Start of the Chaos ~Noomi~

Sted: Indgangen til Halvbloods lejren
Tid: 22.34
Vejre: let støv regn, samt lidt overskyet, men månen er tilsyne
Omgivelser: porten som er indgangen til halvblods lejren, samtidig
er er en tynd luft denne nat, som om at hades har lagt en forbandelse, eller forladt
stedet kort, der er en eller anden form for ond væsen som sikket kommer til at lave balade...
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Ventor lod blikket vidre fra porten han gik ind af, hans mors uduelig bror havde forslået at han skulle tag til dette sted for at vidre øve sine evner, men da Erebus var for det meste kendt for at være en demon tænkte han ikke vidre over det, men lod blikket på lejrens indgang og gik vidre ind mod lejren, mens blikket lod rundt i mørket, det var som om at han var kommet ind i en anden verden, selv om at han kunne se at den verden han tidligere kom fra var bag porten, men at naturen havde ændret sig fuldstændigt, men at han ikke lod så meget for det, hans blik var stadig fast besluttet på at komme vidre ind mod lejren, og måske var der nogle han kunne lege med.... hvis de altså turde, han havde sin lettere taske med sit grej på den ene skuldre og havde som altid sit normale tøj på som ses på hans avatar billede, mens lette skridt lod mod lejren synes han at kunne fornemme noget men var ikke sikker... måske en kanin eller en ræv som gemte sig for ham...

Luften var klam og vammel, specielt når man tænkte på at man lige havde tømt sit maveindhold i en spand inde på infirmeriet.
Sveden piplede ned i små dråber fra Noomis pande. Randerne under hendes øjne var så mørke og markante at det lignede tatoveringer.
Hun havde rifter og sår flere steder, og en bandage om hendes nedre ribben. Hun havde kun en bh, og et par små shorts på, og bare fødder.

hun satte kursen mod sin hytte, der ikke lå langt fra porten

blikket på noomi blev lagt da han nærmede sig lejren, og kiggede roligt på hende med et let smil, han overvejde om at lege let på tå og sige hej, men at lade hendes tilværelse blive værre var næsten for sukker sødt i forhold til ham, dog lod han sig aligevel nærme sig, da han aligevel elskede søde sager, mens blikket blev på noomi, lod han sig roligt bedømmende blik på hende og han kunne jo aligevel høre hvor Nyx's hytte lå, da han ikke helt viste så meget om egnen her..
han lod hånden roligt på hendes ene skuldre ''goddag, du kunne vel ikke sige mig hvor Nyx's hytte ligger?'' *eller skal jeg tæve det ud af dig?, det kunne jo være en morsom leg...* sagde hans tanker hysterisk indvendigt...

hun bed sammen, da en ung mand spurgte hende om vej.
''nej..'' sukkede hun. ''jeg ved ikke hvor den ligger... beklager..'' hun tog sig kort til hovedet, inden hun fik sit blik til at fokusere på ham.
''søn af Nyx? den var ny... måske burde du gå op til hovedbygningen... de ved måske hvor du skal være..'' mumlede hun inden hun forsatte op mod sin egen hytte.

han kiggede let på hende, og overvejde om hun nu løj for ham, da han ikke kunne høre hendes sidste komentar da hun mumlede, måske en flabet komentar?! han tanker strøj kort og en let vrede lagede sig over ham, han lod sit blik let på hende ''hvad der sket siden du har disse fobindinger? en alt for svær modstander?'' blikket på hendes forbindinger og sår interesserede ham, da han ville elske at lege med den som havde udført dette på hende... han overvejede at gå vidre, men at more sig lidt ville ikke skade...

hun valgte ikke at svare ham. Hun gik videre, sammenbidt. Det vedkom ikke ham, at hun var klodset nok til at falde når hun klatrede i træer.
Hun vendte bare ryggen til ham, og gik videre, mens hun prøvede at holde kvalmen nede

en lettere vrede kom over ham, og lod en hånd på hendes nakke og trak hende ned i jorden, mens den anden hånd lod tasken falde, hvor et lettere vred blik blev lagt på hende ''en tøz som dig burde lære nogle manere, blot fordi du er datter af en eller anden gudinde betyder det ikke at du er højre rang end andre'' han prøve at lade den ene hånd mod hendes hals for at se hendes reaktion og hvad hendes træk nu ville være, om hun var en pasifist eller en tøz som turde slå fra sig...

