ForumforsideLog ind
Tidsplan
År | 2020
Årstid | Forår
Måned | April
Navigation
Seneste emner
Mest aktive brugere denne måned
| Ingen bruger |
Discord Server
The Fire by the Cabins - Kendall
2 deltagere
Side 1 af 1
The Fire by the Cabins - Kendall
af Angus 13/8/2012, 16:59
Tid: 21:30
Sted: Hytterne, og det store område imellem dem.
Omgivelser: Det var mørkt, men lyst op af det store bål imellem hytterne. Der var nogle få andre halvguder der gik ind og ud af deres hytter, men ikke mange.
Vejr: Skyfrit, og næsten uden vind. En lun sommeraften.
Påklædning: Et par grå joggingbukser og en blank sort t-shirt.
Dagen var snart ovre, og der lå en afslappet stemning over Halvblodslejren, efter en hård dag med træning og Capture the Flag som afslutning. Angus selv havde dog ikke sat en stopper for dagen ved Capture the Flag, og var derefter taget ud på en løbetur. Han var nok lettere besat på det område, men noget skulle jo hjælpe ham med at fjerne tankerne fra alt mulig andet. Dog forstod Angus også det vigtige i at slappe lidt af, og hygge sig. Da Angus kom tilbage til Ares hytten, iført et par shorts, og blot en bar overkrop - skyndte han sig ind i sin hytte for at vaske sig og tage et lille bad. Et stykke tid efter kom Angus tilbage udenfor. han havde ikke tænkt sig at spilde en sådan aften indendørs, så han gik direkte imod bålet, og en lang bænk der stod ved den. På bænken sad der tre piger. Angus plejede aldrig at have problemer med piger, så det gjorde vel intet han også satte sig ned? Dog var Capture the Flag gået lidt vildt for sig, og en datter af Athene havde skænket ham en knytnæve. Så Angus gik rundt, helt mørkerød og blå omkring det ene øje. heldigvis var øjet dog ikke hævet.
Han satte sig ned på bænken, og vendte blikket imod pigerne. Han sendte dem et skævt smil, men smilet blev dog hurtigt vasket af hans fjæs da pigerne vendte sig imod ham. Det var selvfølgelig døtre af Athene! Og de gengældte selvfølgelig smilet med skarpe blikke og sure miner - som om de prøvede at slå ham ihjel med deres blikke. Angus kiggede bare lidt uforstående, men stadig lidt udfordrende på dem. For hvorfor skulle han være offer for sådan et had, når han i realiteten intet havde gjort dem? Det endte dog med at pigerne hvæsede af ham, og forlod bænken til fordel for deres hytte. Angus sad tilbage og smilte lidt skævt. Han kørte en hånd igennem det halvvåde hår. Denne dag blev bare bedre og bedre.
Sted: Hytterne, og det store område imellem dem.
Omgivelser: Det var mørkt, men lyst op af det store bål imellem hytterne. Der var nogle få andre halvguder der gik ind og ud af deres hytter, men ikke mange.
Vejr: Skyfrit, og næsten uden vind. En lun sommeraften.
Påklædning: Et par grå joggingbukser og en blank sort t-shirt.
Dagen var snart ovre, og der lå en afslappet stemning over Halvblodslejren, efter en hård dag med træning og Capture the Flag som afslutning. Angus selv havde dog ikke sat en stopper for dagen ved Capture the Flag, og var derefter taget ud på en løbetur. Han var nok lettere besat på det område, men noget skulle jo hjælpe ham med at fjerne tankerne fra alt mulig andet. Dog forstod Angus også det vigtige i at slappe lidt af, og hygge sig. Da Angus kom tilbage til Ares hytten, iført et par shorts, og blot en bar overkrop - skyndte han sig ind i sin hytte for at vaske sig og tage et lille bad. Et stykke tid efter kom Angus tilbage udenfor. han havde ikke tænkt sig at spilde en sådan aften indendørs, så han gik direkte imod bålet, og en lang bænk der stod ved den. På bænken sad der tre piger. Angus plejede aldrig at have problemer med piger, så det gjorde vel intet han også satte sig ned? Dog var Capture the Flag gået lidt vildt for sig, og en datter af Athene havde skænket ham en knytnæve. Så Angus gik rundt, helt mørkerød og blå omkring det ene øje. heldigvis var øjet dog ikke hævet.
