En af Artemis's sønner? ~Jason

"Du ved godt det kun var for at hjælpe dig, du rev den til dig inden jeg fik lagt den om min skulder" sagde han bare og trak på sine skuldre, "men det må du jo selvom, jeg havde ikke lige forventet det ville gå så hurtigt over" sagde han bare og lagde sig ned og så op mod himlen

Ashley tav lidt og sukkede så. "Det må du virkelig undskylde," sagde hun og så ned. Hun havde bare mærket at han tog hendes hånd, hvilket straks får hende til at tage den til sig. Hun smilede lidt. "Men det gjorde det så," sagde hun stille og så lidt ned inden hun vendte sig om og lagde sig på ryggen. Hun så bare op på himlen.

"ja det gjorde" sagde han bare. sukkede kort, trak en pil op af koggeret og lod en finger glide over spidsen. et lille smil spillede om hans læber "Jeg er ked af jeg forsøgte at hjælpe dig" han sprang op igen, og begyndte langsom at gå mod skoven, efter han havde lagt pilen tilbage igen.

Ashley så roligt på ham og sukkede så. "Jeg er glad for du hjalp mig," sagde hun roligt, satte sig op og så så efter ham. Hun gik ikke efter ham, ikke denne gang. Hun lagde sig ned igen og så op mod stjernerne der begyndte at titte frem.

Jason gik ind mellem træerne hvor han følte sig hjemme, han så op på himlen og sprang op i træerne og satte sig der, trak sin bue, og lagde en pil på den. lukkede øjnene, og trak vejret dubt, holdte det så tilbage inden han pustede ud, "In nocte est tenebris et nocte animalia ex venari ... Mater dare me virtus ad venari praedam et me calida pro nocte." hviskede han lavt og sukkede så inden han lagde pilen tilbage og rejste sig op i træet og lænede sig op af det.

Ashley blev liggende på stenen til sent efter midnat, efter at månen var stået op. Derefter hoppede hun ned derfra og tog fat i sine sko. Hun løb så tilbage til lejren, gemt i skyggerne og stille som døden selv. Hun sørgede for at ingen så eller hørte hende. Kort efter var hun ved den Hades hytte hun delte med sine søskende. Hun listede derind, klædte sig af og gik i seng.

//End