So are we back at your place ~Angus

Ashley var ligeglad med om han gjorde skade på hende eller ej, hun ville tilgive ham uanset hvad, og hun vidste jo, at det ikke ville være med vilje hvis han gjorde det midt i heden. Hun kunne mærke hans muskler spænde under hendes fingre og hvordan hvert stød sendte en bølge af salige stød op igennem hende og fik hende til at stønne højere og højere. Hun kunne virkelig ikke få nok af ham, hendes længsel efter ham havde vokset i løbet af de måneder de havde været afskilte og nu da hun blev tilfredsstillet af ham, kunne hun bestemt ikke få nok og havde ingen intentioner om at slippe ham igen foreløbig. En sitren gik igennem hende og fik hende til at skælve da hun mærkede hvordan hans læber arbejdede sig ned ad hendes hals og kraveben, og hendes ene hånd begravede sig i hans hår imens den andens negle kørte ned over hans nakke i ren ophidselse. Hun nød den måde han greb fat om hendes lår, den hårdhed han brugte imod hende og hun var ligeglad med om hun fik blå mærker senere på dagen eller dagen efter, de forsvandt igen, og hun ville gøre det igen, så længe hun bare var sammen med ham og ved visheden om, at han aldrig forlod hende, men blev hos hende.
Hver gang hans tænder og læber rørte hendes hals, sitrede hendes indre og små gnister legede i hendes hår, nærmest våde flammer kunne ses i hendes hårspidser, hvis man kunne forklare det sådan, for vandet kunne ikke slukke flammen i hendes indre, men den forandrede flammen og fik den til at se anderledes ud, hun havde aldrig prøvet det før. Da hans læber berørte hendes, kyssede hun ham intenst og blev blød som smør i hele kroppen, bare for et lille øjeblik, da hans tænder strejfede hendes underlæbe. Hun gengældte hans blik efter og så trængende på ham, med et sultent glimt i hendes blå øjne.
Et lille gisp forlod hendes læber da han tog bedre fast omkring hende og hun mærkede hvordan den kølige væg forsvandt fra hendes ryg. Hun så ned på ham med et liderligt blik og skælvede hver gang hans tænder berørte hendes hud og hver eneste gang han stødte op i hende. Hun kunne mærke hendes hjerte banke hurtigere og hurtigere, og hun kunne mærke den svidende varme i hele sin krop, og det var en vidunderlig følelse og hun kunne mærke hvordan den bare spredede sig i hele hendes krop og hvordan hun skælvede og tog hårdere fast omkring ham og borede sine negle ind i huden på ham og holdte ham tæt. Hun sukkede og stønnede og nød hvordan vandet gled ned over dem og gjorde det hele meget mere spændende og erotisk.

//Undskyld tiden ^^'

Nok var han fysisk stærk, og kunne løfte hende som ingenting. Hans muskler syrede aldrig, og at være fysisk aktiv var intet problem for ham. Dog gav dette en smule sved på panden, og siden hele hans krop stadig spændte, måtte han nogle få gange sænke tempoet en smule, for derefter at hæve tempoet endnu en gang. Han fjernede sine læber fra hendes og kiggede ned imod deres kroppe som var så tæt forbundne, at han ville næsten sværge på at de var som puslespilsbrikker der fandt deres retmæssige plads iblandt tusindvis af andre brikker. Han åndede tungt igennem sine næsebor, da hans læber var presset imod hinanden. Ved hvert stød af hans underliv, og hver gang han kunne mærke hendes vægt imod ham, stødte der luft ud af hans næsebor. Hans ene hånd var stadig om hendes baller, imens den anden støttede hendes ryg, så hun ikke faldt bagover. Men han stod stadig tungt, med fødderne solidt plantet på flisegulvet, lænet en smule bagover, så deres balance var passende. Hvis ikke hans tænder skar imod hinanden, var det lige før han ville bide sig selv i tungen af al den nydelse. Hans blik gik fra deres kroppe, til hendes krop, og hævede sig hurtigt op imod hendes ansigt. Han måtte adskille sine læber for at få mere luft, men denne anstrengelse var det hele værd! Og han ville gøre det hundredvis af gange hvis han kunne tilfredsstille hende.
Indeni grinte han lidt af sig selv, i den tid han ikke tænkte på hende selvfølgelig. For Angus, som fyr, lavede sikkert nogle underlige ansigter for ikke at lade det hele ende endnu. Sådan var det altid med denne slags præstationer, men det var nu også noget der gjorde det lækkert. Han smilte bredt til hende og trak derefter hendes overkrop ind imod hans. Med det samme plantede han sine læber på hende hals, og kyssede hendes hud helt op til hendes ene øre. Han nippede lidt til øret imens han i nogle sekunder satte tempoet helt i top, og stødte sit underliv imod hendes så hurtigt og hårdt som det var muligt. Han satte tempoet en smule ned til hvad det altid havde været igen og trak sit hoved til sig for at betragte hende endnu en gang. Og atter smilte han til hende og førte sit hoved tæt mod hendes. Hans næse imod hendes, og hans pande imod hendes, men lod deres læber være let adskilte. Smilet var stadig på hans læber, men en smule anspændt, siden han måtte koncentrere sig om at holde tempoet og sine muskler spændte. Imens hans hænder holdte hende oppe, tog de også fat i hende, og udforskede hendes krop så meget som muligt. Han var sulten efter hende, alt af hende! Og han havde tænkt sig at tage så meget af hende som han kunne.
Derfor løftede han hende op, og adskilte deres underliv, og stillede hende på hendes egne ben endnu en gang. Men han tøvede ikke så meget som et sekund inden han tog fat i hende igen. Han vendte hende om med et liderligt blik imod hende, og tog fat om hendes røv og hofter. Hun ville ikke slippe for ham endnu. Så hurtigt pressede han sit underliv imod hendes endnu engang, denne gang bagfra, og pressede sig helt op i hende inden han igen fortsatte i et hårdt og kraftigt tempo. Han rakte sin ene hånd imod selve bruseren, og slukkede hurtigt på vandet. Han var træt af det skide vand, nu var det bare ham og hende. Hans tag var lidt hårdere, og han havde ladet sig rive en smule mere med i øjeblikket hede. Ved hvert stød skød der bølger igennem hans krop, og han kiggede ned inden han kiggede op mod hende igen, med munden halvt åbent og et tungt og stønnende åndedræt. Hun havde heldigvis lange ben, så han skulle i så meget ned i knæ overhoved. Han lænede sig en smule ind over hende imens han fortsatte, og lod sin højre hånd glide langs hendes rygsøjle, under hendes ene arm, og tog fat i hendes ene bryst idet han trak hendes overkrop en smule bagover.

Ashley nød lidt sin rolle som kvinde og ikke skulle lave noget, selvom hun godt vidste, at det var utrolig uretfærdigt for ham at han skulle lave arbejdet. Men han var jo også mere udholden end hende, eller nogen anden hun kendte, og det var jo en fordel, specielt lige nu. Da han slap hendes læber, fulgte hun hans blik og nød synet af dem. De var virkelig som to stykker af den samme, de passede sammen på alle måder, de hjalp hinanden igennem det hele. Hun holdte fast i hans menneskelighed og han gav hende styrken til at kæmpe videre.
Endnu en gang lagde hun hovedet tilbage og stønnede sin nydelse ud, stadig mere og mere højlydt, og borede sine negle ind i nakken på ham da hun kunne mærke det summe i hele hendes krop og hvordan det hele begyndte at samle sig, nærmest som en kugle i hendes nedre sektioner, som bare blev større og større. Hun kunne snart ikke mere og hun kunne se på hans ansigt, som egentlig så en anelse komisk ud, at han prøvede at holde det hen, så hun gjorde det samme, selvom det var utrolig svært når han vidste lige hvad han skulle gøre ved hende.
Hun rettede hovedet lidt op inden hun så på ham og smilede bredt igen, dog holdte hun det ikke længe da hun skælvede af lyst og nydelse over hans kys nappen, og i det sekund han satte tempoet helt i top, spændte sig i hele hendes krop og hun bed tænderne hårdt sammen for ikke at komme, hun klamrede sig nærmest til ham midt i det hele da hun var lige ved det, indtil han så satte tempoet ned igen og hun kunne holde det tilbage lidt længere.
Hun så på ham, og sendte ham et lille smil imens hendes åndedræt stadig kom ud i støn og suk. Hun elskede at se ind i hans brune øjne, hun kunne stirre sig blind i dem, men det ville jo være en skam, for så ville hun aldrig få chancen for at se ind i dem igen og mindet om dem med tiden ville falme og blive til en forringet udgave af deres nuværende skønhed. Hun lod kortvarig sine læber strejfe hans, bare for at pirre ham mere end hun allerede havde gjort, og hendes øjne faldt halvt i da hun mærkede hans hænderes udforskning af hendes krop, hun nød det så utrolig meget.
Da han løftede hende op og adskilte dem, så hun lidt forvirret på ham og prøvede at stå ordenligt med sine skælvende ben. Men da han vendte hende om, gik det op for hende og hun kom med en kort latter og bukkede sig ned, klar til at tage ham endnu en gang, for hele hendes krop summede af liderlighed og af hendes længsler til ham. Hendes åndedræt var stadig hurtigt og hæst, men da hun mærkede ham igen kom hun med et højt støn og støttede sig til væggen imens hele hendes krop skælvede. Fraværende lagde hun mærke til at vandet blev slukket, men hun var nu alt for optaget i de kuldegysninger alle hans stød sendte op igennem hendes krop. Hun ville sikkert ende med at få blå mærker dagen efter, men hun var ligeglad, de forsvandt og lige nu var det kun de to der betød noget. Hun skælvede under ham og kun endnu mere da hun mærkede hans hånd bevæge sig op ad hendes rygrad og til sidst om foran inden han begyndte at massere hendes bryst. Hun passede sin ryg op imod hans brystkasse imens hun mærkede hvordan udløsningen snart fandt sted, men ikke endnu, det ville hun ikke tillade ske, hun ville have mere først. Flammerne i hendes hår ville have brændt ham hvis han havde været hvilken som helst anden, så man kunne sige, at selv med deres evner passede de sammen som to brikker.

