pain and happiness

T: 13:45
S: Kravlevæggen
V: Solskin og tørt
O: ingen andre end Jason og hunter der sidder på toppen af væggen
P: en tæt siddende undertrøje, og shjorts

Jason stod for foden af kravlevæggen, han så op på den. "Det her skal da nok blive sjovt" sagde han bare lavt og smilede for sig selv. Han tog fat i den første sten og begyndte at kravle. han kravlede smidigt og let op af væggen og så ikke ned. han sprang nærmest. træning for hånd og øje kordination.

Ashley havde idag, igen, en tanktop på, men istedet for de tæt siddende short eller bukser, havde hun et bar små løse sorte shorts på der gik til midten af låret. Og hendes hår var sat op i en hestehale, et ret sjældent syn egentlig. Et lille skævt smil formede lige nu hendes læber og hun gik mod kravlevæggen idag, hun skulle jo gøre noget for at holde hendes selv i form, hun hadede at være svag. Hun vidste dog godt at hun aldrig ville kunne måle sig med et barn af Athene eller Artemis, en af kriger gudernes børn, de ville altid have en fordel mod hende, men hun var jo også født af en af de største guder, Hades, som dog også lige var blevet narret ned til underverden. Men skidt da, hun elskede sin far, mærkeligt nok, han kunne godt være kærlig, hvis han ville. Hun klukkede lidt for sig selv og så så at der allerede var en på vej op ad klatrevæggen. Hun kunne let genkende ham og fuglen der ventede på ham på toppen af væggen. Jason var her altså også. Ashley stod bare og betragtede ham.

Jason kom op på toppen og smilede kort, "det her skal nok blive sjovt senere i dag, Vi skal nok slå rekorden." smilede han for sig selv, rejste sig op og lukkede øjnene, mærkede vinden i sit hår, han lod en hånd glide gennem det. og sprang med. landede hårdere end normalt. mærkede et knæk ved skindebennet og rejste sig og mærkede en lettere smerte. "det der var ikke godt" sagde han bare og lukkede øjnene, han vidste det var værre end han mærkede.

Ashley så op på ham og smilede let, og da han hoppede ned, gik hun lige så stille over til ham. "Du burde altså virkelig passe bedre på," sagde hun med et svagt smil. Hun så lidt undersøgende på ham. "Er du okay?" Denne gang lød hun lidt mere bekymret og lagde forsigtigt en hånd mod hans skulder. Hendes blå øjne lyste af bekymring.

Jason så på hende da han mærkede hendes hånd "pas på... Hunter.. Hun et jaloux" sagde han og grinte "jeg har det fint. muligvis brækket skindebenet." sagde han og smilede til hende, selvom smerten sneg sig ind i ansigtet. "jeg troede jeg var alene her" sagde han venligt og smilede kort, "men kan du ikke lige få mig hen til træet der" han pegede mod et træ.
"nu har jeg brug for din hjælp" sagde han blidt

Ashley smilede lidt til ham. "Det skal jeg nok huske," sagde hun med et lille smil. "Du har det ikke fint så, jo." Hun smilede lidt skævt til ham og bemærkede godt smerte trækningerne i hans ansigt. Hun tog hans arm og lagde den om hendes skuldre. "Så kom her, fister," sagde hun blidt og hjalp ham over til træet han havde udpeget. "Er du sikker på, at du ikke bare skal til hospitaltsfløjen?" spurgte hun og så bekymret på ham.

Jason smilede til hende og så ned "Du får hende på nakken... Så vent lige lidt" sagde han og grinte kort "Hunter.. Hun hjælper mig, og derfor skal du ikke angribe hende, ellers får du med mig at bestille... Min lille jæger, og beskytter" sagde han i en lav hvisken. Høgen skreg forstående og han smilede "det var godt, for jeg har brug for lidt støtte i dag, og du kan ikke rigtig hjælpe mig, selvom du vil" han så op på Hunter hvis gule øjne stirrede igen. "jeg er sikker, jeg har rettet dem selv, og ordner det selv, men jeg skal lige ned og sidde kort" sagde han og smilede venligt til hende.

Ashley betragtede ham og klukkede stille. Hun stoppede op da han bad hende om at vente og betragtede deres måde at komminikere på, hun var mildest talt forundret. Hun smilede lidt til ham da hun kunne se de var færdige og hjalp ham så det sidste stykke over til træet. Hun nikkede let. "Jah, okay så, men jeg synes stadig du lige burde få det tjekket, bare for en sikkerheds skyld," sagde hun med et lille forsigtigt smil.