Han satte sig ned på bænken, og vendte blikket imod pigerne. Han sendte dem et skævt smil, men smilet blev dog hurtigt vasket af hans fjæs da pigerne vendte sig imod ham. Det var selvfølgelig døtre af Athene! Og de gengældte selvfølgelig smilet med skarpe blikke og sure miner - som om de prøvede at slå ham ihjel med deres blikke. Angus kiggede bare lidt uforstående, men stadig lidt udfordrende på dem. For hvorfor skulle han være offer for sådan et had, når han i realiteten intet havde gjort dem? Det endte dog med at pigerne hvæsede af ham, og forlod bænken til fordel for deres hytte. Angus sad tilbage og smilte lidt skævt. Han kørte en hånd igennem det halvvåde hår. Denne dag blev bare bedre og bedre.
Angus- Antal indlæg : 191
Join date : 30/07/12
Sv: The Fire by the Cabins - Kendall
af Kendall 14/8/2012, 14:39
Tøjet, minus hatten
Dagen, fra morgen til aften, var gået langsomt. Timerne var gået langsomt. Minutterne var gået langsomt, ja, selv sekunderne var gået langsomt. Og da Kendall, som alle andre halvguder, havde ADHD og i forvejen ikke var den mest sløve, faktisk var hun altid hyper, så var det at dagen var gået langsomt ikke hendes kop te. Hun kunne faktisk overhovedet ikke lide te.
Hendes hyttekammerater havde moret sig og det så ikke ud som om tiden var gået langsomt for dem, hvilket havde irriteret hende, da hun ikke havde anet hvad hun skulle have givet sig til. Hun havde gået en tur i skoven, men det var efterhånden blevet til noget hun altid gjorde, så der var intet specielt i det. Hun havde været nede i arenaen for at se om de i dag, havde besluttet at lave det om til et svømmestadion, men igen havde det været forgæves. Hun havde været ved lejrbålet, men da det ikke var tændt, gik hun hurtigt igen. Hun havde været ved bueskydningsbanen, men da en eller anden idiotisk datter af Artemis nær havde skudt hende i hovedet, så havde hun ikke ligefrem opholdt sig længe der heller.
Faktisk havde hun været de fleste steder i lejren, men der var altid et eller andet der gik galt for hende. Som ved bueskydningsbanen, hvor hun nær var blevet skudt ned og ved spydkastningsbanen, hvor nogle drenge havde moret sig med at kaste et spyd efter hende. Ja, det havde været rigtig morsomt.
Hun så op på de fjorten hytter, der lå samlet i en pæn hestesko. Halvguder og halvgudinder trissede sådan lidt rundt om dem, så sig omkring og gik så tilbage til deres hytte. Selv ville hun gå ind i sin hytte og lægge sig på sin seng, da dette var hendes yndlingsbeskæftigelse. Hun skulle ikke sove, hun skulle bare lave noget dyb meditation, hvor det kunne se ud som om hun sov -hvilket hun da slet ikke gjorde.
Dagen, fra morgen til aften, var gået langsomt. Timerne var gået langsomt. Minutterne var gået langsomt, ja, selv sekunderne var gået langsomt. Og da Kendall, som alle andre halvguder, havde ADHD og i forvejen ikke var den mest sløve, faktisk var hun altid hyper, så var det at dagen var gået langsomt ikke hendes kop te. Hun kunne faktisk overhovedet ikke lide te.
Hendes hyttekammerater havde moret sig og det så ikke ud som om tiden var gået langsomt for dem, hvilket havde irriteret hende, da hun ikke havde anet hvad hun skulle have givet sig til. Hun havde gået en tur i skoven, men det var efterhånden blevet til noget hun altid gjorde, så der var intet specielt i det. Hun havde været nede i arenaen for at se om de i dag, havde besluttet at lave det om til et svømmestadion, men igen havde det været forgæves. Hun havde været ved lejrbålet, men da det ikke var tændt, gik hun hurtigt igen. Hun havde været ved bueskydningsbanen, men da en eller anden idiotisk datter af Artemis nær havde skudt hende i hovedet, så havde hun ikke ligefrem opholdt sig længe der heller.
Faktisk havde hun været de fleste steder i lejren, men der var altid et eller andet der gik galt for hende. Som ved bueskydningsbanen, hvor hun nær var blevet skudt ned og ved spydkastningsbanen, hvor nogle drenge havde moret sig med at kaste et spyd efter hende. Ja, det havde været rigtig morsomt.
