En af Artemis's sønner? ~Jason

Jason smilede lidt, ganske kort "nej jeg lægger mærke til mine omgivelser" mumlede han bare og så så ned. "kom du noget til?" spurgte han roligt, han holdte sine hænder langs siden, da han ikke vidste hvordan han skulle reagere ved hende.

"vil du med tilbage til søen?" spurgte han

Ashley smilede lidt til ham og klukkede let. "Jah okay," sagde hun blidt og så roligt på ham. "Jeg landede bare forkert." hun smilede roligt til ham. Hun så lidt ned og synes det blev en smule akavet.
Hun så op på ham igen og smilede. "Jah da," sagde hun og begyndte at gå mod søen, men vaklede da hun satte vægten mod sin ømme fod.

"har du brug for hjælp?" spurgte han bare og lagde hovedet på skrå, han smilede "er du sikker på du at du ikke er kommet til skade?" spurgte han og så ned, begyndte at gå mod søen efter hende "du klare det ikke på den fod der" sagde han bare og gik roligt ved siden af hende, med hænderne i sine lommer. "du siger bare til hvis du har brug for hjælp"

Ashley rødmede over det hele. "Måske en smule, men du behøver altså ikke hjælpe," tilføjede hun hurtigt og en smule genert. Hendes kinder havde antaget en mørkerød kulør. "Jeg skal sikkert bare gå den til." hun rødmede lidt og prøvede at gå videre. "Okay," sagde hun lidt genert og så ned. Hun hadede at vise sig som svag.

Han smilede. grinede kort "Du kommer ikke langt, Du burde få den undersøgt.. Den er sikkert forstuet, eller forvrædet" sagde han bare og smilede over hendes ansigt, "du rødmer igen" sagde han bare og begyndt at gå videre. "ville du med?" spurgte han og accepterede hendes valg om ikke at få hjælp.

Ashley sukkede overdrevent og så skulende på ham og rødmede så bare mere. "Vil du ikke støtte mig lidt?" spurgte hun forsigtigt. Hun rødmede endnu mere da han nævnte det. "Det er den ikke, den er bare lidt øm," mumlede hun mut og stod stille da hun ikke ville ydmyde sig selv ved at ved at ende med at falde.

"Kom her hen" sagde han og gik tilbage til hende. Jason lagde hendes arm om sin nakke og rettede sig op så hun ikke kunne støtte på benet. "Den er ikke bare om" sagde han bare og smilede kort til hende, han begyndte langsomt at gå igen så hun kunne følge med.

Ashley rødmede dybt og gjorde som ham. Hun støttede sig ret meget til ham. Hun rødmede endnu mere, hvis det dog var muligt. Hun humpede langsomt med ham. "Det er den sikkert," sagde hun stædigt og skulede lidt af ham. Hun håbede virkelig at han ikke kunne høre hendes hjerte banke rundt i hendes bryst.

"Slap af jeg gør dig ingen ting.. Du lyder som en lille fugl.. Altså dit hjertebanken." sagde hn blidt og smilede kort for sig selv "jeg finder et sted hvor du kan hvil dig lidt okay" sagde han blidt og så på hende. "hvis du intet har imod det" hviskede han

Rødmen i hendes ansigt bredte sig nu også bed ad hendes hals da han, til hendes skræk, kunne høre hendes hjerte banke. "Det hjælper ikke at du nævner det," sagde hun forlegent. "Jeg ved godt du ikke gør mig noget." Hun så kort på ham og så ud mod skoven igen.
Hun sukkede lidt. "Jeg har ikke noget imod det," mumlede hun og nægtede at se på ham.

Han så ikke på hende, hjalp hende ned til søen "skal jeg lade dig være når vi har fundet et sted hvor du kan få hvilet dig lidt?" spurgte han venligt, "det er godt du ved det" hviskede han lavt og så lige frem for sig. "hvad har du ikke noget imod?" spurgte han og forsatte mod søen som støtte for hende.

Ashley sukkede stille. "Det behøver du ikke," sagde hun blidt og så på ham med et roligt blik. Hun humpede besværligt videre med ham som støtte. "At du hjælper mig." hun så blidt på ham og så væk igen. Hun var ved at få sin normale hudfarve i kinderne. "Jeg ville være faldet flere gange uden din støtte, så tak," sagde hun og så på ham med et lille smil.

