Two's Company, Three is a Party

Halfdan var vandt til at gøre ting alene. Især efter han var blevet 21. Han boede måske i lejren, og var måske vejleder for Hefaistos Hytten, og sine halvsøskende... Men i hans øjne havde lejrens ledere ikke længere magt over ham. Han stod på egne ben, og gjorde derfor også ofte hvad der passede ham. Forlod og ankom til lejren som det passede ham. Denne gang, dog, var det Chiron der havde bedt ham om at hente noget til lejren.
Diomedes' Sværd, som efter sigende var blevet velsignet af Athene, og som var blevet brugt til at såre selveste Afrodite og Ares under den Trojanske Krig. Hvad Chiron skulle bruge sværdet til, havde han ikke delt med Halfdan, men Halfdan havde før været hvor sværdet menes at være, og derfor blev han spurgt. Halfdan havde sine egne planer, dog.. også ukendt til Chiron. Sværdet blev holdt af en gruppe samlere i Los Angeles. Halfdan havde stjålet fra dem før, og vidste derfor hvordan man skulle finde dem. Og han vidste præcis hvad det var de ledte efter.

Hvad Halfdan dog ikke vidste, var at Chiron også havde spurgt andre om at tage på den samme mission. En Satyr, og en krigerinde. Han vidste at Halfdan sikkert ville have sagt nej, hvis han vidste der kom andre med. Halfdan var ikke ligefrem kendt som den mest venlige fyr, men derimod som lejrens måske bedste smed. Og han havde lavet mange våben og gadgets til de andre halvguder. Og de som kendte ham lidt bedre end de fleste, ville vide at der altid var en plan, bag et ellers venligt smil, eller mistroisk blik. Så rimelig ubekymret og afslappet, gik Halfdan op ad bakken fra lejren, med kurs mod udgangen. Han var iklædt ganske normalt og ganske fint tøj. Han havde nærmest aldrig udstyr eller traditionelt tøj på. Ikke engang i lejren. Og han var god til at blande sig i mængden, og forblive uset. I hans ene hånd bar han en lille kuffert, og den anden hånd var i lommen af hans sorte korte frakke. Han regnede bestemt ikke med at skulle løbe ind i nogen andre, ivrige efter at komme med ham. Han endte dog med at stoppe lidt op, ikke langt fra indgangen, og kigge på sit armbåndsur. Hans lidt mistroiske blik vendtes også kort mod omgivelserne... Noget sagde ham han ikke var alene.

Fenris havde vented ved indgangen. Han vidste at dette sted var der hvor folk mødtes. Han havde taget noget rollespils grej på, som gav ham en 'lovlig' undskyldning for at gå rundt, som han gjorde. Han havde skrevet online til at for arrangeret et større cosplay kongres i central byen i New York, hvor forskellige fantasy væsner og world of warcraft folk ville dukkede op. Han valgte så at optræde, som maskot fra en World of Warcraft verden, som illidan. Dette medførte at han ikke behøvede at havde den største påklædning og bedre kunne iklæde sig med et mere... 'primitivt' kostume.

Takket være hans våben tilladelse helt tilbage fra tiden, som jager blandt hans familie, havde han største dele af papir arbejdet i orden. Han havde på ryggen en ikke spændt bue og noget admindeligt reb. Han havde en side taske med og stod i satyr form, med en flænset rød skjorte over sit ansigt. Ved hans hals hang et badge, som stod 'Fenris - Roleplay Union - Denmark ' Da han tidligere havde undersøgt omkring dette, emne valgte han at skrive til nogle af de admins, som holdte kongresset i New York og derved havde en 'legit' grundlag til ikke at skulle skjule sin 'sande' figur.

Hans øjne gled over på en person, som nærmede sig op af bakken. Det så ud, som om at det var Halfdan? Han rejste sig op og lænede sig op af indgangens væg. ''Klar til turen? Oh.. og du får brug for dette, hvor vi tager hen.'' Vánagandr. Også kendt, som Fenris eller Vána. Havde en ru og dyb stemme, mens han så på Halfdan et øjeblik. Fenris grebfra stolen han sad på tidligere, noget cosplay costume og kastede det i retningen af HalfDan. Han tænkte at de lige så godt kunne blande sig let i mængden og et svagt smil dannede sig på hans læber. Han så rundt for at se om den sidste ville dukke op.