Uretfærdigt ville Angus nu ikke beskrive det som. Han havde lyst til at gøre dette, havde lyst til at tilfredsstille hende, og i processen også tilfredsstille sig selv. Så at knokle i disse øjeblikke, gjorde ham intet, og nydelsen anstrengelserne gav ham, gjorde det at det var det værd. Han var simpel, på visse områder, uden dog at være det alligevel. Han gav ikke for at hun skulle give, og han gav heller ikke for at han selv skulle få. Næsten alt i et sådan forhold var ensidigt for ham. Han nød at bære læsset, så og sige, og ville bære hendes vægt på hans skuldre hvis det var nødvendigt. Han forventede intet igen, ingen belønning for hvad han ville gå i gennem for at få deres forhold til at fungere og ikke mindst for at beskytte hende. På den måde lå der vel en lidt gammeldags holdning over ham, vedrørende sådanne ting. Hvis hun trådte ind på hans værelse, og klagede over at hun havde glemt noget på stranden, ville Angus løbe dertil for at hente det til hende. Hvis hun skulle ud af lejren, ville han køre hende. Hvis hun havde det dårligt, ville han støtte hende. Men han indså også at hun var en halvgud! En datter af selveste Hades, underverdens hersker! Og hun måtte bekrige sine egne slag, kæmpe sine egne kampe, store som små. Ligesom han selv havde tænkt sig at klare sine problemer. Igen - så var det handlingerne der bar den største betydning, også selvom det var rart blot at snakke og hygge sig.
Men nu handlede det om hende, og om ham. Sammen. Med sine hænder på hendes krop, støttede han hende, da han havde lagt mærke til hvordan hendes ben skælvede, selv før de kom ind i badet. Det var endnu ikke ovre for ham, så det skulle det heller ikke være for hende. Men det blev mere og mere anstrengende, og nu hvor vandet ikke flød over dem i en lind strøm, kunne han mærke hvordan flammerne og gnisterne af hendes hår berørte ham imens han kraftigt stødte op i hende igen og igen. Det gjorde det også mere tydeligt at mærke sveden der formede sig på hans pande, og blandede sig med dråberne af vand der stadig hang sig til hans krop. Med hans venstre hånd havde han et godt tag om hendes hofte, og trak hende imod sig idet han stødte imod hende. Han ville så langt ind i hende som muligt ved hvert stød, og selvom alt dette havde været, og var fantastisk, så ville han stadig have mere af hende. Han kunne mærke hendes ryg imod hans brystkasse, og trods det stadig tunge og hastige åndedræt, forsøgte han at holde overkroppen stille imens hans underliv bevægede sig næsten motorisk men flydende imod hendes. Han stønnede, og når munden var lukket stødte der luft ud af hans næsebor i et kraftigt tempo. Hans højre hånd slap hendes bryst og gled tilbage til hendes hofte, og han lænede sin overkrop en smule tilbage imens han gik blot en smule ned i knæ. Med alle muskler spændte og tænderne skærende mod hinanden, satte han endnu engang tempoet helt i vejret. Grebet om hendes hofter og baller var hårdt, og han betragtede hendes krop inden han kneb sine øjne en smule og kiggede nedad. Han fastholdte endnu det hurtige og hårde tempo, og holdte ingen pause. Men det blev langsomt sværere at holde sig inde, men han gjorde hvad han kunne og blev ved med at forhindre sig selv i at komme. Det skulle ikke slutte endnu.

Ashley ville gerne give gengæld, selvom han måske ikke synes, at det var vigtigt, så var det vigtigt for hende at der var ligestilling i et forhold. Så selvom han ikke forventede nogen form for belønning fra hendes side af, så ville hun give ham det alligevel, for hun synes, at han fortjente det, hun synes, at hun skyldte ham det, og hun ville med glæde gøre alt for ham, give ham alt, inklusiv hende selv og hendes kærlighed, selvom han allerede havde den, og mere til.
Og så var Ashley jo ikke den type pige der bad ham om at hente ting for sig, ikke medmindre hun var for svag til at hente det selv, og selv dér ville hun prøve at hente tingene først, for hun kunne ikke lide at bede andre om at gøre ting for sig. Hun var ikke den slags pige der ville lade fyren kæmpe sin sag for sig, hun kunne klare sig selv, hun var ikke afhængig af nogen eller noget, det var sådan hun var blevet opdraget af sin moster.
Benene under hende skælvede stadig, og det blev kun værre jo tættere hun var på at komme, hvilket hun ikke havde prøvet i den her stilling før, så hun anede ikke om hendes ben ikke knække sammen under hende midt i orgasmen eller om hun ville kunne holde sig på benene, for hun blev som regel altid lidt slap i hele kroppen efter at hun var kommet. Det skulle nok blive spændende. Hver gang han stødte sig op i hende, gik der en skælven igennem hende og hun stønnede af nydelse. Hun kunne virkelig bare ikke få nok af ham, selve den følelse han gav hende i det øjeblik, den nydelse hun fik af det var tæt ved at få hende til at skælve af nydelse og var lige ved at få hende til at komme. Da hun mærkede hans hånd imod hendes hofte igen og hvordan han så satte tempoet op. Og så kunne hun ikke mere, hun råbte sin orgasme ud imens hun spændte i hele kroppen og hendes krop skælvede og det svimlede lidt for hende imens hun prøvede at holde sig på benene, selvom det var meget sværere end det så ud.

Med hænderne solidt plantet omkring hendes hofter, holdte han fast i hende, og kunne mærke hvordan han selv begyndte at skælve en smule med hende. Det var skam ikke kun for hende det var begyndt at svimle, men også for Angus. Han kunne mærke hvorledes hans tanker kun fokuserede sig om hende, og hvordan han var ude af stand til at tænke eller tage sig af andet. Han kunne ligeledes også mærke sig selv blive bløde i knæene, bogstaveligt talt, og han måtte derfor blive ved med at spænde sine muskler for ikke at falde på sine knæ. Klimakset var nået i toppen af det høje tempo han snart ikke kunne opretholde meget længere. Han kneb sine øjne, og måtte adskille sine læber for at kunne trække vejret tungere. Han betragtede hende kunne mærke hendes orgasme, hvilket tvang ham til at sænke farten mere og mere. Han mærkede hvorledes det følte som om han var ved at eksplodere, og hvordan der fra hans underliv blev sendt stimulerende bølger igennem hele hans krop. Så han stoppede det hurtige tempo, og begyndte i stedet at presse sig helt op i hende et par gange, stødt og motorisk. Han måtte dog inden længere også selv stønne noget mere bestemt, og lukkede sine øjne halvt i, idet hans egen orgasme overtog hans krop i det øjeblik det varede.
Angus ventede et øjeblik med at trække sig ud af hende, da han nu havde fokus en smule på hendes ben. Men han trak sig ud lidt derefter, og havde stadig sine hænder på hendes krop. Han vendte sig imod hende, og smilte frækt inden han placerede et lettere udmattet og blidt kys på hendes læber. "Jeg elsker dig..." lød det lavmeldt fra ham imellem de tunge åndedrag, og han placerede endnu et hurtigt kys på hendes læber. Han rakte ud, og tændte atter for vandet, da de lige så godt kunne bruge lejligheden til at få sig renset. Han lod sine hænder glide af hendes krop, men ikke før han havde sikret sig at hun stod solidt på benene. Han gik under vandet med et lille tilfreds smil på hans læber, der dog var en smule skjult af de tunge åndedrag han måtte tage for at få styr på hans åndedræt. Hurtigt rensede han sig og vendte et flygtigt blik imod hende inden han trådte ud af brusekabinen. "Vi bliver bedre og bedre til det her." Lød det så kækt fra ham idet han rakte ud efter at håndklæde og begyndte at tørre sin krop. Han tørrede lidt halvhjertet sit hår, og bandt derefter håndklædet om hans liv, lige under navlen, og gik over mod vasken. Han vendte sig imod hende og smilte lidt for sig selv idet en tanke skød forbi hans hoved. Han kunne lige så godt børste tænder nu hvor han var der, så han fandt en tandbørste, og smed noget tandpasta på inden han stak den ind i munden. Han stoppede dog og vendte sig imod hende igen. "Hm... Hades og Zeus er brødre. Du er datter af Hades, og Ares er søn af Zeus... Så er du vel, min fars kusine? Men hvad er jeg så for dig? Er jeg din grandfætter, grandnevø?.. heh... tror du det tæller som incest at vi dyrker sex?" Funderede han med et smørret smil på hans læber imens han børstede sine tænder. Han skulle jo få tiden til at gå med et eller andet - og hvis han kunne ødelægge den potentielle tavshed der altid var efter sex, så kunne han jo lige så godt lade hende vide hvad han egentlig gik rundt og tænkte på.