"Behøver jeg ikke at smutte?" spurgte han og smilede kort, men så stadig ikke på hende "du er ved at falde til ro" mumlede han bare lavt og smilede over det. "du har brug for hjælp, og jeg har ikke rigtigt andet at lave vel" sagde han blidt og smilede blidtog så kort på hende

"Præcis, du skal ikke smutte," sagde hun med et lille smil og rødmede lidt mens hun så på ham. Hun gav ham blidt en albue i siden. "Tie stille," sagde hun med en skulen og humpede videre.
Hun klukkede let. "Så det her er bare tidsfordriv?" spurgte hun roligt mens hun så på ham. Hun smilede en smule igen da han smilede til hende.

"så bliver jeg hos dig lidt" sagde han og smilede venligt til hende og mærkede albuen i siden "Hey opfør dig pænt, ellers ender du i søen" grinte han blidt og venligt. "det er det, Men det var det også at gå ned til søen" smilede han "men det kunne blive hyggelig tidsfordriv" sagde han og smilede venligt og sødt til hende, så ind i hendes øjne.

Ashley smilede til ham. "Tak," sagde hun blidt og rødmede let igen. Hun lo over ham. "Du kommer bare an!" hun lød kampberedt og grinede stort til ham og gav derefter blidt en albue i hans side igen.
Hun rødmede over hans smil og smilede genert igen. "Det kunne det blive," sammengav hun ham og så fremad istedet for på ham. Hun gav sig ikke så let, hun vidste hvordan drenge og mænd kunne være.

Jason så på hende og smilede kort "det var da så lidt" sagde han blidt "du rødmer igen, er der noget der gør dig utilpas?" spurgte han lavt og smilede, grinte kort da han igen mærkede hendes albue "du bad selv om det," han bøjede sig ned tog fat bag hendes knæ og løftede hende op, og gik hurtigere mod søen.
"ja det kunne det.. Du skal bare hvile dig lidt først, så kan vi snakke bag efter" sagde han bare og så frem for sig mens han gik mod søen, med hende i sine arme.

Ashley rystede let på hovedet. "Nej da, hvad skulle det være?" sagde hun med et lille smil. Hun lo over ham, men hvinede så og klamrede sig til ham. "Nejnejnejnej," hvinede hun højlydt. "Hvis du prøver på det, hiver jeg dig med mig!" hun lød truende og klamrede sig stadig til ham. Hun rystede ganske let da hun begyndte at le.

"det ved jeg ikke... Det er Dig Der rødmer" sagde han blidt og smilede kort. Jason betragtede hende, "Hahaha... Jeg sagde du ville ende i søen hvis du forsatte" sagde han blidt og lagde hovede lidt på skrå, mærkede hvordan hun klamrede sig til ham "du kan da bare prøve at trække mig med.. Jeg skal alligevel ud med dig, i søen" sagde han blidt og forsatte sin gang.

Ashley skulede op mod ham. "Hvor er du led!" sagde hun og grinede så. "Du får dig snart en god dukkert." hun smilede drillende og slappede lidt mere af, men holdte stadig godt fast i ham. "Og nu behøver jeg i det mindste ikke at gå," lo hun.

"nej for jeg er en rigtig Gentleman var" sagde han bare og grinte "jeg får mig en dukkert under alle omstændigheder" smilede han bare blidt. Jason smilede og gik ud i søen sammen med hende "er du klar?" spurgte han bildt og gjorde klar til at kaste hende. "Tre... To... En" sagde han og kastede hende ud så langt han kunne. Vandte gik ham til livet. så der ville ingen fare værre.

Ashley lo over ham og plaskede noget vand op på ham. "Det er der noget ved," fniste hun. Hun sukkede da hun mærkede vandet, det var kun lidt koldere end hendes selv. Hun smilede bare til ham og hold vejret da han kastede hende ud. Hun røg under vandet et øjeblik, ramte bunden og skød så op. Hun grinede og røg kort under igen. Hun begyndte derefter at svømme over mod ham, da hun var nogle meter fra ham dykkede hun under og svømmede det sidste stykke, hvor hun så gik fat på hans ben og trak ham under.

Jason mærkede hende om sit ben, han smilede inden han røg under vandet. så på hende og rystede kort på hovedet og smilede så, inden han kom op til overfladen, og så efter hende, han begyndte langsomt at gå længere ud i søen og så bare lige ud.

Ashley smilede til ham under vandet og kom så op lidt før ham. Hun grinede over hele ansigtet og plaskede vand på ham. "Hey," råbte hun efter ham. "Hvorfor går du længere ud?" hun så efter ham og grinede stadig lidt.

"jeg... " Jason forsatte sin gang ud mod midten "jeg.." Han mærkede hvordan vandet steg op omkring sig, han lukkede øjnene, vandet gik ham snat til halsen, "jeg vil bare søvmme" sagde han bare og sprang i moed hovedet først. svømmede længere ud. og ned mod bunden.