almost there~ AShley

”Jeg vil altid sige fra hvis nogen går over mine grænser, det er bare sådan jeg er, og hvis det bliver for meget, gør jeg gerne selv noget ved det” sagde han bare og så væk fra hende, han trak sig væk fra hende og betragtede hende, hans blik var koldt, og hårdt, der var ikke en skygge af varme følelser i det grønne dyb som hans øjne var, han så på hende, hans stemme var kold, da han tilføjede ”det burde du også være, du af alle burde vide hvad jeg kan klare og hvad jeg ikke kan klare.. Du burde virkelig tænke dig om” han vidste ikke hvor den pludselige kulde og det had kom fra, det kom bare pludselig, i et øjeblik ønskede han faktisk at skade hende, han ønskede at trække en kniv og gennembore hende, han forstod det ikke, han elskede jo Ashley han ville gøre alt for hende og mere til. Han kunne ikke forstå det hvor kom den lyst fra, men sådan havde det jo været noget tid, hans fortid forsøgte at indhente ham, han følte lysten der voksede, han nød egentlig det, bare lade dyret overtage, blive et med naturen nyde at se livet fra byttet sive ud, se pupillerne der voksede og så trak sig sammen når sjælen begyndte at sive ud af kroppen, det var det samme der gjorde jagt til en rus for ham, han elskede det, men kendte da også grænser, og med mennesker vidste han hvordan han skulle slette sine spor, det samme med dyr, det bedste ved jagten var hvis han kunne nå at se livet sive ud af dyret, høre dets sidste åndedrag, han nød det, og derfor var trangen vokset, det var det han havde tjent penge på, at søge og fange andre mennesker, mennesker som bare skulle forsvinde, han var Runner for bander og mafias, rundt omkring, hvis de ikke ville have nogen skulle findes satte de bare Jason på arbejdet, det var sådan det var, men de vidste selvfølgelig ikke hvem han var eller hvad, de kendte ham kun som ”Døden fra Chicago og sådan ville det altid være, han var morder, men det lå i hans natur, han var født til at jage, derfor var det så nemt for ham, at opsøge og fjerne mennesker, og de mennesker der blev fundet manglede hjertet, som han havde ofret, og mønter på deres øjne, som betaling til færgemanden til underverdenen, han ville egentlig gerne kunne ændret det han havde gjort, men alligevel ikke, han var ikke blevet så fantastisk til at skyde og dræbe hvis det ikke havde gjort det han gjorde, det havde udviklet hans evner fænomenalt det kunne han ikke løbe fra, og å den måde han havde levet, havde gjort at hans svner udviklede sig på en lidt anerledes måde, men det var han nu også ligeglad med, han ville bare ikke gøre noget han ville kunne fortryde, jo der var noget han fortrød fra sin fortid, det var det at han havde vendt hans mor ryggen i en kort periode. Det ville han ønske han kunne gøre om. Jason så ned og ventede på hende, han kunne fornemme hun var langt væk, så han ville ikke forstyrre hende, han ville lade hende fantasere færdig, han betragtede hende, han så kort væk og trak sig lidt væk fra hende og så sig omkring han ville vente til hun kom til sig selv igen, han betragtede hende bare og smilede så lidt, og lagde hovedet lidt på skrå.