Ashley skælvede, gispede efter vejret og stønnede. Hendes knæ føltes som blød smør og hun var bange for at de ville knække sammen under hende. Hun kunne mærke hvordan det var at han kom på den måde han skælvede sammen med hende og da han pressede sig helt op i hende, stønnede hun tungt og højt og hun lukkede sine øjne og nød at mærke ham på den måde.
Så da han trak sig ud ad hende, sukkede hun udmattet og rettede sig op inden hun vendte sig om imod ham og smilede drilsk til ham, gengældte hans kys og smilet blev bredere imens hun stadig trak vejret tungt og forpustet. "Jeg elsker også dig," hviskede hun udmattet igen og grinede idet han kyssede hende igen. Hendes knæ og ben skælvede stadig og hun var glad for at han stadig sørgede for at hun kunne stå for hun var virkelig bange for at hun ville ende med at knække sammen hvis han slap hende da hun stadig var utrolig svag i leddene efter den orgasme han havde givet hende. Hun spruttede lidt idet han rakte ud og tændte for vandet og hun grinede lidt, hun havde en dejlig udmattelse og tilfredshed i hele kroppen og hun var altid glad et godt stykke efter, og havde lidt lettere til latter end normalt. Hun fulgte hurtigt hans eksempel og vaskede sig hurtigt og nød hvordan det varme vand åbnede hendes porer. Hun klukkede blidt over ham og slukkede vandet kort efter at han var gået ud og vred så vandet ud ad sit hår og puffede lidt op i det. "Det har du fandme ret i," sagde hun med et lille grin og tog selv et håndklæde og tørrede sit hår inden hun arbejdede sig ned ad med at tørre kroppen. Og da hun så var færdig, dækkede hun sig med håndklædet så det sad og dækkede fra hendes bryst til midten af låret. Hun gik over til ham og så på ham og funderede selv lidt over hvad de egentlig var til hinanden, for de havde jo aldrig selv snakket om det. Hun lænede sig op ad væggen, stadig fordybet i sine tanker indtil han rev hende ud ad dem og hun så på ham med et lille, skævt smil. "Granfætter," sagde hun med et lille grin. "Men det er nu ikke det jeg ser dig som, og hvem gider at tage sig af gudernes familieforhold, de har alligevel været sammen med hinanden alle sammen." Hun grinede lidt og så blidt på ham. Hun tøvede lidt, rettede kort på håndklædet. "Jeg har egentlig selv tænkt på lidt af det samme, for vi har aldrig snakket om det," startede hun med et lille smil og så på ham med et varmt og kærligt blik. "Jeg ser dig nemlig som min kæreste, men jeg ved ikke med dig?" Hun så nysgerrigt på ham og blev ved med at smile varmt til ham, men usikkerheden kunne ses dybt i hendes blå øjne.

Angus nød virkelig at betragte hende i ro. Ligesom da han havde betragtet hende imens hun sov. Hun kunne gøre næsten hvad som helst, og han ville ikke have noget imod bare at stå og kigge roligt på hende, hendes bevægelser. Derfor stod han foran spejlet og vasken, men kiggede ikke rigtig på sig selv i spejlet, men i stedet på hende. Hvis han kiggede ind i spejlet, ville han kun se hvad han var så vandt til at se hver morgen. En trænet overkrop der mere af alt så ud til at tilhøre en ejer der konstant overbelastede sig selv. Der var gamle og nye ar, stadig et rødblåt mærke efter det brækkede ribben, og stadig tegn på skrammer hist og her. Måske skulle han lære at tage det lidt med ro en gang imellem? Ligesom hun havde overtalt ham til at gøre denne dag? Han vidste bare ikke om han ville kunne tage det med ro. Han havde en arv at leve op til, og hvis han ikke var en konstant tilstedeværelse i lejren, ville han ikke kunne avle den respekt eller frygt han ønskede fra de andre lejrbeboere og halvguder.
Han fortsatte med at børste sine tænder. Som en del af den daglige rutine omhandlende hygiejne, så var han meget motorisk omkring det, og tog sig god tid. Med tandpasta på læberne og i munden smilte han kort idet hun grinte og rettede på ham. Ja, han kunne nu godt komme i tanke om en legende eller to der omfattede nogle af gudernes små 'dates'. "Okay, hvis guderne må, så må vi også." Tilføjede han så hurtigt lidt mumlende siden munden var lidt halvfyldt med tandpasta. Han tændte for vandhanen og spyttede det ud i vasken inden han begyndte at skylle sin mund og tandbørsten. Med hovedet nede ved det strømmende kolde vand, havde han vendt blikket imod hende idet hun talte videre om deres forhold. Dette havde altid været en skræmmende del for ham. Og han tænkte kort imens han hurtigt skyllede det sidste af tandpastaen ud af munden og tørrede sine læber og kinder for det hvide stads. "Hvis du ellers kan finde dig i at være kæreste med din granfætter.." Kommenterede han lidt muntert og tørrede sine hænder i håndklædet om hans liv, og satte tandbørsten på plads. Hurtigt derefter åndede han lettet op, som et glad suk og kiggede så på hende. Han tog et par skridt nærmere hende, og placerede sin ene håndflade på vaskende kant, og lænede sig lidt deropad, med blikket mod hende selvfølgelig og hovedet lidt på skrå. Han spottede noget uvandt i hendes øjne. ".. Og jeg ser dig som min kæreste. Det har jeg gjort i noget tid." Sagde han roligt og vendte hovedet mod den anden side inden han stillede sig oprejst fra vasken. "Men lad os gøre det officielt..." Tilføjede han og gik hen til hende. Selv havde den mere drengerøvede side af ham altid set det som et lamt udtryk. Men hvis det var vigtigt for Ashley, var det også vigtigt for ham. Han satte en hånd på muren på hver side af hende og kiggede på hende med et bredt smil og oprigtige øjne. "Ashley Morte. Vil du være min kæreste? Og min date til alle de kommende bålaftener?" Spurgte han hende glad. Det var skam ikke for at gøre grin med det, eller for at drille. Det var meget oprigtigt, og han havde også længe vidst at det måtte have været et spørgsmål der skulle stilles en eller anden god gang.

Ashley ville bestemt ikke have noget imod hvis de havde andre dage som denne, for det var rart med noget nyt i hverdagen. Og at tilbringe tiden sammen med ham var mere end bare vidunderligt. Det var stille og roligt, okay, måske ikke ligefrem det, men det var rart at tilbringe mere tid sammen med den fyr hun elskede. Så hun skulle nok få overtalt ham til at tage det lidt med ro igen, for hvis man så på ham og alle de skader han havde påført sig og fået i løbet af hans liv, og hvis han bare fortsatte med at kæmpe, som om der intet var galt, så ville han ende med at bruge sig selv helt op. Så det var derfor hun var her, til at få ham til at tage nogle dage hvor han slappede af, hvilede sig og genopbyggede sine resurser og kom op på dupperne igen.
Hun lo blidt over ham. "Præcis!" sagde hun med et glad og skævt grin imens hun betragtede ham med kærlige øjne. Alle vidste jo at mange af guderne, hvis ikke alle, havde været sammen med alle på et eller andet tidspunkt i legenderne og historierne. Hendes øjne forlod ikke ham et eneste øjeblik, for hun kunne ikke få nok af synet af ham, så derfor var der også et lille smil på hendes læber. Såret på hendes skulder og hals, så ud til at have det bedre, det var blevet renset i det varme vand, men det var gået lidt op i kanterne og sved lidt. Hun smilede over ham og kunne ikke lade være med at le endnu en gang. "Jeg har intet imod det, for det er sateme en lækker granfætter," sagde hun i en drilsk og fræk tone idet hun lod sit blik glide langsomt over hans krop, og skjulte bestemt ikke hvor meget hun nød synet af hans bare overkrop, der svulmede af muskler og det summede og kløede lidt i hendes fingre for at lade dem glide over hans krop.
Et lille suk forlod hendes læber, og usikkerheden forsvandt fra hendes blik og blev erstattet af lettelse, for det var heller ikke noget hun havde særlig nemt med at snakke om, hun var ikke vant til det, men hun elskede Angus, hun elskede ham af hele sit hjerte og ønskede at han var hendes, helt og holdent. Hun skulle lige til at sige noget, da han kom tættere på og hvilede hænderne ved siden af hendes hoved og lænede sig ind over hende. Et smil begyndte at brede sig over hendes læber og man kunne tydeligt se i hendes blik, at det virkelig betød noget for hende. Meget, faktisk. Så da han stillede spørgsmålene, kunne hun ikke smile mere og hendes øjne skinnede i en blid, blå farve med ildet spillende bag det. "Angus Tiberius McRoy," sagde hun langsomt og velovervejet. Hun lænede sig frem og kyssede ham kort, hun kunne bare ikke lade være. "Der er intet der ville glæde mig mere." Hun så ind i hans dejlige brune øjne og smilede stort, bredt og kærligt til ham.