Jason smilede til hende. "er der noget galt... Har du aldrig set to der snakker sammen?" spurgte han og prikkede til hende "det er da helt normalt. At man snakker med sine venner og familie er det ikke?" spurgte han og så ned af sit ben. "Hun er min familie... og bedste ven.. Men hun bliver nemt jaloux" sagde han kort og grinte kort "JA jeg er sikker på jeg ikke behøver en læge lige nu" sagde han blidt og smilede

Ashley rødmede let og smilede en anelse fjoget. "Jov, men ikke mellem fugl og menneske," sagde hun og grinede da han prikkede hende. Hun smilede til ham og hjalp ham ned at sidde op ad træet og dumpede så ned at sidde selv foran ham.
"Du siger bare til, okay?" sagde hun anelse bekymret og så på ham. Hun smilede over ham da han fortalte om ham og Hunters forhold. Hun tog forsigtigt hans hånd og klemte den blidt. Hun smilede forsigtigt til ham. "Og undskyld at jeg knurrede af dig," sagde hun og så ned på deres hænder inden hun tog sin til sig igen.

"det er der intet galt i er der?" spurgte han og lagde hovedet på skrå. "reagere du altid sådan der?" spurgte han og smilede til hende over hendes opførsel overfor ham.
Jason betragtede hende og smilede da hun satte sig foran ham.
"jeg skal nok sige til" sagde han og smilede inden han lænede sig op af træet.
"det er okay du knurrede.. Jeg bad vst selv om det" smilede han og mærkede hendes hånd.

Ashley lo blidt. "For jer sikkert, for mig er det mere normalt at snakke med døde mennesker," sagde hun muntert og smilede til ham med en svag rødme i kinderne. Hun lo stille. "Nej da," sagde hun drilagtigt.
"Godt godt," sagde hun bare med et smil og et bekymret blik. Hun klukkede lidt over ham. "Stadig, undskyld." Hun smilede til ham, et smil der både var varmt og blidt. Hun var virkelig selv overrasket over at hun havde knurret af ham. Det havde hun aldrig gjort før.

Jason smilede og så på hende "det er meget naturlig.. Ja ligesom det er normalt for dig at snakke med de døde" sagde han og smilede "er det sådan hver dag?" spurgte han og smilede "okay jeg snakker med dyr" sagde han og smilede så.

"Det er virkelig okay Ashley" sagde han blidt og smilede til hende. "har du egentligt et problem med mig?" spurgte han "er det det der med hånden fra sidst?" spurgte han og rykkede lidt tilbage og lukkede øjnene.

Ashley smilede og lo lidt. "Hver sin smag," sagde hun blidt og drillende og med et glimt i øjnene. "Er hvad?" spurgte hun med et småt undrende og lagde sit hoved på skrå mens hun betragtede ham.

Hun stoppede lidt op og så bare på ham, smilet var falmet en smule. "Nej," sagde hun lidt tøvende, "Ikke af det jeg ved af." Hun smilede lidt undskyldende til ham. "Du er tilgivet for det, jeg ved godt du bare prøvede at hjælpe, jeg blev bare lidt ... overrasket." Hun rødmede og hadede at hun ikke kunne skjule det med sit hår, som hun plejede. Hun lagde forsigtigt sin hånd over hans igen. "Jeg ved ikke engang hvor den ... øhm ... den knurren kom fra," mumlede hun rødmende. "Det er ikke ligefrem noget der sker normalt for mig ..." Hun smilede svagt. "Sagde pigen, der snakker med døde mennesker." Hun klukkede lidt over det og så ned på hans hånd, som hun langsomt og prøvende tog op i sine egne og undersøgte dens håndflade, hun tænkte ikke over hvad hun gjorde lige der. Hun lod bare sine slanke fingre følge linjerne i hans håndflade. Hun sagde ikke mere.