Hun så op på de fjorten hytter, der lå samlet i en pæn hestesko. Halvguder og halvgudinder trissede sådan lidt rundt om dem, så sig omkring og gik så tilbage til deres hytte. Selv ville hun gå ind i sin hytte og lægge sig på sin seng, da dette var hendes yndlingsbeskæftigelse. Hun skulle ikke sove, hun skulle bare lave noget dyb meditation, hvor det kunne se ud som om hun sov -hvilket hun da slet ikke gjorde.
Kendall- Fulde navn : Kendall Elliot Sable Burnwin
Alder : 27
Antal indlæg : 155
Join date : 02/08/12
Bosted : Dallas, Texas og Halvblodslejren, Long Island
Sv: The Fire by the Cabins - Kendall
af Angus 14/8/2012, 22:49
Flammerne knitrede noget så pænt fra det store bål, og lyset kastede en lang skygge bag Angus, der ikke sad langt fra flammerne. Han kunne mærke varmen mod hans ansigt, idet han lænede sig lidt frem med albuerne på hans knæ. På trods af hans sæbeøje, en lettere dårlig dag, og en masse tanker der flød rundt i hans hoved - var der dog et tilfreds smil, plantet over hans læber. Hvad der mon havde fremprovokeret dette smil, var uvist for andre end ham selv. Var det fordi han havde 'jaget' pigerne væk? Var det fordi han havde fået et sæbeøje, noget at vise for hans indsats? Nej... Han mistænkte nok selv at smilet var blevet frembragt af hans tanker mod denne lejr, og en pige han havde mødt - Ashley Morte. Men der lå også noget under, en lettere utilfredshed. Men det betød ikke noget. Hans fødder trippede en smule på spidserne, og hans hænder var foldet foran ham.
Angus lod sit blik løsrive fra de underligt beroligende flammer, og rundt imod hytterne, foran ham, til hans sider, og bag ham. Der var umiddelbart ingen han kendte, men nu havde han jo heller ikke været der så længe. Hans mangel på bekendtskaber var nok også lidt hans egen skyld. han havde passet sig selv, og i stedet fokuseret på at danne en daglig rutine i denne lejr. Der var en sikkerhed i rutine, men samtidig også spændende rus at få ved spontanitet. Imens hans blik var faldet rundt omkring, hævede han sine arme, med håndfladerne imod bålet. Han ville lige varme sine hænder lidt, og vidste at han var for langt fra bålet for at brænde sig på flammerne. Men til hans uvidenhed havde flammerne noget andet på skemaet end blot at varme hans hænder. Han så det ikke, men en tyk flamme skød ud imod hans hænder, og på et spørgsmål om splitsekunder, stod der flammer fra hans hænder. Få sekunder efter vendte han sit blik imod sine hænder, da han kunne mærke en stigende varme, og spærrede sine øjne op da det så ud til at hans hænder brændte! Han trak hænderne til sig, og viftede dem febrilsk - men flammerne forlod ikke hans hænder. Dog syntes det at varmen ikke gjorde andet end at stige, og han lænede sig frem, og begravede hænderne i de sand og mellemstore sten der omgav bålet for ikke at brænde græsset. Han rejste sig derefter op, og kiggede undrende på hans hænder, inden han så vendte blikket rundt. Det lå i hans natur at mistænke andre for det. Så med et lettere undersøgende blik rundt imod hytterne, overvejede han at tage et andet sted hen. For en ting var sikkert - han gad ikke sove. Måske tage en hel nat vågen?