Det var noget af et kompliment, og et af slagsen der bragte et diskret smil frem på hans læber. Men hun havde nok ret i at han burde tage det lidt med ro, for ikke at køre sig selv i sænk, hvilket han egentlig var godt på vej til at gøre. Men den voksende selvdestruktive natur i ham var godt klar over dette, og siden hun havde været væk uden han vidste hvorfor og hvor lang tid, havde dette ikke syntes at være en så skræmmende ting. Men hendes kompliment gjorde at han blinkede en enkelt gang til hende med et drilsk blik. "Just for you." Svarede han så hurtigt i en gengældende fræk tone. Han behøvede ikke fortælle hende hvor lækker hun var, det vidste hun vel godt selv. Og med hans blikke mod hende, burde hun også have vidst at det var hvad han syntes om hende, og mere til. Det var dog ikke altid en fordel at lade en pige vide alt hvad man tænkte som en fyr. Hun ville jo sikkert ende med at tro han var en lille, eller ikke så lille, pervert. Men det var der nu heller ikke så meget galt i.
Stående tæt på hende, med hænderne hvilende mod muren, var en lækker følelse. Og selvom de netop havde været så tæt som muligt næsten, så ville det aldrig holde op med at være en lækker følelse. Så da han så hendes smil og den blide flamme i hendes blik lod ham vide at han havde gjort det rigtige. Og hvis hvad han gjorde eller sagde kunne gøre hende glad, jamen så var det jo en lille sejr i sig selv. Han rynkede sine bryn en smule da hun sagde hans fulde navn. Et rynket udtryk der hurtigt forvandlede sig til et glad udtryk idet deres læber hurtigt mødtes. Han havde lidt regnet med at det ville være hendes svar, mere eller mindre. Men det gjorde det ikke mindre betydningsfuldt. Han grinte kort og omfavnede hende muntert og svingede hende rundt en enkelt gang inden han slap hende igen. Han kyssede hende hurtigt og grinte så igen inden han trak hovedet lidt væk fra hendes. "Sig mig. Hvad har min lækre kæreste så tænkt sig at sætte sin lækre granfætter i gang med, på denne dag?" Spurgte han så muntert og blinkede hurtigt til hende. Han havde besluttet sig for at hun skulle have lov til at bestemme. For hvis det stod til ham, så ville det sikkert bare handle om at han trænede, og hun kiggede på. Og siden han åbenbart skulle slappe lidt mere af, var det nok bedst hvis han overlod det til hende.

Ashley havde den mening, at hun altid havde ret, og tog hun fejl, så skulle hun nok få ret. En lille ting Angus nok fandt ud af før eller siden. Og hun skulle nok holde ham i nakkeskindet for at sørge for at han ikke udkørte sig selv og opbrugte alle hans reserver, for selvom han var en halvgud, det var de jo begge, så var han ikke ustoppelig, han kunne stadig dø, blive udmattet osv. Hun klukkede blidt over ham. "Det kan jeg lide at høre," svarede hun kækt igen og smilede drilsk til ham. Hun vidste godt, at han synes, at hun var lækker, men hun kunne ikke rigtig se det selv, for stort set hele hendes krop var jo fuld af ar og arvæv, men jo, hun kunne godt se at hun havde flotte former og alt det, men hun var ikke decideret lækker i sine egne øjne. Men at han synes det, det gav hende lidt mere selvtillid en normalt. Og hun vidste godt at han var en pervert, men hun havde intet imod det, hun var det jo selv! Han var hendes store pedo-bear og hun var hans lille pedo-bear.
Hun nød hans nærvær og at have ham tæt på igen, hun blev aldrig træt af ham eller den varme hans krop udsendte og hvordan den varmede hendes kolde hud op. Det var skønt at han kunne se forbi hendes mørke aura og elskede hende, for han var nok det bedste der nogensinde var sket for hende. Hun lo lidt over hans rynkede udtryk, men kunne selv ikke lade være med at smile bredere da hun så hvor glad han blev over hendes lille kys. Og hun lod lykkeligt da han tog fat i hende og svang hende rundt en enkelt gang inden han satte hende igen og kyssede hende. Hun gengældte det blidt og glad og tænkte sig så lidt over hans spørgsmål. "Jo, hele dagen står på afslapning, du får ikke lov til at træne mere i dag," sagde hun drilsk og så på ham med et lumsk smil.

Hun skulle nok ende med at få hendes vilje. Egentlig skulle hun nok ikke anstrenge sig særligt meget for at krølle Angus rundt om hendes lillefinger. Det var underligt hvordan hun kunne påvirke ham med selv de mindste ting, og mange sikkert uden hun selv vidste det. Men hvad der gjorde hende i stand til dette, var vel en noget nær perfekt kombination af alt hvad hun var, og hvad Angus så i hende? Hun var vel egentlig alt hvad Angus gik og ledte efter i en pige. En mørkhåret skønhed der havde en blid berøring men et stærkt hjerte og sind. Han kunne også huske da hun så døde piger fra tid til anden, eller nærmere, en død pige. Hun kunne se tusindvis hver dag, bringe dårlige minder frem hos ham, og han ville stadig være ved hendes side. Angus slap hende og rettede lidt på håndklædet om hans liv, så det sad lidt tættere og ikke pludselig ville glide ned. Da hun fremlagde hendes plan for dagen, smilte han bare og lod en finger eller to glide igennem hendes lettere våde hår. Det havde han regnet med at hun ville have sagt. "Jeg må indrømme. Jeg er ikke særlig god til at slappe af i så lang tid. Så du må hellere lære mig hvordan." Sagde han og blinkede til hende med et skævt smil. Igen, så var hans opfattelse af afslapning nok lidt anderledes end hendes, og det at slappe af gik ofte ud på at tage en løbetur eller vandre i skoven efter mørkets frembrud.
Men hun bestemte jo, så hvad han gjorde var bare at hinte lidt til at de nok hellere måtte komme ovenpå igen, og begyndte langsomt at gå imod døren. Han tjekkede at de ikke havde efterladt noget. Han havde kun efterladt sine boxers, men han havde andre ovenpå. Så han låste op, og åbnede derefter døren, der ledte direkte ud i det store stueområde. Ares hytten bestod ikke af halvguder der ofte tog en fridag, så han var sikker på at alle havde forladt hytten og begyndt at træne allerede nu. Med en hånd på kanten af hans håndklæde, trådte han over et skjold der lå på jorden. Roligt gik han op ad trapperne, og kiggede af og til bagud imod hende idet han nærmede sig sit værelse. Med det samme han kom ind på sit værelse, gik han hen til skrivebordet, og fandt sin lighter, som han tændte for et par gange midt i lokalet. Han kunne godt lide ild, sjovt nok. Hvad der virkede kaotisk for andre var beroligende for ham. Han rakte sin ene hånd over sit hoved og om på ryggen, hvor han hurtigt kløede sig ved det store ar. "En dag bliver du nødt til at vise mig hvad din far har lært dig..." Sagde han lidt roligt, også selvom han godt var klar over at det nok ikke blev denne dag. Han kiggede på hende idet han lagde sin lighter fra sig, og smilte skævt ved synet af hende.

Ashley lagde faktisk ikke rigtig mærke til hvor let hun kunne sno ham om sin lillefinger, hun tænkte faktisk ikke rigtig på det. Hun havde aldrig haft sådan en 'magt' over en anden, så nu da hun endelig havde det, så burde hun da ligge mærke til det, men hun gjorde det ikke, sjovt nok. Men han var nu også det hun ledte efter i en fyr. Hårfarve, hudfarve og muskel størrelse var ikke noget der betød noget specielt for hende. Men han havde flotte øjne, bredde skuldre og et dejligt smil, og så lyttede han til hende, tog hensyn til hende og passede på hende. Det var sådan noget hun gik op i, og så var han selvfølgelig fantastisk i sengen, og andre steder, selvom det dog kun var en bonus, en kæmpe bonus, måtte hun sige. Hun så på ham med halvt lukkede øjne og smilede varmt til ham. "Jeg skal nok oplære dig," sagde hun drilsk og smilede skævt til ham. Hun nød at mærke hans fingre i sit hår, det var en dejlig, afslappende følelse hun fik af det.
Hun strammede kort sit håndklæde om sig og tog fandt hurtigt sine trusser inden hun fulgte efter ham, for modsat ham, så havde hun jo kun det ene par med sig. Hun lo stille imens hun smuttede over det skjold der lå på gulvet. Ares hytten og Hades hytten var vidt forskellige, for der var tydeligt rod og det var tydeligt at se hvordan og hvor meget de satte pris på kamp og træning imens der er i Hades hytte var meget koldere og bare ... en anelse uhyggeligt med den underjordiske ild og den sorte marmor. Ellers så sagde hun ikke rigtig noget imens de gik op på hans værelse, hun betragtede bare hans ryg og det store ar han havde. Hun måtte lige huske at spørge ham om hvordan han havde fået det. Da de var kommet ind på hans værelse lukkede hun døren efter dem og så ham gå over og tænde lighteren. Hun fandt selv den lille flamme beroligende og forstod at se skønheden i ilden, men samtidig også dens skadelige egenskaber. Ilden var smuk og destruktiv. "Når jeg har fået det bedre, så skal jeg nok," sagde hun blidt og gik over til ham og lagde armene om hans liv og smilede varmt op til ham. Hendes fingre rørte let og undersøgende hans ar. "Vil du fortælle det?" spurgte hun blidt og så op på ham med varme, blå øjne og et lille opmuntrende smil på læben.

