So are we back at your place ~Angus

Ja, hans forestillinger om fremtiden var meget modstidende. Det var enten eller. Egentlig vidste han ingenting om hvad han virkelig ønskede sig, ikke rigtig. Hvad han vidste var hvilke evner han havde, og hvad sådanne evner kunne bruges til. Men hvis han skulle være ærlig overfor sig selv, så vidste han nok godt inderst inde at han som halvgud, søn af Ares, aldrig ville finde fred og ro. Ikke i særlig lang tid i hvert fald. Det var i det blod der fyldte hans bankende hjerte, de tanker der fyldte hans hoved og de handlinger der fyldte hans hverdag. Hans indædte trang til fysisk konflikt, kamp og strid ville aldrig gå væk, og inderst inde vidste han at dagen ville komme hvor lejren ikke længere ville være nok. Måske ville det en dag gå ud over de der var ham nærest, eller måske ville det være dem til hjælp. Det kunne kun fremtiden vise. Men skide være med fremtiden! Nu sad han i sin seng, på en formiddag hvor solen var begyndt at skinne ind ad vinduet, med Ashley i sine arme. Dette var alt hvad han behøvede i disse øjeblikke, og så kunne fremtiden jo vente til at han være færdig med hende - hvilket han nok aldrig ville blive.
Angus vidste ikke helt hvad han skulle svare til hendes ord. Hun var perfekt for ham, og at have hende ved hans side lød slet ikke så dårligt endda. Så han nøjedes blot med at smile blidt til hende og placerede et lige så blidt kys på hendes kæbe og kind. Hun kunne ikke skjule hendes svage ryst og skælven fra ham, men der var ikke meget andet han kunne gøre ud over at holde om hende. Han lænede sig lidt forbi hende, og rakte ud efter dynen for fødderne af dem. Hurtigt trak han dynen over deres ben, og vendte tilbage til at lade sine hænder glide om hende og ligge sin brystkasse imod hendes skulderblade. Han var selvfølgelig stadig opmærksom på hendes dårlige skulder, så han holdte sit hoved ved den anden skulder i stedet. Med små åndedrag igennem sine næsebor, duftede han til hende, og mærkede hvordan hendes aura næsten insisterende forsøgte at holde dem begge kølige. Men kulden gjorde intet, især ikke når hans hænder var imod hendes hud, og hans krop så tæt på hendes. Med et skævt smil blev et par af hans tænder afsløret og han vandte sit blik imod hendes hals. "Tja... Med mindre du har spørgsmål, eller noget du gerne vil vide." Sagde han glad og vendte så blikket imod hendes ansigt med halsen strakt en smule over hendes skulder. Han kunne mærke sig selv være blot en smule anspændt, som om han havde svært ved at være fuldstændig afslappet. Hans blik røg af og til imod døren eller vinduet, som om der var en trussel udefra, eller noget i den retning. Underligt, ja. Men det ville mange andre nok også gøre hvis man var som Angus, og havde gjort og set hvad han havde. Dog holdte han for det meste sin opmærksomhed på Ashley.

Ashley vidste godt, at han nok aldrig ville kunne falde helt til ro, uanset hvad han gjorde. Ligesom hun aldrig ville kunne blive fri fra at have døden som sin følgesven. Så hun forstod jo godt, at han aldrig ville kunne ligge sværdet på hylden for evigt eller måske ikke engang i en periode. Hun ville acceptere det, for det var en del af den mand hun elskede. Og hun var bange for at miste ham, bange for at et eller andet ville flå dem fra hinanden. Hun vidste jo godt samtidig at tanken var absurd, men hun kunne stadig ikke lade være med at frygte det. Hun skubbede hurtigt de dystre tanker væk og fokuserede på hans varme arme, der lå omkring hende. Og det måtte hun sige, det var fandme en dejlig følelse. Hun følte, at intet og ingen kunne røre hende, at hun var sikker i hans varme favn. Hun smilede over ham og vidste godt hvad han mente med sine små kys, så hun puttede sig ind til ham med nogle små nydende lyde. Og hun smilede da han rakte forbi hende og tog dynen og hun trak den selv lidt mere over sig da han havde ladet den dække deres ben og fødder. Ikke fordi at hun frøs, men fordi at alt altid blevet meget hyggeligere med en dyne. Hver gang hun mærkede hans ånde imod sin hud, gled der små kuldegysninger ned ad hendes rygrad på en behagelig måde og hun kunne ikke lade være med at smile lidt. Hendes hår var efterhånden ved at blive tørt og hun kunne ikke lade være med at puffe lidt op i det. Det var ren og skær vane. Hun så lige ud for sig og så derfor ikke hans smil. "Hmm," mumlede hun lavmælt. "Jeg ved ikke hvad jeg skal spørge om." Hun grinede lidt og lænede sig ind til ham og nød generelt bare at mærke hans varme krop imod sin og hvordan han sætte ild i hendes krop. Hun kunne dog mærke, at han var en anelse anspændt i sin krop. "Hvad siger du til lidt massage?" spurgte hun så pludseligt, men en blidt og drilsk tone i stemmen og så tilbage imod ham med et drillende smil. Hun vidste ikke hvorfor hun spurgte ham om han ville have det, hun gjorde det bare.