Hun bed sammen, da hun blev presset mod jorden.
''jeg..'' hun greb om hans hånd, ''er ved..'' hun rev den væk fra sin hals, ''at være..'' hun vred hans håndled rundt, ''godt træt..'' hun så ham i øjnene mens hun rejste sig, ''af mænd!'' hun hamrede en knytnæve på siden af hans kæbe, og slap så hans hånd.

Hun bed sammen. Ikke nok med at infirmeriet havde forklaret hende at hun var tre uger henne, nu skulle en eller anden fremmet fyr også til at tæske løs på hende!? fandme nej!
Hun så vredt på ham.

han smilede let og kiggede roligt på hende, ''så du er en tøz med krudt i, ikke dårligt'' han lod den ene hånd mod hendes mave og med sin benkraft presse hende bag over, med begge hænder fast om hendes og prøvede at ligge hende igen mod jorden.

hun vendte dem om, så han landede på jorden med front mod hende.
''hvad fanden er dit problem!?'' snerrede hun vredt, og rystede den klamme følelse af, som hun havde fået efter han havde rørt ved hendes mave.

hun blottede nærmest tænder som en vred ulv, og fjernede sig fra ham.
''hold dig fra mig'' knurrede hun inden hun bakkede tilbage mod hytte 8.

et let smil var på hans læber og svarede roligt ''dig og din opførelse'' han lod hænderne om mod hendes hovede og presede det mod jorden ved siden af ham, og rullede op på hende med hænderne lagt mod hendes pande og den anden hånd klar til det første slag mod hende ''hvad jeg kan se på din krop har du det ikke godt, så lad mig tale ud'' han kiggede roligt på hende ''hvorfor er det at du er den eneste vågen, uden vagter, uden folk til at beskytte dig, og jeg passer mig selv som jeg vil, og tæver dem jeg vil forstået?!'' han lod den knyttet hånd mod hendes ansigt og lagde den først lussing mod hendes kind hvor efter at han var klar med endnu et slag mens han nu sad på hendes mave...

Det smertede godt og grundigt da han satte sig på hendes mave. Hun kunne mærke galden, en advarsel fra kroppen om t den snart ville brække sig, stige op i halsen.
''flyt dig..!'' bed hun, mens hun prøvede at dreje hovedet væk.

''det vedkommer ikke en fremmet hvorfor jeg er ude om natten!'' knurrede hun, inden hun hev efter vejret, da han smækkede hende en.

han kiggede undrene på hende, som om at der var noget i vejen ved at han havde sat sig på hende, han lod blikket ned for at se på hendes mave og der efter på hende det var en gåde om hun var eller ej, eller om hun bare ikke kunne holde til at lege hans lege, men uanset så hun nået så blej ud ''du kan pive det du vil, men legen her er ikke overstået før jeg siger stop'' han lod blikket på hendes ansigt og lod hånden på hendes kæbe ''hvorfor er det altid de kønneste piger som er spræld i?'' han kiggede vidre på hende for at se hendes reaktion, da det morede ham..

Hun bed ham hårdt i hånden, og hun kunne smage hans blod på sin tunge; en smag hun kendte alt for godt.
Hendes tænder var skarpere end et menneskes, men ikke helt som en ulvs.
Hun stirrede direkte ind i øjnene på ham, mens hun prøvede at glemme den smerte der løb fra hendes mave, op gennem rygraden og op til hendes hals.

han kiggede overaskende på hende, med et større smil på læben, og den blodig hånd pressede mere ind mod hendes mund som pressede begge hendes sider af munden, og en anden hånd greb fat om halsen på hende og pressed ned ''en tøz som har skarpe tænder... og du er modig nok til at sige mig imod... du må ikke være for klog''
han lod hånden på halsen presse mere og mere på.. og han ville sikre sig at hendes åndedrag ville være besværligt nu med hånden halvt ind mod munden og den anden på halsen...