Angus havde været i Hades hytten en gang før, men han havde ikke fundet det så uhyggeligt som så mange andre ville. Selv dengang havde han set de mørke sider af livet, og derved var en hytte ikke meget at overkomme. Men det var vel ligesom med hende. Hendes mørke aura og hendes evner, gav hende en næsten melankolsk side. Denne melankolske stemning var egentlig noget han godt kunne lide. Især nu, hvor han havde set og oplevet lidt mere end som så. Men den krigeriske side af ham selv elskede også Ares hytten og hvordan den var 'indrettet'. Det var jo derfor der stadig hang billeder og malerier af store slag og af Ares på væggene i hans værelse. Han var ikke bange for at indrømme at han nød at kæmpe og slås. Men melankolik og en krigerisk natur syntes at gå hånd i hånd, og det var netop denne mealkolske, og ubeskriveligt smukke side, Ashley bragte ham. Hun var fantastisk, den mest fuldkomne pige han nogensinde havde mødt eller været i nærheden af. Problemet var bare at han ikke var god til at fortælle hende det. For hvordan ville Angus dog nogensinde kunne sætte ord på de utallige følelser og tanker der fløj rundt i hans hoved? Alt hvad han vidste var blot, at han elskede hende højere end han nogensinde havde elsket nogen anden.
Angus blev stående i midten af værelset, og betragtede hende som hun kom nærmere. Han næsten glædede sig til at mærke hendes hænder imod hans krop, og dufte til hendes duft. Han lagde selv sine arme om hende, men ikke alt for tæt eller for hårdt, ej heller for trængende. For det kunne jo være hun stadig var udmattet og svagelig, og derfor ville han ikke gøre hende skade. Så han berørte hende som han ellers ville et æg, forsigtigt, men med den omsorg han følte for hende. Han kiggede på hende med et smil og blev ikke overrasket over hendes spørgsmål. Dog var det ikke en historie han nød at fortælle. Han smilte glad til hende og åndede lidt ud igennem sine næsebor. ”Ja da.” Sagde han så og vendte et blik imod det verdenskort der hang på hang væg. ”Det var i Spanien.” Lød det først fra ham, inden han så slap hende og bakkede imod hans seng. Han satte sig på kanten af sengen og kiggede flygtigt imod hende inden han vendte sig blik imod sine hænder. Han tænkte lidt over hvad han skulle fortælle, og hvordan han skulle fortælle det. ”Apollo og Ares havde stridigheder på Olympen. Derfor sendte Apollo en Nemean Løve efter mig, imens jeg var i Spanien, hvor jeg ledte efter en anden halvgud.” Lød det fra ham efter kort tids tøven, og han sendte et flygtigt blik imod hende, for at lade hende vide at han ikke var fordybet i sine tanker. Selvom han egentlig var fordybet. Tones i hans stemme var ikke munter, men den var heller ikke sørgelig. Det var en neutral stemme. Som om han blot fremsagde noget der var sket i historien. ”Jeg mødte Løven i Teruel... Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, ud over at vi kæmpede. Mit sværd og mine spyd kunne ikke gennembore løvens hud, og gang på gang slog den ud med sine sylespidse kløer. Jeg indså at jeg i stedet måtte kvæle livet ud af den. Og da jeg tog fat om løven hals, kunne jeg mærke dets kløer imod min ryg, som langsomt kløvede sig vej igennem min hud og ned ad min ryg.” Sagde han og smilte lidt halvhjertet til hende. Dette var ikke svært at fortælle hende, men det at han sukkede, kunne måske tyde på at hvad han skulle til at sige, var forfærdeligt. ”Med al min styrke, bankede jeg løs på Løven, og kastede den fra sten til sten. Jeg brækkede dets ben, men den gav ikke op, og snappede stadig efter mig... Jeg kan ikke forestille mig at et væsen har lidt mere smerte, en Løven gjorde i dets sidste øjeblikke...” Lød det sa fra ham, og han kunne ikke skjule en mere sorgmodig tone i hans stemme. Han havde ondt af Løven. Han havde brækket dets ben, dets ryg og snappet dets kæbe af i sidste ende. Nok havde den angrebet ham, men hvordan kunne guderne lade et levende væsen lide sådan? Angus sad blot en smule lænet forover på kanten af sengen. Han var stadig kun iført håndklædet om hans liv, og han hvilede sine albuer mod sine knæ. Hans hænder var foldet imod hinanden, og han havde skævet imod hende med at halvhjertet smil, inden han havde vendt sit blik imod sine hænder og gulvet.

Ashley var jo snart fast inventar i Ares hytten og havde vænnet sig til rodet og var begyndt at finde det hyggeligt, på en eller anden sær måde. Og Angus behøvede ikke at forklare hende hvad han følte for hende, hun kunne godt se det på ham, i hans blik og gestusser. Og det elskede hun ham for, så ord var unødvendige, så længe han var som han var overfor hende og derpå viste, at han elskede hende mere end hun havde troet at nogen kunne elske hende før. For han tog hende med hud og hår, han var ligeglad med hendes ar, men alligevel tog han hensyn, han elskede hende for den hun var og ikke den hun kunne være.
Hun smilede varmt og kærligt op til ham, og nød at mærke hans arme om sig, selvom han ikke pressede hende ind til sig eller noget andet, så var det rart at mærke at han holdte om hende, og at han tog hensyn, for hun kunne godt mærke udmattelsen var begyndt at sætte ind. Hun lyttede til hans ord og smilede blidt op til ham idet han slap hende og bakkede over imod sengen. Hun åbnede let munden for at spørge om noget, men lukkede den hurtigt igen og satte sig ned ved siden af ham og lod ham bare snakke. Imens havde hun lagt sin ene hånd ovenpå hans og nussede den blidt. Hun nikkede lidt da han var færdig og kunne godt forestille sig hvad han var gået igennem, for hun havde jo oplevet noget af det samme med Kimæraen, andet end at det mere var den som næsten havde dræbt hende. Hun løftede sin hånd og kærtegnede blidt ham langs kindbenet. "Du var nødt til at gøre det for at overleve," sagde hun blidt og smilede let til ham. Hun lænede sig imod ham og kyssede ham blidt på kinden. Hun kørte hånden igennem hans korte hår og måtte indrømme overfor sig selv, at hun savnede hans lange hår.

Angus savnede skam også sit lange hår. Og så havde det også syntes at pigerne, deriblandt Ashley, havde været vild med det. Men han kunne ikke længere træne på det niveau som han gjorde i disse tider, og stadig have langt hår. Det kunne potentielt blokere hans syn, eller virke distraherende. Det var en svaghed hvis man rev i det, og ikke let at kontrollere. Derfor var det røget. Måske havde hans selvdestruktivitet også haft en finger med i spillet, men uanset hvad, så var det væk. Måske kom det tilbage, måske ikke. Angus brugte sin tommelfinger til at kærtegne hendes hånd en smule, og vendte blikket imod hende da hendes fingre berørte hans kindben. Han smilte halvhjertet ved hendes ord. Måske havde hun ret. "Det er også hvad jeg selv tænker." Svarede han roligt og lod ubevidst sit blik falde på den del af hendes ene lår og knæ der ikke var dækket af håndklædet om hende. Han kom selv i tanke om at han nok hellere måtte få et par boxers på i det mindste. Hendes hånd kørte igennem hans hår, og han lænede sig hurtigt imod hende med et diskret smil, og kyssede hendes mundvig, inden han rejste sig fra sengen. Han gik rundt om sengen, og til et skab der stod udfor enden af sengen. Med ryggen mod hende sukkede han lidt lydløst og åbnede skabet inden han bandt håndklædet op, og lod det falde til jorden. "Nogle gange har jeg det bare som om jeg burde have ondt af dem... de væsner og.. jeg slår ihjel og har slået ihjel." Lød det roligt fra ham imens han fandt et par boxers frem fra en skuffe i skabet. Han havde lyst til at formulere hvad han tænkte, hvad han følte. Men det var nemmere sagt end gjort. Men siden hendes tilbagekomst havde han indset at han ikke havde snakket særligt meget med hende, end ikke før de gik hver til sit. "Men jeg hader dem. Alle væsner, alle mine fjender. Nemean Løver, kykloper, furier.. alle sammen. Og jeg har lyst til at slå dem ihjel, lyst til at bekæmpe dem, blot for at bekæmpe dem, og sejre over dem." Tilføjede han i små bidder imens han trådte i de sorte boxers. Han hvilede sin ene hånd på sin hofte, og vendte sig halvt imod hende. Han vendte et flygtigt blik imod hende, inden han undrende kiggede ned på bjørneskindet det lå på gulvet og atter åbnede munden. "Men da jeg dræbte Løven, så den lide, indså jeg... at jeg ikke følte noget. Ingen sorg, inden anger, ingen smerte og ingen beklagelse. Alt hvad jeg tænkte på var min sejr, og hvilken modstander mon ville blive min næste..." Måske var han selv et ondsindet væsen? Måske dominerede Ares' blod så meget i ham, at det ikke tillod ham at fortryde hans handlinger, og føle sorg på vegne af sine fjender? Men var det en dårlig ting? Han kiggede på hende og smilte igen lidt halvhjertet med et lille tag på skuldren, og kiggede så på kortet.

