyldende og bedende, han ville virkelige gerne tilgives. Jason kunne se hun knyttede hendes næver, og da hun vendte sig væk følte han det som om han blev dolket ved brystet, han havde ødelagt det. Han fornemmede det ikke var som det skulle være lige nu.

”Hvilken detalje?” spurgte han og betragtede hende. Han grinte lidt over hende og rystede på hovedet over hende og sukkede kort. Jason betragtede og lyttede bare til hende. ”Det har den sikker… gjort mig til en kold og kynisk morder der ikke er bange for at skade et andet menneske, hvis det er nødvendigt.” sagde han bare og så ned på sine fødder og rystede på hovedet. Jason gengældte kort kysset og så på hende, han sukkede lidt bag kysset og lukkede sine øjne hårdt i.
”Det lyder dejligt at du intet har i mod det… når din… Kaldte du mig lige din store og stærke kæreste?” spurgte han og betragtede hende med et skævt blik, lagde hovedet lidt på skrå. Han kunne se hendes flirtende blink og rystede på hovedet af hende ”Du er for meget Ashley” sagde han bare og smilede kærligt til hende inden han lukkede sine øjne og trak sig lidt væk fra hende.

Ashley smilede en anelse over ham. "Du har ikke såret mig, jeg skammer mig bare over min manglende selvkontrol," forklarede hun blidt og så ned. Hun smilede over ham og lænede sig ind til ham og sukkede lidt mens hun selv lagde sine arme om ham og krammede ham blidt, men lidt hårdt alligevel, da hun egentlig bare knugede sig ind til ham, som om hun aldrig ville give slip ... hvilket hun jo heller ikke ville.
Hun smilede drillende over ham. "Jeg elsker osse dig," hviskede hun drilsk og kyssede blidt hans hage.

"Jeg troede, at jeg elskede dem og de elskede mig, jeg troede på deres uskyld, så naiv jeg var," mumlede hun bare. "Indtil jeg så opdager dem I at være sammen med en anden." Hun så ned og sukkede lidt. "Jeg er godtroende og naiv." Hun rystede lidt på hovedet. "Du har ret, jeg burde have sagt det anderledes," sagde hun lavmælt og vendte sig så om mod ham. Hun mærkede at tårene var på vej. "Jeg er bare så pokkers impulsiv, og jeg snakker før jeg tænker." Hun grinede lidt mens tårene begyndte at trille ned ad hendes kinder. Hun græd oftes altid efter hun havde været ved eller været tæt på det.

Hun grinede blidt over ham og kyssede ham blidt. "Jeg er da heller ikke bange for at skade ét andet menneske, eller halvgud," sagde hun roligt og smilende. "Mmmhh, jah, det kaldte jeg dig lige," hviskede hun drillende og lod ham ikke slippe væk, men stoppede istedet for at snakke i den tone og lænede sig ind over ham. Istedet havde hun bare blidt sine arme om ham og krammede sig blidt ind til ham. "Jeg elsker dig, selvom du har dræbt," mumlede hun kærligt og ærligt.

Jason så på hende og smilede da hun sagde han ikke havde såret hende. ”Det er jeg glad for at jeg ikke har Ashley… Nej du skal ikke skamme dig.. Jeg skal nok sige fra hvis det er… Som jeg lige gjorde” Hviskede han og smilede til hende og mærkede hun læende sig ind til ham, da han mærkede hendes arme om sig kunne han ikke lade være med at blive varm en lille smule han gengældte krammet og smilede til hende, mærkede hun klemte lidt om ham men det gjorde ikke rigtigt noget. Han mærkede hvad hun gjorde og smilede over det. Holdte hende bare tæt indåndede hendes duft og smilede af det.
”Det er jeg virkelig glad for at du gør Ashley, jeg er virkelig glad for at mine følelser er gengældt, det er dejligt” smilede han og mærkede hende plante et kys på hans hage. Han blev varm og lykkelig, det var en underlig, men behagelig følelse at have for ham.