Jason så på hende og smilede "ja hver sin smag" sagde han og "Vi er anderledes på vores egne særlige måder." sagde han bare "du snakker med døde, og siger det er normalt. og jeg snakker med dyr" sagde han blidt og venligt og smilede til hende

"godt... Jeg vil bare gerne vide hvis du har et problem med mig, det ville nemlig være dårligt, hvis du havde et problem, og jeg bad dig om hjælp op til hospitalsfløjen" sagde han og så ned på sit skindeben og lukkede øjnene i smerte, knyttede næverne og stønnede i smerte "for pokker" hviskede han og åbnede øjnene. "jeg ville bare hælpe dig, men det er ligemeget.. Du er tilgivet for at knurre af mig" mumlede han lavt og så op på himlen. Jason mærkede hendes hånd på sin og mærkede kulden "læser du min hånd?" spurgte han venligt og nød kulden "hvad kan du se, og er det spændende?" spurgte han

"Nårh," sagde hun mens en klædelig rødmen bredte sig over hendes kinder. Hun smilede varmt og lidt genert til ham.

Ashley smilede først, men blev så mere bekymret for ham da hun kunne se hvor meget det smertede ham. "Så lad mig hjælpe dig," sagde hun blidt og tog den hånd, hun allerede holdt, og lagde den om hendes skuldre. Hun hjalp ham langsomt op at stå. "Tak," stønnede hun lidt over hans vægt. Hun smilede lidt over ham. "Jeg kan ikke læse hænder," sagde hun med et lille grin og begyndte at hjælpe ham mod hospitalsfløjen. Hun lagde sin frie hånd i hans side og den anden om hans hånd og sørgede for at han ikke støttede sig på hans brækkede skinneben. Hun var ikke så svag, som det kunne se ud, men det her, var alligevel en lidt for stor byrde for hende. Hun vidste at han ville kunne mærke kulden fra hendes krop, da hun jo var flere grader koldere end ham.

Jason så væk da han så hendes rødmen, han rømmede sig lidt og lukkede øjnene for at han ikke skulle sige eller gøre noget dumt. "du... Lige meget" sagde han hurtigt og så på hende igen.

"kan du ikke læse hænder?" Spurgte han og lagde hovedet på skrå, "jeg havde ellers lige håbet, jeg ville have en lang livslinje" sagde han og smilede kort "tak fordi du vil hjælpe mig op" sagde han og mærkede kulden "det er faktsisk dejligt beroligende at mærke dig, du er køligere, og det mindsker smerten en smule" mumlede han som tak for hende hjælp, og for at det ikke skulle misforstås. Kulden var dejlig nu mangler han bare det mod sit skindeben "hunter du må hellere komme med" sagde han lavt.

Ashley klukkede lidt over ham. "Jeg rødmer, jeg ved det godt," sagde hun blidt og lidt drillende og varmt mens hun smilede til ham.

Ashley lo over ham og var lige ved at miste balancen af det. Hun var blevet ildrød i kinderne og let ned ad halsen og hun smilede varmt til ham. "Jeg hjælper da bare en ven," sagde hun blidt og smilede varmt til ham. Hun så væk fra ham så og rundt. "Melanie!" kaldte hun og så rundt. En gennemsigtig, fem-årig pige dukkede frem nu. Hun smilede stort til Ashley og løb rundt om dem i cirkler. Hvad er der? Spurgte hun grinende. "Kan du hoppe på hans ben?" spurgte hun drillende, som var det en udfordring, for så vidste hun, at Melanie ville gøre det, uanset hvad. Som sagt, Melanie hvinede og utrolig kort efter, sad hun på Jasons fod og kølede hans brækkede skinneben ned. Ashley vidste, af erfaring, at det sted et spøgelse var, og nogle meter omkring vedkommende, ville blive ekstra kolde. "Tak, min tøs," lo hun og hjalp stadig Jason mod hospitalsfløjen. Hun så op på ham med et varmt smil. "Var det bedre?" spurgte hun blidt og med et glimt i øjnene kun få så.

"ja du rødmer.. Ikke for at chikanere dig, men farven klæder dig" mumlede han lavt, hun var køn ja. og farven var pæn til hende.

Jason smilede "rødmer du altid sådan?" spurgte han og betragtede hende og pressede hende blidt i siden med en albuen "eller er det mig der gør det ved dig?" spurgte han venligt og prøvede at lade være med at lyde drillende. "ja du hjælper bare en ven med at komme op og gå igen" smilede han venligt og lukkede øjnene og smilede over kulden der kom over hans ben "det er dejligt" sagde han lavt og nød den

Ashley smilede over ham kompliment, men rødmede dog bare endnu mere. Hendes blå øjne lyste nærmest midt i det hele, det samme gjorde hendes smil. Hun fik virkelig sjældent komplimenter.