Ashley forstod godt hvorfor han havde klippet håret, det var jo tydeligt, men hun savnede stadig at lade sine fingre glide igennem hans bløde lokker, men samtidig så var det jo lidt ligemeget hans hår, for det var jo hans personlighed hun var blevet forelsket i og elskede mere hun havde troet muligt. Hun smilede blidt og kærligt til ham og gav hans hånd et lille klem. "Jeg bryder mig selv heller ikke om tanken om at dræbe noget andet, og jeg er endda Hades egen datter," sagde hun stille og grinede lidt da det egentlig var ret ironisk. Hun klukkede blidt over ham og følte sig lidt snydt over det lille kys hun havde fået i mundvigen, det fristede hende til mere. Hun betragtede ham imens han gik over til skabet og lyttede til hans ord, og hun forstod godt hans tankegang, for hun havde jo lidt den samme. Hun sagde ikke noget imens han snakkede, hun betragtede ham bare og lyttede til hans ord da hun godt havde fundet ud af hvor svært han havde ved at forklare sine tanker og følelser, så derfor turde hun nærmest ikke stoppe ham, i frygt for at gøre det svære for ham. Hun så ham lade håndklædet falde til jorden og få sine sorte boxers på. Og da hun kunne høre på ham, og se, at han var ved at være færdig, rejste hun sig op og gik over til ham. "Vi burde heller ikke føle noget for dem, de ville ikke gøre det samme for os, plus, når de dræber os har vi ingen chance for at komme tilbage, men de ... de vil altid komme tilbage på et eller andet tidspunkt," sagde hun blidt og så på ham med et blidt blik fri fra alt hvad der kunne minde om noget dømmende. Hun lagde en hånd imod hans kind og kærtegnede ham blidt. "Og selvom jeg ikke bryder mig om drab, ser jeg meget hellere at du dræber din fjende end at du bliver slagtet af den eller dem." Hun smilede stille til ham og strakte sig på tær inden hun kyssede ham blidt på kinden. "Og uanset hvad, Angus, så er du ikke et ondt menneske, eller halvgud, burde jeg nærmere sige," sagde hun blidt og smilede blidt til ham. Ordene kom direkte fra hjertet og hendes ikke-flakkende blik sagde, at hun sagde sandheden.

Angus var ikke sørgmodig til mode, og det var heller ikke fordi hans stemme bar tegn på knæk eller febrilske vibrationer. Men på trods af dette, bar hans ord og tankerne bag stadig stor vægt. Og det var noget så simpelt som denne vægt der oftest gjorde at han sædvanligvis ikke ville kunne tale om den slags. Men nu var hans forhold til Ashley anderledes, fornyet på en måde. De var nu officielt kærester, og var først begyndt at se hinanden igen efter en lang periode uden hinanden nærvær. De var begge anderledes, havde begge oplevet en masse uden den anden. Stort set alt havde ændret sig for Angus, undtagen hans kærlighed til hende. Så det var måske derfor han syntes at det ville være en god ide at fortælle hende lidt om hvad der foregik i hans hoved. Ligesom han gerne ville forstå hende bedre, ville han også gerne at hun begyndte at forstå ham bedre. Angus blev blot stående som han havde gjort, med den ene hånd hvilende på hans ene hofte, og den anden bare ned langs hans side. Hans blik hvilede halvt om halvt på bjørneskindet og hans lille skrivebord. Men da hun kom hen til ham, vendte han flygtigt sit blik imod hende med et halvhjertet smil. Hun havde vel lidt af en pointe, og han måtte også indrømme at det var meget bedre hvis han slog ihjel, end at han blev slagtet. "Men hvad hvis jeg, nyder, at slå ihjel? Hvad hvis jeg elsker at være sejrherre.." Lød det roligt fra ham. Han vidste godt at han ikke direkte nød at slå ihjel. Men han vidste så også godt at han gerne ville slå ihjel for at være sejrherren over en fjende.
Hans ord havde været lidt fraværende næsten, med blikket over hendes skulder. Men ved hendes kys på hans kind derefter, vågnede han en smule op, og vendte sig nu helt imod hende med et skævt smil. Han lagde blidt sine hænder mod hendes sider og talje, på håndklædet der stadig var om hende og lagde hovedet lidt på skrå. Hun havde lige sagt at han ikke var en ond halvgud, og hendes blik var næsten betagende, som om han sank ned i hende. "Hvordan kan du være så sikker? Kunne du lære at elske en 'ond' halvgud? En morder?" Lød det så fra ham, i en mere kæk toneleje, så han kunne slippe for at være alt for alvorlig omkring hans tanker og hans ord. Men det var stadig et spørgsmål der snurrede i hans hoved. Der var så meget hun ikke vidste om ham, og hvad ville der ske hvis hun kendte alle hans hemmeligheder, alt om hvad han havde gjort?

Ashley vidste godt, at de begge to havde ændret sig meget i den tid de havde været adskilt, men de var jo på en måde stadig den samme. Men der var jo også meget de ikke vidste om hinanden, for de havde aldrig rigtig snakket sammen, det var mest i starten, før de begyndte at få kærlige følelser for hinanden, før deres første kys, men ellers havde der ikke altid været lige så meget snak som i starten, de havde haft travlt med alt mulig andet. Så derfor var hun virkelig glad for at han fortalte hende om hvad der foregik i hans hoved, det varmede hende om hjertet at han fortalte hende det. Det betød noget for hende. Hun så blidt på ham og smilede lidt over ham, men hun dømmede ham ikke. "Vi elsker alle at få en sejr, ikke?" sagde hun blidt og lagde godt mærke til den fraværende tone i hans stemme. "Og så at hvis du sætter et monster ude af verdenen, gør du den jo på en måde et bedre sted, et mere sikkert sted for os halvguder." Hun smilede blidt til ham. Det var sådan hun selv så det når hun var nødsaget til at dræbe et monster, for ja, alle så jo også helvedeshunde som monstre ... så det var ret svært for hende især fordi at hun havde en helvedeshund, som havde reddet hende for at blive dræbt.
Da han vendte sig om imod hende, smilede hun blidt og en anelse skævt op til ham og lagde hænderne imod hans skuldre og masserede dem let, bare fordi at hun havde lyst. Hun klukkede blidt over ham. "Fordi jeg kender dig, Angus, og jeg ville elske dig uanset hvad," sagde hun blidt og hun stillede sig på tåspidser og kyssede ham blidt og kort.

Angus var ikke sorgmodig, ej heller var han skidt til mode. Han ville aldrig bevidst vise sådanne følelser, følelser der gjorde ham sårbar. Det burde hun også vide om ham. Men dette ændrede ikke på det faktum at hans ord og tanker stadig bar noget vægt. Og at hvad han sagde var hvad han tænkte og følte. Han nød hendes blide tone i både hendes stemme og hendes smil, og vendte hurtigt blikket imod hendes arme idet hendes hænder blev placeret på hans skuldre. Han kunne ikke lade være med at smile over hvad hun sagde, og nok også på grund af hendes massering af hans skuldre. "Hvad vi glemmer er at vi halvguder nok er en større trussel til monstrene end de er til os." Svarede han efter lidt undren og blinkede til hende. Det lå lidt underlagt at det skam også var sådan han kunne lide det. For selvom den skade han havde været nødt til at volde mod Løven, så var der stadig en del af ham der elskede at putte et monster i jorden.
Angus var en næsten sadistisk personlighed når det kom til vold, men han havde dog stadig en samvittighed. Noget der gav ham mareridt og dårlig appetit. Mon hun var ligeså skadefro som ham selv? Som en datter af Hades, og med hendes evner, var hun jo klart ikke uvidende omkring død og lidelser. Men var der en del af hende der nød det? Der nød at forvolde skade? For det var der uden tvivl i Angus. Som om det var essensen af Ares der lo ondt inde i ham, og gjorde at han ingen medynk følte for sine fjender. For som han netop havde sagt, så følte han jo intet. Angus smilte skævt og tænkte inden i at hun ikke kendte ham, en pessimistisk tanke, ja. Men han smilte dog alligevel fordi hun sagde han hun ville elske ham uanset hvad. Måske noget af det sødeste nogen havde sagt til ham. Han gengældte det korte kys med øjnene halvt lukkede. Hans arme blev smidt om hende, og han løftede hende op med et kort latter. Han løftede hende op i sengen, og lod sig falde halvt over hende. Ved siden af hende, men med overkroppen over hendes og en hånd på hver side af hendes skuldre. Han holdte sig over hende, så hun ikke skulle døjes med hans vægt. "Nu har du fortalt om dit ar, og jeg har fortalt mit.." Sagde han med et smil. Hun gjorde ham underligt lykkelig, som om der ikke var noget at bekymre sig for. "Hvad vil du vide nu? Min yndlingsfarve, min yndlingsret?.. eller... måske min yndlingshalvgud?" Spurgte han, muntert og med et smil og et glimt til hende. Dog ikke således at det ville virke useriøst. FOr han ville gerne snakke med hende, lære hende bedre at kende. Men nu var han ikke ligefrem den bedste til det der med at tale om himmel og jord.