Angus lod sit blik løsrive fra de underligt beroligende flammer, og rundt imod hytterne, foran ham, til hans sider, og bag ham. Der var umiddelbart ingen han kendte, men nu havde han jo heller ikke været der så længe. Hans mangel på bekendtskaber var nok også lidt hans egen skyld. han havde passet sig selv, og i stedet fokuseret på at danne en daglig rutine i denne lejr. Der var en sikkerhed i rutine, men samtidig også spændende rus at få ved spontanitet. Imens hans blik var faldet rundt omkring, hævede han sine arme, med håndfladerne imod bålet. Han ville lige varme sine hænder lidt, og vidste at han var for langt fra bålet for at brænde sig på flammerne. Men til hans uvidenhed havde flammerne noget andet på skemaet end blot at varme hans hænder. Han så det ikke, men en tyk flamme skød ud imod hans hænder, og på et spørgsmål om splitsekunder, stod der flammer fra hans hænder. Få sekunder efter vendte han sit blik imod sine hænder, da han kunne mærke en stigende varme, og spærrede sine øjne op da det så ud til at hans hænder brændte! Han trak hænderne til sig, og viftede dem febrilsk - men flammerne forlod ikke hans hænder. Dog syntes det at varmen ikke gjorde andet end at stige, og han lænede sig frem, og begravede hænderne i de sand og mellemstore sten der omgav bålet for ikke at brænde græsset. Han rejste sig derefter op, og kiggede undrende på hans hænder, inden han så vendte blikket rundt. Det lå i hans natur at mistænke andre for det. Så med et lettere undersøgende blik rundt imod hytterne, overvejede han at tage et andet sted hen. For en ting var sikkert - han gad ikke sove. Måske tage en hel nat vågen?
Angus- Antal indlæg : 191
Join date : 30/07/12
Sv: The Fire by the Cabins - Kendall
af Kendall 15/8/2012, 10:58
Hun fattede ikke hvorfor folk syntes at det var så sjovt at kæmpe med sværd. Man gjorde jo ikke andet end at tæske hinanden. Ifølge Ares- og Athenebørnene var det det bedste i verden, men ifølge fornutige mennesker som Kendall så var det det mest åndssvage i verden. Det var ikke fordi hun ikke kunne lide at slås med svær,d hun fandt det bare meget meningsløst. Faktisk temmelig meget.
Hvad folk så i kunsten at kæmpe med sværd, at de overhovedet kunne kalde det en kunst, overgik Kendalls vildeste fantasier. Og så kunne man jo så spørge sig selv, hvor vilde de fantasier var. Men tro det eller ej, hun ville nok anbefale at folk troede på hende da ligemeget hvor vanvittigt det lød, så var det sandt. Og ja, det lød utroligt usandsynligt. Eller nej, at hun havde vilde fantasier var ikke svært at tro på... eller så var det. Hun var forvirret. Af sine egne tanker. Underligt.
På den anden side, hun var underlig, så det var ikke så underligt igen. Eller jo, man burde ikke blive forvirret af sine egne tanker. Man styrede jo ligesom selv sine tanker, eller de fleste mennesker styrede selv deres tanker. Kendall gjorde ikke, hun kunne ligesom kun lytte til hendes egne tanker. Det lød underligt, men det var virkelig som om hendes tanker havde deres eget liv. Som om de mageligt sad inde i hendes hjerne og diskuterede med hinanden, og fordi de var inde i Kendalls hoved var hun tvunget til at skulle høre på dem. Deres diskutioner gav hende nogle interessanter synspunkter på livet og alting. Livet og alting... det lød så stort, så mægtigt, så.. hun kunne ikke lige finde på mere, hvilket var yderst uheldigt.
Kendall så på et par piger, der med sure miner, kom gående igennem lejren. De gik så synkront, at Kendall var fristet af at stå ret og gøre honør. Men da pigerne sikkert bare ville kigge hånligt på hende, som var hun sindssyg lod hun være. Men det kunne have været sjovt alligevel.
Hun undrede sig over, hvorfor piger der gik i grupper så ud som om de var i harmoni, og så når man talte med dem hver for sig, var de bange for at kritisere 'lederen'. Den 'leder' var højst sandsynligt den største bitch i verdenshistorien, eller en af dem, så på en måde forstod Kendall godt hvorfor de var bange for at kritisere hende og på en måde ikke. 'Ledere' som dem der var i kliker plejede at sprede de ondeste rygter om personer, der irriterede dem, så på den måde forstod Kendall godt hvorfor piger normalt ikke forlod deres klike. Men hvorfor at pigerne i første omgang var begyndt at hænge ud med deres klike, stod som et stort mysterium for Kendall. Hvilket ikke var noget usædvanligt, der var mange ting der stod som et mysterium for Kendall. Rigtig mange. Men det var ikke fordi hun ikk var klog, det var hun, hun forstod bare ikke hvorfor klikerne stadig eksisterede, deres harmoni var jo baseret på frygt. Og harmoni der var baseret på frygt, var ingen harmoni. Ihvertfald ikke en rigtig én.