Hun prøvede at lade være med at grine igen, da han blidt pressede sin albue i hendes side, hvorfor skulle hun lige være så utrolig kilden? "Dig," sagde hun så, helt uden tøven, og smilede varmt op til ham. Det var faktisk rigtigt, hun rødmede sjældent så meget. Hun fik igen det der glimt i hendes store, blå øjne og smilede varmt og sødt til ham.
"Mmmhh," medgav hun med et lille grin og ignorerede en trang til at puffe til ham med sin hofte, det ville ikke lige gøre det bedre da han allerede havde ondt. Istedet tog hun fat i hans bluse, hun tænkte dog ikke over det, og holdte ham lidt fastere. "Det er godt, ikke også, Melanie?" sagde hun og så kort ned på spøgelsesbarnet der sad på Jasons ben. Melanie grinede og hvinede og nød bare turen. Ashley kunne heller ikke lade være med at le og stoppede først med det da de var kommet ind på hospitalsfløjen og hun havde hjulpet ham ned at sidde på en båre. Hun gik over til en af de voksne og forklarede dem hvad der var sket og gik så tilbage til ham med hende hvorefter hun gik igang med undersøgelserne. Ashley satte sig bare ned ved siden af ham og tog hans hånd igen, uden helt at tænke over det. Hun så op på ham med et varmt blik.

//KREA!

Jason smilede til hende og så hun rødmede endnu mere og grinte kort, han så ind i hendes øjne og smilede større. Han så ned og lukkede øjnene i smerte

”er det mig der gør det der ved dig” spurgte han og hentydede til hendes rødmen og smilede stort og lukkede øjnene og prikkede hende kort igen i siden og han så ned på sit ben og stønnede af smerte igen

”hvad snakker i to piger lige om?” spurgte han og så på Ashley da han ikke kunne se den lille ”nu ved jeg hvordan folk har det når jeg snakker med dyr” grinte han kort og smilede til hende ”I hygger jer begge i gør” smilede han. Jason så ned da Ashley tog hans undertrøje ”hvad laver du?” spurgte han men brokkede sig ikke direkte da han ikke ville. Han så ned og sukkede da de nåede ind på hospitalsfløjen og hun fik ham op på båren ”hvad.. Jeg ved den er brækket, jeg skal bare have den forbundet” sagde han og lukkede øjnene, han mærkede hendes hånd og åbnede øjnene og betragtede hende med et lille smil.

Ashley gengældte varmt hans smil og mærkede at hun rødmede endnu mere, nu bare af en helt anden grund. Smilet forsvandt dog hurtigt da hun så han havde smerter igen.

"Jah, det er det," sagde hun og prøvede at lyde drillende, men det lød ikke sådan, men mere flirtende, og hun blev lidt stum over sig selv og så væk. Hun kunne dog ikke lade være med at grine lidt da han prikkede hende i siden igen.

Ashley lo muntert over ham og så på ham igen. "Melanie elsker bare at hænge på," sagde hun med et grin og røde kinder. Hun tøvede lidt, men gav ikke slip på hans undertrøje, hun ville ikke. "Jeg ... Jeg ..." sagde hun rødmende og genert, men svarede ikke.
"Ikke mere, min ven," sagde damen og tilføjede smilende. "Jeg har skam lige healet dit skinneben. Pas nu bedre på næste gang." Hun så formandende på dem. "Bare hold benet i ro en dag eller to, så skulle du ikke få flere smerter." Damen smilede blidt til dem og gik så igen.
Ashley havde set på Jason imens og smilet varmt til ham. Hun kunne efterhånden mærke hendes hjerte banke hurtigere igen. Og en mærkelig rar fornemmelse bredte sig i hendes krop. Hun klemte blidt hans hånd inden hun forsøgte at flette sine fingre ind i hans. Hun vidste godt hvad hun var begyndt at føle overfor ham, men hun var usikker på hvordan han ville reagere på det.

Jason smilede og lukkede øjnene da han så hun rødmede endnu mere. Hans blik gled ned mod hendes fødder så han kunne se hvor de gik henne. Han lagde så hovedet tilbage og tog nogle dybe indåndinger.
”Så jeg får dig til at rødme så meget?” han smilede drillende og lød drillende ”hvor meget kan jeg får dig til at rødme så?” spurgte han og så på hende ”Hey du flirter du gør” han grinte og prikkede hende igen i siden og smilede stor. ”hvor sødt” sagde han
”nej det kan jeg mærke… Jeg kan jo slet ikke sidde stille, eller forholde mig i ro… Det er unaturligt” sagde han og lød virkelig utilfreds. Han så ned og knyttede sin frie hånd ”hmpf.. de er bare for meget” sagde han og strøg hånden over sit ben og sukkede kort og opgivende.