Jason havde stillet sig tæt på hende igen, da han kunne se hun var på vej tilbage, lagde armene om hende. Han kunne se på hende da hun åbnede øjnene, han smilede lidt skævt, mens hun havde nusset hendes hoved mod hans bryst. Han stod stille og indåndede stadig hendes duft selvom. Da han mærkede vor tæt hun pressede sig på ham, da han mærkede hvordan hun holdte ham tæt til sig, hans hænder ville ikke lytte han kunne ikke få sig selv til at trække hende væk fra sig, selvom han ville, han ville ikke have det endte som før, med at han gjorde hende ked af noget, bare fordi han ikke var parat, men hun havde accepteret hvis han stoppede fordi han ikke kunne mere, han forsøgte igen, denne gang lykkedes det da han forsøgte at få hende lidt væk fra sig krop. ”Godt Ashley” sagde han blidt og smilede til hende, han kunne se hendes glædes tåre, men var bange for de ville ændre sig, eftersom han havde stoppet hende, fordi han blev bekymret for at hendes krop skulle rende fra hende, det ville han ikke tillade skulle ske, ja han elskede hende, men han ville ikke tvinge sig selv til noget han ikke var klar til endnu, det ville være dumt og det ville være at ændre sig selv for hende, men det ville han ikke, han var som han var, og det burde være godt nok for hende. ”jeg kan være så livsklog fordi jeg har oplevet mere end mange andre har prøvet, det er en forbandelse og en gave, jeg tænker så meget før jeg gør noget, men i sidste ende er det alligevel mine instinkter jeg stoler på, da de som regel er den bedste dommer jeg kan få og det er jeg glad for, for de hjælper mig så meget.” sagde han bare og så på hende, han havde lagt hovedet lidt tilbage. Han havde lagt sine arme om hende og nussede hendes ryg, han ville ikke såre hende, men han ville heller ikke ændre sig selv. Han kyssede hende da hun gjorde kyssede ham, hans læber bevægede sig blidt over hendes, hanlagde sine følelser for hende i kysset og smilede til hende, et skævt og glad smil, et smil der udstrålede hans kærlighed til hende, han kunne ikke lade være med at blive varm endnu varmere end han allerede var, hans hænder fandt så hendes, han tog dem, lagde hendes hænder på hans kinder og smilede til hende, ”du betyder alt for mig Ashley, Jeg elsker dig” hviskede han og smilede til hende, han kunne ikke lade være, han elskede hende virkelig.

Ashley tog en dyb indånding da hun så ændringen hos ham, den kolde, hadefulde stemme og blikket, hun kunne nærmest ikke genkende ham, men hun tvang sig selv til at stirre ham ind i øjnene og lyttede til hans ord. Det var ikke frygt der sås i hendes øjne, det var undren. Hun frygtede ham ikke, hun vidste at han aldrig ville kunne skade hende, og hvis han gjorde, så ville hun fandme komme tilbage og hjemsøge ham. Hun kunne ikke vente til at komme af sted på den tur, hun havde brug for at vide hvad der var sket, så hun ville kunne forstå ham bedre, for hun elskede ham, hun ville bare være der for ham, være hos ham. Denne gang valgte hun ikke at sige noget, ikke at svare, da hun ikke kunne få sig selv til det, hun var næsten helt sikker på, at hendes stemme ville komme til at afspejle hans, og blive kold, derfor blev hun bare ved med at se forsigtigt og undrende på ham.


En let rødmen kom op i hendes kinder da hun selv mærkede hvor tæt de stod og hun slap ham en smule, hun kunne nærmest mærke at det var for tæt for ham, og selvom det sårede hende en anelse, vidste hun jo også at alt det her var nyt for ham. "Undskyld," hviskede hun lavt og smilede forsigtigt til ham.
Hun klukkede blidt over ham. "Jeg ved godt hvad du har været igennem og hvad du har prøvet, Jason," sagde hun blidt og smilende.
Hendes hænder havde sneget sig op i hans hår og nussede ham langsomt mens deres kys fortsatte. Hun havde ubevist presset sig en smule tættere på ham. Hun skælvede kort af nydelse og trak vejret ståkandet da de slap kysset. Da hun så han smil, blev hun helt varmt om hjertet og det slog et ekstra slag. Smilet hun smilede spejlede hans, og var fyldt med hendes kærlighed til ham. Hun så hvad han gjorde og lo smilende over ham. Hun nussede blidt hans kinder og rødmede. Hun var kort overrumlet af hans ord, hun hørte dem så sjældent, og hun havde kun hørt dem fra sin moster, og det var slet ikke det samme som her. Hun stillede sig på tær og kyssede ham blidt og kort. "Du er mit et og alt, du er det eneste jeg tænker på, du min varme sol," hviskede hun lavt med en stemme så fuld af kærlighed og følelser. Hun så på ham og hendes blik var ærligt, og skinnede samtidig af hendes kærlighed til ham. "Jeg elsker dig," hviskede hun så med et lille grin og kyssede ham ved mundvigen.