”Det er okay at begå fejl.. Det vil og gør Alle Ashley, men det er de fejl vi begår og indser, der gør os til bedre mennesker, og mere forstående, vi lærer af vores fejl, det vil vi altid gøre” hans stemme var en hvisken da han lagde en hånd på hendes kind ”Det gør mig ondt at hører at det var sådan nogle mennesker du har haft som din omgangs kreds” hviskede han og begyndte blidt at nusse hendes kind. ”Det er okay at være godtroende og Naiv, så længe man bare ikke lader det styrer ens liv, man skal også kunne tænke og se..” hans stemme blev bare lavere og lavere mens han betragtede hende. ”Ja jeg har, du burde have sagt det anderledes, men jeg tilgiver dig for det Ashley, det er ikke din fejl at du ikke lige får tænkt dig om en ekstra gang, men jeg elsker dig stadig for den du er” hviskede han blidt og smilede til hende ”Det er helt okay Ashley, det er okay, at være sådan, men man må også at tænke, for ellers kan man komme til at sårer dem man elsker og holder af” hans stemme havde fået mere lyd. ”Så.. så Ashley… Ikke græde vel.. Jeg er her for dig, og det vil jeg altid være” hviskede han blidt og varmt, hans stemme var lav men fuld af kærlighed alligevel.

Jason elskede hendes latter, hans var så dyrisk og ru, men alligevel behagelig, den fik en til at føle man var om givet af naturen. ”Det er både godt og skidt” sagde han bare og smilede til hende ”det er godt fordi vi muligvis kommer til at skade folk… og det er skidt fordi jeg ikke vil have du får problemer eller kommer til skade på nogen måde” sagde han bare lige ud. ”Ja det kunne jeg hører du gjorde… men jeg ved ikke om jeg skal tro dig, du driller mig en smule i forvejen jo” smilede han, men han betragtede dem som kærester, så hvorfor skulle hun ikke også gøre det, han kunne se og mærke hun ikke ville lade ham komme nogle steder, så han smilede bare, mærkede hendes arme om sig, og at hun krammede ham, han gengældte det, lyttede til hendes ord og smilede over hende ”det er jeg meget glad for Ashley” hviskede han bare og smilede

Ashley rystede blidt på hovedet over ham og smilede en anelse. "Godt du vil sige fra," hviskede hun blidt og hvilede sin pande mod hans skulder inden hun puttede sig ind til ham, med armene mod hans bryst. "Jeg er bare ked af at jeg gik over dine grænser." Hendes stemme var kun en svag mumlen ved de ord, da hun virkelig var ked over det og skammede sig godt og grundigt, hun vidste jo godt at han var fuldstændig anderledes end alle dem der havde brugt hende i hendes fortid, hun vidste bare at han elskede hende, bare ved at se ham i øjnene, for det strålede ud ad dem, eller når han holdte om hende eller bare talte til hende, hun kunne bare mærke det dybt inde i sin sjæl at de to hørte sammen. Hun kom i tanke om en gammel myte hendes moster havde fortalt hende om hendes onkel Zeus:
En lille seks årig Ashley sad i sin mosters skød med et tæppe om sig og et lille spøgelsesbarn sad på gulvet ved dem. "Fortæl myten om onkel Zeus igen!" Udbrød Ashley med et stort smil mens hendes blå øjne skinnede. Hun havde en fin lille natkjole på under tæppet og hendes hår var så kort at det strittede til alle sider. Dem i skolen havde gjort det mod hende.
"Du skal sove, min lille ven," grinede Maria og så kærligt på sin lille niece.
Det lille barn lavede sit hvalpe blik og bævrede med underlæben, hun vidste at hendes moster ikke kunne stå for det blidt. "Please," sagde hun og blinkede med øjnene. Præcis som hun havde forudset begyndte Maria at smile og sige; "Okay, men så skal du sove igen bagefter, aftale?" Hendes moster rakte den lille pige hånden, og hun dog imod den og noget af hendes arm kom til syne, den solbrune hud var dækket af nogle mørke mærker, men ingen af dem tog sig af det, der kom dog et sørgmodigt glimt i mosterens øjne. "Aftale," sagde den lille Ashley så med et stort smil. Mosteren lo over hende og begyndte. Myten var kort, og Maria forstod egentlig ikke hvorfor Ashley kunne lide den, men hun vidste hvor hård en dag den lille pige havde det hver dag hvor hun blev mobbet af de andre fordi hun ofte snakkede til den blå luft. Det var måske derfor Ashley kunne lide den myte, for så havde alle én der ville elske en uanset hvad, en man kunne dele sit liv med, det galt bare om at finde pågældende.
Da Maria begyndte at fortælle, lukkede den lille seks årige Ashley sine øjne og puttede sig ind til sin moster, som var hendes sidste levende familiemedlem på hendes mors side. Myten lød således; En gang for længe siden havde mennesker oprindeligt fire arme og fire ben, og et enkelt hoved lavet af to ansigter, men da Zeus frygtede deres magt og delte han dem alle i halve, og dømte dem til at tilbringe deres liv at søge efter den anden halvdel til at færdiggøre dem. Da de sidste ord var lydt, var det lille barn faldet i søvn.