Ashley vidste godt, at han ikke var sørgmodig eller trist eller noget som helst andet der kunne minde om det. Men hun var uanset hvad glad for at han betroede sig til hende, det betød noget for hende, for det sagde jo, at han stolede på hende. Hun smilede blidt op til ham og blev ved med at massere hans skuldre ganske blidt imens hun løsnede hans muskler. "Ja," sagde hun lavmælt og en anelse langsomt. Hun vidste godt, at han nød at det var sådan. Hun vidste jo godt, at han elskede at tyre et monster ned i jorden og sejre over det. "Jeg kan bare ikke dræbe, jeg tøvede for meget med den Kimæra, og det blev næsten min død." Hendes stemme var næsten kun en mumlen. Hun grinede kort. "Jeg, Ashley Morte, datter af Hades, selveste døds guden, kan ikke lide at tage et andens liv." Hun rystede svagt på hovedet og sukkede så stille. Hun havde stadig mareridt om hende kvinden hun havde dræbt, og det var over fire år siden. Hun havde ikke gjort andet end at passe sit job og været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og hun havde stået i vejen for Ashleys flugt ...
Ashley nød bestemt ikke at dræbe, for hun vidste jo hvad der ventede indenfor Hades' porte, og det var intet kønt syn.
Hun vidste godt, at der var mange ting hun ikke vidste om ham og at hun derfor også ikke kendte ham på mange punkter, men hun vidste, at hun altid ville elske ham. Hun kunne ikke lade være. Hun kunne ikke lade være med at smile bredt og le blidt da han løftede hende op og bar hende over til sengen inden han lagde hende ned og smed sig ovenpå hende. Hun klukkede lidt og kyssede ham da de lå ned. Hun så op på ham med et lykkeligt smil om læben og et varmt blik. "Alt, jeg vil vide alt om dig," sagde hun blidt og smilede varmt op til ham inden hun lagde sine hænder i nakken på ham, trak ham lidt ned til sig og kyssede ham blidt og kort. Det var rart at have ham så tæt på, det fik små sommerfugle til at danse rundt i hendes mave.

De havde tydeligvis nogle ting til fælles, imens at de var forskellige på mange andre punkter. Men det var jo også noget der gjorde det unikt, på en måde. Han havde selvfølgelig 'kendt til' nogle piger tilbage i Iowa, men ingen af dem havde kunnet måle sig med Ashley. Fair nok, ingen af dem var døtre af Hades, en halvgud eller noget i den retning. Men det ændrede ikke på at alt ved hende var så anderledes, så tiltalende til forskel fra så mange andre. Inderst inde var en af grundende nok at hun besad kvaliteter og karakteristika som han ikke gjorde, og kunne ting han ikke kunne. Hun var og kunne hvad han ikke var og ikke kunne, og nok også omvendt. Som vægte der udlignede hinanden, fandt han det underligt behageligt at hun ikke var som ham på så mange punkter. Han ønskede heller ikke at hun skulle blive som ham. Derfor var det også ligegyldigt om hun kunne lide vold som han kunne eller ej. Så han smilte bare skævt til hendes svar og tænkte lidt muntert på alle de punkter hun sikkert var anderledes end hendes far.
Ashley var dog heller ikke den eneste med mareridt. Det var som om guderne forbandede nogle med forfærdelige billeder i søvnen, som betaling for hvad man havde gjort, eller hvad andre havde gjort mod en. Men så igen, det forstyrrede ham ikke så forfærdeligt meget, da en melankolsk side af ham så det som en måde hvorpå at han konstant blev mindet om hvordan verden egentlig var. Det resulterede oftest i at han manglede søvn, og i stedet blot brugte sin tid på træning i stedet for at forsøge at falde i søvn igen.
Da de lå i sengen, passede han stadig på ikke at placere al sin vægt ovenpå hende, men kunne nu ikke dy sig fra at være så tæt på hende som muligt. Men efter hun sagde at hun ville vide alt om ham, kunne han mærke at hun trak ham en smule ned imod sig. Så han gik fra at støtte sig med hænderne, til at støtte sig med albuerne, således at han kom længere ned til hende. De nu lettere frie hænder gled over sengen bløde lagen og igennem hendes mørke hår. Kysset han gengældte var også blidt og med et kort og afslappet suk. Da deres læber blev adskilte igen, smilte han skævt og hævede sig igen lidt op med hænderne mod sengen og kiggede ned på hende med et rynket og muntert udtryk. "Alt? Sikker? .. okay." Lød det roligt og lavmeldt fra ham inden han så satte sig op i sengen. Han tog også blidt om hende, og trak hende op og sidde hos ham. Han satte sig bag hendes ryg, med et ben på hver side af hende, sine arme omkring hende, og det nederste af hans brystkasse imod hendes skulderblade. Han sneg sit hoved udenom hendes hår, og lod kort sin hage hvile mod hendes ene skulder. Han smilte kort idet han skulle til at snakke. "Min yndlingsret er kød, kartofler og majskolber. Min yndlingsfarve er rød. Jeg drikker kun vand, men alkohol kan nu også gøre underværker..." Sagde han lavmeldt, og grinte meget kort inden han så kyssede hende ved kravebenet, og vendte sit ansigt imod hendes hoved. Hans hænder var omkring hende, og hans ene håndflade hvilede på hendes mave, imens den anden var placeret på hendes ene lår. "Jeg kan godt lide at pille ved min bil, og får tiden til at gå med at træne og æde og sove. Jeg kan godt lide at kæmpe, slås, kneppe.. og jeg elsker dig." Fortsatte han i en halvt kæk og næsten hviskende tone, imens han af og til stadig lod sine læber berøre hendes hud. Det var næsten som om at han skulle til at præsentere sig selv på ny. Han grinte kort, og førte sit hoved om på den anden side af hendes, til hendes anden skulder, og vendte blikket imod hende med et øjenbryn hævet. "Mere?" Spurgte han lavmeldt med et diskret smil.

Ashley var glad for at de havde deres forskellige meninger, for et forhold ville hurtigt ende med at blive kedeligt hvis man bare var enig i det hele så der intet var at diskurere om eller snakke om. Hun var glad for at han var som han var og ville ikke ændre det mindste hos ham, for hun elskede ham jo som han var og det ville jo være dumt at komme sammen med én og så ændre ham bagefter, det var jo bare ... stupidt. Hun var jo faldet for den vidunderlige kriger han var og det sensuelle væsen han var, han var mange af de ting hun aldrig kunne blive og han stærke sider var hendes svagheder og omvendt, så de var jo det perfekte makkerpar, endda også i kamp da han kunne styre ilden, men ikke blive påvirket af den og han kunne jo heller ikke selv skabe ilden, hvor hun så kunne forvandle sig til noget der lignede en ilddæmon, som kunne give ham ilden imens alle der ville komme i nærheden af dem ville blive svitset, bare lidt, ikke?
Hun vidste godt at hun ikke lignede sin far på mange punkter, hun nød ikke lidelsen der gennemgik de døde, hun afskyede den, hun nød ikke at dræbe eller bringe en ånd ned til sin far, men alligevel, så var hun jo heller ikke bange for at tage et liv, hun brød sig bare ikke om det, hun gjorde det kun hvis det var højst nødvendigt.
Hun smilede varmt og kærligt op til ham og nød at have ham så tæt på selvom håndklædet stadig var imellem dem. Et nydende og fuldstændig afslappet suk forlod hendes læber da han kørte hænderne igennem hendes hår og hun skælvede ganske let under ham, nærmest som om hun frøs, hvilket jo dog ville være virkelig mærkeligt, for hun var jo så meget koldere end andre. Hun klukkede blidt over ham. "Ja, jeg vil vide alt om dig, småt som stort," sagde hun blidt og kunne ikke lade være med at le imens han trak hende op at sidde og satte sig bag hende. Hun smilede for sig selv idet hun hurtigt fik viklet håndklædet af sig og fandt de trusser hun havde lagt fra sig på sengen og tog dem på inden hun lænede sig ind til ham med et lille tilfreds suk. Hun lukkede sine øjne imens hun lyttede til hans ord og stemme. Et lille smil formede hendes læber da han nævnte alkoholet og hun rystede let på hovedet over ham, men sagde ikke noget. Da han kyssede hende på kravebenet, sukkede hun lavmælt inden hun vendte hovedet imod og åbnede sine øjne i samme bevægelse og hun så på ham med kærlige øjne. Et lille smil spillede om hendes læber imens han talte videre og det blev kun bredere ved hans sidste ord og hun klukkede lidt imens hun nød de små kærtegn hun fik af hans læber en gang imellem. Da han lagde hovedet ovenpå hendes anden skulder, kom hun med en lille gispen i ren smerte og trak sig sammen, så han ikke rørte såret længere. "Angus, såret," mumlede hun sammenbidt og rystede ganske let inden hun rettede sig ud igen, stadig småskælvende inden hun lænede sig ind til ham. "Det må du altså lige huske," sagde hun i et mere roligt toneleje og smilede blidt til ham. "Og ja, jeg vil gerne vide mere." Hun kyssede ham blidt og kort på kinden.