Jason så på ende og smilede kort ”dit hjerte” sagde han bare og smilede lidt og så på hende ”hvad sker der med dig?” spurgte han og smilede venligt og varmt. Han mærkede hende klemme sin hånd og han smilede ”Du ville ikke have jeg holdte dig i hånden før” sagde han, men gav alligevel hendes hånd et lille klem og smilede til hende, langsomt lukkede han sin hånd så hun ikke kunne flette deres fingre. ”skal vi ikke lære hinanden bedre at kende først… Nu hvor jeg alligevel er fanget her” grinte han og strøg hendes håndryg. ”jeg vil gerne lære mere om dig, og du vil vel også gerne vide noget om mig” smilede han kort.

Ashley betragtede ham med et blidt og varmt blik og smilede lidt over ham.
Hun lo over ham. "Det kan kun du finde ud af," sagde hun drillende og med en blidt flirtende undertone. Hun smilede drillende til ham og så ham i øjnene. Hun kom med en lille fnisen da han nævnte hendes ufrivillige flirterig. "Det er dig der får mig til det," sagde hun drillende og tjattede blidt til ham. Hun krummede sig grinende sammen da han prikkede hende endnu en gang. "Stop!" sagde hun med et stort grin på læben. Hun var stadig knaldrød i kinderne.
Hun så blidt på ham og klemte hans hånd endnu en gang. "Hey," sagde hun blidt. "Jeg skal nok holde dig ved selskab." Hun smilede varmt til ham og nussede trøstende hans håndryg.

Ashley rødmede da han nævnte hendes hjertes martonløb i hendes bryst. Hun smilede en anelse fjoget. "Jeg ved det ikke," mumlede hun og så lidt genert ned. Hun lo over det han sagde. "Det var før," sagde hun drillende og en smule flirtende og så op på ham med et varmt smil. Hun mærkede han klemte hendes hånd let igen og derefter at hendes smil blev større. Dog falmede det lidt da han ikke lod hendes flette deres fingre sammen. Hun kunne ikke lade være med at føle sig en smule afvist. Hun smilede lidt til ham. "Jov ... Jah, det ville nok være bedst alligevel," sagde hun og smilede til ham. Hun klukkede lidt. "Jeg vil virkelig gerne vide mere om dig." Hun smilede større til ham, og mere varmt. Hun så nysgerrigt på ham. "Jeg ... Jeg kunne vel ikke få dig til at fortælle mig om din opvækst?" spurgte hun nysgerrigt, dog stadig ret forsigtigt, da hun sagtens kunne huske at han ikke ville fortælle hende det sidst.

”kan jeg kun gøre det der ved dig?” spurgte han og smilede venligt og lagde hoved tilbage og sukkede kort ”du er virkelig vild med at flirte med mig” grinede han og prikkede hende endnu engang i siden ”hvorfor skal jeg stoppe.. vi more os da” sagde han blidt og så på hende og klemte hendes skulder ”du må vende dig til det, hvis vi skal være mere sammen” grinede han ”jeg har virkelig.. virkelig lyst til at se dig mere” sagde han venligt og smilede kort og lukkede øjnene og lagde hovedet mod hendes og knyttede sin frie næve. ”det er virkelig træls, vi kunne have hygget os ved væggen, nu skal jeg ligge på hospitalsfløjen” mumlede han lavt og muggent
”Det er sjovt at se og høre på” sagde han og smilede stort og varmt til hende. Han lå bare stille og så sig ned af sin krop, ”det bliver ikke rart at bliver efterladt alene sådan her” sagde han og sukkede kort ”Hvornår regner du med at du kommer tilbage i morgen” spurgte han venligt og blidt, han klemte hende hånd da han så hun følte sig afvist ”undskyld, vi skal bare lære hinanden at kende bedre først” sagde han blidt og smilede kort og lagde sin anden hånd over hendes og smilede ”jeg… Jeg ved godt du gerne vil vide det.. Men kan det ikke vente bare lidt endnu?” spurgte han og lukkede øjnene ”jeg er ikke klar til at fortælle det..” hviskede han og håbede hun ville forstå hvor svært det var for ham. Han klemte hendes hånd igen og åbnede sine fingre en smule.