Hun sukkede, og så hen mod sin egen hytte hvor der var helt mørkt. Skulle hun være alene? Sådan!
Hun kunne godt lide sine room mates, men de var bare dødirriterende nogen gange. Måske var det fordi hun også irriterede dem, men dét var en detalje. Og som altid, skal man ikke hænge sig i detaljer.
Hvad folk så i kunsten at kæmpe med sværd, at de overhovedet kunne kalde det en kunst, overgik Kendalls vildeste fantasier. Og så kunne man jo så spørge sig selv, hvor vilde de fantasier var. Men tro det eller ej, hun ville nok anbefale at folk troede på hende da ligemeget hvor vanvittigt det lød, så var det sandt. Og ja, det lød utroligt usandsynligt. Eller nej, at hun havde vilde fantasier var ikke svært at tro på... eller så var det. Hun var forvirret. Af sine egne tanker. Underligt.
På den anden side, hun var underlig, så det var ikke så underligt igen. Eller jo, man burde ikke blive forvirret af sine egne tanker. Man styrede jo ligesom selv sine tanker, eller de fleste mennesker styrede selv deres tanker. Kendall gjorde ikke, hun kunne ligesom kun lytte til hendes egne tanker. Det lød underligt, men det var virkelig som om hendes tanker havde deres eget liv. Som om de mageligt sad inde i hendes hjerne og diskuterede med hinanden, og fordi de var inde i Kendalls hoved var hun tvunget til at skulle høre på dem. Deres diskutioner gav hende nogle interessanter synspunkter på livet og alting. Livet og alting... det lød så stort, så mægtigt, så.. hun kunne ikke lige finde på mere, hvilket var yderst uheldigt.
Kendall så på et par piger, der med sure miner, kom gående igennem lejren. De gik så synkront, at Kendall var fristet af at stå ret og gøre honør. Men da pigerne sikkert bare ville kigge hånligt på hende, som var hun sindssyg lod hun være. Men det kunne have været sjovt alligevel.
Hun undrede sig over, hvorfor piger der gik i grupper så ud som om de var i harmoni, og så når man talte med dem hver for sig, var de bange for at kritisere 'lederen'. Den 'leder' var højst sandsynligt den største bitch i verdenshistorien, eller en af dem, så på en måde forstod Kendall godt hvorfor de var bange for at kritisere hende og på en måde ikke. 'Ledere' som dem der var i kliker plejede at sprede de ondeste rygter om personer, der irriterede dem, så på den måde forstod Kendall godt hvorfor piger normalt ikke forlod deres klike. Men hvorfor at pigerne i første omgang var begyndt at hænge ud med deres klike, stod som et stort mysterium for Kendall. Hvilket ikke var noget usædvanligt, der var mange ting der stod som et mysterium for Kendall. Rigtig mange. Men det var ikke fordi hun ikk var klog, det var hun, hun forstod bare ikke hvorfor klikerne stadig eksisterede, deres harmoni var jo baseret på frygt. Og harmoni der var baseret på frygt, var ingen harmoni. Ihvertfald ikke en rigtig én.
Hun sukkede, og så hen mod sin egen hytte hvor der var helt mørkt. Skulle hun være alene? Sådan!
Hun kunne godt lide sine room mates, men de var bare dødirriterende nogen gange. Måske var det fordi hun også irriterede dem, men dét var en detalje. Og som altid, skal man ikke hænge sig i detaljer.
Kendall- Fulde navn : Kendall Elliot Sable Burnwin
Alder : 27
Antal indlæg : 155
Join date : 02/08/12
Bosted : Dallas, Texas og Halvblodslejren, Long Island
Lignende emner» do you like music //kendall//
» Well, hallo, my new friend ~ Kendall
» I See Fire - Jessie
» Son of Fire and Metal
» Fire and Ice.... ~Raven Blackfield~
» Well, hallo, my new friend ~ Kendall
» I See Fire - Jessie
» Son of Fire and Metal
» Fire and Ice.... ~Raven Blackfield~
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
» Please don't ask ~ Elena
» Surprise ~ Annabeth
» Fravær ~ André
» Connors fravær!
» Please let me stay ~ Åben
» I guess this is the place? - Annabeth
» Dealing with the Demons ~ Dallas
» Music by the fire - Acrisius