Han vidste at det ville være en tremands rejse, men den sidste kunne han ikke huske hvad hed. Kun at det var en kvinde. ''Hmm.. Den sidste burde dukke op snart. Og ja, det er samme opgave vi har. '' Hans øjne gled på Halfdan for at se hvad han ville reagere med. Vrede? Iritation? Surhed? Charme? Smil? Fenris så rundt, mens han tænkte om den sidste mon snart ville dukke op? eller om hun havde nået i forvejen?.[/color]

Normalt var hun ikke meget for sammenarbejde, men hun kunne ikke sige nej når hun så blev spurgt. Et hold havde brug for hendes udholdenhed og målrethed - samt styrke selvfølgelig. Hun havde i ført sig så normalt tøj så muligt. Hun skulle tilbage til LA, og det havde taget lidt overtagelse at tage dertil. Hun kom derfra og minderne var ikke gode, faktisk så folk hende som død der eller bare forsvundet - men det var over 7 år siden nu. Så det gjorde hende intet at tage tilbage, hun skulle fokusere - noget hun faktisk var ret så dygtig til. Hendes følelser kom i sidste række på sådanne missioner og i arenaen. Nok derfor lejren kendte hende som arrogant og kølig.

Hun var gået lidt i forvejen inden de skulle mødes, mest fordi hun ville sikre sig vejen. Det var bedst at kende sine modstandere, så hvis der var nogle monstre i forskellige afskygninger i nærheden - så ville hun gerne vide det. Hun skulle ikke bebrejdes for deres død. Clarisse gik imod møde stedet og kunne se de to herre allerede var samlet.
"Kom så de herre, lad os tage afsted." Sagde hun og stillede sig med armene overkors. Hendes hår hang løst for en gangs skyld. Ikke alle fik lov til at se selveste Clarisse gå i normalt tøj. Hun bar et par sorte shorts og en rød top - som sad perfekt omkring hendes krop. Hun havde en jakke over skuldrene, med 'hemmelige' lommer - hvor hun blandt andet havde en daggert til nødsituation. Let placerede hun sine hænder på hofterne og hævede et bryn.
"Det allerede ret sent, så lad os komme afsted så vi kan få det overstået." Sagde hun så, og så afventende på dem. Tydeligt hun var yderst målrettet og, hvis de ikke kom nu - ville hun gå selv. Det var vel bare sådan hun var. Man forvekslede hende i hvert fald ikke med nogle af de andre halvguder.

Dette var så sandelig en overraskelse. Halfdan var blevet spurgt om at tage til Los Angeles alene og hente sværdet. Men i stedet havde Chiron og Mr. D, i deres endeløse plots, arrangeret to følgesvende. Den ene; en maskulin satyr, der dog alligevel lugtede af kedelige blomster, og altid var omtalt som lidt af en.. weirdo. Satyrer. Freaks. Den anden; den ambitiøse og krigeriske datter af Ares. Som gang på gang beviste sit værd, og blev æret ved aftenbålet med nektar i bægere. Men som altid selv syntes kølig og tilbageholden med selv samme påskønnelse. Begge to meget ulig ham selv. Han blev sjældent æret for noget. Han passede oftest sig selv og sin Hytte. Men alligevel... to krigere. De kunne vel bevise sig selv nyttige..

Halfdan blev en anelse overrumplet af gestikken af den muskuløse satyr, og nåede lige at gribe det kostume han åbenbart mente at Halfdan skulle bære. Halfdan, med et ganske misbilligende og undrende blik mod kostumet; skævede først mod Vána, og derefter på kostumet. Og langsomt gik det op for ham hvad alt dette var... det ville ikke nytte at beklage sig eller vende om. Han havde sine egne grunde til at tage af sted. Og hvis de tre ikke rejste sammen, rejste de som rivaler. "Behold dit kostume." Han slap det, og lod det falde til jorden. "Jeg har det fint som jeg er klædt." Tilføjede han og skævede med Vána med et skævt lille smil. Det var trods alt ikke ham der havde to behårede og misformede ben at skjule i offentligheden. Og Halfdan vidste hvordan man forblev uset, og hvordan han skulle blande sig med mængden. Dette var langt fra hans første mission. De fleste af hvilke, han havde gjort alene.