hun smilede en smule over hans ord; ja, hun var sindssyg - sindssygt rasende.
Da han strammede sit greb om hendes hals rykkede hun hurtigt med hovedet og hev ham ind over sig. Hun gav ham et knæ mellem benene, og derefter væltede hun ham væk fra sig mens hun rejste sig. Hun spyttede blod ud på jorden og hostede lidt inden hun så vredt på ham

han lagde sig som en sten på jorden med blikket på hende ''DIN!!'' hans blik blev mere og mere vredt og han rejste sig kort hvor han lod sig prøve at give et spark ind mod hendes side af ren rasseri, hendes slag mod hans skridt havde bare fået ham til at være mere ivrig efter at torturere hende, og det varede ikke længe før at mørket dannet en lille kniv i hans hånd, og han lod med sin fod give flere og flere spark ind mod hendes side for at sikre at luften skulle ud af hende, han ville give hende en oplevelse hun aldrig glemmer

hun undveg hans spark, nervøs for at hvis han ramte hendes mave, så ville hun 100 % sikkert abortere.
Hun blottede tænder over hans kniv.
''er du bange for en pige, siden du trækker en kniv?'' sagde hun, snerrende.
Hun ville ønske Atka havde været der, som han altid havde været der når Anubis var gået over stregen.
Alligevel bakkede hun hurtigt væk, og blottede tænder.
Hun var ikke vred længere, hun var decideret panisk. Hun var udmattet, havde kvalme og kunne mærke hvor tæt hun var på at besvime.

han smilede let ''denne her!? det er jo kun for morskabens skyld, samt for at lege med, og at bruge den i kamå er jo spild a resurser hvis den ikke bliver brugt, men der kommer ikke så dybe sår på din hud bare rolig lille prinsesse'' han lod den forsvinde i mørket og nærmede sig roligt mod hende og der efter satte tempoet lidt og bevægede sig let over til hende og gav det let forsøg på at give et knæ i siden på hendes hofte

hun bed sammen. Hun så på ham, lod ham bare gøre det.
Det hele kunne jo være ligemeget. Om det var ham der mishandlede hende, ellers hendes far, var vel ligemeget.
Hendes underlæbe dirrede svagt, næsten usynligt. Hun så nu lidt væk, ignorerede hans slag mod hendes hofte.

han lod hende ned mod jorden og satte sig over hende med blikket og ansigtet 10 cm over hendes ansigt ''hvorfor giver du op?!'' mens med den ene hånd kommer kniven til syne ''at lege med en som bare står stille er ingen morskab, men hvad andet er... hvorfor vil du undgå mine slag? istedet for at slå igen?'' han lod kniven ved hendes hals og blikket var fortsat på hende ''hvem er du datter af? afroditte?! eller Hera?!''

hun lod ham bare gøre det.
Hun rystede stille.
''hvorfor slå igen, når du bare tager det som en opfordring til a slå mig yderligere?'' mumlede hun..
Hun så nu på ham.
''hvem jeg er datter af, er ligemeget.'' sagde hun stille. Hun bed sammen og så væk igen

han smilede roligt og kunne næsten ikke lade vær med at undre sig over hvorfor hun så pludselig opgav.. han tog fat i sin taske som lå i nærheden og rodet lidt i den mens han sad på hende, og havde lagt tasken på hende, og tog et par håndjern frem som an havde taget med for morskabens skyld. og kiggede på hende, ''tid til at havde det lidt sjovt, siden du aligevel har givet op'' han lod tasken ved siden af sig og lod sig vende hende om på maven og lagde hendes arme på ryggen og lagde hende i dem, mens han låste dem og sikret sig at hun ikke kunne komme fri.. ''så hvorfor valgte du at blive en del af lejren?'' han lod sig rejse op fra hende og tog fat på hendes skuldre og lagde hende over hans ene skuldre og støttede med sin højre hånd og gik mod skoven i nærheden af bakken han kom fra, med den anden taske i den frie hånd

''jeg blev tvunget.'' snerrede hun lavt, men gjorde ikke yderligere.
Hun lod ham bare gøre hvad han ville, hun havde jo ikke mere at miste

han sukkede kort ''tja.. så vi to i samme båd da min mor forslog at jeg skulle tag til dette her sted, til trods for at hun sender sin ynkelig bror erebus for at give mig medelesen'' han kiggede rundt og tænkte dette ville være et okay sted at more sig uforstyret af andre.. han lod hende sætte ned og satte sin taske ''så hvordan vil du blive tortureret, let eller hårdt?'' han satte sig på hug få meter fra hende og ventede på hendes svar roligt mens blikket var på hendes krop og han måtte vel sige for sig selv at hun ikke så værst ud... til trods for hendes sår..