Ashley havde klemt lidt hårdere om Jason mens hun havde tænkt på mindet og åbnede sine øjne igen da hun mærkede ham indånde hendes duft. Hun smilede over det og nussede sit hoved mod hans bryst og holdte ham bare tæt.
Hun så blidt op på ham og lo blidt over ham. "Det er jeg virkelig også," hviskede hun en anelse grødet, selvom hun virkelig prøvede at skjule de glædes tårer der kom op i hendes øjne. Hun prøvede at blinke dem væk, men en enkel tårer undslap og trillede ned ad hendes kind. Hun smilede varmt og kærligt op til Jason. Han var hendes anden del, det var hun sikker på, hun kunne ikke være mere sikker, hun vidste det. "Jeg elsker dig," hviskede hun endnu mere grødet og kyssede ham derefter. Følelsen af hans læber mod sine var ubeskrivelig, hun følte det som om hun fløj og alle lyde forsvandt om dem, og hun lagde alle sine følelser i sit kys.

"Hvordan kan du være så livsklog, hva'?" spurgte hun med et lille og trist smil. Hun stod bare og så ned mens hun lyttede til alt hvad han sagde. "Jeg ved det godt, okay?" mumlede hun bare lavt og så ned. Hun så op på ham med tårer ned ad kinderne da han sagde, at hun ikke skulle græde og at han var her for hende. Hun smilede en anelse over ham inden hun tog den hånd der nussede hendes kind og kyssede dens håndflade. Hun så så op på ham og smilede gennem tårene. "Men det er et følge efter det," forklarede hun med et lille smil.

En varm følelse bredte sig i hendes bryst da hun hørte hans latter, hun elskede den, den var så speciel, og hun var sikker på, at hun ville genkende den hvor som helst.
Hun smilede blidt over ham og kyssede ham kærligt på kinden. "Jeg har haft virkelig slemme problemer før, og jeg ved at vi kan klare den sammen, okay?" hviskede hun blidt og ærligt. Når man var det foretrækkende mobbeoffer, lærte man efterhånden et trick eller to.
"Arg, lidt mere end en smule," hviskede hun drillende og kyssede ham blidt. Hun lod sine fingre tegne små mønstre på hans ryg mens hun smilede bag kysset. "Det er jeg glad for at du er glad for," hviskede hun kærligt og med en drillende undertone. Hun lod langsomt kysset blive dybere og mere inderligt mens hun blidt holdte sig ind til ham, det krævede virkelig stor selvbeherskelse for hende ikke at lade sine hænder udforske hans krop og begynde at tage tøjet af ham, ikke for at have sex med ham, men bare for at mærke hans varme hud mod sin igen, og være så tæt på ham som overhoved muligt, hun elskede de varme aftryk hans kærtegn efterlod. Hun slap langsomt hans læber og smilede så til ham med et ståkandet åndedræt.

//Mand det er fedt at være hjemme! <3