in the shadows of the flames ~ Åbent Emne

T: 21:50
V: overskyet og tåget.
S: lejrbålet
O: pladsen omkring lejrbålet er ryddet.
P: en langærmet trøje, og et par mørke bukser.
Jason sad op af et træ, alene ved lejrbålet, stilheden blev kun brudt af og til af bålet der knitrede, samt nogle hyl fra en ugle, nogle små gnavere kravlede hen over jordbunden. Hunter sad roligt på en gren oppe i træet som Jason sad op ad, han gik ingen steder uden hende. En gang i mellem baskede hun lidt med vingerne.

Jason nød at sidde i skyggerne fra bålet, alene, og tågen gjorde det nemmere at være alene, da det gjorde det sværere at se. Jason rejste sig, gik mod bålet, han kunne mærke Hunters blik i nakke, et lille smil prydrede hans læber.

Noomi kom gående ud fra skoven, med en stor ulv ved sin side.
Hun snakkede ikke med den, de gik der bare.

Ulven luntede hen mod bålet mens Noomi bare så til.
Ulven lagde sig tæt ved flammerne og varmede sig mens Noomi så rundt efter nogen hun kendte. Det var for mørkt til at se noget rigtigt.

Hun satte sig op af ulven.
''ved du hvad Atka? mænd er nogle idioter.'' mumlede hun, og ulven fnøs.
''nejnej, du er ikke en..'' grinte hun roligt og puttede sig lidt op af ham

Jason hørte lydende af skridt og så mod dem, han så silhuetterne af et menneske og et dy, han smilede kort og stod forsat stille og betragtede dem stille.

Da han så de satte kursen mod bålet, gik han roligt hen mod dem, han genkendte hurtigt sin søster og smilede kort. "hvad laver du her ude?" spurgte han gennem tågen og mørket.

”i ser ud til at hygge jer… Men det var virkelig ikke pænt sagt” sagde han venligt og smilede inden han gik lidt tættere på dem, så hun kunne se ham. ”hej” sagde han og satte sig nogle meter fra dem begge.

hun så lidt på Jason, og håbede at han ikke kunne se hendes utal af bandager over hele kroppen.

''Beklager brormand men det er sandheden. En kvinde ville aldrig gøre som ham..'' mumlede hun og puttede sig op af Atka.
Hun krøb lidt sammen, og stirrede ind i ilden med blanke øjne.

"Hvad har du lavet?" spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå, han rejste sig og gik lidt nærmere hende mens han betragtede hende kort.

"nåh hvorfor er jeg så en idiot... Det kan da ikke være alle fyre der er idioter?" sagde han lavt og smilede lidt inden han satte sig tættere på hende, "jeg har da aldrig skadet et andet menneske... men fortæl mig nu hvad der er sket" sagde han venligt og blidt.

''jeg havde et sammenstød med en hvis Søn Af Hades..'' mumlede hun bare.

''og jeg sagde mænd, ikke mine brødre.'' sagd ehun bare

"var det hævn efter det med, du ved nok?" spurgte han og så ind i ilden og knyttede kort hånden.

"jeg vil nu også betragtes som en mand" sagde han og smilede lidt, "men ja jeg er også en bror" tilføjede han kort og så på hende.

hun rystede bare på hovedet mens hun så ind i ilden.
''han er en slags skizofren tror jeg.. han husker ikke halvdelen af de ting han gør...'' mumlede hun bare.

''og jeg kan kun betragte dig som en bror, ellers skulle jeg jo se dig som en mand, og det ville give mig problemer..''

"ja okay, og derfor er han Idiot?" spurgte han og vendte sig mod hende igen og smilede venligt, hans blik gled ind i flammerne igen. Hunter lettede fra træet og fløj ned mod dem, hun satte sig på Jasons skulder.

"hvordan kan det være det ville give dig problemer ved at se mig som en mand, jeg ville stadig være din bror, selvom du så mig som en mand" sagde han og smilede kort

hun rystede på hovedet.

''det ville give mig problemer fordi jeg forelsker mig i alle og enhver.. specielt mænd..'' sagd ehun bare.

han så på hende og smilede kort.

"og du tror du ville forelske dig i mig?" spurgte han og smilede kort "det er jeg nu ikke sikker på du ville, jeg er langt fra nogens type, og leder ikke efter en at dele livet sådan som jeg lever det... Jeg tror bare ikke jeg er din type" sagde han bare

''forelsker mig i alt..'' mumlede hun bare.
''ikke sandt, Atka?'' ulven bjæffede let

"hvordan kan man forelske sig i alt?" spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå.
Hans blik gled ind i ilden igen, lukkede øjnene.

//Kan man stadig være med? (:

//ja man kan lige//

''ved at være mig..'' grinte hun lavt

"så du kan blive forelsket i alt og alle?" spurgte han og smilede kort inden han grinte

''yup, undtagen min familie!'' grinte hun blidt

"det vil jeg da håbe har ret i" sagde han og smilede "ellers får du et seriøst problem" sagde han venligt og grinte kort igen

Påklædning: CLICK!

Cornelia kom gående hen mod lejrbålet, dets flammer var høje og en blanding af gul og orange.
Allerede herfra 3 meters afstand kune hun mærke flammernes varme, ligesom solen gav varmen hende på en måde styrke, mest psykisk så hun kunne overvinde hendes pokkers irriterende generthed.
Hun satte sig på en sten ikke langt fra bålet og med en pind prikkede hun til en flammebrfængt brændeknude. Der var ikkemeget end asken tilbage af den, så den faldt let sammen.
Stemmer, to af slagsen en pige og en dreng, nåede hendes ører. Havde hun ikke hørt den ene stemme før?
Hun rynkede panden og prøvede at høre hvad de to stememr sagde, det lød som om de var søskende...

Jason så op mod himlen, han begyndte at stryge Hunter over hovedet "men har du mødt nogle interressante drenge?" spurgte han og vendte blikket mod Noomi igen, hans hånd forsatte med at stryge Hunter over hovedet. Hun nappede ham blidt i øret igen, Han smilede kort.

Påklædning; Avataret, med sorte jeans.

Pollux var på vej hen mod det rødglødende lejrbål. Han knipsede med fingrene og fremtryllede en Coca Cola Light og et par vindruer ud af den blå luft. Det smagte mega sødt, han elskede druer. Pollux var kun lige kommet til lejren, dette var hans første aften, og han kunne allerede lide lejrbålet. Der sad flere personer rundt om bålet i diskussion, og nu sad han der også.

//can i join? :3 //

//kan vi lave en rækkefølge der hedder; Jason, Noomi, Cornelia, Pollux, Anubis? ellers bliver det noget rod!//

Noomi var nu blevet tavs da de andre unge var kommet til bålet.
Hun puttede sig bare op af Atka, og sagde ikke mere

En pige, på cirka tyve år sad hende på den ene bænk. Hun så ret hardcore ud, men Pollux gik hen til hende og sagde ugenert "Pollux, søn af Dionysos. Vil du have en drue?" og tryllede en gren af vindruer frem.