Jason kom langsomt til sig selv igen, han så på hende, blikket var fjernt hans øjne var slørede, han lignede ikke sig selv endnu, han vendte sig væk fra hende, han ville ikke have hun skulle se mere end hun allerede havde, han vidste ikke hvad der var gået af ham, han mistede besindelse, han betragtede hende da han var sikker på han var blevet sig selv igen, det der skulle ikke ødelægge det han følte for hende, han var urokkeligt, det var han sikker på an elskede hende, det var han ikke i tvivl om, han var sikker så sikker som han var på at han var søn af Artemis, han lukkede sine øjne, lyttede til sit åndedrag, hans øjne åbnede sig langsomt igen efter noget tid hans åndedrag og hjerte slag var langsomme og næsten uhørlige, hans puls kunne næsten ikke mærkes heller. Han kunne ligså godt ligge på randen til døden, sådan var hans puls, lav og svag, men han var langt fra svag. Han blik var varmt og fyldt med følelser igen, hans øjne strålede af kærlighed til hende


Jason så hende rødme og smilede selv lidt, han lagde hovedet lidt på skrå og betragtede hende, han mærkede hun slap ham, og at hun vidste hun var kommet over hans grænse, han bakkede lidt og smilede stadig til hende ”nej det går nok Ashley” sagde han lavt og smilede skævt til hende ”jeg overlever, selvom det ikke er noget jeg er van til at blive udsat for” sagde han lavt og langsomt han betragtede hende med sit skæve smil
”Det er godt du ved hvad jeg har været igennem Ashley, selvom du sikkert ikke ved det hele, jeg ved ikke hvad jeg har fået fortalt dig” sagde han lavt og så ned hans blik gled så op på hende igen, han så så kort væk fra hende igen.

Jason mærkede hendes hænder i sit hår, han mærkede at hun nussede ham og forsatte deres kys. Han gengældte det, og holdt hende ud fra sig, selvom de kyssede. Han mærkede at hun pressede sig tættere mod ham, han skubbede hende væk blidt, men bestemt ”Ashley helt ærligt, vil du ikke nok forsøgt så det ikke ender helt galt. Jeg vil ikke miste dig, men jeg kan ikke at du går for hurtigt frem, undskyld” var det der kom over hans læber, han lød ikke sur eller irritere, han lød træt, selvom han syntes det havde været dejligt, havde han også syntes det var for meget til at han kunne holde til det, han ville ikke såre hende men han måtte også tænke på sig selv. ”jeg ar det på samme måde med dig Ashley du er det eneste der er i mit hoved, og hvis et er andet er det fordi det er nødvendigt. Jeg elsker også Dig Ashley det mener jeg Ashley jeg elsker dig” hans stemme var blid. Han nød hvad hun gjorde.

Blikket Ashley sendte ham var bekymret og stadig undrende. "Er du okay?" hviskede hun idet hun lagde sine hænder mod hans kinder og nussede ham blidt der. Hun smilede ikke, selvom hun kunne se at hans blik var blevet normalt igen, eller, hvad hun ville kalde normalt.

Hun smilede bare en smule. "Det ved jeg godt, Jason, men jeg er fysisk," sagde hun bare, ganske stille. Hun trak sig lidt væk fra ham, så de ikke rørte hinanden. "Jeg er fysisk i mine ting, og hvorfor kan du ikke klare det?" Hun så bare på ham med et undrende blik.
"Jeg ved det godt, og derfor kan jeg ikke vente på at komme af sted," sagde hun og mærkede et stik i brystet da han så væk fra hende.

Han mærkede at han holdte væk fra ham mens de kyssede. Da han slap hende så hun forurettet på ham. "Hvordan har du tænkt dig at klare mig i den tid vi skal være alene mens du fortæller mig om din fortid?" spurgte hun. "Og jeg går ikke hurtig frem, jeg står bare tæt på dig." Hun så bare på ham med en masse blandede følelser, hendes næver var knyttede og hun prøvede at holde sit åndedræt normalt da hendes stemme var steget et par toner da hun havde snakket.
Hun havde trådt et par skridt væk fra ham og så væk, selv da han fortalte at han elskede hende og han følte på samme måde, ordene varmede om hendes hjerte og hun sukkede blidt, men hendes næver var stadig knyttet og hendes negle borede sig ind i håndfladen for at hun skulle holde styr på sig selv.