Et nyt hjem... for et stykke tid - Elena

Tid: 12.30
Sted: hytte 6, Athene
Omgivelser: Det der nu er i en hytte...
Vejr: Solskin, men stadig koldt
Årstid: Vinter
Dag: Onsdag
Påklædning: Se ava og sorte jeans

Amaranthe så rundt i hytten, der var 3-4 køjesenge og to solo-senge. Sengetøjet på dem alle var sølvgråt og havde ugler på sig.
Hun ruskede lidt op i sit sorte hår og så på et bord der stod ved en af sengene.
På papiret der lå der på, sto der: SKITSER, ELENA
Det er ikke fordi at Amaranthe normalt snager, men hun ville så gerne se hvad det var for nogle skitser.
Hun kiggede på et af de andre papirer, der var huse, huse og atter huse.
*Huse? kun huse?*, tænkte hun skuffet.*Hvor kedeligt.*
Hun vendte sig rundt og lagde sig hen på en af de andre senge, den så ren ud og der lå ikke noget på sengebordet, som på de andre.
Hun satte sin taske op på sengen og smilte lidt for sig selv. Hun tog sine ting op, der var virkelig ikke mange.
En tandbørste, en gammel natkjole og to bøger og en blyant.
Andet var der ikke.
Hun satte bøgerne op på bordet og lagde tandbørsten og natkjolen ned i tasken igen, som hun stillede under sengen.

//Sorry, skal med bussen nu. Så det blev ikke så langt ^^

Elena kom ind i hytte 6 mens hun kiggede ned fordi hun læste i et brev hun havde fået af en af lærene.
Hun smilte og smed det så på bordet og tog et skridt frem og standsede så brat op da hun fik øje på en fremmed. Hendes smil forsvandt med det samme og blev til et ondt og dystert blik. "Hvem er du?" Spurgte hun hårdt og koldt. Hun vidste ikke hvem denne pige var men hun var yngre end Elena og siden hun aldrig havde set hende før var der ingen grund til at være spor venlig mod hende. "Gå ud af denne hytte!" Sagde hun og kiggede ondt på hende og tog en kniv frem og pegede den mod hende.
"Hvad laver du er? Du skal ikke være her! Du høre ikke til her!" Sagde hun vredt og gik frem mod hende med kniven i hånden. Hun skulle væk og hun skulle væk nu. Hun hadede når der var folk inde i hendes hytte og alle og enhver der var der uden en god grund skulle bare smides ud med det samme. Hendes blik faldt på de skitser der lå på et andet bord. Det var Elenas skitser! Hvad havde hun gjort ved dem?!
Elena blev først nu rigtig sur. Hun smed kniven på gukvet hårdt og tog så den fremmede i trøjen. "Hvad bilder du dig ind dit monster?! At rode i mine skitser?!" Sagde hun og så helt farlig ud.
Elena var virkelig vred nu og hun kunne finde på at gøre hvad som helst.

Amaranthe hørte fodtrin og ud af øjenkrogen kunne hun se en pige komme ind. Sikkert en af hendes halvsøskende og denne så ikke... venligtsindende ud.
"Ser du...", startede hun og kiggede forbløffet på pigen."Jeg bor her."
Hun så på pigen og foldede armene over kors, hvad bildte hun sig lige ind? der kom jo hele tide nye til lejren og hvis der var en til eller fra i en hytte behøvede denne pige da ikke flippe ud og blive fuldstændig hysterisk, efter hvad Amaranthe vidste var det ikke ligefrem... klogt, som et barn af Athene nok burde være, hvis ikke også viis.
"Og jo... hvis dette er Hytte 6, Athene. Så hører jeg til her!", hun begyndte at mærke irrationen bevæge inde i sig og denne pige, hun kunne da umuligt være datter af Athene så hysterisk og ukontrolleret som hun var. Men, Amaranthe skulle nok ikke spille klog, hun havde trods alt ikke engang været her et halvt år.
Hun kiggede på skitserne, de var helt ordentlige og lagt som de var før, Amaranthe var meeeget omhyggelig med sådan noget.
"Monster?", hun hævede et øjenbryn, nu gik det altså for vidt. Pigen, søster eller ej, var altså gået langt over Amaranthes selvbeherskelse og hun valgte derfor at ty til en af sine færdigheder;løgn, med 80% sandhed.
"Jeg kom til at skubbe til bordet og skitserne røg lidt til den ene side.", begyndte hun og så på den hysteriske pige."Jeg prøvede at rydde op igen og jeg undskylder hvis der er sket nogen skade."
Det var tæt på sandheden, eller ihvertfald kun 20% fra. Hun strøg noget af sit sorte hår tilbage og så på pigen med hævet øjenbryn. Monster havde hun kaldt hende, tja det var vel ikke alle der kunne styre sit temperament.