Stranden... - Elena

Tid: det er skumrings tid
Sted: stranden
Omgivelser: sand og vand
Vejr: koldt og klart

Nico sad i sandet og så ud over vandet. Hans tænker kørte rundt og rundt i hans hoved.
Hans bue og pile hang over hans skulder og sværdet lå ved hans side i sandet. Bølgerne skvuppede inde i vandkanten og rørte hans fødder, med dets kolde, våde fingre.
Nico tænkte på hans far og fik en kæmpe lyst til at hoppe ud i havet og tage hen til hans far. Poseidons palads...
Det lød som en drøm, en drøm der var bedre en godt var. Og så måtte den være umulig. Ligeså umuligt som det var at kunne bringe hans mor tilbage fra Elysion... det bedste sted i Hades.
Måske ville han aldrig komme til at møde sin far... måske måske ikke

Elena kom ned af strandens vand kant mens hun var fuldt pakket til kamp. Hun havde knive sin bue og pil og sit yndlingsværd og self hendes skjold der lignede hendes mor's på en prik. Hun kiggede ud på havet mens hun tænkte på hende hvilket hun syntes var meget underligt. Hendes mor og hende hadede havets gud men alligevel tænkte hun på hendes mor mens hun kiggede ud over det som den gud hun hadede mest herskede over.

Nico satte sig i skrædderstilling og tog sin bue.
Han satte en pil på og skød den ud i havet.
Da den var kommet langt ud satte den sig fast i sandet nede på bunden.
Han trak på skuldrene og holdte hånden ud i strakt arm.
Han koncentrerede sig om havet og pilen. Efter et par minutter fik han havet under kontrol og fik bragt den våde pil tilbage til stranden.
Han smilte svagt og vendte sig om for at lægge pilen på plads.
Han så hen på en pige med brunt hår, der stod og så ud mod havet.
Han tog sine ting, svang pilekoggeret og buen og over skuldren og satte proppen på Revmata, hans sværd, så det foldede sig sammen til en kuglepen og lagde den i lommen på hans hættetrøje