Og det var så dér, Halfdan opdagede Clarisse. Først og fremmest gjort tydelig af hendes ord der rungede som irriterende små klokker. Han kunne næsten høre utilfredsheden i hendes stemme. Han kunne gemme sin egen, men noget sagde ham at Clarisse nok nærmere var den mere direkte og ligefrem type. Hun virkede ivrig til at tage afsted, og det fik Halfdan til at hæve øjenbrynene. "Det næste fly mod Los Angeles flyver fra Kennedy Airport om fem timer. Og det vil tage os ca 10 timer at gå dertil... eller... mindre end en time, hvis vi har en bil." Halfdan tog en lille pause og lod det synke ind i deres hoveder. Han var langt mere moderne end de fleste, og kendte lige så godt til den moderne verden, som han gjorde til den oldgræske. Han havde allerede planlagt hele turen. Dog uden at have tænkt på to andre. Lidt derefter fiskede han en bilnøgle op fra sin frakkelomme, og viftede lidt med den. "Så... hvis vi tager flyveren, skal gedemanden her have noget ordenligt tøj på. Og du bliver nødt til at efterlade din daggert herhjemme." ... "Sorry Vána, men du kommer aldrig igennem en lufthavn sådan klædt.." Han skulede lidt imod det underlige tøj Vána bar. Satyrer.. troede altid de var så gode til at skjule hvem og hvad de var. Og skævede også lidt mod Clarisse. Han kunne ikek se hendes daggert, men vidste at den var der. Hans evner var handy på den måde. Han var jo trods alt en søn af Hefaistos. Han fortsatte, og gemte nøglen væk igen. "Eller, vi kan køre til Los Angeles, hvilket vil tage os to til tre dage." .. "Med mindre i har andre idéer?" Selv havde han regnet med at tage flyveren. Men det virkede næsten for risikabelt med en satyr på slæb. Og så længe de bar på våben. For slet ikke at nævne, at de nok ville stille lidt spørgsmålstegn ved hvad Halfdan havde i sin kuffert.

Fenris øjne gled over på Halfdan og der efter på kvinden, som ud dyb sin mindre kommentar. Et svagt smil dannede sig på hans læber. Hans smil forsvand dog hurtigt, som Halfdan begyndte at tale igen. Han lukkede øjnene og rystede kort på hovedet. ''Lapsia'' sagde han kort og rystede kort på hovedet. ''Der sker et cosplay con i Los Angeles. Angående mig selv og mine behårede ben, skal jeg nok sørge for. Da jeg bær mit kostume vil folk glo, men ikke tænke videre over det. Samt også..'' Fenris greb fat i en hals kæde og lod den over sin hals. Huden på ham begyndte stille at ændre sig, mens lyden af hans nakke, som knækkede fra side til side, som han prøvede at løsne sin stivhed i nakken. ''Dette er blot en del af mit kostume. Jeg skal nok sikre min rolle snuske, men din del af rollen er lige så lav, som min. Jeg er blot her for at sikre jeres to små bag partie imod væsner, som i ikke endnu er vant til. Så spar mig omkring det moderne samfund. .'' Hans stemme var grum og dyb, mens hans øjne gled på Halfdan. Et svagt smil dannede sig på hans læber og han fandt et hovede, som mest af alt lignede en støre dyrisk, med gævir fra en hjort i skoven.

Han vendte sig rundt og stille tog sin vandre sæk på den ene skuldre og fortsatte imod hoved vejen, som han regnede med at de skulle sætte sig ind i. Hans øjne gled kort tilbage og et svagt smil dannede sig på hans læber. ''Så lad os komme afsted! Bare rolig Halfdan, har taget ekstra tøj med, hvis det bliver nødvendigt.