Det var en smule svært for ham at finde noget at fortælle hende. Han vidste jo godt hvad han kunne fortælle hende, hvad han havde oplevet og hvad han syntes om forskellige ting. Men det var jo ikke noget han havde snakket med andre om. Men så igen, hvis han skulle fortælle det til nogen, så skulle det være Ashley. Han havde aldrig været så intim med en anden person, og havde ikke engang haft venner han kunne snakke sådan med. Så var spørgsmålet jo bare, om han overhoved havde haft venner - rigtige venner? Han smilte ved tanken om at hun sikkert vidste mere om ham end han selv gjorde i sidste ende. For selvom han holdte mange ting til sig selv, så kunne han for nogen virke som en åben bog. Alt man skulle gøre for at læse ham, var vel blot at betragte ham.
Angus havde fuldstændig glemt alt om hendes sår, og havde kun tænkt på hvor svækket hun måske var. Derfor gav det et lille sæt i ham da hun trak sig sammen og han hørte hendes gisp. Han løsgjorde sit greb om hende så hun fik plads til at ømme sig, og han skar hurtigt sine tænder imod hinanden i en usynlig skam. Nu var han helt og aldeles opmærksom på det, og fik sig rettet således at da hun igen lænede sig imod ham, lagde han i stedet blidt sin hage imod hendes raske skulder. "Beklager.." Sagde han roligt med et skævt og lettere undskyldende blik. Han gad godt vide hvor længe såret ville være et problem for hende. Men så igen, så gav det hende jo også en undskyldning for at slappe af imens andre trænede. Så det var vel ikke helt dårligt. Ved hendes kys på hans kind, og hendes sidste ord vendte han tilbage til sine tanker om hvad han mon skulle fortælle hende. Det meste hvad han havde sagt tidligere var vel egentlig noget hun mere eller mindre allerede vidste, så nu skulle han finde på noget andet. Han strakte sin hals efter kysset, og kunne mærke hvordan hans ryg krummede en smule for at hans hoved kunne nå hendes skulder. Med smilte diskret og kiggede ned ad hende, det var så sandelig ikke et slemt syn. Igen lagde han sine arme om hende, med begge hænder og arme omkring hendes mave, lige under hendes bryster. "Well.. Da jeg var 13 faldt jeg i en flod, og blev trukket under overfladen af den stærke strøm. Vand fyldte mine lunger, og jeg druknede. Men som du sikkert har regnet ud, døde jeg ikke. En eller anden trak mig næsten et mil op ad floden, og smed mig ved en markvej. Jeg ved stadig ikke hvem det var... Så nu er jeg ikke så glad for dybt vand. Faktisk er jeg nok bange for havet, men det har du ikke hørt fra mig." Fortsatte han så, og valgte at fortælle en mindre historie så hun ville kunne forstå. Men det var i en rolig tone, med en næsten hviskende stemme. Hans rastløshed viste sig i form at et lettere omrejsende og flakkende blik, der blev vendt imod stort set alt hvad han kunne få øje på fra hvor han sad, men mest hende. Det var uvant for ham at slappe sådan af på det seneste, og selvom han gerne ville tænke 100% på hende, så faldt hans tanker også på så meget andet han sikkert ville have lavet den dag hvis det ikke havde været for hende.
Angus rykkede sin krop tættere på hendes, med et forsigtigt lille ryk, og brugte sine ryg- og mavemuskler til at holde sin overkrop rettet imod hun var lænet imod ham. "Hmm." Lød det fra ham i et lille tilfreds suk idet han lod sine fingerspidser kærtegne hendes taljer og den bløde hud på hendes mave. Nogle få gange ville fingrene støde på mindre, næsten ligegyldige ar. Men tilbage til problemet der lå for hans fødder; hvad skulle han dog fortælle hende!? Han havde givet hende de simple facts, og forklaret en fobi han havde... Han vendte sin mund imod hendes kraveben, og lod luften fra hans næsebor glide ud på hendes hud imens hans læber knapt rørte hende. "Mit liv kan gå i mange retninger. En del af mig ønsker at blive den største kriger verden endnu har set. Større og mere mægtig en alle før, større end selv Achilles og Heracles. Så mægtig at selv guderne og min egen far vil anerkende min styrke..." Han sagde det lidt påpasseligt, og gjorde alt for ikke at lyde som en eller anden selvoptaget psykopat idet han sagde det. For han vidste jo udmærket godt hvor egoistisk og sadistisk det kunne lyde. Han smilte og vendte hoved hoved imod hendes og han nappede blidt efter hendes øre. "Men en anden del af mig ønsker at leve i fred. Måske på en ranch sydpå, med kvæg og endeløse marker af korn, byg, malm og majs. Siddende på en veranda med solen mod min krop, til lyden af kvægklokkerne og vinden." Han smilte lidt af sig selv og lagde igen blidt sin havde imod hendes skulder. Han havde nok aldrig formuleret sine tanker så fyldestgørende. Han rynkede sin pande og vendte lidt efter sit blik imod sværdet der stod lænet op ad væggen ved siden af en stol. "Men nu må vi se hvad guderne har i vente til mig." lød det så roligt fra ham.

Ashley havde kun rigtigt haft sin moster og Melanie at snakke med om alle ting, men ... hendes moster var jo familie og ... ja, Melanie var fastfrosset som en pige på fem, så det var jo ikke alle ting hun kunne snakke om der. Og så var der hendes ven, Alex, som var hendes mosters venindes søn, men igen, hun havde aldrig kunnet snakke med ham om spøgelserne eller noget andet lignende, for han vidste det jo ikke, selvom det var ham hun altid kom til når hun havde problemer. Han var som hendes storebror for hende.
Hun så på ham og smilede beroligende. "Det gør ikke noget, jeg klarer mig," sagde hun blidt og puttede sig ind til ham igen og slappede af og prøvede at skjule at hun rystede en anelse, for hun var jo langt fra okay, såret var den eneste synlige og fysiske skade hun havde, men det var langt fra den farligste, det var giften i hendes årer jo, og den ville hun gerne have fjernet inden hun skulle noget andet. Hun sukkede tilfreds og saligt da hun havde lænet sig ind til ham igen og nød hvordan hun kunne mærke varmen fra hans krop sprede sig i hendes krop og hvordan hun kunne mærke hans hjerte banke imod sin ryg. Det var en vidunderlig følelse, hun kunne slet ikke beskrive det. Hun lukkede sine øjne let imens hun ventede på at han begyndte at snakke og da han gjorde, lyttede hun til hvert og et af hans ord og nikkede så lidt. "Hvad hørte jeg ikke fra dig af?" spurgte hun og åbnede øjnene for at blinke indforstået med ham imens hun smilede blidt. Dén havde hun aldrig gættet, at det var sket, men hun var glad for at få det at vide alligevel. Så vidste hun jo, at hun ikke skulle gå på stranden med ham, desværre, men det er jo hvad der sker. Hun nød hvordan han holdte om hende og hvordan hun følte sig fuldstændig beskyttet og tryg i hans favn. Dér var der intet der kunne ramme hende eller skade hende. Og selvom hun synes, at hun sad så godt, så rykkede hun på sine ben en gang imellem og hun sad ikke fuldstændig stille og selv hendes blik gik rundt på alle tingene i hans værelse og hendes tanker strejfede lidt omkring. Hun kunne dog ikke lade være med at klukke let da hun mærkede hvordan han rykkede sig tættere på hende og hun nød det, selvom det jo kun var et lille stykke tættere på. Hun gøs let da hun mærkede hans varme fingre begynde at kærtegne hendes mave og mærkede hvordan det gav hende små sug selv samme sted. Og endnu en gang lyttede hun til hans ord og kunne virkelig ikke lade være med at smile lidt over dem. Det var to virkelig modsatte ting han gerne ville, en stor og mægtig kriger og noget der mindede om en landmand. Hun tog en dyb indånding og sagde med den; "Uanset hvad du vælger eller hvor skæbnen fører dig hen, så er der altid én ting der vil være sikkert." Hun kiggede tilbage på ham og smilede blidt og lettere gavtygagtigt. "Jeg vil altid stå ved din side." Hun tog sig kort i at forestille sig selv i en brudekjole, men skubbede hurtigt tanken væk. Men hvad fanden! Hun var en pige, og hun måtte godt drømme om den slags, men hun havde jo ingen intentioner om at blive gift foreløbig. Hun var kun sytten!
Hun nikkede let for sig selv og puttede sig ind til ham igen. "Er det min tur nu eller?" spurgte hun med og med en let latter i stemmen. Hun ville ikke have noget imod at fortælle lidt om sig selv.